Fællesomkostninger omtales ofte i dansk praksis som:
- Indkøb, som både vedrører virksomhedens fradragsberettigede aktiviteter efter ML § 37 og andre formål, fx til virksomhedens momsfri leverancer efter ML § 13, og
- Indkøb til
- aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde
- private formål eller
- formål, hvor der ikke er fradragsret efter ML § 42, stk. 1.
Der skal derfor foretages en konkret vurdering af, hvad der er formålet med at foretage det enkelte indkøb.
Hvis formålet er at anvende indkøbet både til fradragsberettigede formål efter ML § 37 og andre formål, er der tale om en fællesomkostning, og der er kun delvis fradragsret for moms af indkøbet.
Der må herefter sondres mellem
- indkøb til blandet anvendelse i virksomheder, der både har momspligtige aktiviteter efter ML § 37 og momsfrie aktiviteter efter ML § 13, se afsnit D.A.11.4.2 om delvis fradragsret efter ML § 38, stk. 1., og
- indkøb til blandet anvendelse efter ML § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, fx til aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde, til private formål, eller til formål, hvor der ikke er fradragsret efter ML § 42, stk. 1. Se afsnit D.A.11.4.3 om delvis fradragsret efter ML § 38, stk. 2, og ML § 40, stk. 2.
I en virksomhed med både momspligtige aktiviteter efter ML § 37 og momsfrie aktiviteter efter ML § 13, vil løbende driftsudgifter i form af fx el, varme, lokaler, revisor, administration, edb-udstyr og telefon som udgangspunkt være fællesudgifter.
Se også
Se også afsnit D.A.11.1.3.2 om begrebet generalomkostninger.