Indhold

Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 31 og den tilhørende slutprotokol, § 1 - 5.

Ved gennemgangen er det som udgangspunkt anført, om artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2017. Se DBO'en om den præcise ordlyd.

Se også OECD's modeloverenskomst afsnit C.F.8.2.2.1-32, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.

MLI’en

DBO’en er modificeret som følge af Danmarks og Luxembourgs indgåelse af den multilaterale konvention (MLI’en), idet DBO’en anses som en omfattet skatteaftale efter MLI’ens artikel 1. I den følgende gennemgang er det nævnt, hvilke konkrete modifikationer der gør sig gældende for denne DBO på grundlag af de forbehold og tilvalg, som Danmark og Luxembourg har taget i forbindelse med indgåelsen af MLI’en.

MLI’en har for denne DBO virkning i Danmark for kildeskatter fra og med den 1. januar 2020.

MLI’en har for denne DBO virkning i Danmark for andre skatter fra og med den 1. januar 2021.

For en beskrivelse af DBO’en uden modifikationer fra MLI’en henvises der til Den juridiske vejledning, version 2022-2.

Som følge af Danmarks og Luxembourgs indgåelse af MLI’en skal præamblen i DBO’en, erstattes af præambelteksten i MLI’ens artikel 6, stk. 1.

Som følge af Danmarks og Luxembourgs indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 7, stk. 1, anvendelse. Derudover erstatter MLI’ens artikel 7, stk. 1, bestemmelserne i DBO’en i det omfang, at disse bestemmelser ikke er forenelige. MLI’ens artikel 7, stk. 1, vedrører begrænsning af fordele ifølge DBO’en i forbindelse med arrangementer og transaktioner. Der er tale om en omgåelsesklausul i form af en "Principal Purpose Test" eller "PPT". Den forenklede LOB-bestemmelse i MLI’en finder ikke anvendelse.

Reglen i MLI’ens artikel 7, stk. 1, svarer til artikel 29, stk. 9, i OECD’s modeloverenskomst.

Se også

Se også afsnit

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artikel 1 i DBO'en indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 1, stk. 3.

Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.

DBO'en finder ikke anvendelse på indkomst fra holdingselskaber, der er omfattet af den luxembourgske lovgivning. Se slutprotokollen til DBO'en, § 1.

MLI’en

Som følge af Danmarks og Luxembourgs indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 3, stk. 1, som ændret ved MLI’ens artikel 3, stk. 3, anvendelse. Derudover erstatter MLI’ens artikel 3, stk. 1, som ændret ved MLI’ens artikel 3, stk. 3, bestemmelserne i DBO’en i det omfang, at disse bestemmelser ikke er forenelige. MLI’ens artikel 3, stk. 1, vedrører transparente enheder og arrangementer.

Reglen i MLI’ens artikel 3, stk. 1 svarer til artikel 1, stk. 2, i OECD’s modeloverenskomst.

Se også

Se også afsnit C.F.8.3.1.3 om MLI’ens artikel 3.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artikel 3 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

"Danmark" betyder Kongeriget Danmark og dækker også ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som efter dansk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, hvor Danmark kan udøve sine suverænitetsrettigheder til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund.

DBO'en omfatter ikke Færøerne og Grønland.

DBO'en finder ikke anvendelse på holdingselskaber, omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning. Se slutprotokollen til DBO'en, § 1.

DBO'en finder heller ikke anvendelse på indkomst som personer, der er hjemmehørende i Danmark, erhverver fra sådanne selskaber eller på aktier eller andre kapitalbeviser i selskaber af denne art.

Definitionen af "international trafik" afviger fra modeloverenskomsten. International trafik betyder enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat.

Artikel 3 i DBO'en indeholder ikke en definition af "anerkendt pensionsinstitut".

Artikel 3 i DBO'en nævner ikke, at de kompetente myndigheder kan enes om en anden fortolkning.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artikel 4, stk. 1, i DBO'en nævner ikke anerkendte pensionsinstitutter. Artikel 4, stk. 3, i DBO'en nævner ikke kravet om indgåelse af en aftale mellem de to landes kompetente myndigheder.

Se afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.

Artikel 5: Fast driftssted

Artikel 5 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

I artikel 5 stk. 4, litra a)-d), i DBO'en er det ikke en forudsætning for ikke at statuere fast driftssted, at den aktivitet, der udøves, er af forberedende eller hjælpende karakter.

Artikel 5 i DBO'en har ikke en bestemmelse svarende til OECD’s modeloverenskomst, stk. 4.1., om aktiviteter  på forretningsstedet eller forretningsstederne, der udgør komplementære funktioner, som er en del af et sammenhængende forretningsområde, og som ikke er omfattet af stk. 4 i OECD's modeloverenskomst.

Af artikel 5, stk. 5, i DBO'en fremgår, at når en afhængig agent handler på foretagendets vegne i en stat og har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn i denne stat, anses foretagendet for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i artikel 5, stk. 4, i DBO'en og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i artikel 5, stk. 4, i DBO'en.

Artikel 5, stk. 6, i DBO'en om uafhængige agenter indeholder ikke modeloverenskomstens bestemmelse om, at en personen ikke anses for at være en uafhængig agent, hvis personen udelukkende - eller næsten udelukkende - arbejder for et eller flere nært forbundne foretagender.

Artikel 5 i DBO'en har ikke en bestemmelse svarende til OECD's modeloverenskomst, stk. 8. som definerer, hvornår en person eller et foretagende er nært forbundet.

Se afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artikel 6 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artikel 7 i DBO'en indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3, i DBO'en.

Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4, i DBO'en.

Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5, i DBO'en.

Den fortjeneste der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6, i DBO'en.

Bemærk

Artikel 7 i DBO'en indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om sekundær justering.

Se også

  • Afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
  • Kommentaren til OECD's modeloverenskomst pkt. 80 vedrørende Luxembourgs fortolkning af artikel 7

Artikel 8: Skibs- og luftfart

Artikel 8 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 8, stk. 1, i DBO'en.

Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i hvilken den person, der anvender skibet er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 2, i DBO'en.

Danmark kan beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 8, stk. 4, i DBO'en.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.

Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender

Artikel 9 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.

Artikel 10: Udbytte

Artikel 10 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.10 om OECD's modeloverenskomst artikel 10.

Udbyttet kan også beskattes i den stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, men den skat, der pålægges, må, såfremt modtageren er udbyttets retsmæssige ejer, ikke overstige 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retsmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet. Der er ikke noget krav om, at kapitalandelen skal have været ejet i en bestemt periode inden udbetalingen af udbyttet. Se artikel 10, stk. 2, litra a), i DBO'en.

Artikel 10 i DBO'en finder ikke anvendelse i de situationer, hvor den retmæssige ejer driver erhverv, i den stat, hvor det udbetalende selskab er hjemmehørende, gennem et fast driftssted eller udøver frit erhverv. Se nærmere om den situation i artikel 10, stk. 4.

Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten udnyttes. Se om Danmarks interne regler for beskatning af udbytte i selskabskonstruktioner samt om begrebet retmæssig ejer samt LL § 3 i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter (begrænset skattepligt - selskaber).

Se også

Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.

Artikel 11: Renter

Artikel 11 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Renter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 11, stk. 1, i DBO'en.

Bemærk

Artikel 11 i DBO'en indeholder modeloverenskomstens artikel 11, stk. 4, om kildelandsbeskatning af renter i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed med fast driftssted.

Se også

Se også

  • SKM2014.676.SR om beskatning af renter, beneficial owner i relation til denne DBO
  • afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11

Artikel 12: Royalties

Artikel 12 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECDs modeloverenskomst artikel 12 i afsnit C.F.8.2.2.12.

"Royalties" omfatter også betaling, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende (leasing) industrielt, kommercielt udstyr. Se artikel 12, stk. 2, i DBO'en.

Royalties skal anses for at stamme fra det land, hvor den person, som betaler royalties, er hjemmehørende. Se artikel 12, stk. 1 og stk. 3, i DBO'en. Se nærmere om Danmarks interne regler for beskatning af royalty i afsnit C.F.3.1.9 og om begrebet retmæssig ejer i afsnit C.F.8.2.2.10.1.3.

Se afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk royaltyskat.

Artikel 13: Kapitalgevinster

Artikel 13 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Fortjeneste ved salg af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, der er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 13, stk. 3, i DBO'en.

Bemærk

Modeloverenskomstens artikel 13, stk. 4, om kildelandsbeskatning af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber er udeladt af artikel 13 i DBO'en. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 4, i DBO'en (opsamlingsbestemmelse).

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.

Artikel 14: Frit erhverv

Artikel 14 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000. Se afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.

Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artikel 15 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

183-dages-reglen anvendes i forhold til kalenderåret. Se artikel 15, stk. 2, litra a, i DBO'en.

Vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 15, stk. 3, i DBO'en.

Lønindkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, har tjent ved arbejde ombord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark. Se artikel 15, stk. 4, i DBO'en.

Se også

Se også

  • Artikel 16 i DBO'en om bestyrelseshonorar
  • Artikel 17 i DBO'en om løn til kunstnere og sportsfolk
  • Artikel 19 i DBO'en om løn for offentligt hverv
  • Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15

Artikel 16: Bestyrelseshonorar

Artikel 16 i DBO'en afviger fra til OECD's modeloverenskomst.

Artikel 16 i DBO'en omfatter også medlem af et tilsynsråd.

Se også

Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.

Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk

Artikel 17 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.

Bemærk

Artikel 17 i DBO'en omfatter ikke optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat. De er enten omfattet af artikel 19, stk. 1, i DBO'en eller af artikel 15 i DBO'en, 16 i DBO'en, eller 18 i DBO'en, hvis der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 3, i DBO'en.

Artikel 18: Pensioner, sociale sikringsydelser og lignende betalinger

Artikel 18 i DBO'en er ændret ved protokol af 9. juli 2013.

Artikel 18 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Private pensioner og andre lignende vederlag, kan, uanset om de stammer fra et tidligere ansættelsesforhold eller ikke, kun beskattes i bopælslandet. Sådanne betalinger kan dog beskattes i kildelandet, hvis:

  • modtageren har haft fradrag i kildelandet for betalte bidrag til pensionsordningen, eller
  • modtageren ikke er blevet beskattet i kildelandet af bidrag, som er indbetalt af en arbejdsgiver. Se artikel 18, stk. 2, i DBO'en

Udbetalinger fra en pensionsordning kan kun beskattes i kildelandet, når der ikke er givet fradrag ved indkomstopgørelsen i kildelandet for indbetalinger til ordningen, eller hvis der er sket beskatning af en arbejdsgivers indbetalinger til ordningen. Artikel 18 i DBO'en forhindrer bopælslandet i at beskatte sådanne ordninger. Se artikel 18, stk. 3, i DBO'en.

Bemærk

Efter PBL er der ikke hjemmel til dansk beskatning af udbetalinger fra en pensionsordning, hvis der ikke har været fradragsret for indbetalingerne til ordningen.

Overgangsregel

Personer, der var hjemmehørende i Luxembourg den 9. juli 2013 og på denne dato modtog pension fra Danmark, som var fritaget for dansk beskatning efter den tidligere artikel 18, stk. 1, i DBO'en (private pensioner i ansættelsesforhold) eller artikel 21, stk. 1, i DBO'en (private pensioner uden for ansættelsesforhold), er fritaget for dansk beskatning af sådanne pensioner, så længe personen er hjemmehørende i Luxembourg. Se § 2, stk. 2, i Lov nr. 1472 af 19. december 2014 og artikel 3 i protokol af 9. juli 2013 til DBO'en.

Hvis en person opfylder betingelserne for skattefritagelse i overgangsreglen, gælder fritagelsen også for andre danske pensionsordninger, som den pågældende har, men hvor udbetalingerne ikke var påbegyndt den 9. juli 2013. Se bemærkninger til § 2 i L 6 af 8. oktober 2014.

Sociale ydelser

Betalinger, som modtages efter den sociale sikringslovgivning i kildelandet eller enhver anden ordning fra midler tilvejebragt af kildelandet, kan kun beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 1, i DBO'en. Artikel 18 i DBO'en omfatter fx arbejdsløshedsunderstøttelse, sygeunderstøttelse, barselsunderstøttelse og uddannelsesstøtte. Se protokollen til DBO'en, artikel 2.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.

Artikel 19: Offentlige hverv

Artikel 19 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, er omfattet af artikel 19 i DBO'en og ikke af artikel 17 i DBO'en. Hvis der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed beskattes vederlaget efter 15 i DBO’en, 16 i DBO’en eller 18 i DBO’en. Se artikel 19, stk. 3, i DBO’en.

Se også

Se afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.

Artikel 20: Studerende

Artikel 20 i DBO’ensvarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.

Artikel 21: Andre indkomster

Artikel 21 i DBO’ensvarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21.

Artikel 22: Formue

Artikel 22 i DBO’en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, og rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i en kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Bemærk

Artikel 22 i DBO’en har kun praktisk betydning for ejendomsværdiskat, som anses for en partiel formueskat, da Danmark ikke har generel formuebeskatning.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.22 om OECD's modeloverenskomst artikel 22.

Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning

Artikel 23 i DBO’en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Luxembourg kan beskatte efter DBO'en. Se artikel 23, stk. 1, litra a og b, i DBO’en.

Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Luxembourg, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra Luxembourg. Se artikel 23, stk. 1, litra c, i DBO’en.

Et dansk moderselskab, der modtager udbytte fra sit datterselskab i Luxembourg, skal have lempelse for både den luxembourgske udbytteskat og for den underliggende selskabsskat. Se slutprotokollen til DBO’en, § 4, nr. 1.

Danmark giver matching credit vedrørende investeringsfremmende foranstaltninger, der er indrømmet skattenedsættelse i Luxembourg. Se slutprotokollen til DBO'en, § 4, nr. 2.

Luxembourg skal som bopælsland som hovedregel anvende metoden gammel exemption. Det betyder, at indkomsten fritages for beskatning, men indgår i skatteberegningen af øvrig indkomst. Se artikel 23, stk. 2, litra a, i DBO’en. Lempelse for betalt dansk udbytteskat gives dog som almindelig creditlempelse, medmindre der er tale om et kapitalselskab, der ejer mere end 25 pct. af det danske selskab. Se artikel 23, stk. 2, litra b og c i DBO’en.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.

MLI’en

Som følge af Danmarks og Luxembourgs indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 5, stk. 2 (valgmulighed A), anvendelse på DBO’ens artikel 23, stk. 2, litra a, for personer, der er hjemmehørende i Luxembourg. MLI’ens artikel 5, stk. 2, vedrører anvendelse af metoder for ophævelse af dobbeltbeskatning.

Reglen i MLI’ens artikel 5 er baseret på artikel 23 i OECD’s modeloverenskomst.

Se også

Se også afsnit C.F.8.3.1.5 om MLI’ens artikel 5.

Artikel 24: Ikke-diskriminering

Artikel 24 i DBO’en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Statsborgere er alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat og juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af en gældende lovgivning i den kontraherende stat. Se artikel 24, stk. 2, i DBO’en.

Bemærk

Artikel 24 i DBO’en indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 24, stk. 2, om statsløse personer.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.

Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artikel 25 i DBO’en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artikel 25 i DBO’en indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.

MLI’en

Som følge af Danmarks og Luxembourgs indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 16, stk. 1, 1. pkt., anvendelse. Derudover erstattes DBO’ens artikel 25, stk. 1, 1. pkt., af MLI’ens artikel 16, stk. 1, 1. pkt. MLI’ens artikel 16, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at en person kan indgive anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure i både bopæls- og kildelandet.

Reglen i MLI’ens artikel 16, stk. 1, 1. pkt., svarer til artikel 25, stk. 1, 1. pkt., i OECD’s modeloverenskomst.

Bemærk

Danmark har taget forbehold efter MLI’ens artikel 28, stk. 2, således at MLI’ens bestemmelser om voldgift ikke finder anvendelse i forhold til sager, der drejer sig om DBO’er mellem Danmark og andre EU-lande. Inden for EU gælder EU-voldgiftskonventionen og EU-voldgiftsdirektivet, og det vil herefter alene være disse EU-retsakter, der vil være gældende i forholdet mellem Danmark og Luxembourg.

Se også

Se også afsnit C.F.8.3.1.16 om MLI’ens artikel 16.

Artikel 26: Udveksling af oplysninger

Artikel 26 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.

Artikel 26 i DBO'en er ændret ved protokol af 4. juni 2009 med dertil hørende noteveksling.

Rammerne for informationsudvekslingen er nærmere præciseret i notevekslingen. Se også pkt. 3.2. og 3.3. i bemærkningerne til lovforslaget til protokollen 2009/1 LSF 15.

Artikel 27: Bistand til opkrævning af skat

Artikel 27 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.

Artikel 28: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Artikel 28 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.

Artikel 29: Territorial udvidelse

Artikel 29 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30.

Artikel 30: Ikrafttræden

DBO'en trådte i kraft den 22. marts 1982 og har virkning for

  • kildeskatter af indkomst, der er erhvervet fra og med den 1. januar 1979,
  • andre skatter, der vedrører indkomst for skattepligtsperioder, som ophører efter den 31. december 1978
  • formueskat, der pålignes for skattepligtsperioder, som ophører efter den 31. december 1978

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om ikrafttræden.

Artikel 31: Opsigelse

Artikel 31 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.32 om OECD's modeloverenskomst artikel 32 om opsigelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteret

SKM2023.456.HR

Artikel 10. Et luxembourgsk moderselskab var i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra c, skattepligtig af udbytte udloddet af dets danske datterselskab. Der skulle ikke ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, fordi der forelå retsmisbrug efter EU-retten af direktivets fordele, og fordi det luxembourgske selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2’s forstand.

Den omstændighed, at koncernen ifølge datterselskabet som et alternativ til den skete udlodning kunne have foretaget en likvidation af selskabet i medfør af dagældende anpartsselskabslovs § 59, og likvidationsprovenuet herfra kunne være udloddet skattefrit til moderselskabet, havde ingen betydning for den skattemæssige bedømmelse, herunder for om der forelå misbrug, idet denne bedømmelse skulle baseres på den udbytteudlodning, som faktisk blev foretaget, og ikke på en grundlæggende anden disposition i form af likvidation af datterselskabet, som koncernen havde fravalgt.

 Tidligere instans: SKM2022.469.ØLR.

SKM2023.398.HR

Artikel 11. Moderselskaber, der var hjemmehørende i henholdsvis Sverige og Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skattepligtige af renter, som moderselskaberne havde oppebåret på lån ydet til deres danske datterselskaber. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst henholdsvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi moderselskaberne var gennemstrømningsselskaber, der ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomsternes forstand, og fordi der forelå misbrug. Højesteret anførte, at det var uden betydning for vurderingen af spørgsmålet om retmæssig ejer, om renterne blev betalt effektivt eller blev tilskrevet lånets hovedstol.  
 
I den ene sag (116/2021) fandt Højesteret, at det ikke var godtgjort, at renternes retmæssige ejer var det bagvedliggende SICAR-selskab i Luxembourg, som renterne i hvert fald var gennemstrømmet til, eller aktionærerne og investorerne i dette selskab. Højesteret fandt, at det heller ikke var godtgjort, at betingelserne for bortfald af skattepligten af renterne i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, sidste punktum, var opfyldt. 
 
I den anden sag (117/2021) fandt Højesteret, at det ikke var godtgjort, at investorerne i de kapitalfonde, der stod bag gennemstrømningsselskaberne i Luxembourg, var renternes retmæssige ejere. Højesteret afviste endvidere en indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse.  
 
I begge sager fandt Højesteret, at de danske datterselskaber var ansvarlige for den manglende indeholdelse af renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Tidligere instanser:

SKM2023.234.ØLR

SKM2023.251.HR

Artikel 10. Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Højesteret tiltrådte, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt.

En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge. I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. EMRK artikel 6 og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder kunne ikke føre til et andet resultat.

Tidligere instanser:

SKM2012.26.LSR. og SKM2021.409.ØLR

Landsretten

SKM2022.416.VLR

Artikel 11. Moderselskaber, der var hjemmehørende i henholdsvis Sverige og Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), skattepligtige af renter, som moderselskaberne havde oppebåret på lån ydet til deres danske datterselskaber. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst henholdsvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da der forelå misbrug, og da moderselskaberne ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomsternes forstand.   

Datterselskabernes indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist.   

Datterselskabet i sag BS-30/2021-VLR fik ikke medhold i sine subsidiære påstande om delvis nedsættelse af kildeskattekravet og hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, som selskabet støttede på et anbringende om, at de bagvedliggende investorer i kapitalfondene på Y2-by, som ejede det luxembourgske moderselskab, skulle anses for de retmæssige ejere af de omhandlede renter.

Har tidligere været anket til Højesteret, man anken blev hævet.

Tidligere instans:

SKM2011.57.LSR og SKM2011.59.LSR.

Landsskatteretten

SKM2021.253.LSR

Artikel 26.  Retten til aktindsigt i korrespondance mellem Danmark og Luxembourg vedrørende en Mutual Agreement Procedure blev anset for at være begrænset iht. forvaltningslovens § 15a, stk. 1, og artikel 26, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten på grund af en folkeretlig forpligtelse om begrænsning af aktindsigt.

Skatterådet
►SKM2024.298.SR◄

►Artikel 11. Tilbagebetaling af et nul-kuponlån fra et dansk selskab til et selskab i Luxembourg medførte ikke begrænset skattepligt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for den del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen, der kort tid efter blev viderebetalt til de omhandlende bagvedliggende investorer.

Idet det blev lagt til grund, at Spørger ikke var retmæssig ejer af kursgevinsten, var Skatterådet  således enig med Spørger i, at der ikke kunne ske skattefritagelse for Spørger som følge af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst og/eller efter rente-/royaltydirektivet, jf. undtagelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d.

Ud fra det oplyste anså Skatterådet det således for tilstrækkeligt godtgjort, at de anførte bagvedliggende investorer kunne anses som ultimative modtagere og retmæssige ejere af de videreførte kursgevinster/renter, og at der kunne ske skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d. sammenholdt med de respektive dobbeltbeskatningsoverenskomster med de lande, hvor de nævnte investorer var oplyst skattemæssigt hjemmehørende. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne tillagde således den primære beskatningsret for renter/kursgevinster til modtagerens hjemland, hvor Danmark til gengæld skulle frafalde eller nedsætte beskatningen, jf. artikel 11 i de enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster. 

Det blev lagt til grund, at de enkelte lande, hvor investorerne var skattemæssigt hjemmehørende, havde beskatningskompetencen til den modtagne rente/kursgevinst, og at de opfyldte de relevante bestemmelser i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst i øvrigt.

Da der ikke sås at blive opnået overenskomstmæssige fordele ved at de bagvedliggende investorer, og ikke Spørger, blev anset som retmæssig ejer, fandt Skatterådet, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse. Skatterådet lagde følgelig til grund, at eventuelle misbrugsbestemmelser eller bestemmelser om begrænsning af overenskomstfordele i den konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst heller ikke vil kunne finde anvendelse.

Spørger kunne dermed anses for fritaget for begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, sammenholdt med de respektive dobbeltbeskatningsoverenskomster, for den del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN, der kort tid efter var viderebetalt til de i anmodningen nævnte bagvedliggende investorer.◄
►SKM2024.198.SR◄

►Artikel 4, 10  og 11. Master LuxCo (Spørger), var et luxembourgsk selskab, som primært investerede i fast ejendom og ejendomsrelaterede værdipapirer.

 

Spørger havde gennem Lux HoldCo købt en ejendom i Danmark gennem selskabet DK PropCo ApS.

 

Spørger finansierede sine investeringer dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af aktionærlån fra den overliggende fond. Det dansk selskab betalte renter til Spørger i Luxembourg. Som følge af et aktionærlån i Lux HoldCo påløb renterne til finansiering af købet af en ejendom.

 

Spørger ønskede under spørgsmål 1 at få bekræftet, at Spørger ville anses for at være den reelle ejer af udbytte fra det danske ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c). Skatterådet bekræftede dette.

 

Spørger ønskede under spørgsmål 2 at få bekræftet, at det luxembourgske selskab Lux FinCo ville anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor låntager var det danske ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d). Skatterådet bekræftede dette.◄

 
SKM2023.457.SR

Artikel 11. Et luxembourgsk selskab ønskede at få bekræftet, at der ikke ville være begrænset skattepligt i Danmark af renteindtægter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Selskabet modtog renterne fra et koncernforbundet selskab i Danmark.

Skatterådet kunne ikke bekræfte at betingelserne for skattefrihed var opfyldt, idet Spørger ikke blev anset for retmæssig ejer af rentebetalingerne. Beskatning af renterne kunne som følge heraf ikke frafaldes efter artikel 11, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.
SKM2022.555.SR

En fond var ikke underlagt luxembourgsk selskabsskat, men kun en årlig skat på 0,01% af "net asset value". Fonden var ikke oplistet i Moder-/ datterselskabsdirektivets Bilag I, DEL A, og var dermed ikke omfattet af Moder-/ datterselskabsdirektivet. Visse skattesubjekter i Luxembourg er efter § 1 i den dansk-luxembourgske slutprotokol ikke omfattet af overenskomsten. Efter en konkret vurdering fandtes Fonden ikke at være omfattet af slutprotokollen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og kunne modtage udbytte fra danske selskaber med beskyttelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Fonden var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
SKM2022.551.SR

Artikel 10. Spørger, H4, var ejet af en fond i Luxembourg. Spørger investerede i ejendomme og ejede en række selskaber i Danmark. Spørger havde bl.a. opkøbt en ejendom gennem det danske selskab, H3. Spørger vil herefter modtage udbytte fra sin investeringer i Danmark. Spørger ønskede på den baggrund bekræftet, at spørger skulle anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra det helejede danske ejendomsselskab og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at spørger var den reelle ejer af modtaget udbytte fra det danske ejendomsselskab. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at udbyttet ikke blev videreudloddet til den bagvedliggende fond.

Spørger ønskede endvidere bekræftet, at den luxembourgske fonds administrationsselskab, H6, ikke ville blive begrænset skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, som følge af modtagne rentebetalinger, fra det danske selskab H1. Skatterådet bekræftede, at H6 ikke ville blive begrænset skattepligtig af rentebetalingerne. Skatterådet fandt at der ikke var tale om kontrolleret gæld, hvorfor selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, ikke fandt anvendelse.
SKM2022.423.SR

Artikel 10 og 11. Sagen drejede sig om reglerne for begrænset skattepligt til Danmark af udbytte og renteindtægter, som blev oppebåret af spørgers moderselskab i Luxembourg. Spørger ønskede i den forbindelse bekræftet, at moderselskabet var beskyttet af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst og dermed ville kunne påberåbe sig fritagelse fra dansk kildeskat på renter og udbytter.

Det luxembourgske moderselskab var omfattet af SICAV-RAIF-regimet, hvorfor det var fritaget for indkomstskat. Moderselskabet betalte i stedet en årlig tegningsafsnit på 0,01 pct. af nettoværdien af selskabets aktiver.

Spørgsmålet i sagen var herefter, om spørgers moderselskab var omfattet af den særlige slutprotokol, der fandtes i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som udelukkede visse særligt begunstigende luxembourgske holdingselskaber fra overenskomstens bestemmelser.

Skatterådet bemærkede på baggrund af slutprotokollens baggrundsmateriale, at udelukkelsen ikke gjaldt for såkaldte luxembourgske »investment fund«, dvs. når selskabet utvetydigt havde karakter af et investeringsforetagende. Et luxembourgsk »investment fund« skulle således organisatorisk og adfærdsmæssigt besidde samme grundlæggende principper, som var kendetegnet for investeringsenheder. Med andre ord udelukkedes et selskab, der ved anvendelse af de luxembourgske regler for investeringsforetagende agerede som holdingselskab, fra dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser.

Da indkomsten i sagen blev oppebåret af et selskab, som efter Skatterådets vurdering reelt agerede som holdingselskab for koncernens aktiviteter, omfattes det luxembourgske moderselskab af slutprotokollens § 1. Spørgers moderselskab var dermed begrænset skattepligtig af udbytte- og renteindtægter, som modtages fra dets danske datterselskab.

 Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten.
SKM2022.10.SR

Artikel 1, 2, 3, 4 og 10. Skatterådet bekræftede, at en luxembourgsk Investment Fund inkl. dennes subfunds, som var en såkaldt "Fonds Commun de Placement", i dansk skattemæssig henseende kunne anses som skattemæssigt transparente enheder. Der var henset til, at den luxembourgske Investment Fund og dennes sub-fonde var aftalebaserede enheder, hvor investorerne på baggrund af en samejeaftale ansås for at eje en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, og ikke havde selvstændig retsevne, handleevne eller partsevne mv.

Skatterådet bekræftede desuden, at udenlandske investorer kunne påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angik underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som var der foretaget en direkte investering af de udenlandske investorer, når det var forudsat, at betingelserne for beskyttelse under de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt var opfyldte. Det var forudsat, at investorerne var retmæssig ejer af udbyttet, liable to tax og at investorernes hjemland ikke anså enheden og dens subfunde for selvstændige skattesubjekter.
SKM2021.337.SR

Artikel 18. Spørgeren påtænkte at flytte til Danmark ultimo 2021 eller primo 2022. Spørgeren ønskede i den forbindelse at få fastlagt, om hans pensioner optjent i og udbetalt fra Luxembourg ville blive beskattet i Danmark.

Spørgeren flyttede i 1986 fra Danmark til Luxembourg i forbindelse med en udstationering hos en dansk bank. I 2005 tog spørgeren ansættelse i en lokal bank i Luxembourg på en lokal kontrakt. Spørgeren har været ansat i denne bank i Luxembourg frem til 2017, hvorefter han gik på pension.

Mens spørgeren har været bosat i Luxembourg, optjente han som led i sin ansættelse ret til udbetaling af social pension og ret til en supplerende privat pension tildelt af spørgerens arbejdsgiver i Luxembourg.

Skatterådet bekræftede, at Luxembourg havde beskatningsretten til spørgerens sociale pension udbetalt fra Luxembourg, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg artikel 18, stk. 1, ved spørgerens tilflytning til Danmark. Skatterådet bekræftede også, at Luxembourg havde beskatningsretten til spørgerens private pension, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 3, ved spørgerens tilflytning til Danmark. Endelig bekræftede Skatterådet for begge ordninger, at Danmark som nyt bopælsland skulle lempe for dobbeltbeskatning ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten med anvendelse af metoden exemption med progressionsforbehold ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 1, litra c. Det betød, at Danmark kunne medregne indkomsten ved beregning af den danske indkomstskat, men skulle give nedslag med den del af den danske indkomstskat, som blev beregnet af den indkomst, der hidrørte fra Luxembourg.

SKM2014.676.SR

Artikel 1 og 11. Skatterådet bekræfter, at DBO'en mellem Danmark og Luxembourg finder anvendelse ved fordeling af beskatningsretten til renter, der vedrører låneaftalen indgået mellem A ApS og det koncernforbundne selskab B S.á.r.l.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at B ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af renter hidrørende fra selskabets udlån til A, hvis rentebetalingerne bliver ført videre til højere, sideordnede eller underliggende selskaber i koncernen.

Skatterådet bekræfter, at B ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af modtagne renter, såfremt det lægges til grund, at rentebetalingerne ikke er bestemt og ikke bliver ført videre til højere, sideordnede eller underliggende selskaber i koncernen.