Indhold
Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 31 og den tilhørende protokol.
Afsnittet indeholder:
- DBO'ens 31 artikler
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Bemærk
Ved gennemgangen er det som udgangspunkt anført om artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2017. Se DBO'en om den præcise ordlyd.
Se også OECD's modeloverenskomst afsnit C.F.8.2.2.1-32, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.
DBO'ens 31 artikler
Artikel 1: Personer omfattet af overenskomsten
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Begrebet "skattemæssigt transparent" er nærmere defineret i stk. 2.
Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.
Artikel 2: Skatter omfattet af overenskomsten
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
DBO'en omfatter ikke formueskat.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Danmark" betyder Kongeriget Danmark og betyder, når anvendt i en geografisk betydning, hele Kongeriget Danmarks territorium, herunder ethvert område uden for Kongeriget Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Kongeriget Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området.
DBO'en omfatter ikke Færøerne og Grønland.
"International trafik" betyder enhver transport med skib eller fly, der anvendes af et foretagende i en kontraherende stat, undtagen når skibet eller flyet udelukkende anvendes mellem steder i den anden kontraherende stat;
"Pensionsinstitut" betyder enhver person:
(i) som er etableret efter lovgivningen i en kontraherende stat;
(ii) som primært drives med henblik på at administrere pensionsydelser eller andre lignende vederlag eller at stille sådanne ydelser til rådighed eller som primært drives med henblik på at opnå et afkast til fordel for andre pensionsinstitutter; og
(iii) som i denne kontraherende stat er indrømmet skattefritagelse eller nedsat eller udskudt beskatning med hensyn til indkomst, der hidrører fra de aktiviteter, som er nævnt i punkt (ii).
Artiklen nævner ikke i stk. 2, at de kompetente myndigheder kan enes om en anden fortolkning.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst.
Den interne japanske beskatning af non-permanent resident taxpayers omfatter dels indkomst fra kilder i Japan, dels fra kilder uden for Japan, som udbetales i eller overføres til Japan. Se SKAT's kommentar i TfS 1993, 403 TSS til afgørelsen TfS 1993, 403 LR, hvoraf det fremgår at spørgeren blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i Japan.
Se dog artikel 21, stk. 10 om begrænsning af nedsættelse af beskatningen eller skattefritagelsen af indkomsten, således at dette kun gælder den del af indkomsten, som er indført eller modtaget i Japan.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.
Artikel 5: Fast driftssted
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Virksomhed med boreplatforme, skibe eller andre installationer, der anvendes ved efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast driftssted, hvis virksomheden ligeledes strækker sig ud over 12 måneder.
I artiklens stk. 5, litra a)-d), er det ikke en forudsætning for ikke at statuere fast driftssted, at den aktivitet, der udøves, er af forberedende eller hjælpende karakter.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Ifølge protokollens pkt. 2 kan indkomst og fortjeneste, der er erhvervet af en i Danmark hjemmehørende silent parter i et japansk silent partnership, altid beskattes i Japan, hvis indkomsten eller fortjenesten hidrører fra Japan.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
Artikel 8: Skibs- og luftfart
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 1.
Et dansk foretagende, der driver skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik er fritaget for japansk virksomhedsskat. Se artikel 8, stk. 2.
Artikel 8 omfatter også fortjeneste ved:
- udlejning af skibe eller fly uden besætning (bare-boat) og
- fortjeneste ved anvendelse, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af containere), som anvendes til transport af gods eller varer;
når sådan udleje henholdsvis anvendelse, rådighedsstillelse eller udleje, har nær tilknytning til foretagendets drift af skibe eller fly i international trafik. Se artikel 8, stk. 3.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.
Artikel 9: Forbundne foretagender
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Stk. 3 fastslår, at der ikke må foretages en regulering af indkomsten som nævnt i stk. 1, når der er forløbet 10 år fra udløbet af det indkomstår, som indkomsten vedrører.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
Artikel 10: Udbytte
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se nærmere om OECD's modeloverenskomst artikel 10, afsnit C.F.8.2.2.10.
Ifølge stk. 2 er kildelandets beskatningsret fastsat til 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Dog følger det af stk. 3, at kildelandets beskatningsret er fastsat til 0 pct., hvis den retmæssige ejer er et selskab, der i en periode på seks måneder op til beslutningen om udbytteudlodningen direkte har ejet mindst 10 pct. af stemmeretten (Japan) henholdsvis kapitalen (Danmark) i det udbetalende selskab, eller hvis den retmæssige ejer er et pensionsinstitut.
Begrænsningerne i kildelandets beskatningsret berører ikke kildelandets adgang til at beskatte selskabet af den indkomst, hvoraf udbyttet er betalt, jf. stk. 4.
Endvidere gælder begrænsningen i forhold til selskaber og pensionsinstitutter ikke, hvis det udbetalende selskab kan fradrage det udbetalte udbytte ved indkomstopgørelsen, jf. stk. 5.
Udtrykket "udbytte" defineres i stk. 6 og omfatter i relation til overenskomsten indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer.
Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten udnyttes. Se om Danmarks interne regler for beskatning af udbytte i selskabskonstruktioner samt om begrebet retmæssig ejer samt LL § 3 i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter (begrænset skattepligt - selskaber).
Bemærk
Se artikel 21 om de særlige ekstra krav for at blive berettiget til de fordele, der følger af artikel 10.
Se også
Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.
Artikel 11: Renter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
I stk. 2 er det ikke alle renter, men kun visse nærmere opregnede renter, der også kan beskattes i den stat, hvor betaleren er hjemmehørende (kildestaten).
Se afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.
Bemærk
Se artikel 21 om de særlige ekstra krav for at blive berettiget til de fordele, der følger af artikel 11.
Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte begrænset skattepligtige fysiske personer af renter.
Artikel 12: Royalties
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECD's modeloverenskomst artikel 12 i afsnit C.F.8.2.2.12.
Se nærmere om Danmarks interne regler for beskatning af royalty i afsnit C.F.3.1.9 og om begrebet retmæssig ejer i afsnit C.F.8.2.2.10.1.3
Se afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk royaltyskat.
Bemærk
Se artikel 21 om de særlige ekstra krav for at blive berettiget til de fordele, der følger af artikel 12.
Artikel 13: Kapitalgevinster
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Af stk. 4 fremgår, at hvis mere end 50 pct. af værdien af aktier m.v. i et selskab m.v. på noget tidspunkt inden for 365 dage forud for afhændelsen består i fast ejendom, der er beliggende i en stat, kan gevinst ved afhændelse af disse aktier m.v. beskattes i denne stat, jf. modeloverenskomsten. Men dette gælder ikke, hvis disse aktier m.v. handles på en anerkendt fondsbørs som angivet i artikel 21, stk. 7, litra b og den hjemmehørende og personer forbundet med denne hjemmehørende samlet ejer 5 pct. eller mindre af den pågældende aktieklasse m.v.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.
Artikel 14: Personligt arbejde i ansættelsesforhold
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.
Vederlag ved arbejde i ansættelsesforhold, der udføres om bord på et skib eller fly, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, beskattes i denne kontraherende stat. Se artikel 15, stk. 3.
Bemærk
Bemærk, at der er fastsat en overgangsregel i artikel 30, stk. 6, for den nu ophævede professorregel (tidligere artikel 20).
Se også
Se også
- Artikel 15 om bestyrelseshonorar
- Artikel 17 om optrædende kunstnere og sportsfolk
- Artikel 18 om løn for offentligt hverv
- Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15
Artikel 15: Bestyrelseshonorarer
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.
Artikel 16: Optrædende kunstnere og sportsudøvere
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Artikel 17: Pensioner
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Pensioner og andre lignende vederlag, som retsmæssigt ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne kontraherende stat, medmindre de er omfattet af artikel 18, stk. 2, om pension fra udøvelse af offentlige hverv.
Sådanne pensioner og andre lignende vederlag kan dog også beskattes i den anden kontraherende stat, hvis de hidrører fra denne anden kontraherende stat.
Artiklen omfatter alle udbetalinger fra pensionsordninger, uanset om der er tale om betalinger i forbindelse med tidligere ansættelsesforhold eller ej. Se bemærkningerne til artikel 17 i lovforslaget.
Danmark kan beskatte personer, der er hjemmehørende i Japan, af danske offentlige og private pensioner, fx udbetalinger fra private pensionsordninger, som er skattebegunstiget efter PBL, sociale pensioner, sygedagpenge, andre sociale ydelser, arbejdsløshedsdagpenge samt stipendier efter SU-loven. Se bemærkningerne til lovforslaget, pkt. 3.1.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.
Artikel 18: Offentligt hverv
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.
Artikel 19: Studerende
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. For lærlinge gælder skattefriheden kun i en periode på 1 år regnet fra datoen for påbegyndelse af uddannelsen.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.
Artikel 20: Anden indkomst
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en regel om beskatning i tilfælde af en særlig forbindelse mellem personer, som har givet anledning til en aftale om en højere indkomst end det, som ville være blevet aftalt, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget jf. artikel 20, stk. 3.
Se afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21 om andre indkomster.
Artikel 21: Berettigelse til fordele
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Der er både tale om en såkaldt LOB-bestemmelse ("Limitation of Benefits") i artikel 21, stk. 1 - 8 og i artikel 21, stk. 10, samt en PPT-bestemmelse ("Principal Purpose Test") i artikel 21, stk. 9.
Formålet med artiklen er dels at begrænse anvendelsen af overenskomstens bestemmelser (begunstigelser) til særligt kvalificerede personer/selskaber mv. dels at begrænse anvendelsen af overenskomstens fordele i de tilfælde, hvor der foreligger misbrug af overenskomstens øvrige bestemmelser.
En fysisk person hjemmehørende i Japan eller Danmark er altid berettiget til overenskomstfordele. Det gælder også for de to staters regeringer, politiske underafdelinger, lokale myndigheder, statens centralbank, visse børsnoterede selskaber samt pensionsinstitutter, hvor mindst 50 pct. af deltagerne er hjemmehørende i et af landene. Dertil kommer, at det gælder for selskaber mv., når personer, der er hjemmehørende i Danmark eller Japan og kan anses for en kvalificeret person efter de nævnte regler herom, ejer mindst 50 pct. af selskabet mv., jf. artikel 21, stk. 1-2.
Artikel 21, stk. 3 indeholder særlige regler om opnåelse af fordele når det gælder pensionsinstitutter mv.
Artikel 21, stk. 4 indeholder et ejertidskrav på 12 måneder.
Artikel 21, stk. 5 angiver betingelser for opnåelse af fordele, når der er tale om erhvervsvirksomhed.
Artikel 21, stk. 6 indeholder en regel om opnåelse af fordele, såfremt disse fordele ikke kan opnås ifølge artikel 21, stk. 3 eller stk. 5
Artikel 21, stk. 7 indeholder definition af begreberne hovedklasse af aktier, anerkendt fondsbørs og begunstiget på samme måde.
Artikel 21, stk. 8 omhandler situationer, hvor en indkomst anses for at henhøre til et fast driftssted i et tredjeland.
Artikel 21, stk. 9 indeholder den såkaldte Principal Purpose Test (PPT).
Artikel 21, stk. 10 begrænser fordelene i kildestaten, når en person hjemmehørende i en stat alene beskattes af indkomst, der er indført eller modtaget i denne stat.
Danmark har en regel om misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster i LL § 3, stk. 3. Se afsnit C.I.4.2.
Artikel 22: Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Begge lande giver som bopælsland almindelig creditlempelse på skat af indkomst, der kan beskattes i kildelandet. Se artikel 22, stk. 1 og stk. 2, litra a og b.
Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Japan, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra Japan. Se artikel 22, stk. 2, litra c.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.
Artikel 23: Ikke-diskriminering
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke en bestemmelse svarende til modeloverenskomstens artikel 24, stk. 2 om statsløse personer.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.
Artikel 24: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst.
Bestemmelsen om voldgift i stk. 5 har ifølge artikel 30, stk. 3, litra a, punkt i, virkning for sager, der er indbragt efter artikel 24, stk. 1, fra den 5. november 2021. Artikel 24, stk. 5, har ifølge artikel 30, stk. 3, litra a, punkt ii, desuden virkning for sager, der er indbragt før den 5. november 2021, men i dette tilfælde kan ingen uløste spørgsmål i sagen undergives voldgift før den 5. november 2023. Se BKI nr. 2 af 24.01.2022 om noteveksling om indbringelse af sager til voldgiftsbehandling.
Protokolbestemmelsen omhandler fastlæggelsen af voldgiftsproceduren mv.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
Artikel 25: Udveksling af oplysninger
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om, at en advokat ikke kan forpligtes til at røbe fortrolig kommunikation med sin klient. Se artikel 25, stk. 3, litra d.
Artikel 25 har virkning fra datoen for overenskomstens ikrafttræden uden hensyn til datoen for opkrævning af skatterne eller det indkomstår, som skatterne vedrører. Se artikel 30, stk. 4.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.
Artikel 26: Bistand ved inddrivelse af skatter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklens stk. 6, der omhandler de kompetente myndigheders pligt til at orientere hinanden om handlinger, der vedrører suspension og afbrydelse af tidsfrister, findes ikke i modeloverenskomsten.
Artikel 26 har virkning fra datoen for overenskomstens ikrafttræden uden hensyn til datoen for opkrævning af skatterne eller det indkomstår, som skatterne vedrører. Se artikel 30, stk. 4.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.
Artikel 27: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.
Artikel 28: Overskrifter
Artiklen findes ikke i OECD's modeloverenskomst.
Det fremgår af artiklen, at de overskrifter, der anvendes i overenskomsten kun er medtaget for at gøre henvisningsadgangen nemmere og har ingen betydning for fortolkningen af overenskomsten.
Artikel 29: Territorial udvidelse
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 om OECD's modeloverenskomst artikel 29 om territorial udvidelse.
Artikel 30: Ikrafttræden
DBO'en trådte i kraft den 27. december 2018 og har virkning fra den 1. januar 2019.
For så vidt angår artikel 24, stk. 5, om løsning af vanskeligheder og tvivlsspørgsmål ved voldgift, så træder denne bestemmelse dog først i kraft, når der foreligger en udtrykkelig aftale herom mellem Danmark og Japan eller når en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og et tredjeland, der indeholder en voldgiftsbestemmelse, er i kraft over for det pågældende tredjeland. Se artikel 30, stk. 3, litra b.
De kompetente myndigheder i Danmark og Japan er ved breve af 5. november 2021 blevet enige om, at artikel 24, stk. 5, skal have virkning for sager, der er indbragt fra den 5. november 2021. For sager, der er indbragt før den 5. november 2021, kan ingen uløste spørgsmål i sagen undergives voldgift før den 5. november 2023. Se BKI nr. 2 af 24.01.2022 om noteveksling om indbringelse af sager til voldgiftsbehandling.
Artikel 25 om udveksling af oplysninger og artikel 26 om bistand ved inddrivelse af skatter har virkning fra datoen for overenskomstens ikrafttræden uden hensyn til datoen for opkrævning af skatterne eller det indkomstår, som skatterne vedrører.
Den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 3. februar 1968 ophører med at have virkning fra og med den dato, hvorfra den nye overenskomst finder anvendelse.
En fysisk person, der er berettiget til fordele som følge af artikel 20 i den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 3. februar 1968, fortsætter med at være berettiget til disse fordele indtil udløbet af den i artikel 20 fastsatte periode. Artikel 20 omhandler professorer, der opholder sig midlertidigt i en periode på max. to år i en af de to stater for at undervise eller drive forskning.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.
Artikel 31: Opsigelse
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
DBO'en kan ikke opsiges i de første 5 år efter den er trådt i kraft.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Skatterådet og Ligningsrådet |
| SKM2023.424.SR | Artikel 4. Spørger ejede 50 % af et selskab, hvor han var ansat som direktør. Spørger rejste til Vietnam med sin familie i 7 måneder for at udbygge og pleje selskabets kunderelationer i Vietnam. Opholdet ville samtidig bestå af turistmæssige aktiviteter i spørgers fritid og under eventuel ferieafvikling. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger bevarede sin fulde skattepligtigt til Danmark, imens han var i Vietnam, henset til at spørger ikke afskar sig rådigheden over sin bolig i Danmark ved enten at sælge eller udleje sin bolig uopsigeligt i mindst 3 år. Skatterådet kunne desuden bekræfte, at spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Vietnam. Spørger havde kun fast bolig til rådighed i Danmark. Boligen i Vietnam skulle alene anses for midlertidig, når opholdet i Vietnam var henholdsvis en forretningsrejse og en privat ferierejse i en på forhånd afgrænset periode. Skatterådet kunne derudover bekræfte, at spørger kunne få nedsat skatten på lønindkomst for arbejdet uden for riget efter ligningslovens § 33 A. Skatterådet lagde vægt på, at opholdet i Vietnam havde en sammenhæng med selskabets forhold, og at der ikke var tale om en situation, hvor spørger af egen drift og uafhængigt af selskabet valgte at bosætte sig i udlandet. Skatterådet lagde også vægt på, at beslutningen om udlandsopholdet var truffet af selskabets ledelse, som ikke alene udgjordes af spørger, og at opholdet havde til formål at styrke selskabets samarbejder i Vietnam. Der var således indgået en aftale om, at spørger i en periode var beskæftiget ved et arbejdssted uden for riget. Skatterådet kunne i den forbindelse desuden bekræfte, at spørger ville være berettiget til fuld lempelse for løn, der blev optjent i Vietnam, og til halv lempelse for løn, der blev optjent ved eventuelle kundebesøg i Kina, Japan og Australien. Skatterådet kunne endeligt bekræfte, at spørger var skattepligtig efter ligningslovens § 16, stk. 3, af værdien af den bolig, som selskabet lejede og stillede til rådighed for spørger i Vietnam. Da udlejer var en uafhængig tredjemand, blev betalingen for lejemålet anset for at være fastsat til markedslejen, og den skattepligtige værdi skulle derfor ikke fastsættes efter ligningsloven § 16, stk. 9. | |
| SKM2020.278.SR | Artikel 5. H1 var et japansk selskab som påtænkte at oprette en repræsentationsenhed i Danmark. H1 ville ansætte A, der var ansat i H1’s datterselskab H2. H1 ville leje kontorplads/skrivebord hos H2. Repræsentationskontoret skulle være repræsentant for moderselskabet H1 i Danmark i relation til koncernselskaber, fremme teknisk og finansielt samarbejde mellem moderselskabet H1 og koncernselskaber og agere som kommunikationskanal mellem moderselskabet H1 og koncernselskaber. Repræsentations-enheden fik ikke kunderettede opgaver. Skatterådet fandt, at H1 fik et fast forretningssted i Danmark, hvorfra selskabet udøvede dets virksomhed, men at det arbejde, som repræsentationsenheden udførte i Danmark via A, alene var af hjælpende karakter. Skatterådet bekræftede, at H1 ikke fik fast driftssted i Danmark. | |
| SKM2016.493.SR | Artikel 5. Skatterådet bekræftede, at A Ltd., som var hjemmehørende i Japan, ved udførelsen af de beskrevne aktiviteter ikke var begrænset skattepligtig til Danmark efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Det var Skatterådets opfattelse, at arbejdet udført af medarbejderne i Danmark for A Ltd. kunne anses for at være af forberedende og hjælpende karakter, jf. artikel 5, stk. 4, litra e, i modeloverenskomsten. Der var tale om en konkret vurdering, hvor Skatterådet henså til, at de to medarbejdere alene skulle yde rådgivning om produkterne til de lokale distributører i Europa. Skatterådet henså endvidere til, at medarbejderne i repræsentationskontoret ikke kunne indgå bindende aftaler med kunder på vegne A Ltd., da det alene var distributørerne, der gjorde dette. | |
| SKM2008.435.SR | Artikel 20. Skatterådet bekræftede, at spørgeren, der var forskudsregistret som skattefritaget efter professorreglen i artikel 20 i den dansk-japanske DBO, ikke ville blive efterbeskattet, hvis han efter 2 ansættelser af hver 1 års varighed som post doc ved et dansk universitet på ny søgte og fik stillingen efter genopslag. Han kunne så anvende professorreglen de første to år efter tilflytning til Danmark og derefter blive genansat på almindelig indkomstbeskatning. Skatterådet bemærkede, at professorreglen kun finder anvendelse ved midlertidige ophold, og det blev lagt til grund, at det ikke allerede ved begyndelsen af spørgerens ophold her i landet kunne påregnes, at opholdet ville strække sig ud over to år. | |
| TfS 1999, 409 LR | Artikel 5. Et anlægsarbejde i Danmark ville statuere fast driftssted, idet det samlede projekt ville forløbe over mere end 12 måneder. Årsagen til de inaktive perioder var derimod uden betydning. | |
| TfS 1993, 165 LR | Artikel 4. En skatteyder og hans ægtefælle påtænkte på grund af udstationering at flytte til Japan i 3 år og eventuelt i længere tid. De påtænkte at sælge eller langtidsudleje deres ejendom i Danmark. Parret ville fortsat være fuldt skattepligtige efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, til Danmark hvis det ikke lykkedes for dem at sælge eller langtidsudleje ejendommen, da de i så fald havde bevaret deres bopæl her i landet. Hvis de fik afhændet deres bolig ville de dog fortsat være fuld skattepligtig til Danmark efter den daværende KSL § 1, stk. 1, nr. 2, fordi de i Japan kun ville blive beskattet som "non permanent resident". Hvis de solgte ejendommen og medtog bohavet til Japan, måtte de efter fraflytningen anses for at have deres skattemæssige hjemsted i Japan. | |
Se afsnit A.B.4.1.2.1 om tilbagesøgning af dansk udbytteskat.