Indhold
Dette afsnit handler om formålet med - og fritagelse for - fuldmagts- og tilsagnserklæringer, når personer, der er skattepligtige til Danmark, har konti i udlandet.
Afsnittet indeholder:
- Erklæringsformålet
- Undtagelse.
Erklæringsformålet
Til erklæringsformålet findes en blanket, som skal udfyldes:
- Til ikke-erhvervsmæssig konto i udlandet, erklæring K, ikke registreret med cvr-nr. eller SE-nr., blanket 49.021.
- Til erhvervsmæssig konto i udlandet, erklæring K, registreret med cvr-nr. eller SE-nr., blanket 49.022.
Der er kun erklæringspligt, hvis en fysisk person eller en juridisk person (selskab mv.) er skattepligtig til Danmark af de nævnte konti/indskudsbeviser eller afkastet heraf.
Bemærk
Hvis en finansiel virksomhed optræder som formidler eller på kundens vegne (via en fælleskonto), er kunden selv erklæringspligtig.
- Hvis en kunde således henvender sig
- til et dansk pengeinstitut eller en anden dansk virksomhed, der formidler pengeoverførsler,
- for at få overført et beløb til en konto i udlandet,
- skal pengeinstituttet mv. stille krav til kunden om at se bevis for,
- at den udenlandske konto, hvortil der ønskes overført penge, er erklæret overfor SKAT,
- idet kunden skal fremvise den attesterede erklæring fra SKAT for pengeinstituttet mv.
Undtagelse
Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter skal ikke afgive erklæring.