Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for den skattemæssige behandling af løbende ydelser til godkendte foreninger mv. og religiøse samfund.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Personers fradrag
• Selskabers fradrag
• Absolut fradrag på 15.000 kr. årligt
• Eksempler
• Beløb, der overstiger grænsen på 15 pct.
• Godkendelse af foreninger mv.
• Godkendelse af religiøse samfund
• Krav til vedtægter
• Ansøgningsfrist
• Regnskabskrav, kontrol mv.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Udgifter til løbende ydelser, som er ensidigt påtaget over for foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund, som er godkendt af Skattestyrelsen, er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det drejer sig om løbende ydelser, som den forpligtede skal have påtaget sig at udrede uden at modtage vederlag herfor. Se LL § 12, stk. 1-3.

Fradraget må højst udgøre 15 pct. af yderens indkomst, men må dog altid være op til 15.000 kr. pr. år.

Begrænsningen på 15 pct. og reglen om 15.000 kr. er udtryk for det samlede årlige maksimale fradrag, der kan opnås for løbende ydelser til foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. og til religiøse samfund. Det er derfor uden betydning for fradragsberegningen, om ydelserne tilfalder en eller flere foreninger m.v. eller religiøse samfund.

Fradrag for udgifter til løbende ydelser skal foretages i den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskatteloven. Fradrag for løbende ydelser kan ikke foretages i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten. Fradragene for gaver og løbende ydelser er såkaldte ligningsmæssige fradrag med en fradragsværdi svarende til kommuneskatten. Skatteværdien udgør i indkomståret 2024 ca. 25,7 pct. (gennemsnitskommune, inkl. kirkeskat).

Om forpligtelseserklæringer til at erlægge en løbende ydelse med varierende ydelsesstørrelser se SKM2007.412.SR.

Personers fradrag

For personer må fradraget for udgifter til løbende ydelser højst udgøre 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Hvis den løbende ydelse ikke overstiger 15.000 kr., er der dog fuldt fradrag, se LL § 12, stk. 2, 4. pkt. og nedenfor.

Det er nettokapitalindkomsten, der skal lægges til grund for beregningsgrundlaget. Hvis den er negativ, skal den ikke trækkes fra i beregningsgrundlaget. Den personlige indkomst indgår i beregningsgrundlaget, hvad enten den er positiv eller negativ. Virksomhedsoverskud eller underskud efter reglerne i virksomhedsskatteloven indgår kun i beregningsgrundlaget i det omfang, det overføres til den skattepligtige indkomst.

Den personlige indkomst og nettokapitalindkomsten, der danner grundlag for beregningen af maksimum for fradraget for løbende ydelser, opgøres efter reglerne i personskatteloven. Det er den personlige indkomst før overførsel eller fremførsel af underskud efter PSL § 13 og VSL § 13, der skal bruges. AM-bidraget skal dog ikke trækkes fra den personlige indkomst ved beregningen af det maksimale fradrag. Se TfS 1996, 840 LSR.

Samlevende ægtefæller kan hver for sig få fradrag for udgifter til løbende ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Det forudsætter dog, at den enkelte ægtefælle selv er den forpligtede efter forpligtelseserklæringen. En uudnyttet fradragsmulighed hos den ene ægtefælle kan derfor ikke benyttes af den anden ægtefælle.

Hvis et fradrag for udgifter til løbende ydelser medfører, at en gift persons skattepligtige indkomst bliver negativ, kan underskuddet overføres til fradrag hos ægtefællen efter reglerne i PSL § 13.

Hvis et fradrag for udgifter til løbende ydelser medfører, at den skattepligtige indkomst bliver negativ, kan underskuddet fremføres til fradrag i de efterfølgende indkomstår efter reglerne i PSL § 13.

Selskabers fradrag

For selskaber og andre skattepligtige institutioner kan fradraget for udgifter til løbende ydelser højst udgøre 15 pct. af selskabets skattepligtige indkomst. Denne procentdel beregnes af yderens skattepligtige indkomst, før indkomsten er nedbragt med fradrag efter LL § 12, stk. 2. Hvis den løbende ydelse ikke overstiger 15.000 kr., er der dog fuldt fradrag, se LL § 12, stk. 2, 4. pkt., og nedenfor.

Et hovedanpartsselskab kan få fradrag for løbende ydelser til et kirkesamfund eller lignende, selv om det er hovedanpartshaverens ideelle interesse for kirkesamfundet, der er årsag til, at selskaberne har påtaget sig en løbende forpligtelse. Se TfS 1995, 454 HRD og TfS 1995, 455 HRD. Dommene viser, at der ikke var grundlag for myndighedernes hidtidige praksis, hvor hovedaktionærselskaber blev nægtet fradrag efter LL § 12 for løbende udbetalinger til almennyttige formål, hvis formålene blev anset for sammenfaldende med hovedaktionærernes personlige interesser.

Se også

Se også TfS 1996, 4 TSS, hvor Skatteministeriet med virkning fra offentliggørelsen af meddelelsen besluttede at skærpe praksis, for så vidt angår de skattemæssige konsekvenser for en hovedaktionær af hovedaktionærselskabets ydelse af gaver og løbende ydelser og TfS 1995, 454 H og 455 H. Departementet har kommenteret de to højesteretsdomme i TfS 1995, 649.

Beløb, der overstiger den forannævnte beløbsgrænse, skal beskattes som maskeret udlodning hos hovedaktionæren, når den løbende ydelse må anses at tilgodese hovedaktionærens personlige interesser.

Praksisændringen har ikke virkning for aftaler om løbende ydelser, der er indgået før offentliggørelsestidspunktet af TfS 1996, 4 TSS.

Absolut fradrag på 15.000 kr. årligt

Den skattepligtige person eller selskab kan altid fradrage udgifter til løbende ydelser med indtil 15.000 kr. årligt. Dette gælder, selv om yderens fradrag efter den ovennævnte begrænsning på 15 pct. ville udgøre et mindre beløb, og selv om den skattepligtige slet ikke har nogen indkomst i det pågældende indkomstår. Det vil sige, at de forannævnte indkomstafhængige begrænsninger kun får betydning for skattepligtige, hvis forpligtelse til at udrede løbende ydelser til foreninger mv. overstiger 15.000 kr. årligt.

Eksempler

Her er nogle eksempler på beregning af en persons fradrag alt efter størrelsen på den personlige indkomst tillagt den positive kapitalindkomst.

Eksempel 1

Årlig ydelse	30.000 kr.
Personlig indkomst tillagt positiv kapitalindkomst	Under 100.000 kr.
Fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst	15.000 kr.

Eksempel 2

Årlig ydelse	30.000 kr.
Personlig indkomst tillagt positiv kapitalindkomst	150.000 kr.
Fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst	22.500 kr.

Eksempel 3

Årlig ydelse	30.000 kr.
Personlig indkomst tillagt positiv kapitalindkomst	Over 200.000 kr.
Fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst	30.000 kr.

Beløb, der overstiger grænsen på 15 pct.

Den del af udgifterne til løbende ydelser, som overstiger 15.000 kr. og begrænsningen på 15 pct. i et indkomstår, må ikke fremføres til fradrag i senere indkomstår.

Der er heller ikke fradrag for overskydende beløb efter LL § 8 A. Se SKM2004.299.VLR. Her fandt landsretten, at fradragsretten for udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, er udtømmende reguleret i LL § 12, så der ikke også er fradragsret efter LL § 8 A for sådanne ydelser.

Godkendelse af foreninger m.v.

Fradragsretten for løbende ydelser til foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund er betinget af, at foreningen m.v. eller det religiøse samfund, der modtager de løbende ydelser, er godkendt af Skattestyrelsen. Foreningen m.v. eller det religiøse samfund skal være godkendt på det tidspunkt, hvor ydelsen forfalder til betaling. Skattestyrelsen behandler ansøgninger om godkendelse efter LL § 12, stk. 3, og offentliggør hvert år en liste over de foreninger m.v. og religiøse samfund, som er godkendt efter LL § 12, stk. 4.

Skattestyrelsen har i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter LL § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land fastsat regler om godkendelse efter LL § 8 A, stk. 3, og § 12, stk. 3. Godkendelse efter LL § 12, stk. 3, forudsætter efter bekendtgørelsen, at foreningen mv. og det religiøse samfund ved sit formål eller adfærd ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Der gælder særlige regler for godkendelse af religiøse samfund, se nedenfor.

Bemærk

Storbritannien - overgangsperiode og Brexit

Ifølge artikel 126 i udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU gælder der en overgangsperiode fra den 1. februar 2020 og til den 31. december 2020. Ifølge artikel 127, pkt. 1, i udtrædelsesaftalen finder EU-retten i denne periode anvendelse på og i Storbritannien, medmindre andet er fastsat. Udgangspunktet efter udtrædelsesaftalen er, at Storbritannien retligt er at betragte som EU-land i overgangsperioden. Det betyder også, at Storbritannien i overgangsperioden må sidestilles med et EU-land i relation til nationale lovbestemmelser. Se også SKM2020.549.SR.

Med virkning fra 1. januar 2021 er Storbritannien ikke længere et EU-land. Forholdet mellem EU og Storbritannien reguleres herefter af en særskilt handelsaftale.

Se også

Se også afsnit C.A.4.3.5.8 Fradrag for gaver til visse foreninger efter LL § 8 A.

Betingelser for fradrag 

Der er to betingelser, der skal være opfyldt for, at der er fradrag for løbende ydelser efter LL § 12, stk. 2, der tilfalder foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund:

• Foreningen mv. er godkendt af Skattestyrelsen som berettiget til at modtage ydelser, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
• Foreningen mv. skal indberette indbetalingerne til Skattestyrelsen i overensstemmelse med SIL § 26.

Godkendelse forudsætter også, at foreningen mv. har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål og bruger sine midler til

• humanitære formål, dvs. afhjælpning af menneskelig nød, eller
• forskning, dvs. videnskabelig undersøgelse og granskning, eller
• beskyttelse af naturmiljøet, dvs. bekæmpelse af vand-, luft- og jordforurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter, eller
• til et religiøst samfund.

Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, forudsætter godkendelse efter § 12, stk. 3, tillige, at foreninger opfylder de grundlæggende betingelser i §§ 1 og 2 for godkendelse efter LL § 8 A. Se nærmere afsnit C.A.4.3.5.8 om fradrag for gaver til visse foreninger efter LL § 8 A.

Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, skal fonde, stiftelser og institutioner m.v. desuden opfylde betingelserne i bekendtgørelsens §§ 1 og 3.

Reglerne i LL § 12, stk. 1-3, gælder ikke for ydelser til sociale fonde. Ved sociale fonde forstås fonde med de formål, der er nævnt i PBL § 52 eller LL § 14 F. For sådanne fonde er det kun fradragsreglerne i henholdsvis PBL § 52 og LL § 14 F, der gælder.

Almenvelgørende 

En institution betragtes som almenvelgørende, når den udelukkende yder støtte til en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske kår.

Almennyttig 

En institution betragtes som almennyttig, når dens virke i samfundet kan karakteriseres som nyttigt ud fra den opfattelse, der er almindeligt fremherskende i befolkningen. Desuden skal institutionens formål komme en vis større kreds til gode.

Begreberne almenvelgørende og almennyttig skal forstås på samme måde, som de forstås i LL § 8 A om fradragsret for gaver til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v.

Humanitære formål

Humanitære formål varetages, når en forening m.v. bestræber sig på at afhjælpe menneskelig nød, specielt inden for sygdomsbekæmpelse og sygdomsforebyggelse. Som eksempler herpå kan nævnes foreninger, der yder støtte til arbejde mod kræftsygdomme, sukkersyge og hjertesygdomme.

Hjælpeorganisationer, hvis formål er at yde støtte i akutte nødhjælpssituationer i fx udviklingslandene, er omfattet af bestemmelsen. Som eksempler på organisationer med humanitære formål kan nævnes Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Caritas Danmark, Dansk Folkehjælp og Dansk Flygtningehjælp.

Forskning  

Forskning forstås som videnskabelig undersøgelse og granskning. Undersøgelserne kan indgå som et led i egentlig grundforskning. De kan også være rettet mod praktiske mål eller anvendelser.

Beskyttelse af naturmiljøet 

Beskyttelse af naturmiljøet skal forstås som bekæmpelse af vand-, luft- og jordforurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter. Det vil sige, at foreningen skal støtte det eksterne miljø. Som eksempler på foreninger, der er omfattet af kriteriet, kan nævnes Wwf Verdensnaturfonden og Verdens Skove.

Hvis en forening m.v. ikke har et formål, som er opregnet i LL § 12, stk. 3, bliver denne ikke godkendt.

Det betyder, at foreningen m.v., der kun tilgodeser fx sociale, uddannelsesmæssige, idrætsmæssige eller kulturelle formål, ikke kan blive godkendt.

En forening m.v., der varetager et af de 4 nævnte godkendelsesberettigede formål, kan opnå en godkendelse efter LL § 12, stk. 3, selv om foreningen m.v. også bruger andre midler til formål, der ikke er godkendelsesberettigede. Det er dog en forudsætning, at foreningens m.v. midler i overvejende grad bliver brugt til godkendelsesberettigede formål.

Det er en betingelse for godkendelsen, at foreningen m.v. godtgør, at der

• faktisk bruges midler til formålet allerede på tidspunktet for godkendelsen, eller
• vil blive brugt midler til formålet i det første indkomstår, som godkendelsen vedrører.

På denne måde hindres foreningerne m.v. i at indsætte godkendelsesberettigede formål i vedtægterne udelukkende med henblik på at opnå en godkendelse.

Godkendelse af religiøse samfund

Religiøst samfund er en samlebetegnelse. Den gælder for både kristelige og ikke-kristelige. Ikke-kristelige omfatter bl.a., men er ikke begrænset til, de store, verdensomspændende religioner islam, hinduisme, buddhisme og jødedom. Inden for den kristelige del findes de folkekirkelige organisationer, valgmenighederne, frimenighederne, frikirkerne og de frikirkelige organisationer m.v. Herudover dækker betegnelsen ikke-kristelige trossamfund og ikke-kristelige forsamlinger, kredse m.v. samt kristelige og ikke-kristelige religiøse organisationer og sammenslutninger af religiøse organisationer. Religiøst samfund omfatter ikke de såkaldte livssynssamfund.

Det er ikke en betingelse i forhold til betingelsen i LL § 8 A, stk. 2, at benævnelsen religiøst samfund fremgår udtrykkeligt af vedtægterne. Det er derimod en betingelse, at det kan udledes af vedtægterne, at den konkrete ansøger kan omfattes af samlebetegnelsen religiøse samfund.

De religiøse samfund godkendes efter særlige regler, der ikke svarer til reglerne for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. Det er en grundlæggende betingelse, at det religiøse samfund ved sit formål eller adfærd ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Trossamfund uden for folkekirken

Det er en betingelse for godkendelse, at et trossamfund uden for folkekirken er registreret som anerkendt efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller efter tilsvarende regler i et andet EU/EØS-land. Tilsvarende skal menigheder, forsamlinger og kredse m.v. uden for folkekirken være anerkendt som en del af denne anerkendelse af et trossamfund.

Trossamfundet skal tillige ved afgivelse af en erklæring oplyse, hvorvidt der i det forudgående kalenderår fra samme udenlandske gavegiver er modtaget en eller flere gaver, der sammenlagt overstiger 20.000 kr.

Endelig er det en betingelse, at trossamfundet opfylder kravene til vedtægter i bekendtgørelsens § 6.

Valgmenigheder

Valgmenigheder, der er omfattet af valgmenighedsloven, kan godkendes uden yderligere betingelser, når de ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og i en erklæring oplyser, hvorvidt der i det forudgående kalenderår fra samme udenlandske gavegiver er modtaget en eller flere gaver, der sammenlagt overstiger 20.000 kr. Endelig skal kravene til vedtægter i bekendtgørelsens § 6 være opfyldt.

Religiøse organisationer mv.

Der kan også gives godkendelse til religiøse organisationer og sammenslutninger af religiøse organisationer, når betingelserne herfor er opfyldt.

De religiøse organisationer må ikke modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og de skal i en erklæring oplyse, hvorvidt der i det forudgående kalenderår fra samme udenlandske gavegiver er modtaget en eller flere gaver, der sammenlagt overstiger 20.000 kr. Herudover skal kravene til vedtægter i bekendtgørelsens § 6 være opfyldt.

Som betingelse for godkendelse skal den religiøse organisation have et tilhørsforhold til folkekirken og/eller et eller flere trossamfund uden for folkekirken, som er registreret som anerkendt efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller efter tilsvarende regler i et andet EU/EØS-land.

Det er en yderligere betingelse, at det primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en religiøs organisation har et tilhørsforhold til folkekirken eller et anerkendt trossamfund uden for folkekirken, eller der opstår tvivl om, der ifølge lov om trossamfund uden for folkekirken er tale om et trossamfund, menighed, forsamling eller kreds m.v., kan spørgsmålet forelægges for Kirkeministeriet.

Hvis der i tilknytning til et religiøst samfund er etableret en selvstændig forening eller organisation, som udelukkende tilgodeser fx sociale, uddannelsesmæssige, idrætsmæssige eller kulturelle formål, kan denne ikke godkendes. Godkendelsen er nemlig betinget af, at foreningen eller organisationen, der står som modtager af de løbende ydelser, i væsentlig grad har et religiøst formål.

Endelig er det en betingelse for godkendelse, at den religiøse organisation mindst skal have 50 myndige medlemmer. I modsætning til godkendelsen for almenvelgørende og almennyttige foreninger behøver disse medlemmer ikke at være kontingentbetalende. Ved en sammenslutning af religiøse organisationer, eller når en organisation er oprettet af en eller flere religiøse organisationer, opgøres antallet af myndige medlemmer under ét. I religiøse organisationer, der er registreret som fonde, medregnes myndige personer, der er knyttet til organisationen på medlemslignende vilkår.

Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

Se også

Se også bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter LL § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land § 5 om betingelser for godkendelse af religiøse samfund.

Det er Skattestyrelsen, der vurderer, om religiøse samfund har en sådan karakter, at de skal kunne modtage løbende ydelser med fradragsret for yderen.    

Sammenslutninger, der ikke kan godkendes som religiøse samfund, kan efter omstændighederne tilhøre gruppen af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. Det betyder bl.a., at disse sammenslutninger skal varetage humanitære formål, naturbeskyttelsesformål eller forskning, hvis de skal opnå en godkendelse til at modtage løbende ydelser med fradragsvirkning for yderen.

Krav til vedtægter

Det er en betingelse for godkendelse efter LL § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, at en række grundlæggende betingelser fremgår af vedtægterne. Se afsnit C.A.4.3.5.8 Fradrag for gaver til visse foreninger efter LL § 8 A.

Se også

Se også bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 § 6 om krav til vedtægter.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist for nye ansøgninger beskrives i afsnit C.A.4.3.5.8 Fradrag for gaver til visse foreninger efter LL § 8 A.

Se også

Se også bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 § 7 om krav til ansøgning.

Regnskabskrav, kontrol mv. 

Det fremgår af § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land, at godkendte foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v., hvert år senest den 31. maj skal sende oplysninger til Skattestyrelsen om hjemstedskommune, formue, årlig bruttoindtægt, antallet af kontingentbetalende medlemmer, antallet af gavegivere efter § 1, nr. 2 og 3, i bekendtgørelsen, oplysninger om udenlandske gaver efter § 1, nr. 4, i bekendtgørelsen, det samlede gavebeløb efter LL § 8 A, stk. 1, de samlede løbende ydelser efter LL § 12, stk. 2, og det samlede beløb, der er anvendt efter formålsparagraffen, for det forudgående kalenderår. Oplysningerne (gaveskema) skal indsendes digitalt via www.skat.dk.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 3, at religiøse samfund hvert år senest den 31. maj skal sende oplysning til Skattestyrelsen om det samlede gavebeløb efter LL § 8 A, stk. 1, de samlede løbende ydelser efter LL § 12, stk. 2, og det samlede beløb, der er anvendt efter formålsparagraffen, og oplysninger om udenlandske gaver efter § 1, nr. 4, i bekendtgørelsen. Oplysningerne (gaveskema) skal indsendes digitalt via www.skat.dk.

Godkendte foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund skal endvidere foretage årlig indberetning efter skatteindberetningslovens § 26. Se bekendtgørelsens § 8, stk. 4.

Det er en betingelse for at beholde godkendelsen, at foreningerne mv. og de religiøse samfund bruger alle de midler, de modtager i form af løbende ydelser, inden for rammerne af godkendelsen.

Når Skattestyrelsen begærer det, skal de godkendte foreninger mv. og religiøse samfund dokumentere, at midlerne er brugt i overensstemmelse med det godkendte formål. Dokumentationen skal ske ved at indsende regnskaber.

Skattestyrelsen kan konkret kræve mere specificerede oplysninger til regnskabet, fx hvis foreningen mv. bruger sine midler til aktiviteter uden for EU/EØS-lande. Skattestyrelsen kan således forlange, at en ansøgende forening mv. eller en allerede godkendt forening mv. til dokumentation af det almenvelgørende eller almennyttige formål fremkommer med oplysninger om projektet i lande uden for EU/EØS-lande, herunder formålet med projektet, den ansvarlige for projektet, budgetrammer, navne på de personer, der modtager midlerne mv.

Kravet om, at de modtagne ydelser skal bruges til formålet inden rimelig tid, betyder ikke, at alle ydelserne nødvendigvis skal bruges i erhvervelsesåret. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan en institution opspare midler i en periode, fx for at købe dyrt forskningsmateriel. I sådanne tilfælde skal oplysningerne herom fremgå af regnskaberne.

Se også

Se også bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 § 8 om krav til regnskaber og opretholdelse af godkendelsen mv.

Foreningens m.v. kontrol med, at forpligtelseserklæringerne overholdes.

Hvis en forening m.v., der er godkendt i henhold til LL § 12, stk. 3, ikke i tilstrækkeligt omfang fører kontrol med, at forpligtigelseserklæringerne bliver overholdt og om fornødent forsøger at inddrive eventuelle restancer ad retlig vej, kan det medføre, at godkendelsen tilbagekaldes.

Tilbagekaldelse af godkendelse

Hvis institutionen har brugt de modtagne ydelser til ikke-godkendte formål, kan Skattestyrelsen tilbagekalde godkendelsen. Tilbagekaldelsen vil ske med virkning for det efterfølgende kvartal. Skattestyrelsen kan også tilbagekalde en godkendelse, hvis regnskaber og specifikationer mv. på begæring ikke indsendes til Skattestyrelsen, eller hvis midlerne ikke bruges til det godkendte formål inden rimelig tid. Dette gælder også for religiøse samfund. Se § 8, stk. 7, som tidligere var § 8, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 og bekendtgørelse nr. 2434 af 10. december 2021 § 1 nr. 5.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
TfS1995,455HRD	Et anpartsselskab havde nedlagt påstand om fradrag for bidrag, der var ydet i henhold til et gavebrev, hvor selskabet forpligtede sig til i ti år at betale Indre Mission fem pct. af selskabets skattepligtige indkomst. Hovedanpartshaveren, der også var ansat i selskabet, havde samtidig forpligtet sig til at bidrage til Indre Mission med maksimumsbidraget for personer. Landsskatteretten fandt, at selskabets bidrag måtte anses for ydet i hovedanpartshaverens interesse og derfor ikke fradragsberettiget efter LL § 12. Fordi hovedanpartshaveren var ansat i selskabet, kunne de ydede bidrag derimod fradrages som et lønaccessorium efter § 6 a. Landsretten fandt, at gavebrevet fra selskabet var oprettet for at komme over maksimumsgrænsen for personlige gaver, og at den løbende ydelse derfor i væsentlig grad tilgodeså hovedanpartshaverens personlige interesse. Den kunne derfor ikke fradrages efter LL § 12. Højesteret bemærkede, at efter LL § 12, stk. 2, har også selskaber fradragsret for løbende ydelser til religiøse foreninger mv., og hovedanpartshaverens ideelle interesse for de omhandlede foreninger bevirkede ikke, at der skulle gøres en undtagelse fra fradragsretten. Selskabet havde derfor fradrag for de løbende ydelser. Fradrag.	Tidligere Østre Landsretsdom i TfS 1993, 479.
Landsretsdomme
SKM2004.299.VLR	Et selskab havde ved forskellige gavebreve påtaget sig at betale løbende ydelser, men for et beløb, der var større end det maksimale fradrag i LL § 12. Sagen vedrørte, om selskabet måtte fratrække det overskydende beløb efter LL § 8 A. Selskabet gjorde gældende, at der intet var til hinder for, at der kunne opnås fradragsret efter begge bestemmelser, og at der hverken efter LL § 8 A eller forarbejderne kunne stilles krav om, at gaver, der kunne fratrækkes efter LL § 8 A, skulle være "spontane" eller enkeltstående. Landsretten fandt, at efter ordlyden af LL §§ 8 A og 12, sammenholdt med forarbejderne til LL § 12, er fradragsretten for udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, udtømmende reguleret i LL § 12, således at der ikke også er fradrag for sådanne ydelser efter LL § 8 A. Ikke både fradrag efter LL § 12 og LL § 8 A.
Skatterådet
SKM2022.108.SR	Et administrationsselskab/moderselskab ønskede at foretage et skattemæssigt fradrag efter reglerne om løbende ydelser i LL § 12, stk. 1-3, for donationer, som selskabet årligt ville indbetale til en nyoprettet fond. Det var selskabets opfattelse, at donationerne skulle anses som fradragsberettigede løbende ydelse, og selskabet ønskede, at de løbende ydelser skulle opgøres med baggrund i sambeskatningsindkomsten for koncernen. Selvom Skatterådet fandt, at der var tale om en løbende ydelse i skattemæssig forstand, så kunne der ikke foretages fradrag for donationerne, idet betingelsen om, at forpligtelsen ikke ensidigt måtte kunne bringes til ophør af den forpligtede, ikke var opfyldt. Det skyldtes, at spørger havde oplyst, at det ville fremgå af gavebrevet, at hvis spørger ikke længere var administrationsselskab i sambeskatningen, ville forpligtelsen bortfalde. Af gavebrevet ville det dog ligeledes fremgå, at spørger ikke kunne ophøre som administrationsselskab, medmindre der skete omstruktureringer i koncernen eller ændringer til skattelovgivningen, og at det selskab i koncernen, der fungerede som administrationsselskab efter en potentiel omstrukturering, ville succedere eller indtræde i gavebrevet. Det var Skatterådets opfattelse, at gavebrevets bestemmelse om, at forpligtelsen bortfaldt, hvis spørger ikke længere var administrationsselskab i sambeskatningen, var udtryk for, at spørger ensidigt havde adgang til at bringe forpligtelsen til ophør. På samme måde ville overflytningen af forpligtelsen til et eventuelt nyt administrationsselskab efter en potentiel omstrukturering betyde, at det ikke længere var det samme selskab, som var forpligtet i henhold til aftalen, og at dette ligeledes måtte anses som en ensidig adgang for spørger til at bringe forpligtelsen til ophør. Endvidere var det Skatterådets opfattelse, at det ikke var muligt at forpligte hele koncernen, og at de løbende ydelser derved ikke kunne opgøres med baggrund i sambeskatningsindkomsten for koncernen. Det skyldtes, at fradragsretten efter Skatterådets opfattelse knyttede sig til yderen af den løbende ydelse, dvs. spørger, hvorfor de årlige ydelser skulle opgøres på baggrund af spørgers indkomst og ikke på baggrund af koncernens sambeskatningsindkomst. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at spørger kunne opnå et skattemæssigt fradrag for donationerne efter reglerne om løbende ydelser i LL § 12, stk. 1-3.
SKM2020.144.SR	Skatterådet bekræftede, at spørgeren havde fradragsret for forfaldne og betalte ydelser efter et gavebrev i en periode på 10 år, indtil opsigelse kunne finde sted. Gavemodtager var en missionsforening, der var godkendt efter LL § 12, stk. 3. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger havde fradragsret efter perioden på 10 år, hvor opsigelsen kunne finde sted, og indtil forpligtelsen ophørte på grund af opsigelsen eller spørgers død. Skatterådet henså bl.a. til, at der efter det 10. år ikke længere forelå en forpligtelse til at udrede en løbende ydelse. Skatterådet fandt ikke, at der var praksis for at indrømme fradrag efter det 10. år, når en forpligtelse på dette tidspunkt ensidigt kunne opsiges af spørger.
SKM2007.490.SR	Skatterådet tog stilling til, om der var mulighed for at forhøje ydelsen i en forpligtelseserklæring og opnå fradrag efter LL § 12 for den resterende periode fra 2006 til 2010. En forøget ydelse i restløbetiden ansås ikke for en fradragsberettiget løbende forpligtelse, idet merydelsen ikke havde en sådan tidsmæssig udstrækning, at der var tale om en egentlig løbende ydelse.
SKM2007.412.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at en forenings gavegivere kunne få fradrag for løbende ydelser med varierende ydelsesstørrelser i henhold til forpligtelseserklæring efter LL § 12, stk. 2.
SKM2002.269.LR	Ligningsrådet fandt, at gavegiver kunne opretholde sin fradragsret efter LL § 12, stk. 1-3, såfremt en eksisterende kontrakt ved en påtegning herom blev forlænget, så den fortsatte og løb i gavegivers resterende levetid, dog således, at kontrakten efter 10 års løbetid til enhver tid kunne opsiges ved udgangen af det indeværende år. Påtegningen måtte imidlertid selvstændigt opfylde betingelser, der stilles til en ny forpligtelseserklæring, dvs. giveren måtte ikke have mulighed for ensidigt at bringe forpligtelsen til ophør, og løbetiden på minimum 10 år skulle være opfyldt.