Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for anbringelse af midlerne i en dansk pensionsordning med løbende udbetalinger.
Reglerne for hvilke aktiver, som pensionsordninger med løbende udbetalinger kan anbringes i, er fastsat i Erhvervs- og Vækstministeriets lovgivning, når ordningerne er oprettet i pensionsinstitutter med hjemsted her i landet eller i pensionsinstitutter, der udøver virksomhed gennem et fast driftssted. Se Lov om forsikringsvirksomhed, § 175
Reglerne gælder ikke for livsforsikringsselskaber, pensionskasser og kreditinstitutter i lande uden for EU/EØS.
Der kan ikke opnås fradrag eller bortseelsesret for indbetalinger på pensionsordninger oprettet i pensionsinstitutter med hjemsted i lande uden for EU/EØS.
Anbringelsesreglerne for udenlandske pensionsordninger i lande inden for EU/EØS er beskrevet i afsnit C.A.10.3.2.1.2 om ordninger godkendt efter PBL § 15 C.