Indhold
Dette afsnit beskriver, at momsgrundlaget ved byttehandel er værdien af det, der tages i bytte, den subjektive værdi og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Eksempler
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Reglerne i ML § 28, stk. 2 om anvendelse af et særligt momsgrundlag ved byttehandler er ophævet, da der ikke i EU-reglerne er en tilsvarende særlig bestemmelse. Ligesom det er
tilfældet efter EU-reglerne, vil momsgrundlaget for byttehandler herefter skulle fastsættes efter hovedreglen for opgørelsen af momsgrundlaget, dvs. ML § 27.
Ved byttehandler er momsgrundlaget for det, der gives i bytte, værdien af det, der tages i bytte. Efter EU-domstolens praksis skal momsgrundlaget kunne opgøres i penge og have en konkret
værdi, og ved byttehandel er momsgrundlaget værdien af den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi) og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier.
I tilfælde, hvor en virksomhed betaler for en ydelse med en vare, udgøres momsgrundlaget for begge transaktioner af varens normalværdi, når virksomheden i øvrigt
sælger samme varer mod vederlag i penge. Hvis ingen af parterne i en byttehandel har en normal salgspris for de varer eller ydelser, der udveksles, skal momsgrundlaget fastsættes til
indkøbs- eller fremstillingsprisen for den vare eller ydelse, for hvilken prisen kan fastslås. Hvis der både modtages penge og varer eller ydelser som vederlag for en leverance, er
momsgrundlaget den samlede værdi af pengebeløbet og de modtagne varer eller ydelser.
Der er tale om en tilretning til EU-reglerne, der ikke skønnes at have nævneværdig praktisk betydning.
Se bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008.
- Udgangspunkt: Værdien af det der tages i bytte
- Modifikation: Salgsprisen når varen også sælges
- Modifikation: Indkøbspris- eller fremstillingspris når ingen af varerne sælges.
Ad a) Udgangspunkt: Værdien af det der tages i bytte
Momsgrundlaget for byttehandel skal fastsættes til værdien af den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi) og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier.
Ad b) Modifikation: Salgsprisen når varen også sælges
Momsgrundlaget er salgsprisen, når virksomheden sælger samme varer mod vederlag i penge.
Ad c) Modifikation: Indkøbspris- eller fremstillingspris når ingen af varerne sælges
Når der ikke er en normal salgspris for nogen af de varer eller ydelser, der udveksles, skal momsgrundlaget fastsættes til indkøbs- eller fremstillingsprisen.
Eksempler
Momsgrundlaget ved byttehandel er værdien af det, der tages i bytte, dvs. den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi), og ikke en værdi fastsat efter objektive
kriterier.
Der er en række eksempler fra retspraksis om opgørelse af momsgrundlaget ved byttehandel:
- Listeprisen, når der er en sådan
- Listepris som også angivet i regnskab
- Annonceret pris
- Pris mellem uafhængige parter
- Ingen listepris så, indkøbsprisen med tillæg af forsendelsesomkostninger
- Ikke nettobeløb som momsgrundlag.
Ad a) Listepris, når der er en sådan
I tilfælde, hvor mosterier ved levering af æblemost modtog æbler som hel eller delvis betaling for mosten (såkaldt "lønmost"), skulle der betales moms efter
reglerne for byttehandel. Momsgrundlaget for mosteriets leverance var herefter virksomhedens almindelige pris ved salg af æblemost. Denne pris kunne ansættes som virksomhedens prislistepris
uden rabatfradrag ved salg til detailhandlere, dvs. den pris, som enhver detailhandler ville kunne købe varen for til videresalg. Se MNA1970, 294.
Ad b) Listepris som også angivet i regnskab
Momsgrundlaget for en IT-virksomhed, der leverede hjemmesideydelser til en række almenvelgørende organisationer og foreninger, og som vederlag herfor kunne anbringe selskabets logo mv.
samt links til egne hjemmesider på disse organisationers sider på internettet, skulle fastsættes til det beløb, som IT-virksomheden selv havde værdiansat sine ydelser til i
sin bogføring og i sit årsregnskab. Ifølge EF-domstolens praksis skulle momsgrundlaget nemlig fastsættes til modydelsernes subjektive værdi for sælger. Når en
virksomhed altså i sit årsregnskab angiver værdien af leverancen til listeprisen, må det i almindelighed antages, at denne angivelse udgør den subjektive værdi for
virksomheden af modydelsen og dermed momsgrundlaget for leverancen. Se SKM2005.39.VLR.
Ad c) Annonceret pris
Et "byt til nyt" koncept, hvor der kan købes fx en mobiltelefon til en lavere pris mod at indlevere en brugt funktionsduelig mobiltelefon, er byttehandler. Sælger har i
annoncerne selv angivet værdien af modydelsen. Nedslaget i prisen udgør 200 kr. til 450 kr. afhængig af, hvilken brugt mobiltelefon der bliver indleveret. Mobiltelefonen kan dog
ansættes til en anden værdi, hvis parterne kan fremlægge nærmere dokumentation herfor. Se SKM2007.391.LSR.
Ad d) Pris mellem uafhængige parter
Indskud af patenter og rettigheder som apportindskud i innovationsselskaber, som foretages af Danmarks Tekniske Universitet, og for hvilke universitetet modtager aktier, optioner eller warrants,
er momspligtig, som salg af rettigheder. Momsgrundlaget kan opgøres svarende til den subjektive værdi af de modtagne aktier, og vil normalt kunne fastsættes til den værdi, som
innovationsselskabet og universitetets medinvestorer kan acceptere, at værdien af apportindskuddet er fastsat til, såfremt der er tale om uafhængige tredjemænd. Se SKM2007.760.SR.
Ad e) Ingen listepris, så indkøbsprisen med tillæg af forsendelsesomkostninger
Levering af respondentgaver eller muligheden for at vinde sådanne mod at de pågældende respondenter leverer data, er levering af varer og ydelser mod vederlag, der er momspligtige
efter ML § 4. Når der er tale om levering af varer, som ikke normalt sælges af selskabet mod et vederlag i penge, er momsgrundlaget indkøbsprisen med tillæg af eventuelle
forsendelsesomkostninger i stedet. Se SKM2007.790.LSR.
Ad f) Ikke nettobeløb som momsgrundlag
Leverancer til skovejere i form af "skovning af træer på rod, herunder bortskaffelse af det fældede træ" udgør ikke en samlet ydelse i den forstand, at
leverandøren kan undlade at betale moms af den fulde værdi af sine leverancer og kun skal betale moms af et nettobeløb, dvs. af værdien af selskabets leverancer fratrukket
værdien af det træ, som leverandøren måtte modtage fra sine kunder. Hvis leverandøren var berettiget til kun at anvende nettobeløbet som momsgrundlag, ville selskabet
ikke komme til at betale moms af den fulde værdi af sine leverancer, hvilket er i strid med ML § 27, stk. 1. Der skal derfor beregnes moms af værdien af leverancen før fradrag af
værdien af det træ, som leverandøren aftager fra sine kunder. Se SKM2011.219.LSR
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsretsdomme
|
SKM2005.39.VLR
|
Et selskab leverede en række it-ydelser til almennyttige organisationer og modtog som vederlag herfor adgang til at anbringe selskabets logo mv. samt links til egne hjemmesider på
disse organisationers sider på internettet. Momsgrundlaget skal i medfør af ML § 28, stk. 2, 1. pkt., jf. § 27, stk. 1, 1. pkt., sammenholdt med 6. momsdirektiv, art. 11,
pkt. A, stk. 1, litra a, og den praksis vedrørende den nævnte artikel, der kan udledes af EF-domstolens afgørelser herom, fastsættes til modydelsernes subjektive værdi
for sælger. Når en virksomhed, som det var tilfældet for sælger i denne sag, i sit årsregnskab angiver værdien af modydelsen for en leverance,
må det i almindelighed antages, at denne angivelse udgør den subjektive værdi for virksomheden af modydelsen og dermed momsgrundlaget for leverancen.
|
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2011.219.LSR
|
Leverancer til skovejere i form af "skovning af træer på rod, herunder bortskaffelse af det fældede træ" udgjorde ikke en samlet ydelse i den forstand, at
selskabet kunne undlade at betale moms af den fulde værdi af sine leverancer og alene betale moms af et nettobeløb, dvs. af værdien af selskabets leverancer fratrukket
værdien af det træ, som selskabet måtte modtage fra sine kunder. Hvis selskabet var berettiget til kun at anvende nettobeløbet som momsgrundlag, ville selskabet ikke komme
til at betale moms af den fulde værdi af sine leverancer, hvilket ville være i strid med ML § 27, stk. 1. Der skulle derfor beregnes moms af værdien af leverance før
fradrag af værdien af det træ, som leverandøren aftog fra sine kunder.
|
|
SKM2007.790.LSR
|
Levering af respondentgaver eller muligheden for at vinde sådanne mod at de pågældende respondenter leverer data, var levering af varer og ydelser mod vederlag, der er
momspligtige i henhold til ML § 4. Der var som udgangspunkt ikke grundlag for at antage, at reglerne om byttehandel alene finder anvendelse i forbindelse med byttehandler mellem to
selvstændige økonomiske virksomheder. Det afgørende var dermed, at selskabet drev selvstændig økonomisk virksomhed og foretog levering mod vederlag som omfattet af ML
§ 4. Når der er tale om levering af varer, som ikke normalt sælges af selskabet mod et vederlag i penge, kan indkøbsprisen med tillæg af
eventuelle forsendelsesomkostninger indgå ved opgørelsen af momsgrundlaget. Der henvises til EF-domstolens domme i sagerne C-33/93, Empire Stores Ltd. og C-380/99,
Bertelsmann AG
|
|
SKM2007.391.LSR
|
En mobiltelefonforhandler ydede rabat på nye mobiltelefoner ved samtidig indlevering af brugte telefoner. Rabatten udgjorde fra 200 kr. til 450 kr. afhængig af, hvilken
brugt mobiltelefon der blev indleveret, men den kunne ikke overstige prisen på en ny telefon.
Konceptet byt til nyt findes at være omfattet af ML § 28, stk. 2, 1. pkt. Der blev indleveret en funktionsduelig, brugt mobiltelefon, der samtidig i mange tilfælde udgjorde
den væsentligste del af betalingen for leveringen af en ny mobiltelefon. Endvidere blev der lagt vægt på, at langt størstedelen af de indleverede mobiltelefoner rent faktisk
havde haft en værdi, idet disse var blevet videresolgt. De indleverede brugte mobiltelefoner udgjorde derfor delvise betalinger for leveringen af nye mobiltelefoner. Det bemærkes
hertil, at sælger selv i sine annoncekampagner havde anført den subjektive værdi som bestående af et kontantbeløb samt en værdi, der gives mod indlevering
af en brugt mobiltelefon. Den samlede værdi blev af sælgeren betegnet som normalprisen. Det bemærkes dog samtidig, at såfremt der over for det lokale skattecenter
kan fremlægges mere tilstrækkelig sikker dokumentation for, at modværdien reelt har været en anden, end det som klageren har betegnet som normalprisen, vil denne værdi
kunne lægges til grund.
|
|
MNA1970, 294
|
I tilfælde, hvor mosterier ved levering af æblemost modtog æbler som hel eller delvis betaling for mosten (såkaldt "lønmost"), skulle momsbetalingen ske
efter reglerne for byttehandel. Den momspligtige værdi af leverancerne var herefter virksomhedens almindelige pris ved salg af æblemost. Denne pris kunne
ansættes som virksomhedens prislistepris uden rabatfradrag ved salg til detailhandlere, dvs. den pris, som enhver detailhandler ville kunne købe varen for til
videresalg.
|
|
SKAT
|
SKM2007.760.SR
|
Indskud af patenter og rettigheder som apportindskud i innovationsselskaber, som blev foretaget af Danmarks Tekniske Universitet, og for hvilke universitetet modtog aktier, optioner eller
warrants, var momspligtig, som salg af rettigheder. Momsgrundlaget kunne opgøres svarende til den subjektive værdi af de modtagne aktier, og vil normalt kunne fastsættes til den
værdi, som innovationsselskabet og universitetets medinvestorer kan acceptere, at værdien af apportindskuddet er fastsat til, såfremt der er tale om uafhængige
tredjemænd.
|
|