Indhold

Dette afsnit beskriver, at alt hvad der er modtaget som modydelse som udgangspunkt er et vederlag og dermed udgør momsgrundlaget i henhold til ML § 27, stk. 1.  

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Udgangspunkt: Alt hvad der er aftalt modtaget som modydelse, faktureret pris
• Modifikation: Tilsidesættelse af det aftalte vederlag
• Modifikation: Fordeling og omfordeling af vederlag
• Modifikation: Fremmed valuta
• Modifikation: Afrunding
• Modifikation: Kassedifferencer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Det fremgår af ML § 27, stk. 1, at momsgrundlaget er vederlaget. Bestemmelsen betyder, at betalinger, der skal anses som vederlag for en leverance, skal indgå i momsgrundlaget.

ML § 27, stk. 1 skal forstås i sammenhæng med ML § 27, stk. 2 og 3. ML § 27, stk. 2 indeholder en opregning af en række priselementer, der skal medregnes til momsgrundlaget. I ML § 27, stk. 3 fastslås det, hvad der ikke skal medregnes til momsgrundlaget. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.

EU-domstolen har i en række domme fastslået, at momsgrundlaget for en ydelse udgøres af alt, hvad der er modtaget som modydelse for ydelsen, når der mellem tjenesteyderen og modtageren er en aftale om en gensidig udveksling af ydelser. Se bl.a. sag C-16/93, Tolsma.

Det har ingen betydning, at en økonomisk transaktion foretages til en pris, som er højere eller lavere end kostprisen eller højere eller lavere end markedsprisen. Se sag C-285/10, Campsa Estaciones de Servicio SA.

Udgangspunkt: Alt hvad der er aftalt modtaget som modydelse, faktureret pris

Vederlaget er som udgangspunkt lig med den fakturerede salgspris til den egentlige køber. Se UfR1977.376ØLR.

Det gælder også de tilfælde, hvor salgsprisen er mindre end fremstillings- eller indkøbsprisen.

Beløb som fx en gademusikant modtager fra forbipasserende er ikke vederlag. Sådanne beløb er ikke modtaget som modydelse, da der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem ydelse og modværdi, når der ikke er nogen aftale mellem parterne. Se sag C-16/93, Tolsma.

Deltagergebyr er vederlag for afholdelse af en konkurrence, når der består et retsforhold. Det gælder, selvom det fremgår af konkurrencereglerne, at arrangørens forpligtelser kun er moralsk bindende. En aftale, der er indgået mellem tjenesteyderen og modtageren af en ydelse, om, at forpligtelsen ikke kan påberåbes ved domstolene, er i sig selv udtryk for et retsforhold. Se sag C-498/99, Town & County.

Modifikation: Tilsidesættelse af det aftalte vederlag

I de tilfælde hvor der er tale om handel mellem interesseforbundne parter, skal salgsmomsen dog i visse situationer beregnes af leverancens normalværdi, se afsnit D.A.8.1.3.

Tilsidesættelse af et aftalt vederlag mellem køber og sælger kan også ske, hvis reduktionen i salgsprisen må anses for at være betaling af modtagne varer eller ydelser, fx et personales arbejdskraft.

Modifikation: Fordeling og omfordeling af vederlag

Når et vederlag er betaling for både en momspligtig hovedydelse og en momsfri hovedydelse, er det relevant at fordele eller omfordele vederlaget. Læs mere herom i afsnit D.A.8.1.1.8.

Modifikation: Fremmed valuta

Hvis fakturabeløbet ved salget er angivet i fremmed valuta, skal beløbet omregnes til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på leveringstidspunktet. Toldkursen kan anvendes i stedet for dagskursen. Se momsbekendtgørelsens § 71, stk. 3. Se Momsvejledningen, afsnit N.2.3 om fakturaens indhold.

Modifikation: Afrunding

Grundlaget for beregning af momsen er det aftalte vederlag. Der kan altså ikke ske afrunding af fakturerede beløb før beregning af momsen. Denne praksis er i overensstemmelse med EU-retten. Hvert enkelt EU-land fastsætter, på hvilket niveau der kan eller skal ske afrunding. Se sag C-302/07, Wetherspoon.

Modifikation: Kassedifferencer

Ved opgørelsen af momsgrundlaget kan der foretages modregning mellem positive og negative kassedifferencer, som konstateres i forbindelse med den daglige kasseafstemning. De positive differencer medregnes, og de negative differencer fratrækkes i momsgrundlaget. Det er en betingelse for modregningen, at der foreligger en betryggende forretningsgang vedrørende virksomhedens kasseregnskab, der sikrer, at samtlige ind- og udbetalinger registreres.

Godkendelse af foretagne modregninger vil altså bero på en konkret vurdering, hvor der lægges vægt på følgende momenter:

• Om virksomheden fører en daglig kasserapport, og om der er daglige eller i hvert fald løbende afstemninger af kassebeholdningen.
• Om kasserapporten føres af ansat personale, der også har ansvaret for kassebeholdningen.
• Om kasseapparaterne betjenes af ansat personale.
• Om kassedifferencer bogføres, når de opstår.
• Kassedifferencernes størrelse i forhold til virksomhedens karakter og omsætning.
• Indehaverens opgjorte privatforbrug.

Der lægges altså vægt på, at indehaveren kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre, at der er faktisk adskillelse mellem virksomhedens indtægter/udgifter og udtagninger til privatforbrug.

Hvis der ikke kan rejses væsentlig kritik af de ovennævnte forhold, kan kassedifferencer betragtes som normale driftsmæssige indtægter og udgifter. Der kan derfor ske modregning mellem positive og negative differencer ved opgørelsen af momsgrundlaget.

Der kan ikke foretages modregning mellem kassedifferencer, der først konstateres ved en efterfølgende revision, idet de derved konstaterede kassedifferencer må tages som udtryk for, at der ikke i virksomheden er ført en betryggende kontrol med registreringen af ind- og udbetalinger.

I tilfælde, hvor der ikke kan foretages modregning mellem konstaterede positive og negative kassedifferencer, skal de positive differencer fuldt ud medregnes i momsgrundlaget. De negative differencer kan kun fradrages i positive differencer, og kun i det omfang omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-285/10, Campsa Estaciones de Servicio SA	Kvalificeringen af en transaktion som en "transaktion mod vederlag" forudsætter udelukkende, at der består en direkte sammenhæng mellem leveringen af varer eller leveringen af ydelser og en modværdi, som den afgiftspligtige faktisk har modtaget. Den omstændighed, at en økonomisk transaktion foretages til en pris, som er højere eller lavere end kostprisen og dermed højere eller lavere end markedsprisen, er altså irrelevant for denne kvalificering
C-302/07, Wetherspoon	Ved salg til en pris inklusive moms, når der ikke foreligger specifikke fælles EU-momsregler, påhviler det hvert enkelt EU-land (inden for de fælles EU-momsregler og under overholdelse af princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet) at fastsætte, på hvilket niveau der kan eller skal ske afrunding af et momsbeløb, hvori der indgår en brøkdel af den mindste nationale møntenhed.
C-498/99, Town & County	Town & County var momsregistreret som moderselskabet i en koncern, hvori et af selskaberne bl.a. mellem juni 1994 og november 1995 arrangerede en ugentlig konkurrence kaldet "spot the ball" ("find bolden"). Det fremgik af konkurrencereglerne, der var trykt på kuponerne, at deltagerne accepterede, at arrangørens forpligtelser i forbindelse med konkurrencen kun var moralsk bindende ("binding in honour only"). Det var ubestridt, at arrangøren i den periode, som var relevant for hovedsagen (dvs. juni 1994 til november 1995), aldrig havde nægtet at betale eller overdrage de præmier, som var anført på kuponerne, til vinderne. Det er også ubestridt, at arrangøren af konkurrencen hverken i henhold til konkurrencereglerne eller i henhold til national ret var forpligtet til at betale kontantpræmierne af deltagergebyrerne. Endelig kunne det ikke antages, at der, fordi tjenesteyderens forpligtelse ikke kunne påberåbes ved domstolene, ikke forelå et retsforhold i Tolsma-dommens forstand, når det netop skyldtes en aftale, der var indgået mellem tjenesteyderen og modtageren  af ydelsen, at forpligtelsen ikke kunne påberåbes ved domstolene. En sådan aftale var i sig selv udtryk for et retsforhold i denne forstand.
C-16/93, Tolsma	Momsgrundlaget for en ydelse udgøres af alt, hvad der modtages som modydelse for ydelsen. For at en ydelse kan momsbelægges, skal der derfor være en direkte sammenhæng mellem den udførte ydelse og den modtagne modværdi. Det kan herefter fastslås, at en ydelse kun udføres "mod vederlag", som omhandlet i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, nu momssystemdirektivet artikel 2, stk. 1, litra a og c, og derfor kun kan momsbelægges, hvis der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det vederlag, som sælgeren modtager, udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren. I et tilfælde som det, der foreligger i hovedsagen, må det imidlertid nødvendigvis fastslås, at disse betingelser ikke er opfyldt. Når en gademusikant modtager penge fra forbipasserende, kan sådanne indtægter ikke anses for at udgøre modværdien af en ydelse, der leveres til de forbipasserende. For det første foreligger der nemlig ikke nogen aftale mellem parterne, eftersom de forbipasserende frivilligt betaler og selv bestemmer, hvor meget de betaler. For det andet er der ikke nogen nødvendig sammenhæng mellem den musikalske ydelse og de betalinger, den fremkalder.
Landsretsdomme
UfR1977.376.ØLR	En forbrugsforening F drev virksomhed på den måde, at medlemmerne henvistes til at foretage indkøb direkte i bestemte forretninger, uden at varerne passerede over foreningen, men således at medlemmerne indbetalte det fulde fakturabeløb til F, og at F til sælgeren S betalte fakturabeløbet med fradrag af en rabat, som var aftalt mellem F og S. En bonusordning for medlemmer, der betalte kontant til F, blev vedtaget i foreningen år for år. Det enkelte medlem (og ikke F) måtte anses for at være den reelle køber. Landsretten fastslog derfor, at S skulle betale moms af den fakturerede salgspris og i momsgrundlaget ikke var berettiget til at fradrage den rabat, der var ydet F.