Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-381/01, Kommissionen mod Italien

Tilskuddet var ikke særligt blevet betalt, mod at forarbejdningsvirksomheden havde leveret tørret foder til en køber. I det foreliggende tilfælde var parterne enige om, at der ikke var mangel på tørret foder på verdensmarkedet. Det var også ubestridt, at formålet med støtteordningen var dels at tilskynde til produktion inden for Fællesskabet, på trods af at produktionsomkostningerne var større end omkostningerne på verdensmarkedet, for at sikre interne forsyningsmuligheder, dels at producere tørret foder af en vis kvalitet. Herved lægges der i forordning nr. 603/95 vægt på "at fremme en regelmæssig forsyning af forarbejdningsvirksomhederne med frisk foder og gøre det muligt for producenterne at drage fordel af støtteordningen", og det konstateres, at det bør fastlægges, hvilke kriterier for minimumskvalitet tørret foder skal opfylde, for at der kan ydes støtte. Støtten, der gives videre til producenten, letter dennes omkostninger til at få foderet tørret. Besparelsen opnås dog ikke, når prisen for den afgiftspligtige transaktion skal betales. Den opnås først senere efter betaling af en pris svarende til ydelsens samlede værdi.

Problemstillingen om støtte til tørret foder i C-381/01, Kommissionen mod Italien er identisk med problemstillingen i C-495/01, Kommissionen mod Finland og C-144/02, Kommissionen mod Tyskland og C-463/02, Kommissionen mod Sverige.

Landsskatteretskendelser

TfS1999.906LSR

Et kommunalt tilskud til en forening var ikke momspligtigt, da tilskuddet ikke blev anset for at være betaling for en konkret modydelse til bistandsklienter.

Foreningen havde til formål at fremme uddannelse, vejledning og jobtræning af langtidsledige. Det blev gjort gældende, at tilskuddene var ydet til bistandsklienter, der var ude af stand til at deltage i kommunale beskæftigelsesprojekter, og at det derfor ikke var muligt at knytte forventninger eller krav om modydelse til tilskuddene. Der var lagt vægt på, at der ud fra det oplyste fra kommunens side ikke var stillet krav om levering af en bestemt modydelse, ligesom der ikke var tale om, at foreningen skulle udføre et konkret projekt eller varetage en bestemt opgave for kommunerne.

SKAT

SKM2010.390.SR

Tilskud fra Vækstfonden og Regionalfonden (EU's Strukturfonde) til selskabets aktivitet bestående i at udvælge samt at tilrettelægge og implementere udviklingsforløb for de udvalgte iværksættere, kunne ikke anses for vederlag for en leverance, hverken til tilskudsgiver eller til de udvalgte iværksættere.

Det fremgik ikke af de faktiske oplysninger, at selskabet skulle levere nogen konkrete modydelser til tilskudsgiverne som modydelse for tilskuddet. Det forhold, at tilskuddet blev givet mod varetagelse af et særligt formål, eksempelvis at "styrke fremvæksten af vækstiværksættere med internationalt potentiale", var jf. den citerede praksis ikke tilstrækkeligt konkretiseret til, at tilskuddet kunne betragtes som vederlag for de ydelser, som selskabet leverede overfor iværksættervirksomhederne. Selskabet skulle derfor betales moms af de tilskud, der som det modtog fra Vækstfonden og EU's strukturfonde mv.

SKM2008.810.SR

Tilskud fra A til et jernbanedriftsselskab skulle ikke medregnes i momsgrundlaget. Der blev lagt vægt på, at der ikke var grundlag for at antage, at tilskuddet ville påvirke priserne på jernbanedriftsselskabets leverancer. Tilskuddet skulle derfor ikke medregnes ved opgørelsen af den delvise fradragsret. Se ML § 38.

A havde ansvaret for togtrafik på privatbanerne i regionen. A tilvejebragte togtrafikken gennem en aftale med et jernbanedriftsselskab. Jernbanedriftsselskabets indtægtsgrundlag bestod af billetindtægter. Hvis jernbanedriftsselskabet havde underskud på persontransporten, ville selskabet inden for en nærmere aftalt ramme modtage et tilskud fra A til dækning af underskuddet. Tilskuddet ville være øremærket til persontransporten. Ifølge lov om trafikselskaber fastsætter A taksterne for den kollektive trafik i regionen. Tilskud fra A til jernbanedriftsselskab var ydet i henhold til § 13 i lov om trafikselskaber. Tilskuddet udgjorde altså ikke en faktor ved fastsættelsen af den pris, som jernbanedriftsselskab forlanger af passagererne. Der var lagt vægt på, at jernbanedriftsselskaber ikke frit kan fastsætte sine takster, samt at de til enhver tid gældende takster derfor må antages at svare til markedsværdien af ydelserne.

SKM2007.407.SR

Tilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til en almennyttig forening (tidligere virksomhed under Arbejdsmarkedsstyrelsen) var momsfri.

Foreningens medlemmer bestod af offentlige myndigheder og institutioner, frivillige organisationer samt virksomheder mv., der tilslutter sig foreningens formål.

Det var en forudsætning for tilskuddet, at materiale, resultater m.m., der var udviklet i forbindelse med projektet, var til fri disposition, herunder med henblik på en eventuel anvendelse inden for statens område. Projektets resultater kunne frit offentliggøres. Projektet medførte, at der blev præsteret ydelser, der ikke kunne anses for leveret til konkrete aftagere, i form af materiale, resultater mv. udviklet i forbindelse med projektet, der blev stillet til fri disposition for almenheden.