Indhold

Dette afsnit handler om begrænset skattepligt af vederlag fra en virksomhed som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp, der er begrænset skattepligtigt efter KSL § 2, stk. 1, nr. 7.

Afsnittet indeholder:

Regel
Anvendelsesområde
Klassifikation af ydelsen
Betydningen af DBO'erne
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Den begrænsede skattepligt omfatter personer, der uden at være skattepligtige efter KSL § 1, erhverver indkomst i form af vederlag, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, fra en virksomhed, som

rådgiver
konsulent
anden lignende medhjælp for virksomheden.

Det er uden betydning, hvilken form vederlaget udbetales i.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forhold til bestyrelseshonorarer mv., der er omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 2. Se KSL § 2, stk. 1, nr. 7.

Vederlaget er ikke omfattet af den begrænsede skattepligt, hvis det udbetales af

fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler
en fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet.

Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4, eller SEL § 2, stk. 1, litra a, er vederlaget dog omfattet af den begrænsede skattepligt.

Anvendelsesområde

Bestemmelsen omfatter kun begrænset skattepligtige personer, der har været fuldt skattepligtige på grund af bopæl her i landet. Se KSL § 2, stk. 7.

Det er uden betydning om den pågældende virksomhed må anses som personligt arbejde i tjenesteforhold eller som selvstændig virksomhed, når virksomheden udføres i udlandet. Se TfS 1998,354 HR.

Udføres virksomheden her i landet, omfatter bestemmelsen kun selvstændig erhvervsvirksomhed, når der ikke foreligger et fast driftssted.

Hvis vederlaget derimod udbetales i et tjenesteforhold, er forholdet omfattet af KSL § 43, stk. 1, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

Det er en betingelse, at personen har, eller på noget tidspunkt inden for de sidste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i

ledelsen af den virksomhed, der udbetaler vederlaget eller
kontrollen med den virksomhed, der udbetaler vederlaget eller
kapitalen af den virksomhed, der udbetaler vederlaget.

Vederlag fra selskaber

Når den udbetalende virksomhed er et selskab mv., er det afgørende, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.

Bestemmelserne i ABL § 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Vederlag fra personlig virksomhed

Er den udbetalende virksomhed personlig ejet, er det afgørende, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De kriterier, der gælder for aktionærer, finder tilsvarende anvendelse.

Klassifikation af ydelsen

Det kan efter omstændighederne blive tale om at anse en del af honoraret som godtgørelse for medlemskab af eller medhjælp for selskabets bestyrelse. Se KSL § 2, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med KSL § 43, stk. 2, litra a.

Selvom dette ikke har betydning for om vederlaget er skattepligtigt til Danmark, vil det ofte have betydning for udnyttelse af beskatningsretten under hensyn til de DBO'er, som Danmark har indgået.

Betydningen af DBO'erne

Selvom Danmark har intern dansk hjemmel til at beskatte efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, kan beskatningsretten være tillagt et andet land.

Hvis personen er bosiddende i et land, som Danmark har en DBO med, vil retten til at beskatte indkomsten afhænge af bestemmelserne i den pågældende DBO. Har Danmark ikke indgået en DBO med det pågældende land, kan Danmark altid beskatte.

I de DBO'er som Danmark har indgået, er det oftest aftalt, at vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der modtages af en person, der er hjemmehørende i den ene stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre arbejdet udføres i den anden stat. Er arbejdet udført i den anden stat, kan vederlaget herfor, beskattes i den anden stat.

Det er også som oftest aftalt, at indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter, der modtages af en person, der er hjemmehørende i den ene stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre den pågældende har et fast sted, som står til rådighed for ham i den anden stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Hvis den pågældende har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i denne anden stat, men kun i det omfang, den kan henføres til dette faste sted.

Typisk er det udgangspunktet, at såkaldt anden indkomst kun beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende. Dette betyder, at hvis konsulenten mv. er hjemmehørende i et aftaleland, kan Danmark - uanset bestemmelsen om konsulenthonorarer - i reglen kun beskatte vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er udført her i landet, eller indkomst ved frit erhverv, der kan henføres til et fast sted her i landet.

Se også

OECD's modeloverenskomst artikel 16
Ligningsvejledningen, Dobbeltbeskatning, afsnit D.D, om OECD's modeloverenskomst
Ligningsvejledningen, Dobbeltbeskatning, afsnit D.E, om de indgåede overenskomster og aftaler.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
TfS 1998, 354HR	En skatteyders fulde skattepligt var ophørt i forbindelse med udrejse til England. Skatteyderen ejede halvdelen af aktiekapitalen i et dansk selskab, som han udførte arbejde for i England. Vederlaget herfor ansås for omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra i (nu KSL § 2, stk. 1, nr. 7.)
SKAT
SKM2010.844.SR	En skatteyder, der var flyttet til Polen og drev virksomhed der, var skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 7, af regnskabsydelser mv., som skatteyderen gennem sin polske virksomhed leverede til et dansk selskab, som skatteyderen havde rådighed over. Det fulgte imidlertid af artikel 7, stk. 1, i den dansk-polske DBO, at beskatningsretten til erhvervsindkomsten udelukkende tilfalder polen, når virksomheden anses for hjemmehørende i Polen.