Indhold

Dette afsnit handler om delregistrering.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Hvis en afgiftspligtig person har flere virksomheder, der er registreret hver for sig, dvs. delregistreret, bliver hver af de selvstændigt registrerede virksomheder anset som én afgiftspligtig person.

Se også

Se også:

  • Momsvejledningen 2011-1, afsnit M.1.4 om betingelserne for delregistrering efter ML § 47, stk. 3, 2. pkt.
  • SKM2008.1029.SKAT om delregistrering af ejendomme.
  • SKM2011.89.SKAT om skærpelse af praksis for delregistrering.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2010.382.VLR

Omsætningen fra et praktikpladscenter, der var udskilt fra en skole, skulle ikke medregnes ved opgørelse af skolens momspligtige omsætning, jf. beregning af skolens delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 1.

Praktikpladscenteret, der drev to momspligtige detailhandelsforretninger, blev anset for omfattet af en delregistrering efter ML § 47, stk. 3, 2. pkt. Centeret var derfor en selvstændig momspligtig person efter ML § 3, stk. 1.