Regel
Hvis den seneste frist for at indsende opgørelse og betale PAL-skat falder på en dansk helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Ordninger i udenlandske penge- og pensionsinstitutter
Fristen forlænges til den følgende hverdag, hvis den seneste frist for at indsende opgørelse og betale PAL-skat falder på en helligdag eller en lørdag i det land, hvor selskabet medvidere har hjemsted.
Dette gælder for udenlandske penge- og pensionsinstitutter uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som
- er fuldt skattepligtige til Danmark efter KSL § 1, og
- ikke anses for hjemmehørende i en anden stat end Danmark, på Færøerne eller i Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Da udenlandske penge- og pensionsinstitutter skal leve op til frister efter danske regler og respektere danske helligdage mv., hvor finansvirksomheder normalt har lukket, er reglen indsat for at udenlandske finansvirksomheders normale lukkedage også respekteres.