Indhold
Dette afsnit angiver afgiftssatsen og beskriver hvordan, afgiften skal beregnes.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftssatser
- Generelt om fastlæggelse af afgiftsgrundlaget
- Afgiftsgrundlag for råvarer
- Afgiftsgrundlag for sammensatte fødevarer.
Afgiftssatser
Afgiften udgør 16 kr. pr. kg mættet fedt i de afgiftspligtige råvarer, og dermed også 16 kr. pr. kg mættet fedt i de afgiftspligtige bestanddele, der er medgået til fremstilling af sammensatte fødevarer.
Se FAL § 2 og § 8, stk. 2.
Eksempel
Piskefløde indeholder 24,8 gram mættet fedt pr. 100 g. En kvart liter piskefløde vil derfor blive pålagt 1 kr. i afgift.
Generelt om fastlæggelse af afgiftsgrundlaget
For visse fødevarer kan indholdet af mættet fedt variere. Fx afhænger en solsikkeolies indhold af mættet fedt af, om solsikkerne er dyrket i Spanien eller Tyskland, og ostens indhold af mættet fedt afhænger af årstiden, fordi mælkens fedtindhold svinger.
Fødevarelovgivningen tillader et vist udsving i næringsdeklarationerne. Sådanne udsving medfører ikke, at den afgiftspligtige hele tiden skal lave nye analyser eller fremskaffe nye fabrikanterklæringer og regulere sit afgiftsgrundlag konstant. Den afgiftspligtige skal selvfølgelig kunne dokumentere indholdet af mættet fedt, men det er tilstrækkeligt at kunne dokumentere et retvisende gennemsnitligt indhold af mættet fedt for den pågældende fødevare.
Det samme gælder en importør af sammensatte fødevarer fx poser med blandede chokolader, karameller mv., hvor chokoladen indeholder mættet fedt, fordi der er tilsat fedtstof til chokoladen, og karamellerne er lavet af smør. Indholdet i sådanne poser kan variere, og også her vil det være tilstrækkeligt, at importøren kan dokumentere et retvisende gennemsnitligt indhold af mættet fedt i poserne.
Afgiftsgrundlag for råvarer
Afgiftspligtige skal kunne dokumentere vægten af mættet fedt i fødevaren, uanset om der er tale om en råvare efter FAL § 1 eller en sammensat fødevare efter FAL § 8.
Råvarer undtagen kød
For andre afgiftspligtige råvarer end kød kan den afgiftspligtige benytte flere metoder til at fastlægge afgiftsgrundlaget, se FAL § 6, stk. 4 og 5:
- Næringsdeklarationen
- Offentligt tilgængelige fødevareoplysninger
- Teknisk analyse.
For det første kan den afgiftspligtige vælge at lægge næringsdeklarationen til grund, hvis fødevaren er mærket med en sådan. Mærkning med en næringsdeklaration er for nuværende frivillig. Flere og flere fødevarer mærkes dog frivilligt med en næringsdeklaration på grund af samfundets fokus på vores fødevarer.
For det andet kan den afgiftspligtige også fastlægge indholdet af mættet fedt på baggrund af offentligt tilgængelige fødevareoplysninger, som fastsætter gennemsnitlige standarder for en række varer fx spiseolier, smør, margarine, fløde mv. Med offentligt tilgængelige fødevareoplysninger menes de standarder, der findes i fødevaredatabasen www.foodcomp.dk.
For det tredje kan den afgiftspligtige også vælge at fastsætte afgiftsgrundlaget på baggrund af en teknisk analyse af fødevaren.
Kan afgiftsgrundlaget ikke fastsættes på baggrund af en af de ovennævnte metoder, betales der afgift efter tilbagefaldsreglerne.
Tilbagefaldsreglerne er:
- Afgift af fødevarens samlede fedtindhold
- Afgift af varens nettovægt, hvis det samlede fedtindhold ikke oplyses.
Endelig kan SKAT fastsætte afgiftsgrundlaget skønsmæssigt, hvis SKAT skønner, at tilbagefaldsreglerne ikke giver den korrekte afgiftsbetaling.
Særligt om afgiftsgrundlaget for kød
For at fastlægge afgiftsgrundlaget for kød skal den afgiftspligtige som udgangspunkt benytte standardsatserne for mættet fedt i de forskellige kødtyper, som er fastsat i bilag 1 til fedtafgiftsloven. Se FAL § 6, stk. 3.
Det betyder, at standardsatsen anvendes på alle dele og udskæringer af dyret, uanset om der er tale om mørbrad, flæskesteg, hjerte mv.
Standardsatserne er:
|
Kødtype |
Mættet fedt
pr. 100 g |
Afgift
pr. kg |
|
Kvæg |
5,2 |
0,83 |
|
Svin |
6,5 |
1,04 |
|
Får og geder |
6 |
0,96 |
|
Heste, muldyr, æsler |
4 |
0,64 |
|
Kyllinger, høns og vildfugle m.fl. |
2,5 |
0,40 |
|
Ænder og gæs |
12,1 |
1,94 |
|
Kalkuner |
0 |
0,00 |
|
Kaniner og harer |
0 |
0,00 |
|
Andet vildt (dyr) |
1,6 |
0,26 |
|
Andet kød |
4,2 |
0,7 |
For to af kødkategorierne (kalkuner samt kaniner og harer) er gennemsnitssatsen fastsat til 0, fordi alle udskæringer af disse dyr ligger under bagatelgrænsen på 2,3 pct. mættet fedt. Andet vildt er angivet med en gennemsnitssats på 1,6 pct., og dette skal der beregnes afgift af, selvom gennemsnittet ligger under 2,3 pct. Det skyldes, at satserne netop er udtryk for gennemsnit, og at nogle udskæringer ligger over, mens andre ligger under grænsen på 2,3 pct. mættet fedtindhold.
Opgørelse af afgiften på udskæringsniveau
Den afgiftspligtige kan dog vælge at opgøre afgiftsgrundlaget på udskæringsniveau, når der er tale om udskåret kød, som leveres færdigpakket til detailhandlen.
At kødet skal være færdigpakket til detailhandlen betyder, at kødet skal være beregnet på leverance til detailhandlen, og derfor ikke skal opskæres yderligere. Det vil dog være muligt for et slagteri at opgøre afgiften på udskæringsniveau, selvom de sender færdigudskåret kød til en emballeringsvirksomhed, som pakker kødet og efterfølgende sender det til detailhandlen.
Hvis den afgiftspligtige vælger at opgøre afgiftsgrundlaget på udskæringsniveau, kan afgiftsgrundlaget fastlægges på to måder:
- Ved at anvende de offentligt tilgængelige fødevareoplysninger i fødevaredatabasen om råt og uforarbejdet kød
- Ved at foretage en konkret måling af fedtindholdet i udskæringen.
Leverer slagteriet ikke udskåret kød, men derimod halve, kvarte eller grovparterede dyr, skal den afgiftspligtige fratrække 27,5 pct. af afgiftsgrundlaget, hvad angår svinekød og 25 pct. af afgiftsgrundlaget for øvrige kødtyper. Kødet undergår derefter yderligere opskæring inden det sælges til forbrugerne fra den lokale slagtermester, supermarkedet, forarbejdningsvirksomheder eller andet.
Med grovparterede dyr menes indtil en 5-punktsdeling. Udskæringer, der er mindre end 5-punktsdelinger, anses for at være udskåret kød, og for disse udskæringer må der ikke anvendes ovennævnte fradrag.
Vælger slagteriet at beregne afgiften efter det konkrete indhold af mættet fedt, fordi det leverer udskåret kød til detailhandlen, skal virksomheden anvende denne metode på alt udskåret kød, der leveres til detailhandlen.
Metodevalget er bindende for minimum 1 år.
Bemærk
Tilbagefaldsreglerne, som gælder for de andre afgiftspligtige råvarer, gælder ikke for kød, da udgangspunktet for kød er anvendelse af gennemsnitssatserne, som er fastsat i bilag 1 til fedtafgiftsloven, og derfor kan afgiftsgrundlaget altid fastlægges ved hjælp af bilaget.
Særligt om afgiftsgrundlaget for oste
►For oste omfattet af lovens § 1, nr. 2, position 0406, der modtages eller indføres her til landet, kan virksomheden vælge at beregne afgiftsgrundlaget på baggrund af nedenstående gennemsnitssatser for indholdet af mættet fedt frem for efter det konkrete indhold af mættet fedt.◄
►Hvis virksomheden vælger at anvende standardsatserne, skal den anvende satserne for samtlige oste, som virksomheden modtager eller indfører her til landet. Valget er bindende for minimum 1 år.◄
►Se bek. § 8.◄
|
a) Standardsatser for ost der betales pr. stk.: |
|
|
Vægt op til 180 g |
Kg mættet fedt pr. stk. |
| |
|
|
Ost med fedtindhold over 40 pct. og højst 50 |
0,031 |
|
Ost med fedtindhold over 30 pct. og højst 40 |
0,024 |
|
Ost med fedtindhold over 20 pct. og højst 30 |
0,017 |
|
Ost med fedtindhold over 10 pct. og højst 20 |
0,010 |
|
Ost med fedtindhold over 0 pct. og højst 10 |
0,003 |
| |
|
|
b) Standardsatser for ost der betales pr. stk.: |
|
|
Vægt over 180 g til og med 400 g |
Kg mættet fedt pr. stk. |
| |
|
|
Ost med fedtindhold over 40 pct. og højst 50 |
0,082 |
|
Ost med fedtindhold over 30 pct. og højst 40 |
0,064 |
|
Ost med fedtindhold over 20 pct. og højst 30 |
0,046 |
|
Ost med fedtindhold over 10 pct. og højst 20 |
0,027 |
|
Ost med fedtindhold over 0 pct. og højst 10 |
0,009 |
| |
|
|
c) Standardsatser for heloste og stykoste: |
|
|
Vægt over 400 g |
Kg mættet fedt pr. kg ost |
| |
|
|
Ost med fedtindhold over 40 pct. og højst 50 |
0,284 |
|
Ost med fedtindhold over 30 pct. og højst 40 |
0,221 |
|
Ost med fedtindhold over 20 pct. og højst 30 |
0,158 |
|
Ost med fedtindhold over 10 pct. og højst 20 |
0,095 |
|
Ost med fedtindhold over 0 pct. og højst 10 |
0,032 |
Afgiftsgrundlag for sammensatte fødevarer
Fastlæggelsen af afgiftsgrundlaget for dækningsafgiften er forskellig fra fastlæggelsen af afgiftsgrundlaget for råvarerne, som er nævnt i FAL § 1, da det ikke er muligt at anvende en eventuel frivillig næringsdeklaration på fødevaren, da den kun oplyser mængden af mættet fedt i fødevaren, og ikke mængden af mættet fedt, som er medgået til fremstillingen.
Derudover oplyser næringsdeklarationen indholdet af den samlede mængde mættet fedt i fødevaren, og det mættede fedt kan stamme fra andre fødevarer såsom korn, som ikke er afgiftsbelagt.
Desuden kan den afgiftspligtige heller ikke foretage en konkret analyse af fødevaren, da den også kun vil vise indholdet af mættet fedt i fødevaren og ikke indholdet af mættet fedt i de afgiftspligtige fødevarer, der er medgået til fremstillingen.
Da der er tale om fødevarer, som ikke i sig selv er afgiftspligtige efter FAL § 1, men hvor fødevarerne er fremstillet af afgiftspligtige bestanddele, anvendes såkaldte fabrikanterklæringer. Se FAL § 12, stk. 2.
Fabrikanterklæringer udarbejdes af producenten af den sammensatte fødevare og anvendes til at fastlægge afgiftsgrundlaget, så importøren af den sammensatte fødevare kan angive og betale dækningsafgift.
Der er ingen formkrav til fabrikanterklæringerne.
En fabrikanterklæring kan indeholde oplysninger om mængden af mættet fedt i de afgiftspligtige råvarer, der er medgået til fremstillingen, men den kan også blot indeholde oplysninger om mængden af råvarer, så importøren kan udregne mængden af mættet fedt på baggrund af oplysningerne i fødevaredatabasen. Fabrikanten kan også ved udarbejdelsen af erklæringen selv anvende fødevareoplysningerne i fødevaredatabasen. Hvis skatteministeren vælger at udnytte sin bemyndigelse i FAL § 6, stk. 6, kan afgiftsgrundlaget også fastsættes ved hjælp af dette.
For kød opgøres afgiftsgrundlaget dog altid ved at anvende gennemsnitssatserne i fedtafgiftslovens bilag 1.
Fabrikanterklæringer ligner de oplysninger, som producenten i forvejen skal oplyse efter fødevarelovgivningen om ingredienserne i fødevaren. Efter fødevarelovgivningens krav til ingredienslisten skal de indgående mængder af de enkelte ingredienser angives i faldende mængde, så den ingrediens, som der er mest af i fødevaren angives først, og den som der er mindst af angives sidst.
Kan den afgiftspligtige ikke fremlægge en fabrikanterklæring, skal der betales afgift af fødevarens samlede fedtindhold af både mættet og umættet fedt. Kan den afgiftspligtige heller ikke oplyse dette, skal der betales afgift af fødevarens fulde nettovægt. Se FAL § 12, stk. 3.
Tilbagefaldsreglerne gælder for de fødevarer, som er omfattet af loven undtagen kød, da afgiftsgrundlaget for kød skal fastsættes ud fra gennemsnitssatserne i bilag 1.
Endelig kan SKAT fastsætte afgiftsgrundlaget skønsmæssigt, hvis SKAT skønner, at tilbagefaldsreglerne ikke giver den korrekte afgiftsbetaling.