Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-473/08, Eulitz

Ud over sin virksomhed som underviser og eksaminator varetog Thomas Eulitz den samlede faglige og organisatoriske ledelse af nogle af kurserne, således at han med de andre undervisere skulle aftale indholdet af og tidspunkterne for deres undervisning og for deltagerne var den centrale kontaktperson i spørgsmål vedrørende disse kurser.

Under alle omstændigheder skal der, uden at det er nødvendigt at gennemgå de tre omstændigheder, som er opregnet i det andet præjudicielle spørgsmål, henvises til, at det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at Thomas Eulitz har udøvet virksomhed som underviser inden for rammerne af faglige efteruddannelseskurser, som blev udbudt af tredjemand, EIPOS. Ifølge forelæggelsesafgørelsen var det dette organ - og ikke Thomas Eulitz - som havde ansvaret for den uddannelsesinstitution, ved hvilken Thomas Eulitz gav undervisning, og som leverede uddannelsesydelser til deltagerne i denne undervisning.

Som den tyske og den græske regering har anført, udelukker denne omstændighed i sig selv, at Thomas Eulitz - og dermed Eulitz GbR - kan anses for at have givet »privattimer« som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra j).

Det andet forelagte spørgsmål skal derfor besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra j), skal fortolkes således, at under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende kan en person som Thomas Eulitz, der er selskabsdeltager i det i hovedsagen sagsøgende selskab, og som leverer ydelser i sin egenskab af underviser inden for rammerne af efteruddannelseskurser, der udbydes af tredjemand, ikke anses for at have givet "privattimer" i denne bestemmelses forstand.

C-434/05, Horizon College

Det første spørgsmål, sammenholdt med det tredje spørgsmål, skal derfor besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra i), skal fortolkes således, at udtrykket »uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling« ikke omfatter den omstændighed, at en lærer mod vederlag stilles til rådighed for en undervisningsinstitution i denne bestemmelses forstand, hvor denne lærer midlertidigt skal undervise under sidstnævnte institutions ansvar, selv om den institution, der foretager tilrådighedsstillelsen, selv er et offentligretligt organ med undervisningsformål eller et andet organ, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål.

Landsskatteretskendelser

SKM2010.851.LSR

Landsskatteretten ændrer Skatterådets afgørelse SKM2009.691.SR, fsva. spørgsmål 1 og 3.

Landsskatteretten finder, at de omhandlede undervisningsydelser i form af et samlet koncept, der udgør et kursusmodul, er momspligtige underleverandørydelser.

Der henvises til sag C-434/05, Horizon College, hvoraf fremgår at momsfritagelse for undervisning ikke omfatter en lærer som stilles til rådighed og skal undervise under den købende institutions ansvar.

Virksomhed X's kursusmodul er en momspligtig underleverandørydelse og kan derfor ikke kan anses for at være omfattet af momsfritagelsen for undervisning i ML § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

TfS1995, 426MNA

Nævnet har truffet afgørelse om, at uddannelsescentret er afgiftspligtigt efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., af de kurser, der leveres til arbejdsformidlingen, da de pågældende kurser må anses som rettet mod denne og ikke mod de enkelte arbejdsledige deltagere i kurserne. Nævnet har herved lagt til grund, at udtrykket "retter sig mod" i lovbestemmelsen dækker kunden, dvs. den virksomhed eller institution, der er aftager af kurset.

Henvisningen til den faktiske deltagerkreds i lovbemærkningerne omhandler efter nævnets opfattelse alene den situation, hvor der kan være tvivl om kursets karakter, fordi det retter sig mod flere kundekategorier. (..) Endelig bemærkede nævnet med hensyn til den tidligere nævnsafgørelse af TfS 1994, 775, at udtrykket "den endelige kunde" i denne sag om underleverancer af undervisningsvirksomhed er anvendt for at understrege, at hovedentreprenøren - kursusvirksomheden - ikke var aftager af kursusvirksomhed.

TfS1994, 775MNA

Spørgsmålet opstår f.eks., når en kursusvirksomhed køber en del af et kursus hos en anden kursusvirksomhed eller hos en person, der er særlig kompetent inden for et bestemt emneområde. Leverandøren af en del af kurset optræder hermed som en slags underleverandør til den endelige kursusudbyder.

Spørgsmålet er derfor, om undervisningsydelser, der leveres som underleverancer til en kursusudbyder, kan betragtes som kursusvirksomhed i lovens forstand.

Nævnet traf afgørelse om, at undervisningsydelser, der leveres som underleverancer til brug for en kursusvirksomhed, ikke kan anses som afgiftspligtig kursusvirksomhed, der primært retter sig mod erhvervsvirksomheder og det offentlige, efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Nævnet lagde herved vægt på, at sådanne leverancer ikke kan anses for at udgøre kursusvirksomhed efter bestemmelsen, men må anses som momsfri undervisningsvirksomhed.

Forudsætningen for at statuere afgiftspligt efter bestemmelsen er, at der er tale om egentlig kursusvirksomhed, der primært retter sig mod en bestemt kundetype eller deltagerkreds. Hermed er der efter nævnets opfattelse tænkt på den endelige kunde for kurset. Kursusvirksomheden - hovedentreprenøren - er ikke kunde i lovbestemmelsens forstand.

Se dog sag C-434/05, Horizon College og sag C-473/08, Eulitz. Når den selvstændigt erhvervsdrivende ikke er ansvarlig for undervisningen eller den selvstændigt erhvervsdrivende ikke er udbyderen af undervisningen er der hermed tale om momspligtig arbejdsudleje.  

Se dog SKM2006.621.HR., hvorefter et kursus kan være momspligtig efter bestemmelsens 2. pkt., uanset om kurset måtte være omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. 

TfS1994, 775MNA er uddybet i TfS1995, 426MNA.

SKAT

SKM2009.691.SR

Skatterådet bekræfter, at virksomhed X er momspligtig af salg af arbejdskraft til brug ved undervisning til kommercielle virksomheder, der leverer momspligtig kursusvirksomhed efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. (Spørgsmål 5). 

Spørgsmålet vedrører det forhold, om X er momspligtig af salg af arbejdskraft til brug ved undervisning til kommercielle virksomheder, der leverer momspligtig kursusvirksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Leveringen af arbejdskraft til brug ved undervisning vil ikke kunne blive fritaget som en ydelse i nær tilknytning til undervisning, allerede fordi den undervisning, der udgør hovedydelsen, er momspligtig.

Idet der henvises til svaret under spørgsmål 2, indstiller SKAT, at der svares ja til spørgsmål 5.

SKM2009.691.SR

Skatterådet bekræfter, at virksomhed X er momspligtig af salg af arbejdskraft til brug ved undervisning til uddannelsesinstitutioner, (Spørgsmål 2). Virksomhed X er momspligtig af salg af arbejdskraft til kommercielle virksomheder, der leverer momsfritaget undervisning efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. (Spørgsmål 4). Virksomhed X er momspligtig af salg af arbejdskraft til brug ved undervisning til kommercielle virksomheder, der leverer momspligtig kursusvirksomhed efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. (Spørgsmål 5).

Skatterådet anfører, at i tilfælde, hvor der blot stilles en arbejdskraft til brug ved undervisning til rådighed, der underviser i henhold til sine kvalifikationer, men hvor alt ansvar overfor kursisterne hviler på hovedleverandøren, vil ydelsen være momspligtig.

Skatterådet finder imidlertid, at når den kommercielle virksomhed X, leverer en færdig undervisningspakke/modul, hvor X overfor hovedleverandøren (erhvervsskolen) har ansvaret for det faglige indhold, skal denne aktivitet anses som mere end blot det, at stille en arbejdskraft til brug ved undervisning til rådighed, og derfor skal betragtes som en undervisningsydelse i sig selv, der er fritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. (Spørgsmål 1 og 3). 

Landsskatteretten ændrer Skatterådets afgørelse SKM2009.691.SR, fsva. spm. 1 og 3.