Hovedreglen er, at undervisning er momsfritaget. Se ML § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. Se afsnit D.A.5.3.4

Undtaget er kursusvirksomhed, der primært er rettet mod virksomheder og institutioner mv. og drives med gevinst for øje. Se ML § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Se afsnit D.A.5.3.6.

Momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., omfatter også levering af varer og ydelser i nær tilknytning til den undervisningsvirksomhed, der er momsfritaget. Se afsnit D.A.5.3.5.

ML § 13, stk. 1 omfatter ikke en virksomhed, der er underleverandør til en undervisningsvirksomhed. Underleverandørydelser er beskrevet i afsnit D.A.5.3.7.

Konkluderes det, at den selvstændigt erhvervsdrivende er en momspligtig underleverandørydelse, skal det herefter vurderes, hvorvidt underleverandørydelsen kan betragtes som en ydelse i nær tilknytning til momsfritagelsen, som er momsfritaget. Se afsnit D.A.5.3.5.