Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af definitionerne på bekæmpelsesmidler.

Afsnittet indeholder:

  • Definition: Bekæmpelsesmidler.

Definition: Bekæmpelsesmidler

Bekæmpelsesmidler er den samlede betegnelse for plantebeskyttelsesmidler (pesticider) og biocider.

Plantebeskyttelsesmidler (pesticider) er produkter, der typisk bliver anvendt i jordbruget med det formål at slå ukrudt, skadedyr og sygdomsfremkaldende svampe ihjel eller for at regulere kulturplanters vækst. Målet er at forhindre udbyttenedgang ved dyrkning af kulturplanter. Pesticiderne omfatter insektmidler, jorddesinfektionsmidler, svampemidler, visse afskrækningsmidler, ukrudtmidler og vækstreguleringsmidler.

Biocider er andre bekæmpelsesmidler, som ikke anvendes med henblik på plantebeskyttelse. Det er bl.a. træbeskyttelsesmidler, slimbekæmpende midler, algemidler og rottemidler, midler mod utøj på dyr og visse afskrækningsmidler. Disse produkter bliver typisk anvendt uden for jordbruget.