Indhold

Dette afsnit beskriver beskatningen af gevinst på lån, hvor kursværdien på stiftelsestidspunktet er højere end indfrielseskursen (overkurslån) for personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvornår er gæld stiftet til overkurs?
  • Fastsættelse af kursværdien af gælden
  • Opgørelsen af den skattepligtige gevinst og beskatningstidspunkt
  • Overtagelse af gæld
  • Undtagelse for gevinst på gæld til realkreditinstitutter med videre
  • Oversigt over lovændringer
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

  • C.B.1.7 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld 
  • C.B.1.2 om hvilke fordringer/gæld der er omfattet af KGL mv.

Regel

Personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst på gæld, der er stiftet til overkurs, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 22, stk. 1, 1. pkt.

Reglen er en undtagelse til hovedreglen om, at ikke-næringsdrivende personer mv. ikke er skattepligtige af gevinst på gæld. Desuden indebærer reglen en fremrykning af beskatningen. 

Den skattepligtige gevinst opgøres som forskellen mellem det beløb, gælden skal indfries til, og kursværdien på stiftelsestidspunktet.

Gevinsten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2.

Bemærk

Reglen omfatter ikke gevinst på gæld til realkreditinstitutter mv., hvis en række forudsætninger er opfyldt. Se KGL § 22, stk. 1, 5. pkt., og beskrivelsen af denne regel nedenfor.

Hvornår er gæld stiftet til overkurs?

Gæld er stiftet til overkurs, hvis gældens værdi på stiftelsestidspunktet overstiger det beløb, som gælden skal indfries til. Det vil typisk sige, at lånet er optaget med en rente over markedsrenten, hvor skyldner (debitor) til gengæld skal indfri gælden til et mindre beløb end det, der er lånt. Hvis dette er tilfældet, skal der ske beskatning på stiftelsestidspunktet af den gevinst, som skyldner opnår ved låneoptagelsen.

Det er uden betydning, hvilken pålydende rente fordringen har, og om gælden er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta. Det afgørende er, om kursværdien på stiftelsestidspunktet er højere end indfrielseskursen.

Overkursreglen har alene betydning for lån, der ydes som obligationslån. Det er uden betydning, om lånet er konverterbart eller ej. Derimod har bestemmelsen ingen betydning for kontantlån, da der ikke for denne type lån kan opstå en overkurs.

Eksempel

Der stiftes et lån med en hovedstol på 1.000.000 kr. Kursen på stiftelsestidspunktet er 110. Der udbetales således et låneprovenu på 1.100.000 kr. Lånet skal indfries til kurs 100. Gevinsten på 100.000 er skattepligtig på stiftelsestidspunktet.

Fastsættelse af kursværdien af gælden

Kursværdien af pantebreve, gældsbreve og lignende skal fastsættes til handelsværdien.

Kursen skal fastsættes efter en konkret vurdering af fordringen, herunder af renten, løbetiden, eventuel sikkerhed og vilkårene i øvrigt.

Der skal foretages en samlet vurdering af alle de nævnte elementer. Hvis fordringen er forrentet med en høj rente, vil det på den ene side give en formodning for, at lånet er stiftet til overkurs. Men hvis sikkerheden samtidig er tvivlsom, vil det påvirke kursen i nedadgående retning. Trods den høje rente kan lånet altså være stiftet til en kurs svarende til eller lavere end indfrielseskursen. 

En fordring med en rentefod tæt på markedsrenten, kort løbetid og med en høj grad af sikkerhed vil have en kurs tæt på pari. Lån, der kan opsiges af skyldner med sædvanligt varsel (3 eller 6 måneder) til indfrielse til pari, vil som udgangspunkt ikke have en kursværdi over pari.

Bemærk

Fra 2. kvartal 2010 udsender SKAT ikke længere kvartalsvise tabeller om kursfastsættelsen af private pantebreve. Derfor skal kursfastsættelsen enten foretages af en sagkyndig - fx et pengeinstitut eller et realkreditinstitut - eller af skatteyderen selv.

Se også

Se også [afsnit E.J.2.1.4.1] om principperne for kursfastsættelse af private pantebreve og om kontantomregning og retningslinjerne i SKM2010.251.SKAT.

Opgørelsen af den skattepligtige gevinst og beskatningstidspunkt

Gevinsten beskattes på det tidspunkt, hvor skyldner påtager sig forpligtelsen. Beskatning af gevinsten er altså rykket frem til stiftelsestidspunktet.

De almindelige regler i KGL §§ 25 og 26, stk. 4, om realisations- og FIFO-princippet finder ikke anvendelse.

Ved pantebreve, gældsbreve og afbetalingskontrakter er tidspunktet for at påtage sig forpligtelsen det tidspunkt, hvor skylderklæring er afgivet og overgivet til kreditor. Det kan være datoen for debitors underskrift på dokumentet. Ved sælgerpantebreve er det ofte købsaftalens dato, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i købsaftalen.

For lån i fremmed valuta beregnes gevinsten efter valutakursen på det tidspunkt, hvor skyldner påtager sig forpligtelsen. Efterfølgende ændringer i værdien som følge af ændringer af valutakursen skal medregnes efter de almindelige regler for gevinst og tab på gæld i fremmed valuta.

En eventuel gevinst som følge af efterfølgende kursændringer fx pga. ændringer i renteniveauet, er ikke omfattet af skattepligten.

Overtagelse af gæld

Overtages en gæld, der er stiftet til overkurs, betragtes det som stiftelse af ny gæld. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som skyldner skal indfri. Se KGL § 22, stk. 1, 3. pkt.

Det er uden betydning, om stifteren eller andre mellemliggende debitorer også er blevet beskattet af overkursen.

Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor kreditor giver sit samtykke til debitorskiftet. Er der tale om overtagelse af lån i forbindelse med køb af fast ejendom, er overtagelsestidspunktet dog det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Det vil typisk sige datoen for den sidste underskrift på købsaftalen.

Undtagelse for gevinst på gæld til realkreditinstitutter mv.

Overkursreglen gælder ikke, hvis følgende betingelser er opfyldt (parireglen):

  • Långiver er næringsdrivende ved finansiering.
  • Lånet er ydet med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller med direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS (SDO-lån).
  • Lånet er
  • baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling,
  • ydet på grundlag af et lånetilbud afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling og baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet.

Uanset at konverterbare obligationslån kan opsiges af debitor med sædvanligt varsel (3 eller 6 måneder) til indfrielse til pari, skal disse lån altid ansættes til kursværdien af obligationsrestgælden, også selv om værdien derved overstiger pari.

Gæld stiftet inden skattepligtens indtræden

Hvis et overkurslån er stiftet før skattepligtens indtræden, anses gælden for stiftet eller overtaget på tidspunktet for skattepligtens indtræden. Den skattepligtige gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi på tidspunktet for skattepligtens indtræden og det beløb, som debitor skal indfri. Se KGL § 36, stk. 2.

Oversigt over lovændringer

KGL § 22 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. KGL § 22, stk. 1, omfatter ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985. Se KGL § 42, stk. 6. Se om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Lov nr. og dato

 

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

577 af 6. juni 2007

Ændring af stk. 1, 5. pkt., som konsekvens af indførelsen af SDO-lån.

Ændring af stk. 1, 6. pkt. (ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010).

§ 11, nr. 7

 

724 af 25. juni 2010

Ændring af stk. 1, 5. pkt., hvorved afgrænsningen af de såkaldte SDO-lån er overført til § 22.

Ophævelse af stk. 1, 6. pkt., vedrørende SDO-lån, hvor de bagvedliggende obligationer opfyldte mindsterentereglen(blåstemplet). Ophævelsen har virkning for gæld påtaget den 27. januar 2010 eller senere.

§ 1, nr.10