Indhold
Dette afsnit angiver afgiftssatserne på vækstfremmere, og beskriver hvordan afgiften beregnes.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftssatser
- Dækningsafgift.
Afgiftssatser
Afgiften udgør:
- Zinkbacitracin 1,00 kr./g
- Spiramycin 1,00 kr./g
- Virginiamycin 1,00 kr./g
- Flavofosfolipol 2,50 kr./g
- Tylosinfosfat 1,25 kr./g
- Monensin natrium 1,00 kr./g
- Salinomycin natrium 0,83 kr./g
- Avilamycin 1,25 kr./g
- Carbadox 1,00 kr./g
- Olaquindox 1,00 kr./g
Afgiftssatsen fremgår af VÆKSTAL § 1, stk. 1. Afgiften er fastsat efter, at den skal give en ensartet udgift pr. smågris, lige meget hvilket stof der bruges.
Vækstfremmere og antibiotika, som ikke er nævnt i loven, er også omfattet. Vækstfremmere, der senere bliver godkendt som tilsætningsstoffer til foderstoffer, bliver også omfattet af afgiftspligten. Afgiftssatsen fastsættes efter den sats, der gælder for et lignende antibiotikum eller vækstfremmende stof, der har et tilsvarende tilladt maksimal indhold af antibiotikum eller vækstfremmende stof, som nævnt ovenfor i foderet.
Dækningsafgift
Der skal også betales afgift ved indførelse af varer, som indeholder antibiotika og vækstfremmere, selvom de ikke i sig selv er afgiftspligtige.
Et eksempel er forblandinger, tilskudsfoder og fuldfoder med videre.
Afgiften bliver beregnet efter indholdet af de stoffer, som fremgår af fabrikantens erklæring om indholdet. Se VÆKSTAL § 1.
Hvis virksomheden ikke fremlægger en fabrikanterklæring om indholdet af stoffer, når den modtager dækningsafgiftspligtige varer fra udlandet, skal virksomheden betale afgift med følgende satser:
- Forblandinger 25 kr. pr. kg.
- Tilskudsfoder 10 kr. pr. kg.
- Fuldfoder 5 kr. pr. kg.
Afgiftssatserne er uændret siden lovens indførelse.
Se også
Se afsnittet om emballageafgift PAVL 2011-1 G.1. Der er emballageafgift af pakninger med antibiotika og vækstfremmere på under 20 liter.