Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit indeholder en række eksempler på biydelser.

Afsnittet indeholder:

Eksempler: Økonomisk rådgivning
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Eksempler: Økonomisk rådgivning

I en sag ved EU-domstolen blev økonomisk rådgivning anset for en biydelse til momsfritaget låneformidling. Domstolen lagde vægt på, at den omstændighed, at ydelserne kun blev honoreret af de långivende finansielle institutioner, såfremt de kunder, som den finansielle rådgiver havde opsøgt og rådgivet, indgik en låneaftale, indebar, at formidlingsydelsen måtte anses for hovedydelsen. Rådgivningsydelsen måtte derimod blot anses for en sekundær ydelse. Se sag C-453/05, Volker Ludwig.

Endvidere var formidlingen af lån den afgørende ydelse for låntagerne såvel som for de långivende finansielle institutioner, for så vidt rådgivningsydelserne blot blev udøvet i den indledende fase og var begrænset til at bistå kunden i valget af de produkter, der var bedst tilpasset kundens situation og behov, blandt de forskellige finansielle produkter.

Skatterådet har om økonomisk rådgivning udtalt, at finansiel rådgivning er momsfri, hvis rådgivningen alene udgør en biydelse til en momsfri ydelse. Det kan fx være en momsfri ydelse bestående i formidling af lån eller i forhandlinger om transaktioner vedrørende værdipapirer. Det vil sige, at rådgivningsydelsen for kunderne ikke udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser. Se SKM2008.362.SR.

Se afsnit D.A.5.11.4.5 for en uddybende beskrivelse af biydelser til finansielle hovedydelser.

Vederlagets betydning

Betingelsen om, at den supplerende rådgivningsydelsen kan udgøre en biydelse til en momsfritaget finansiel transaktion, vil være opfyldt, hvis vederlagt for rådgivningsydelserne alene udgør en ikke-væsentlig del af det samlede vederlag. Se SKM2006.169.SR og SKM2007.295.SR.

Er dette ikke tilfældet, vil rådgivningsydelserne alligevel kunne anses for biydelser, såfremt der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem rådgivningsydelserne og formidlingsydelserne, at det vil være kunstigt at anse både rådgivningsydelser og formidlingsydelser for selvstændige hovedydelser. Se C-453/05, Volker Ludwig og C-111/05, Aktiebolaget NN.

Se afsnit G.1.1 for en beskrivelse af fordelingen af enhedspriser mellem momsfrie og momspligtige ydelser.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet indeholder relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-453/05 ,Volker Ludwig	Den omstændighed, at en afgiftspligtig person analyserer den finansielle situation for kunder, som han har taget kontakt til med henblik på at skaffe dem lån, er ikke til hinder for at anerkende, at der foreligger en momsfritaget låneformidlingsydelse. Heller ikke den omstændighed, at en afgiftspligtig person ikke ved kontrakt er knyttet til nogen af parterne i den låneaftale, til hvis indgåelse han har bidraget, og ikke direkte har kontakt med en af disse parter, er til hinder for, at den afgiftspligtige person leverer en låneformidlingsydelse.
SKAT
SKM2008.362.SR	Rådgivning, herunder finansiel rådgivning, er som udgangspunkt momspligtig. Finansiel rådgivning er dog momsfri, hvis rådgivningen alene udgør en biydelse til en momsfri ydelse, f.eks. en momsfri ydelse bestående i formidling af lån eller i forhandlinger om transaktioner vedrørende værdipapirer.
SKM2007.295.SR	Såfremt vederlaget for øvrige momspligtige ydelser til andelsejerne kun udgjorde en ikke-væsentlig del af det samlede vederlag for ydelserne til andelsejerne kunne disse øvrige ydelser omvendt anses for biydelser til de momsfrie udbetalingsydelser. De omhandlede ydelser kunne alle anses for omhandlet af begrebet af forvaltning af investeringsforeninger, da selskabet ikke var en depotbank.
SKM2006.169.SR	Skatterådet vurderede, at det var en betingelse for momsfrihed af et formidlingshonorar, at låneformidlingen ikke blot skulle anses for en biydelse til selskabets momspligtige ydelser vedrørende købet af ejendommen på interessentskabets vegne. Låneformidlingen skulle således tjene et formål i sig selv, hvilket måtte anses for opfyldt, hvis den del af honoraret, som kunne henføres til låneformidlingen, ikke blot udgjorde en marginal del af honoraret for ydelserne vedrørende købet af ejendommen.