Indhold

Afsnittet handler om fastsættelse af ordensbøder i registreringsafgiftsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Benyttelse af afgiftspligtige køretøjer
  • Sager om ændring eller fjernelse af stelnumre i motorkøretøjer.

Benyttelse af afgiftspligtige køretøjer

Benyttes et køretøj, som er afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven, kan der rejses sag om afgiftsunddragelse efter registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, hvis

  • SKAT har truffet afgørelse om registrering eller omregistrering, og
  • overtrædelsen af registreringsafgiftsloven er sket med forsæt til afgiftsunddragelse.

Bøden fastsættes altid til mindst 7.500 kr.

Bødetaksterne nedenfor omfatter hele området for registreringsafgiftslovens§ 27, stk. 1, nr. 3 og 4, og finder anvendelse i tilfælde, hvor:

  • SKAT ikke har anset registrering eller omregistrering for påkrævet, eller
  • SKAT har anset registrering eller omregistrering for påkrævet, og hvor der ikke kan antages at foreligge forsæt til unddragelse.

Bestemmelse

Hvis en person...

ved benyttelse i ...

... er bøden

§ 27, stk. 1, nr. 3

anvender et afgiftspligtigt køretøj, der ikke er afgiftsberigtiget, eller for hvilket der ikke er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1, 7 og 8 og § 3 b, stk. 1

a)      indtil 1 uge, herunder enkeltstående tilfælde.

 

b)      mere end 1 uge, men ikke over 1 måned.

 

c)      mere end 1 måned, men ikke over 2 måneder.

 

d)     mere end 2 måneder, men ikke over 3 måneder.

 

1.500 kr.

 

 

3.000 kr.

 

4.500 kr.

 

 

7.500 kr.

§ 27, stk. 1, nr. 4

anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, stk. 1 - 10 og 12, § 5 a, stk. 1, og§ 6, stk. 1, i strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse

I gentagelsestilfælde forhøjes bøderne med 25 %.

Ved benyttelse i mere end 3 måneder skal der i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt efter registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, straffes med en normalbøde beregnet på grundlag af den unddragne registreringsafgift.

Sager om ændring eller fjernelse af stelnumre i motorkøretøjer

Hvis der ikke er tale om afgiftsunddragelse, kan sager om autoreparatørers ændring/fjernelse af stelnumre på motorkøretøjer afgøres administrativt med forelæggelse af en ordensbøde.

Bestemmelse

Hvis en autoreparatør...

...er bøden

§ 27, stk. 1, nr. 2, jf. § 24

ændrer eller fjerner stelnumre i motorkøretøjer

1. gang: 1.000 kr.

2. gang: 2.000 kr.