Indhold

Dette afsnit giver en kort indledning til de følgende afsnit, der behandler problemstillinger i forbindelse med forberedelsen af en straffesag.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om forholdet ansættelsessag/straffesag
• Hvornår begynder straffesagen
• Sigtedes rettigheder
• Lovgrundlag
• Bevisvurdering og sagstilskæring
• Forskel på beviskrav i en civil sag og i en straffesag.

Generelt om forholdet ansættelsessag/ straffesag

Hvis indsatsmedarbejderen har grundlag for at formode, at den skatte- eller afgiftspligtige kan have overtrådt told-, skatte- eller afgiftslovgivningen, skal der tages stilling til, om der skal gøres strafansvar gældende. Sagen videresendes i så fald til Sagscenter Persons Straffesagsafdeling.

Hvor indsatsmedarbejderen har behandlet spørgsmålet om ændring af en afgifts- eller skatteansættelsen og træffer afgørelse om en ændring, så foretages den strafferetlige vurdering af de sagsbehandlere i Sagscenter Person, som kun beskæftiger sig med straffesagen.

Dette er en parallel til et grundlæggende retssikkerhedsmæssigt princip i strafferetsplejen om, at den der varetager efterforskningen ikke også afgør skyldsspørgsmålet.

Hvornår begynder straffesagen

Straffesagen begynder som hovedregel først, når der er tale om en endelig ansættelsesændring, så der ikke opstår bevisproblemer i straffesagen omkring selve ansættelsen.

I sager, hvor det har været nødvendigt at anvende retsplejelovens muligheder for tvangsindgreb for at fremskaffe tilstrækkelige oplysninger til at kunne fortage en ansættelse, er straffesagen begyndt på det tidspunkt, hvor den pågældende er sigtet i forbindelse med tvangsindgrebet.

I de fleste tilfælde er det stadig at foretrække, at fortsættelsen af straffesagen afventer en endelig ansættelsesændring. Se afsnit A.C.3.4.6 om betingelserne for at en straffesag undtagelsesvis kan komme først.

Sigtedes rettigheder

Hvis Sagscenter Person beslutter at indlede en straffesag, gælder der en række rettigheder for personer, der er mistænkt og sigtet for et strafbart forhold. Se afsnit A.C.3.4.2 om sigtelse og afsnit A.C.3.4.3 om forbud mod selvinkriminering.

Lovgrundlag

Retsplejeloven (RPL) indeholder en række bestemmelser, der tager sigte på at beskytte mistænkte og sigtede i straffesager. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder også en række bestemmelser til beskyttelse af mistænkte og sigtede.

Endelig har lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsmidler bestemmelser om afgrænsningen mellem almindelige kontrolsager og straffesager. Se afsnit A.C.2.2.2 om anvendelse af kontrolbeføjelser og oplysningsmidler.

Se også

Se også afsnit A.C.1 om retssikkerhedsloven.

Bevisvurdering og sagstilskæring

I ansvarssager gælder en objektiv bevisbyrde. Derfor er det nødvendigt med en grundig gennemgang af beviserne i forhold til den eller de påståede overtrædelser. Hvis beviserne ikke overbevisende dokumenterer den objektive overtrædelse eller efterlader tvivl om tilregnelsen (den subjektive skyld) i dele af forholdet, er det hensigtsmæssigt at skære sagen til, så der er overensstemmelse mellem beviser og påstand. Se afsnit A.C.3.4.5 om bevisvurdering.

Forskel på beviskrav i en civil sag og i en straffesag

Hovedreglen i et civilt søgsmål er, at parterne har bevisfrihed og kan fremlægge alt relevant bevismateriale. Den eneste begrænsning fremgår af retsplejelovens § 341, hvorefter bevisførelse som skønnes uden betydning for sagen ikke kan finde sted. I strafferetsplejen er der derimod ikke bevisfrihed. Der er hovedkravet bevisumiddelbarhed, hvorfor der findes en begrænsning af, hvilke dokumenter, der kan anvendes i bevisførelsen, jf. retsplejelovens § 871. Det betyder, at politiets afhøringsrapporter som hovedregel ikke kan dokumenteres, men at den pågældende skal indkaldes som vidne i retten.

Netop det faktum, at der findes en specialregel, der begrænser bevisførelsen i en straffesag, underbygger, at den almindelige regel er bevisfrihed i den civile retspleje, da enhver begrænsning skal have lovhjemmel.

Skemaet nedenfor viser nogle domme, hvor retten har godkendt anvendelse af materiale fra en politimæssig efterforskning som beviser i en civil sag, samt en dom der fastslår, at der er forskellige beviskrav i en straffesag og i en civil sag.

Se også afsnit A.A.8.2.3.7 om ændringer i skatteansættelsen som følge af forsætlig/groft uagtsom selvangivelse.