Indhold

Dette afsnit giver en oversigt over de strafbare forhold og strafferammer indenfor skatte- og afgiftslovgivningen.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om straffebestemmelser
• Handlepligt
• Personer omfattet af reglen
• Subjektivt strafansvar
• Strafferamme
• Straffebestemmelsernes opbygning.

Generelt om straffebestemmelser

Der er ca. 1.200 straffebestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, inklusive de processuelle bestemmelser, hvis de eksisterende bestemmelser splittes op på de enkelte strafbare forhold.

De væsentlige strafbare forhold kan imidlertid karakteriseres som overtrædelse af nogle handlepligter, som går igen i straffebestemmelserne i hver enkelt lov. Handlepligterne er meget ensartede, men vedrører de specifikke forhold, som den enkelte lov behandler.

Se også

Se også afsnit A.C.3.1.1 og A.C.3.1.2 om de processuelle bestemmelser, der giver hjemmel til, at nogle straffesager kan afsluttes administrativt, og at politiet kan yde bistand til efterforskningsskridt også i sager, der behandles administrativt.

Handlepligt

Handlepligter i skatte- og afgiftslovgivningen består af følgende elementer:

• Pligten til at angive korrekt (selvangivelse, momsangivelse osv.)
• Oplysningspligt (både oplysninger i forbindelse med angivelse og i forbindelse med kontrol, samt tredjemandsoplysninger)
• Registreringspligt eller alternativt sikkerhedsstillelse (hele afgiftslovgivningen)
• Indeholdelsespligt (opkrævningsloven, kildeskatteloven m.fl.)
• Dokumentationspligt (hele skatte- og afgiftslovgivningen)

Hertil kommer særlige bestemmelser, der gør det strafbart at medvirke til andres overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen ved at aftage eller tilbyde varer eller ydelser til priser, hvor det må stå klart, at skat og afgifter ikke er indregnet.

Personer omfattet af reglen

Bestemmelserne i skattekontrolloven (SKL) vedrører alle, der er skattepligtige. Resten af lovgivningen omhandler specifikke pligter, fx. er det kun erhvervsdrivende, der skal afregne moms.

Subjektivt strafansvar

Strafansvaret i hele skatte- og afgiftslovgivningen er med få undtagelser begrænset til forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser. Se afsnit A.C.3.2.4, om forsæt og grov uagtsomhed.

Strafferamme

Strafferammen varierer fra bøde til fængsel i op til 1 år og 6 måneder, hvor groft uagtsomme forhold alene kan straffes med bøde.

I særlig grove forsætlige tilfælde skal forholdet henvises til straffelovens § 289, der øger strafferammen til 8 år. Som udgangspunkt vil en forsætlig unddragelse på over 500.000 kr. høre under straffelovens § 289.

Straffebestemmelsernes opbygning

I skattekontrolloven er hovedbestemmelsen den forsætlige unddragelse. Grov uagtsomhed er subsidiær. Kernen i det strafbare gerningsindhold er følgen af handlingen, nemlig unddragelse eller risiko for unddragelse.

Der skal føres bevis for

• forsæt til handlingen og
• forsæt til følgen,

og forsættet skal være til stede inden eller senest samtidig med, at det strafbare gerningsindhold er realiseret.

I afgiftslovgivningen er det adfærden, der er kernen i det strafbare gerningsindhold, og unddragelse eller risiko for unddragelse er en strafskærpende omstændighed. Det betyder, at beviset koncentrerer sig om handlingen eller undladelsen.

Bemærk

Straffebestemmelserne i afgiftslovgivningen er bygget op efter samme principper, som straffebestemmelserne i den øvrige særlovgivning, idet der er udviklet en "modelstraffebestemmelse". Se Betænkning om straffebestemmelser i skatte-, afgifts- og tilskudslovgivningen, nr. 932, 1981. Se afsnit A.C.3.2.1.8.1 om "Modelstraffebestemmelsen".