Klagen skyldes, at skattecentret ikke har imødekommet klagerens anmodning om fritagelse for betaling af renter for indkomstårene 1999 til 2007.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.
Sagens oplysninger
Arbejdsskadestyrelsen tilkendte den 8. juli 2008 klageren yderligere erstatning for tab af erhvervsevne. Som følge heraf udbetalte klagerens forsikringsselskab den 7.
august 2008 30.168 kr. for hvert af årene 1999 til 2007.
Klageren fik i alt udbetalt 271.512 kr. med fradrag af 40 % skat på i alt 108.604 kr. for årene 1999 til 2007. Udbetalingen ville blive beskattet i
indkomståret 2008.
Klageren foretog den 19. december 2008 indbetaling af foreløbig skat for indkomståret 2008 med 91.382 kr.
Den 13. marts 2009 anmodede klageren om tilbagefordeling af erstatningen til de år, den vedrørte. Klagerens anmodning blev imødekommet, og skattecentret
udsendte den 19. juni 2009 forslag til ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1999 til 2008, således at skatteansættelserne for indkomstårene 1999 til
2007 blev forhøjet med 30.168 kr. for hvert af årene, og skatteansættelsen for indkomståret 2008 tilsvarende blev nedsat med 271.512 kr.
Desuden blev indeholdt A-skat for indkomstårene 1999 til 2007 forhøjet med 12.067 kr. for hvert af årene, mens den indeholdte A-skat for indkomståret
2008 tilsvarende blev nedsat med 108.604 kr.
På baggrund heraf blev der udskrevet nye årsopgørelser med følgende skatteopgørelser og fordeling af restskat/overskydende skat:
Indkomståret 1999, årsopgørelse nr. 3, udskrevet den 4. september 2009:
"Restskat
|
1.722,78
|
|
Procenttillæg 7 % af 1.722,78
|
120,59
|
|
Tidligere indregnet overskydende skat
|
59,00
|
|
Rente 51 mdr. 0,6 % af (59,04 1.843,37)
|
582,14
|
|
Rente 24 mdr. 0,5 % af (59,04 1.843,37)
|
228,29
|
|
Rente 33 mdr. 0,6 % af (59,04 1.843,37)
|
376,68
|
3.089,48
|
Afrunding
|
|
-0,48
|
Til indbetaling
|
|
3.089,00"
|
Indkomståret 2000, årsopgørelse nr. 4, udskrevet den 4. september 2009:
"Restskat
|
1.629,29
|
|
Procenttillæg 7 % af 1.629,29
|
114,05
|
|
Rente 39 mdr. 0,6 % af (1.743,34 - 0,01)
|
407,94
|
|
Rente 24 mdr. 0,5 % af (1.743,34 - 0,01)
|
209,20
|
|
Rente 33 mdr. 0,6 % af (1.743,34 - 0,01)
|
345,18
|
2.705,66
|
Afrunding
|
|
-2,66
|
Til indbetaling
|
|
2.703,00"
|
Indkomståret 2001, årsopgørelse nr. 3, udskrevet den 4. september 2009:
"Restskat
|
1.644,81
|
|
Procenttillæg 7 % af 1.644,81
|
115,13
|
|
Rente 27 mdr. 0,6 % af (1.759,94 - 0,49)
|
285,03
|
|
Rente 24 mdr. 0,5 % af (1.759,94 - 0,49)
|
211,13
|
|
Rente 33 mdr. 0,6 % af (1.759,94 - 0,49)
|
348,37
|
2.604,47
|
Afrunding
|
|
-0,47
|
Til indbetaling
|
|
2.604,00"
|
Indkomståret 2002, årsopgørelse nr. 2, udskrevet den 4. september 2009:
"Overskydende skat
|
890,05
|
|
Procentgodtgørelse 2,0 % af 890,05
|
17,80
|
|
Tidligere overskydende skat
|
508,00
|
|
Rente 15 mdr. 0,6 % af (907,85 - 508,02)
|
35,98
|
|
Rente 24 mdr. 0,5 % af (907,85 - 508,02)
|
47,98
|
|
Rente 33 mdr. 0,6 % af (907,85 - 508,02)
|
79,17
|
562,98
|
Afrunding
|
|
-0,98
|
Til udbetaling
|
|
562,00"
|
Indkomståret 2003, årsopgørelse nr. 3, udskrevet den 4. september 2009:
"Restskat
|
80,50
|
|
Procenttillæg 7 % af 80,50
|
5,63
|
|
Tidligere overskydende skat
|
131,00
|
|
Rente 3 mdr. 0,6 % af (131,30 86,13)
|
3,91
|
|
Rente 24 mdr. 0,5 % af (131,30 86,13)
|
26,09
|
|
Rente 33 mdr. 0,6 % af (131,30 86,13)
|
43,05
|
290,18
|
Afrunding
|
|
-0,18
|
Til indbetaling
|
|
290,00"
|
Indkomståret 2004, årsopgørelse nr. 4, udskrevet den 7. september 2009:
"Restskat
|
549,13
|
|
Rente 15 mdr. 0,5 % af (826,51 - 549,13)
|
20,80
|
|
Rente 33 mdr. 0,6 % af (826,51 - 549,13)
|
54,92
|
|
Tidl. modr. af oversk. AM-bidrag/pension til 0 %
|
826,00
|
352,59
|
Afrunding
|
|
-0,59
|
Til udbetaling
|
|
352,00"
|
Indkomståret 2005, årsopgørelse nr. 5, udskrevet den 7. september 2009:
"Overskydende skat
|
271,03
|
|
Rente 3 mdr. 0,5 % af (0,29 271,03)
|
4,07
|
|
Rente 33 mdr. 0,6 % af (0,29 271,03)
|
53,72
|
|
Modregning i restbidrag/pension
|
1,00
|
327,82
|
Afrunding
|
|
-0,82
|
Til udbetaling
|
|
327,00"
|
Indkomståret 2006, årsopgørelse nr. 4, udskrevet den 7. september 2009:
"Overskydende skat
|
276,67
|
|
Rente 23 mdr. 0,6 % af (0,72 276,67)
|
38,28
|
314,95
|
Afrunding
|
|
-0,95
|
Til udbetaling
|
|
314,00"
|
Indkomståret 2007, årsopgørelse nr. 5, udskrevet den 7. september 2009:
"Overskydende skat
|
282,80
|
|
Rente 12 mdr. 0,6 % af (0,63 282,80)
|
20,41
|
|
Modregning i rest AM-bidrag/pension
|
-2,00
|
301,21
|
Afrunding
|
|
-0,21
|
Til udbetaling
|
|
301,00"
|
Indkomståret 2008, årsopgørelse nr. 3, udskrevet den 19. august 2009:
"Overskydende skat
|
79.968,99
|
|
Tidligere overskydende skat
|
-28.380,00
|
51.588,99
|
Afrunding
|
|
-0,99
|
Til udbetaling
|
|
51.588,00"
|
Klageren anmodede den 21. september 2009 SKAT om fritagelse for betaling af renter for indkomstårene 1999 til 2007 med henvisning til, at det ikke var rimeligt, at han
skulle betale renter at et beløb, han ikke havde haft til rådighed, og som han ikke havde modtaget renter af.
Klageren klagede endvidere over, at SKAT ikke havde imødekommet hans anmodning om tilbagefordeling af den indbetalte foreløbige skat på 91.382 kr. for
indkomståret 2008 på indkomstårene 1999 til 2007.
Skattecentrets afgørelse
Anmodningen om fritagelse for betaling af renter for indkomstårene 1999 til 2007 er ikke imødekommet.
Rente- og procentberegning er foretaget på de enkelte årsopgørelser på baggrund af klagerens anmodning om tilbagefordeling. Reglerne om beregning af
renter og procenttillæg fremgår af kildeskattelovens §§ 60 - 64.
Der er ikke fejl i beregningerne i årsopgørelserne.
Foreløbig skat, der er indbetalt efter reglerne i kildeskattelovens § 59, kan ikke tilbagefordeles til tidligere indkomstår. Klagerens erstatning, der blev
udbetalt i indkomståret 2008, skulle som udgangspunkt beskattes i dette indkomstår, og indbetaling af foreløbig skat var derfor omfattet af fristerne for indbetaling af foreløbig
skat for indkomståret 2008.
Klagerens påstand og argumenter
Klageren har fremsat påstand om fritagelse for betaling af renter for indkomstårene 1999 til 2007.
Det er uforståeligt, at den udbetalte erstatning i nutidskroner kan føres tilbage og derefter blive tilskrevet renter frem til det tidspunkt, hvor de ændrede
skatteansættelser foreligger.
Klageren har ikke haft pengene og har ikke fået renter af dem. Det kan derfor ikke være rimeligt, at SKAT skal have renter af pengene.
Det er desuden uforståeligt, at det kun er den af forsikringsselskabet indeholdte A-skat, der kan tilbageføres, mens den af klageren indbetalte foreløbige
skat ikke kan. Samtidig er det uforståeligt, at den indbetalte foreløbige skat godt kan anvendes ved modregning af restskatten for indkomståret 2008, men ikke til en tilbagefordeling
på de 10 foregående år.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 62 A havde følgende ordlyd:
"§ 62 A. Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for
betaling af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører
ændringen ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der er sket efter § 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat m.v. Restskat
eller yderligere restskat efter 1. pkt. med tillæg efter § 61, stk. 2, forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen.
Stk. 2. Medfører en ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende skat, der allerede er udbetalt til den
skattepligtige, jf. § 62, skal beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse efter § 62, stk. 2. Det samlede beløb efter 1. pkt. forrentes med renten i henhold til § 7,
stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil
udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 4.
Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten
er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den
skattepligtige en rente svarende til renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra
den 1. oktober i året efter indkomståret. Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med
påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten
sker efter reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den
overførsel af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61, stk. 3.
Stk. 4. Medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med
godtgørelse efter § 62, stk. 2, og eventuelle renter efter § 62, stk. 3, 2. pkt., inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Inden
tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat og påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1.
og 2. pkt."
Dagældende bestemmelser i kildeskattelovens § 61, stk. 1 og 2, havde følgende ordlyd:
"§ 61. Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af
eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte overstige de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes
»restskat«.
Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten."
Renter på årsopgørelserne for indkomstårene 1999 til 2007 er korrekt opgjort, herunder beregningen af renter fra 1. oktober i året efter
indkomståret. Det er i den forbindelse uden betydning, hvordan restskatten er opstået, idet renteberegningen er knyttet til det indkomstår, hvor skatteansættelsen er ændret,
og ikke udbetalingstidspunktet for erstatningen.
Der er derfor med rette pålagt renter på årsopgørelserne for indkomstårene 1999 til 2007.
Det følger af den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 59, at indbetaling af foreløbig skat skal ske senest den 1. juli i året efter
udløbet af indkomståret. På tidspunktet for klagerens indbetaling af foreløbig skat den 19. december 2008 var fristen for indbetaling af foreløbig skat for indkomståret
2007 og tidligere indkomstår således udløbet. Klagerens indbetaling af foreløbig skat kunne derfor ikke tilbageføres til indkomståret 2007 eller tidligere
indkomstår.
§ 13, stk. 6, i lov nr. 1333 af 19. december 2008 (inddrivelsesloven) har følgende ordlyd:
"Eftergivelse kan i øvrigt, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner,
fonde el.lign."
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:
"Den nuværende adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold foreslås opretholdt. Herudover kan
særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være
urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholde skyldforholdet."
Reguleringen af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1999 til 2008 medførte, at klageren for indkomstårene 1999 til 2001 og 2003 til 2004 i alt
skulle betale 5.626,51 kr. i restskat, og at klageren for indkomstårene 2002 og 2005 til 2008 i alt modtog overskydende skat på 53.309,57 kr.
Reguleringen af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1999 til 2008 medførte endvidere, at klageren i alt skulle betale 3.422,34 kr. i renter af for
sent betalt skat og 355,40 kr. i procenttillæg.
Klageren har således ikke lidt noget tab ved, at erstatningen blev henført til indkomstårene 1999 til 2007. Allerede derfor var det ikke en myndighedsfejl, at
SKAT imødekom anmodningen om tilbagefordeling.
Reguleringen er sket efter anmodning fra klageren, og den skattepligtige indkomst er ansat i overensstemmelse hermed. Ved regulering af skatteansættelser for tidligere
år følger det af kildeskattelovens bestemmelser, at eventuelle restskatter skal forrentes fra den 1. oktober i året efter det pågældende indkomstårs udløb og ikke
fra tidspunktet for ændringen af skatteansættelsen. Dette gælder, selv om den skattepligtige ikke har haft den tilbageregulerede indtægt til rådighed i de indkomstår,
hvori indtægten er reguleret.
Det er derfor ikke et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af renterne, at klageren ikke havde rådighed over pengene, og at han ikke modtog renter af
det udbetalte beløb.
Der ses heller ikke at foreligge sociale forhold eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.
Landsskatteretten stadfæster derfor skattecentrets afgørelse.