Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilken af personkredsen der kan succedere i fuldt omfang ved udlodning fra dødsboet, når

  • afdødes virksomhed har været beskattet efter konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II
  • dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

  • Personer omfattet af reglen
  • Regel
  • Regel for udlodning før 2009.

Se afsnit C.E.14 om definition af udlodning og af succession.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der ved udlodning fra dødsboet overtager

  • afdødes eller
  • den længstlevende ægtefælles

henlæggelse til konjunkturudligning i VSL afsnit II på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Regel

Kun en begrænset kreds af modtagere kan succedere fuldt ud i forbindelse med en udlodning, der overstiger deres andel i dødsboet. Det er afdødes

  • længstlevende ægtefælle
  • samlever
  • barn
  • barnebarn
  • bror eller søster
  • brors eller søsters barn eller barnebarn
  • nær medarbejder
  • tidligere nær medarbejder
  • tidligere ejer.

Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Se DBSL § 37, stk. 1 og § 39, stk. 4.

Se også

Se afsnit C.E.14 om definition af samlever i dødsboskattelovens forstand.

Tilhører udlodningsmodtager ikke personkredsen, skal den del af udlodningen, der overstiger modtagerens andel i dødsboet, beskattes efter DBSL § 11 (dødsboer, der er skattefritaget) eller § 25 (dødsboer, der ikke er skattefritaget)

Bemærk

Ved afgørelse af om en udlodningsmodtagers udlodning overstiger modtagerens andel i dødsboet, skal beregnede passivposter efter BAL § 13 a trækkes fra ved opgørelsen af aktivets værdi. Se DBSL § 37, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.E.9.3 om passivposter efter BAL § 13 a.

Regel for udlodning før 2009

Dette skema viser, hvilken personkreds der ikke kan succedere i udlodninger, der ligger ud over modtagerens andel af dødsboet.

Hvis udlodning er sket ...

Så kan ...

før 2009

nær medarbejder, tidligere nær medarbejder og tidligere ejer ikke succedere i udlodning, der overstiger modtagerens andel i dødsboet.