Indhold
Dette afsnit beskriver regler om beskatning af renteindtægter og renteudgifter i indkomstopgørelsen for bobeskatningsperioden.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Eksempler.
Se afsnit C.E.14 om definition af bobeskatningsperioden.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er
skattefritaget.
Regel
Renter, der forfalder i bobeskatningsperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen i boopgørelsen, skal indgå i bobeskatningsperiodens
skattepligtige indkomst. Se DBSL § 22, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.
Se også
Se afsnit
- C.E.12.1.1.1 om virksomhedsordningen i
virksomhedsskattelovens afsnit I generelt for dødsboer og særregel for virksomhedsrenter
- C.E.3.3.3.2.1.4 om
beskæftigelsesfradrag og særligt befordringsfradrag i bobeskatningsperioden
- C.E.3.3.3.2.1.5 om renter ved acontoudlodning
og renter af bos- eller arvelod
- C.E.3.3.3.2.2 om ikke skattefritagne
dødsboer med selvstændig virksomhed
- C.E.3.3.5 om skatteberegning for bobeskatningsperioden
- C.E.11.1.1 om afdødes ubenyttede indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto ved dødsfaldet, når dødsboet skiftes ved dødsfaldet
- C.E.11.2 om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto, der er brugt før dødsfaldet til at købe aktier eller anparter.
Misligholdte renter
Reglen i LL § 5, stk. 8 om, at
- renteudgifter først kan trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, når renteudgifter mv. for tidligere
indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret og
- dette dog ikke gælder, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller
stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver
gælder også for renteudgifter i bobeskatningsperioden. Se DBSL § 22, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.
Det betyder, at renter for tidligere år, hvor fradragsretten er udskudt til betalingstidspunktet, kan trækkes fra i bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst, når afdøde
eller dødsboet har betalt renterne.
Se også
Se LV Almindelig del afsnit
Eksempler
Eksempel 1
Eksemplet viser, hvordan både forfaldne og beregnede renter indgår i bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst. Renterne opgøres på samme måde uanset, om det drejer
sig om renteindtægter eller renteudgifter.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfald er sket den 1. maj 2011.
- Skæringsdagen i boopgørelsen er 1. maj 2012.
- Afdøde har kalenderårsregnskab.
- Bobeskatningsperioden er derfor 1. januar 2011 - 1. maj 2012.
- Dødsboet indeholder en fordring på 100.000 kr., der forrentes med 6 procent årligt.
- Renterne forfalder med halvdelen hver 1. april og 1. oktober.
- Afdøde har ikke misligholdte renter fra tidligere år.
Fordringens renteindtægter
|
Beløb
|
Forfaldne renter i 2011
|
6.000
|
Forfaldne renter i pr. 1. april 2012
|
3.000
|
Beregnede renter fra sidste forfaldsdag til skæringsdag i boopgørelsen, 1. april - 1. maj, 31 dage
|
510
|
Fordringens renteindtægter, der skal medregnes i bobeskatningsperioden
|
9.510
|
Eksempel 2
Eksemplet viser, hvordan renter indgår i bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst, når sidste forfaldsdag ligger før dødsårets begyndelse. Renterne opgøres
på samme måde uanset, om det drejer sig om renteindtægter eller renteudgifter.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfald er sket den 7. marts 2011.
- Skæringsdag i boopgørelsen er 7. marts 2012.
- Afdøde har kalenderårsregnskab.
- Bobeskatningsperioden er derfor 1. januar 2011 - 7. marts 2012.
- Dødsboet indeholder en gæld på 100.000 kr., der forrentes med 6 procent årligt.
- Renterne forfalder med halvdelen hver 1. april og 1. oktober.
Renteudgifter af gæld
|
Beløb
|
Forfaldne renter i 2011
|
6.000
|
Beregnede renter fra sidste forfaldsdag, 1. oktober 2011 - 7. marts 2012, 158 dage
|
2.597
|
Renteudgifter, der skal trækkes fra i mellemperioden
|
8.597
|
Se også
Se afsnit
- C.E.3.4.1.1 om,
hvornår indkomstskattepligten overgår fra dødsboet til udlodningsmodtager, herunder hvordan beskatning af rentebærende aktiver sker hos udlodningsmodtager
- C.E.9 om boopgørelse og værdiansættelse mv.