Definition af dødsåret

Ved dødsåret forstås det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket.

Når

  • afdøde brugte forskudt indkomstår, der udløb inden udgangen af det kalenderår, som det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår) og
  • dødsfaldet er sket efter udløbet af det forskudte indkomstår og inden udgangen af det pågældende kalenderår

forstås dødsåret som perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen.

Se DBSL § 96, stk. 2.

Eksempel - bagudforskudt indkomstår

Eksemplet viser, hvilken periode der forstås som dødsåret, når afdøde har bagudforskudt indkomstår.

Forudsætninger:

  • Afdødes indkomstår er 1. juli - 30. juni.

Hvis dødsfald er sket ...

Så er dødsåret ...

Kommentarer ...

2. februar  2012 

1. juli 2011 - 2. februar 2012

Dødsåret er kortere end et helt år.

15. september  2012 

1. juli 2011 - 15. september 2012

Dødsåret er længere end et helt år.

Eksempel - fremadforskudt indkomstår

Eksemplet viser, hvilken periode der forstås som dødsåret, når afdøde har fremadforskudt indkomstår.

Forudsætninger:

  • Afdødes indkomstår er 1. februar -31. januar.

Hvis dødsfald er sket ...

Så er dødsåret ...

Kommentarer ...

15. januar  2012 

1. februar 2011 - 15. januar 2012

 

2. februar  2012 

1. februar 2012 - 2. februar 2012

 

Uskiftet bo og bagudforskudt indkomstår

Når den længstlevende ægtefælle får udlagt dødsboet til uskiftet bo mv., så den pågældende skal beskattes efter reglerne i DBSL afsnit III, og afdøde har brugt bagudforskudt indkomstår, gælder definitionen ikke. Se DBSL § 62, stk. 5.

Se også

Se afsnit

  • C.E.4.1 om afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv.
  • C.E.4.2.2.3 om afdødes indkomst i mellemperioden, når afdøde havde bagudforskudt indkomstår.