Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan et dødsbo kan beregne passivpost.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Passivpostprocenter.

Se afsnit C.E.14 om definition af passivpost.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Se afsnit C.E.3.1.1 om definition af dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.

Reglen omfatter også dødsboer, der beskattes efter reglerne om uskiftede boer i DBSL afsnit III, når der sker udlodning med succession til legatarer og/eller arvinger, der ikke er afdødes livsarvinger. Se afsnit C.E.4.2.5.2 om udlodning.

Regel

Dødsboet skal beregne passivposten på grundlag af den laveste mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen i boopgørelsen. Se BAL § 13 A, stk. 2, 1. pkt.

Når den skattepligtige fortjeneste gøres op, skal aktivets værdi i boopgørelsen bruges som salgssum.

Bliver passivposten negativ, skal den sættes til 0 kr.

Udlodningsdagen træder i stedet for skæringsdagen, når

  • aktivet er blevet acontoudloddet, og
  • der er givet meddelelse herom til SKAT efter DBSL § 5, stk. 2.

Se BAL § 13, stk. 2, 3. pkt.

Succession i fast ejendom

Indtræder en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar i dødsboets skattemæssige stilling (succession) i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der succederes. Se BAL § 13 a, stk. 2, 2. pkt.

Passivpostprocenter

Når udlodningsmodtager succederer, kan dødsboet beregne passivposter med forskellige procenter, der afhænger af

  • hvordan fortjenesten beskattes
  • hvilke indkomstår
    • opsparede overskud efter VSL afsnit I eller
    • konjunkturudligningshenlæggelser efter VSL afsnit II

stammer fra. Se BAL § 13 a, stk. 3-5.

Parterne kan aftale at bruge lavere procenter til at beregne passivposter end de højeste procenter. Se BAL § 13 a, stk. 6.

Dette skema viser, hvilke procenter som dødsboet højst kan bruge til at beregne passivpost:

 

Hvis ...

Så udgør højeste passivpost

fortjenesten ikke ville være aktieindkomst

30 pct. af fortjenesten

fortjenesten ville være aktieindkomst

22 pct. af fortjenesten

opsparet overskud efter VSL afsnit I er beskattet med:

 
  • 50 pct. virksomhedsskat (indkomstårene 1987-1990)

0 pct.

  • 38 pct. virksomhedsskat (indkomståret 1991)

9 pct.

  • 34 pct. virksomhedsskat (indkomstårene 1992-1998)

12 pct.

  • 32 pct. virksomhedsskat (indkomstårene 1999-2000)

13, 5 pct.

  • 30 pct. virksomhedsskat (indkomstårene 2001-2004)

15 pct.

  • 28 pct. virksomhedsskat (indkomstårene 2005-2006)

16,5 pct.

  • 25 pct. virksomhedsskat (indkomstårene 2007og senere)

18,75 pct.

konjunkturudligningshenlæggelse efter VSL afsnit II er beskattet med:

 
  • 34 pct. konjunkturudligningsskat (indkomstårene 1993-1998)

12 pct.

  • 32 pct. konjunkturudligningsskat (indkomstårene 1999-2000)

13, 5 pct.

  • 30 pct. konjunkturudligningsskat (indkomstårene 2001-2004)

15 pct.

  • 28 pct. konjunkturudligningsskat (indkomstårene 2005-2006)

16,5 pct.

  • 25 pct. konjunkturudligningsskat (indkomstårene 2007og senere)

18,75 pct.

Se også

Se afsnit

  • C.E.9.3.1 om hvornår dødsboet kan beregne passivpost efter BAL § 13 a
  • C.E.9.3.3 om SKATs ændring af passivposter og dødsboets klagemuligheder.