Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboets indkomst afgrænses, når afdøde efterlader sig både fælleseje og særeje.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse
• Fuldstændigt særeje inddrages under fællesejet.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor afdøde efterlader sig både fælleseje og særeje, der begge bliver skiftet.

Hovedregel

Dødsboernes indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboerne, og som er inddraget under skiftet. Se DBSL § 4, stk. 1.

Ved dødsfaldet opstår to dødsboer:

• Afdødes andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje anses for ét bo (fællesboet).
• Afdødes hidtidige fuldstændige særeje anses for ét bo (særboet).

Se DBSL § 4, stk. 4, 1. pkt.

Se også

Se afsnit C.E.14 om definition af fælleseje og særeje.

Bemærk

Ved indtægter og udgifter forstås ikke kun løbende indtægter såsom formueafkast og løbende forfaldne udgifter, men også gevinst og tab ved dødsboernes afståelse af aktiver og afvikling af passiver.

Undtagelse

Hvis de to dødsboer indgår i en fælles skiftebehandling, anses afdøde alene for at have efterladt sig ét dødsbo. Se DBSL § 4, stk. 4, 2. pkt.

Fuldstændigt særeje inddrages under fællesejet

Afdødes fuldstændige særeje kan helt eller delvis blive inddraget under fællesboet. Dette kan i visse tilfælde være nødvendigt for at opfylde vederlagskrav efter § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger. Andelen af det fuldstændige særeje medregnes i det tilfælde til fællesboet. Reglen er derfor en omfordelingsregel mellem særboet og fællesboet. Se DBSL § 4, stk. 5.

Se også

Se afsnit C.E.14 om definition af vederlagskrav efter § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger.

Bemærk

Reglen finder tilsvarende anvendelse, når opfyldelsen af et vederlagskrav nødvendiggør inddragelse af den længstlevende ægtefælles fuldstændige særeje under den længstlevende ægtefælles bodel. Se § 96, stk. 1, 3. pkt.