Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilket regelsæt i dødsboskatteloven der gælder for skiftede dødsboer, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, når den længstlevende ægtefælle har valgt beskatning efter reglerne om skiftede dødsboer.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor den længstlevende ægtefælle

• er eneste arving efter loven
• i et skiftet dødsbo og
• har valgt beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II.

Regel

Dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af DBSL afsnit II. Se DBSL § 2, stk. 1 nr. 4.

Bemærk

I et skiftet dødsbo, hvor afdøde ikke har efterladt sig nogen livsarvinger, og den længstlevende ægtefælle er eneste arving efter loven, sker den skattemæssige behandling af dødsboet som hovedregel efter DBSL afsnit III (uskiftede boer). Se DBSL § 58, stk. 1, nr. 4.

Den længstlevende ægtefælle har dog mulighed for at vælge beskatning efter afsnit II. Se DBSL § 58, stk. 5.

Ægtefællens valgmulighed gælder alene, hvor skifteretten har udleveret dødsboet til enten privat skifte eller skifte ved bobestyrer. Det vil sige, at den længstlevende ægtefælle ikke har samme valgmulighed, når skifteretten har udleveret dødsboet til forenklet privat skifte med ægtefællen efter DSL § 34. Det er fordi, det - som en af betingelserne for at bruge skifteformen - er, at den længstlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige forhold. Se DSL § 34.

Succession er ikke i alle tilfælde muligt, når dødsboet skiftes enten privat eller ved bobestyrer.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler for skatteansættelse for indkomstår før dødsåret der er anderledes for dødsfald før 1. juli 2008: