Baggrund og formål

Dødsboskatteloven blev indført i ved lov nr. 1221 af 27. december 1996 med virkning for dødsfald 1. januar 1997, fordi reglerne om dødsboskifte var blevet ændret grundlæggende med virkning for 1. januar 1997. Der blev bl.a. indført en række nye skifteformer, der ikke var beskrevet i den hidtidige skattelovgivning om dødsboer.

De gældende regler fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1362 af 21. november 2010 om beskatning ved dødsfald (Dødsboskatteloven).

Før dødsboskatteloven blev indført, stod reglerne om dødsbobeskatning i flere forskellige skattelove. Hovedreglerne om beskatning af dødsboer stod i kildeskatteloven, mens en lang række andre love havde særregler, der gjaldt ved dødsfald, fx ejendomsavancebeskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven.

Dødsboskatteloven samlede alle skattemæssige regler, der gjaldt i forbindelse med dødsfald.

Efterfølgende er der indført regler ved dødsfald i andre skattelove. Det gælder fx ejendomsværdiskatteloven.

I medfør af loven er der udstedt bekendtgørelse nr. 410 af 27. maj 1999 om fritagelse for indberetning af acontoudlodninger fra dødsboer mv.

Historikskema

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lovfor-
slags nr.

Dato

Lov nr.

Dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

Intet

1362

21.11.2010

Lovbekendtgørelse

L121 27.01.2011 174 04.03.2011 Beskatning nedsat af ikke benyttet indskud på iværksætterkonto § 9, stk. 1, nr. 3 og § 22 stk. 1, nr. 3
L83 25.11.2010 221 21.03.2011 Konsekvens af ændringer i dødsboskiftelov. Imødekommelsesdag træder ikke mere i stedet for dødsdag ved skifte af uskiftet bo. I stedet for bruges datoen for, hvornår skifteretten har modtaget skiftebegæring.

Efterlevende er erstattet med længstlevende (sprogmodernisering)

§ 71, stk. 2, § 74, stk. 2, 3 og 4
30 A 21.12.2011 1380 28.12.2011 Pengetankreglen ændret fra 75 procent til 50 procent. § 29, stk. 3