A A/S's klage vedrører det forhold, at skattemyndigheden har ændret de af selskabet selvangivne lineære årlige afskrivninger ifølge afskrivningslovens § 39 fra en afskrivning på 20 % af ombygning af lejede lokaler til afskrivninger beregnet med 5 %, jf. afskrivningslovens § 14.

Som begrundelse herfor er anført, at der ikke kan afskrives med hjemmel i afskrivningslovens § 39, stk. 1, idet hovedaktionæren B ejer ejendommen, jf. § 39, stk. 2, hvorefter der ikke kan afskrives efter stk. 1, når der på grund af nær økonomisk forbindelse mellem ejer og lejer ikke er reel risiko for opsigelse af lejemålet. Der er derved bl.a. henvist LSRM 1969 nr. 42. Det er endelig oplyst, at B ejer 50 % af aktierne i selskabet.

Selskabets revisor påstår for Landsskatteretten, at de selvangivne afskrivninger godkendes og anfører til støtte herfor, at A A/S ejes af C A/S med 50 % og B med 50 %. C A/S er et incomming rejsebureau med flere datterselskaber i både Danmark og udlandet. Ca. 60 – 70 % af omsætningen stammer fra dette selskab, der qua sin finansielle styrke og betydelige del af omsætningen reelt har den bestemmende indflydelse i selskabet.

Der er henvist til, at TS-vejledningen om afskrivningsloven 1999 punkt 5,6, hvorefter "en person anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 % af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 % af stemmerne i selskabet".

Ingen af disse bestemmelser er opfyldt.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering af ejer- og aktionærforholdene, herunder at ejerforholdet er 50/50, således at ingen af aktionærerne har en dominerende indflydelse på selskabets forhold, at der ikke kan bortses fra, at der kan foreligge en reel risiko for opsigelse af lejemålet. Der vil derfor være at give medhold i påstanden, jf. afskrivningslovens § 39 samt Told- og Skattestyrelsens vejledning til afskrivningsloven 1999 afsnit 5.9, side 75 2. nye afsnit.