I en anmodning om bindende forhåndsbesked blev Ligningsrådet anmodet at besvare følgende spørgsmål:

"Kan A fra sin virksomhed under virksomhedsordningen foretage et udlån til et af ham 100 pct. ejet anpartsselskabet, der driver finansiel virksomhed, uden om hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5?"

Ligningsrådet besvarede spørgsmålet benægtende.

Det fremgik af sagens oplysninger, at A driver en virksomhed med svineproduktion under virksomhedsordningen. Han har fornylig stiftet et anpartsselskab, hvis vedtægtsmæssige formål er angivet til: "at drive handel med værdipapirer, investere i ejendomme samt anden formueforvaltning". A påtænker at stille økonomiske midler til rådighed for selskabet hidrørende fra virksomheden. Det er således tanken, at den overskydende likviditet i virksomheden skal lånes ud, i stedet for at pengene sættes i banken.
Der har indtil videre ikke været nogen erhvervsmæssig aktivitet i selskabet, der er blevet stiftet efter etableringen af virksomheden med svineproduktion.
Ifølge forespørgerens revisor vil udlån fra virksomheden til anpartsselskabet blive anvendt til investering i overensstemmelse med selskabets formålsbestemmmelse, og lånet vil blive forrentet på markedsvilkår. Der var på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen om bindende forhåndsbesked ikke truffet beslutning om lånets løbetid og forrentning.
Revisoren har anført, at der hverken direkte eller indirekte vil ske overførsel fra virksomhedsøkonomien til A's privatøkonomi i forbindelse med ydelsen af lånet.

Told- og Skattestyrelsen afgav følgende udtalelse til Ligningsrådet:

Uanset at det påtænkte udlån af ledig likviditet fra virksomheden til anpartsselskabet sker på markedsmæssige vilkår med hensyn til forrentning m.v. kan udlånet efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse ikke anses for erhvervsmæssigt, og det kan derfor ikke indgå i virksomhedsordningen. Told- og Skattestyrelsen lægger herved vægt på, at lånet i overvejende grad må anses for ydet med henblik på varetagelsen af A's interesser som eneaktionær i anpartsselskabet, og at det forekommer tvivlsomt, om A ville have ydet et tilsvarende lån til et af ham uafhængigt selskab. Endvidere lægger Styrelsen vægt på, at den del af afkastet fra aktierne m.v. , der overstiger den aftalte rente på lånet, ikke går tilbage til virksomheden, men tilfalder selskabet og dermed A som eneaktionær. Han opnår herved at kunne drage personlig nytte af midlerne på konto for opsparet overskud, før der sker endelig beskatning heraf.

Told- og Skattestyrelsen indstillede herefter til Ligningsrådet, at det rejste spørgsmål besvares benægtende.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.