Ifølge LL § 8 K, stk. 3, kan udgifter til læhegn fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgiften afholdes. Det gælder såvel nye læhegn som genplantning af eksisterende læhegn. Fradragsretten gælder for læhegn, der er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996 om læhegn og tilskud til læplantning som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 834 af 19. juli 2006. 

I læhegnslovens § 1 defineres læhegn som en sammenhængende plantning af træer eller buske med indtil 7 planterækker og en bredde af ikke over 10 m, der anlægges med det formål at nedsætte vindhastigheden over arealer, herunder arealer med anlæg, der anvendes i forbindelse med jordbrugsmæssig produktion m.v. Definitionen omfatter tillige læplantninger omkring driftsbygninger, tekniske anlæg og lignende, der anvendes i forbindelse med jordbrugsmæssig produktion, og som tillige har en positiv virkning på natur, fauna og landskab. Nedsættelse af vindhastigheden skal dog fortsat være læhegnets formål.

Såfremt en plantning ikke falder ind under definitionen, kan udgifterne til plantningen eventuelt afskrives som et accessorium efter AL § 14, stk. 3, jf. således også TfS 1997, 770 LSR.  

LL § 8 K, stk. 3, omfatter også udgifter til supplerende lægivende løvtræplantninger, som er beplantninger af overvejende løvfældende træer og buske, der etableres samtidig med og i tilknytning til anlæg af læhegn for at fremme læhegnets lægivende virkning samt virkning for landskabs- og naturforhold. 

Tilskud til læplantning udbetales i rater af Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger i takt med plantningen af læhegn efter særligt fastsatte regler. Tilskuddet medregnes til den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, som den skattepligtige afholder sin udgift til læplantningen. I SKM2002.502.LSR kunne udgifter til beplantning af asketræer med en afstand på 5-10 meter mellem hvert træ langs en landbrugsejendoms matrikel mod offentlig vej fradrages efter reglerne om læhegn.

I SKM2002.422.LSR fandt Landsskatteretten, at en erstatning for tab af levende hegn var skattepligtig, idet erstatningen var ydet til dækning af en udgift som var fradragsberettiget efter LL § 8 K, stk. 3.