| Konvertible obligationerLigningsrådet har vedtaget, at lønaccessorier
i form af medarbejderes erhvervelse af konvertible obligationer fra det selskab,
hvori de er ansat, skal indkomstbeskattes på erhvervelsestidspunktet, jf. SL
§ 4 og TfS 1990, 333 og
334 TSS. Dette gælder uanset at udnyttelsen af den konvertible obligation er
suspensivt betinget af f.eks. ansættelsesforholdets fortsatte beståen,
TfS 1992, 62 TSS.
I TfS 1999, 410 LR er gengivet en BF om den skattemæssige behandling af konvertible
obligationer udstedt til medarbejderne. Forhåndsbeskeden ændrer praksis
refereret i TfS 1992, 62 TSS. Det blev lagt til grund, at der mellem medlemmerne
af et selskabs direktion på den ene side og selskabet på den anden består
et sådant interessesammenfald, at det ikke kan anses for udelukket at dette
har haft indflydelse på den mellem parterne indgåede aftale. Således
kunne det mellem parterne aftalte ikke lægges til grund ved den skattemæssige
vurdering af værdien af den konvertible obligation på stiftelsestidspunktet.
LR bemærkede, at en konvertibel obligation er et finansielt instrument, som
i sig indeholder både en fordring i form af en erhvervsobligation og en warrant.
LR fandt, at værdien af en konvertibel obligation på stiftelsestidspunktet
herefter bør opgøres som summen af disse elementer. LR fandt på baggrund
af de forelagte oplysninger, at warrantdelen på den forelagte konvertible obligation
havde en værdi for erhververen på tildelingstidspunktet. Til brug for
beregningen anvendte LR den model, som blev introduceret i TfS 1995, 197. LR tog
dog ikke ved afgørelsen stilling til obligationsdelens stiftelseskurs, idet
spørgsmålet herom henhører under den lokale ligningsmyndighed. Hvis
vurderingen af obligationsdelen tillagt værdien af warrantdelen oversteg det
beløb, som betales for den konvertible obligation ved erhvervelsen, anses forskellen
for en skattepligtig fordel på tildelingstidspunktet og behandles skattemæssigt
som yderligere løn.
I TfS 1999, 905 LSR er ligeledes gengivet en sag om værdiansættelse.
TegningsretterVederlagsfri tildeling af warrants som lønaccessorium
til medarbejdere skal indkomstbeskattes hos medarbejderen på erhvervelsestidspunktet.
Vedrørende værdiansættelse af warrants se TfS 1995, 197 og
242 LR. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende: Ved værdiansættelsen
af de pågældende warrants bør der efter LR's opfattelse - idet der
ikke er forelagt rådet holdepunkter for en anden beregningsmetode - lægges
særlig vægt på exerciseprisen (afviklingsprisen) i forhold til aktiernes
markedskurs på tildelingstidspunktet, warrantens løbetid og det på
værdiansættelsestidspunktet aktuelle lånerenteniveau efter skat.
LR har ligeledes i TfS 1999, 832 LR afgivet BF om værdiansættelse af
warrants. LR bemærkede, at den af Aktieanalysegruppen udarbejdede formel til
beregning af værdien af warrants, jf. TfS 1995, 197 LR og TfS 1995, 242 LR,
alene er vejledende for skønnet over aktivets værdi. Beregningsmodellen
forudsætter endvidere en vis naturlig begrundet sammenhæng mellem den
aktuelle markedskurs og exercisepris (afviklingspris). Tegningskursen var i det
forelagte tilfælde cirka tre gange højere end den aktuelle markeskurs.
Der var endvidere tale om aktier i et børsnoteret selskab, hvorefter beregning
af aktiernes volatilitet (udsving i aktiekursen) var mulig. LR fandt herefter, at
værdien af tegningsretten kunne fastsættes på baggrund af Black-Scholes'
beregningsmodel til værdiansættelse af optioner.
I en BF, som LSR har tiltrådt, ansås betingelserne for tildeling
af warrants til medarbejderne for at være af en sådan suspensiv karakter,
at der ikke forelå nogen endelig retserhvervelse forud for det tidspunkt, hvor
det kunne konstateres, at de suspensive betingelser var opfyldt. Beskatningstidspunktet
var således udskudt og værdien af de tildelte warrants skulle først
opgøres og beskattes, jf. SL § 4, når den endelige retserhvervelse
forelå, jf. TfS
1993, 332. I øvrigt henvises til LVS afsnit S.G.
Om
afgrænsningen tegningsret/ køberet se afsnit A.B.1.12
om køberetter. |