Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at likvidationsprovenuet udloddet fra H1 til dets X-landske moderselskab H2 i året, hvor H1 bliver endeligt likvideret, ikke kan anses for udbytte, der medfører begrænset skattepligt for H2?

Svar

1. Ja

Nuværende koncernstruktur

H1 er et dansk indregistreret aktieselskab, og er således fuld skattepligtigt til Danmark, jf. Selskabsskattelovens (LBKG 2022-08-22 nr. 1241) § 1, stk. 1, nr. 1.

H1 er trådt i frivillig likvidation.

H1 er direkte ejet 100 pct. af det X-landske selskab H2, som er indregistreret i X-land. H2 er således fuld skattepligtig til X-land, og er endvidere skattemæssigt hjemmehørende i X-land. Registreringsbevis og hjemstedserklæring for H2 er vedlagt anmodningen.

Det fremgår af data fra CVR-registeret, at H1´s legale ejer er H4. Dette er dog ikke er korrekt, da H4 i 202x blev omdøbt til H2 og ændrede hjemsted (se forklaring nedenfor) både i selskabsretlig og skattemæssig henseende til X-land, men forbliver dog herved den samme juridiske person. Den korrekte legale ejer er dermed H2. Som følge af, at H1 er under likvidation, så kan det danske CVR-register ikke opdateres, og afspejler således ikke det korrekte ejerskab af H1. H1´s ejerbog er vedlagt anmodningen.

H2 er direkte ejet 100 pct. af det X-landske børsnoterede selskab, H3, som er indregistreret i X-land. H3 er fuld skattepligtig til X-land, og er endvidere skattemæssigt hjemmehørende i X-land. H2 vil ikke videreudlodde likvidationsprovenuet op til H3, og H2 bør derfor anses for at være retmæssig ejer af H1´s udlodning af likvidationsprovenu. Såfremt H2 videreudlodder likvidationsprovenuet, bør dette ikke ændre vurderingen af, at H2 er retmæssig ejer af likvidationsprovenuet, eftersom H2 er direkte ejet 100 pct. af et X-landsk børsnoteret selskab, hvorfor der ikke er mulighed for gennemstrømning, jf. nærmere herom nedenfor.

Koncernstrukturen er som følger:

Historiske omstruktureringer

H1 blev stiftet i 20xx og drev forretning med (udeladt).

H1 blev i 2019 opkøbt af H4, som var indregistreret i Y-land. H4 var således fuld skattepligtig til Y-land. H4 var registreret som et "xx limited corporation", og var således et selvstændigt skattesubjekt (dvs. ikke-transparent). Selskabsskattesatsen i Y-land var 0%, hvorfor der ikke blev foretaget skattebetalinger i Y-land.

Efter opkøbet blev størstedelen af H1´s immaterielle aktiver i 2019 solgt til H4, og der blev herved selvangivet en skattepligtig avance ved salg af immaterielle aktiver på DKK XXX.

Opkøbet blev foretaget af H4, fordi H4 på daværende tidspunkt var holdingselskab for stort set samtlige af H-koncernens udenlandske datterselskaber, og alle opkøb af udenlandske enheder blev foretaget af H4 eller dets datterselskaber.

H-koncernen foretog en række udenlandske opkøb både i 2019 og i perioden før, og samtlige opkøb blev foretaget af enten H4 eller datterselskaber af H4.

Holdingselskabet i Y-land tillod en enklere koncernstruktur, samt tillod at likvide midler kunne allokeres blandt udenlandske datterselskaber til opkøb og andre formål uden at skulle hjemtages til X-land.

H-koncernen gennemførte en global omstrukturering i december 2020 som følge af COVID-19’s indvirkning på H-koncernens globale forretning. I løbet af 2020 centraliserede H-koncernen den øverste ledelse og beslutningstagning i X-land og reducerede sin globale arbejdsstyrke med 25 pct. Sammen med disse ændringer besluttede H-koncernen at overføre koncernens immaterielle rettigheder til X-land, hvilket også er det land, hvor placeringen af H-koncernens udviklingsaktiviteter vedrørende immaterielle rettigheder samt strategiske beslutningstagningsfunktioner relateret til virksomheden er placeret.

Af den årsag blev H4 den xx.xx 2020 indregistreret i X-land, og er således pr. xx.xx 2020 fuld skattepligtig til X-land og er endvidere skattemæssigt hjemmehørende i X-land. Hjemstedsflytningen blev gennemført ved at registrere selskabet som et X-landsk selskab i X-land og afmelde selskabet ved selskabsregistret i X-land. Registreringsbevis og bevis for hjemstedsflytning til X-land er vedlagt anmodningen. H4 ophørte herved med at være et Y-landsk selskab, og blev i den forbindelse omdøbt til H3 for at afspejle inkorporeringen i X-land. Inkorporeringen blev foretaget under COVID19-pandemien som en del af den overordnede omstrukturering af H-koncernens globale aktiviteter og immaterielle rettigheder, som nævnt ovenfor.

H3 er den juridiske ejer af H-koncernens immaterielle rettigheder for det meste af verden, herunder Europa, Mellemøsten og Afrika. Derudover er H3 holdingselskab for de fleste datterselskaber uden for X-land. Som et X-landsk selskab er H3 ikke skattemæssigt transparent, og hele dets indkomst er underlagt X-landsk selskabsskat. Forinden inkorporeringen i X-land havde H4 de samme funktioner (de immaterielle rettigheder var ejet af H3´s helejede datterselskab hjemmehørende i Y-land.

Der har ikke været foretaget overdragelser af aktierne i H1 i forbindelse med omstruktureringen, og aktierne i H1 overgik automatisk til at være ejet af H2 i forbindelse med den X-landske inkorporering.

Påtænkt disposition

Det påtænkes at foretage en likvidation af H1. H1 er som tidligere nævnt et dansk indregistreret aktieselskab, der blev stiftet den xx.xx 20xx. H1´s formål og driftsmæssige aktivitet bestod i at drive virksomhed med software til (udeladt) samt hermed beslægtet virksomhed. H1 ejer ikke kapitalandele i andre selvstændige skattesubjekter. Som nævnt ovenfor blev H1´s immaterielle aktiver frasolgt i 2019, og H1 har endvidere ikke nogen erhvervsmæssig drift.

Det likvidationsprovenu, der skal udloddes, består i ca. DKK xxxx i kontanter, og et tilgodehavende mod H5 i z-land på ca. DKK xxxx.

Ved H1´s udlodning af likvidationsprovenu vil modtageren heraf være den legale ejer (direkte moderselskab), H2, der er hjemmehørende i X-land. H2 vil også være retsmæssig ejer af det modtagne likvidationsprovenu. Som nævnt ovenfor så er det dog uden betydning, hvis H2 ikke anses for at være den retmæssige ejer af likvidationsprovenuet, eftersom H2 er direkte ejet 100 pct. af et X-landsk børsnoteret selskab, hvorfor der ikke er mulighed for gennemstrømning af likvidationsprovenu til de bagvedliggende aktionærer i det børsnoterede selskab, jf. SKM2016.197.SR. (Se nærmere herom nedenfor).

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmålet skal besvares med et "Ja".

Det er vores opfattelse, at H1´s udlodning af likvidationsprovenu til dets direkte X-landske moderselskab (H2) i året, hvor H1 bliver endeligt likvideret, ikke er undergivet dansk beskatning.

Dette begrundes med, at H2 ejer 100 pct. af aktiekapitalen i H1, og H2 er endvidere skattemæssigt hjemmehørende i X-land og kan derfor påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land, hvorfor likvidationsudlodningen ikke vil være omfattet af den specifikke værnsregel i Ligningslovens § 16A, stk. 3, nr. 1, litra a.

Dette begrundes endvidere med, at dispositionen ikke er omfattet af den generelle omgåelsesklausul i Ligningslovens § 3. Likvidationen af H1udgør ikke omgåelse af skattelovgivningen, idet der er tale om reelle arrangementer, der er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Vi har nedenfor uddybet argumenterne for vores opfattelse.

---ooOoo---

Beskatning af likvidationsprovenu

Som hovedregel behandles udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, som beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, jf. Aktieavancebeskatningslovens (LBKG 2021-01-29 nr. 172) § 2, stk. 1, 1. pkt.

Undtagelse til hovedreglen fremgår af Ligningslovens (LBKG 2023-01-13 nr. 42) § 16 A, stk. 3, hvoraf følgende fremgår:

"Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3."

Såfremt blot én af ovenstående betingelser er opfyldt, så vil udlodning af likvidationsprovenu skulle henregnes til udbytte, jf. Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.

Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, omfatter tilfælde, hvor det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

I nærværende sag er der tale om et helejet dansk aktieselskab, hvis direkte moderselskab er et X-landsk indregistreret (og skattemæssigt hjemmehørende) selskab. Udlodning af likvidationsprovenu vil derfor potentielt kunne være omfattet af Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a.

Af Aktieavancebeskatningsloven (LBKG 2021-01-29 nr. 172) § 4 A, stk. 1 og 2 fremgår, at:

"Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7. Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager."

Ejerandelen i H1 kvalificeres som datterselskabsaktier, jf. Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, hvilket begrundes med, at H2 ejer 100 pct. af aktiekapitalen i H1, og H1 er endvidere et dansk indregistreret aktieselskab, hvorfor det er omfattet af Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det skal desuden bemærkes, at ejerstrukturen ikke er omfattet af " mellemholdingreglen" i Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, eftersom H2 ejer hele aktiekapitalen i Selskabet.

Udlodningen af likvidationsprovenu ville - såfremt der var tale om en udbytteudlodning - ikke være omfattet af Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Det fremgår af bestemmelsen, at:

"… Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende…" (egen tilretning).

Som beskrevet ovenfor kvalificeres H2´s kapitalandele i H1som datterselskabsaktier. H2 er desuden skattemæssigt hjemmehørende i X-land, og kan derfor påberåbe sig artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land, hvorefter beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal nedsættes. H2 bør endvidere være retmæssig ejer af det udloddede likvidationsprovenu. H2 er således ikke begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte modtaget fra H1, jf. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. En likvidation udløser derfor ingen dansk udbytteskat i relation til H2,

Det kan på baggrund af ovenstående gennemgang konkluderes, at udlodningen af likvidationsprovenu ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a - d, hvorfor likvidationsprovenuet skal behandles som aktieavance, jf. Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Den generelle omgåelsesklausul

I henhold til Ligningslovens § 3 gælder en generel omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug af skattelovgivningens regler. Ordlyden af bestemmelsen er som følger:

"Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse."

Ligningslovens § 3 er indsat ved L 2015 540, og er senest ændret ved L 2018 1726. I lovforslaget til ændringsloven (LFF 2018-10-03 nr. 28) fremgår det i lovforslaget som fremsat - Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 4, at "De foreslåede bestemmelser indebærer ingen ændringer i den materielle vurdering af misbrug, som anvendes i den gældende omgåelsesklausul."

Det følger af stk. 1 i bestemmelsen, at der er tale om omgåelse, hvis arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Det følger af stk. 2 i bestemmelsen, at et arrangement eller en serie af arrangementer anses for reelt, hvis det er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Ved denne vurdering kan der tages hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, herunder den samlede koncerns forhold, jf. LFF 2018-10-03 nr. 28 (Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 4).

Omgåelsesklausulen i Ligningslovens § 3, stk. 5, finder anvendelse i relation til fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Omgåelsesklausulen i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er en opfølgning på en BEPS-anbefaling fra OECD om, at misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bør forhindres og fordelene fjernes, jf. LFF 2018-10-03 nr. 28 (Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 4).

Der er ikke væsentlig forskel på fortolkningen af de to ovennævnte omgåelsesklausuler, jf. lovforslaget som fremsat (LFF 2015-03-20 nr. 167) vedrørende L 2015 540, hvoraf følgende fremgår:

"Der er ikke anvendt den samme formulering af omgåelsesklausulerne i henholdsvis EU og i OECD. Det vurderes imidlertid, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåelsesklausuler.

Det foreslås, at der formuleres to forskellige omgåelsesklausuler - en for direktiverne og en for dobbeltbeskatningsoverenskomsterne - idet omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne tilstræbes at svare nøjagtigt til direktivets formulering, og idet omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bør tilstræbes at svare til fremtidige klausuler i selve overenskomsterne i overensstemmelse med OECD´s anbefalinger."

I LFF 2015-03-20 nr. 167 fremgår endvidere følgende af Skatteministerens kommentarer i høringsskema (L 167 - bilag 1):

"De foreslåede omgåelsesklausuler indeholder tekstmæssige forskelle. Det vurderes imidlertid, at der ikke er indholdsmæssige forskelle. Det er således opfattelsen, at OECDs omgåelsesklausul bør fortolkes således, at den ikke finder anvendelse i tilfælde af reel økonomisk aktivitet, jf. at den henviser til hensigten og indholdet af overenskomsten."

H1 er indtrådt i frivillig likvidation den xx.xx 20xx. H1´s direkte moderselskab er den xx.xx 202xx blevet inkorporeret i X-land, og er dermed ophørt med at være indregistreret i Y-land. Som gennemgået ovenfor vil H1´s udlodning af likvidationsprovenu ikke udløse dansk kildeskat, eftersom udlodningen vil blive kategoriseret som aktieavance, jf. Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Ligningslovens § 3, stk. 1 omfatter dog "serier af arrangementer" ligesom "et arrangement kan omfatte flere trin eller dele", hvorfor samtlige gennemførte transaktioner i den overordnede koncernomstrukturering, skal vurderes samlet i forhold til omgåelsesbetragtningen. Den forudgående flytning af moderselskab fra Y-land til X-land vil derfor skulle inddrages i vurderingen af, hvorvidt der er tale om omgåelse.

Såfremt Ligningslovens § 3 finder anvendelse, vil konsekvensen være, at "Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1", jf. Ligningslovens § 3, stk. 3.

I relation til den danske udlodning af likvidationsprovenu opnås der en skattemæssig fordel ved, at moderselskabet forinden er flyttet fra Y-land til X-land. Som nævnt ovenfor vil en udlodning af likvidationsprovenu fra H1til dets X-landske moderselskab ikke udløse begrænset skattepligt til Danmark, eftersom udlodningen skal betragtes som aktieavance. Såfremt den forudgående flytning af moderselskabet ikke havde fundet sted, og moderselskabet således fortsat var indregistreret i Y-land, så ville den danske udlodning af likvidationsprovenu være omfattet af den specielle værnsregel i Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, og derfor skulle henregnes til udbytte med begrænset skattepligt til følge.

Af forarbejderne til ligningslovens § 3 (LFF 2015-03-20 nr. 167) fremgår det i relation til stk. 1 blandt andet følgende:

“Skatteforvaltningen skal efter stk. 1, 1. pkt., fortsat foretage en objektiv analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder ved vurderingen af, hvorvidt et arrangement eller en serie af arrangementer udgør et misbrug, dvs. virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Vurderingen af, om et arrangement eller en serie af arrangementer virker mod formålet og hensigten med skatteretten, vil skulle inddrage både formålet med den enkelte bestemmelse og de overordnede principper, som skattereglerne er baseret på. (…)."

Vi henviser endvidere til SKM2023.28.LSR, hvor Landsskatteretten i sin afgørelse anfører følgende:

"Henset til ordlyden af ligningslovens § 3, stk. 1, hvorefter der skal kunne opnås en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten (misbrug), finder Landsskatteretten, at bestemmelsen må forstås således, at der både er krav om, at der opnås en skattefordel, og at denne skattefordel virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Den blotte konstatering af, at der ved et arrangement opnås en skattefordel, er således ikke i sig selv udtryk for, at der foreligger misbrug." (Egen tilretning).

Der er i nærværende sag ikke tale om et arrangement, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, hvilket begrundes med, at den specifikke værnsregel i Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a - d er indført i dansk skattelovgivning med det formål at forhindre, at reglerne om begrænset skattepligt på udbytter omgås. Dette fremgår af LFF 2010-11-24 nr. 84, hvori det anføres, at:

"Reglerne skal forhindre, at reglerne om begrænset skattepligt på udbytter omgås. Uden reglerne ville den begrænsede skattepligt kunne omgås ved at likvidere det danske holdingselskab i stedet for at udlodde udbytter fra holdingselskabet. Ved likvidationen bevares kontrollen med de underliggende selskaber, og likvidationsprovenuet ville blive behandlet som en aktieavance, som ikke er omfattet af begrænset skattepligt."

Den forudgående hjemstedsflytning af moderselskabet var motiveret af en global omstrukturering af H-koncernen i 20xx som resultat af COVID-19’s indflydelse på H-koncernens globale forretning. I 20xx centraliserede H-koncernen selskabets øverste ledelse og beslutningstagning i X-land og reducerede sin globale arbejdsstyrke med 25 pct. Sammen med disse ændringer besluttede H-koncernen at overføre koncernens immaterielle rettigheder til X-land, hvilket stemmer overens med placeringen af H-koncernens udviklingsaktiviteter vedrørende immaterielle rettigheder og strategiske beslutningstagningsfunktioner relateret til selskabet.

Det skal endvidere understreges, at H-koncernen opkøbte H1 i 20xx og besluttede, at H1 skulle indtræde i likvidation i det efterfølgende år. Efter opkøbet blev størstedelen af H1´s immaterielle aktiver frasolgt, hvilket resulterede i en skattepligtig avance.

H1 har været underskudsgivende i næsten hele sin levetid, og har derfor en fremførselsberettiget underskudssaldo, hvorfor der ikke er tale om en situation, hvor overskud løbende er blevet opsparet i H1 (og derved ikke udloddet til kapitalejerne) for at undgå begrænset skattepligt til Danmark af udbytteudlodninger.

H1 ejer endvidere ikke kapitalandele i andre juridiske enheder, hvorfor der ved likvidationen heller ikke bevares kontrol med underliggende enheder. Det skal endvidere understreges, at H2 er direkte ejet 100 pct. af H3, der er et X-landsk skattemæssigt hjemmehørende børsnoteret selskab, hvorfor der ikke er mulighed for gennemstrømning af likvidationsprovenuet til de bagvedliggende aktionærer i det børsnoterede selskab, jf. SKM2016.197.SR.

I SKM2016.197.SR. bekræftede Skatterådet, at Selskab D ikke er begrænset skattepligtig af deres del af udbytte udloddet fra Selskab C, jf. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Af sagens faktiske forhold fremgår, at Selskab D er et børsnoteret selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i x-land, og Selskab D har investeret i A-koncernen via Selskab A (holdingselskab), der også er skattemæssigt hjemmehørende i X-land. Selskab A ejer 100 % af aktierne i Selskab C, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Skatterådet tiltrådte SKAT's indstilling. SKAT havde i sin indstilling og begrundelse anført følgende:

"Det lægges til grund, at Selskab D er retmæssig ejer af den del af udbyttet, der svarer til dets andel af aktierne i Selskab A.

Selskab D er et X-landsk børsnoteret selskab, der ejer XX pct. af aktiekapitalen i Selskab A. Selskab D er noteret på X-land Stock Exchange.

SKAT finder efter en konkret vurdering ud fra det oplyste, at Selskab D er retmæssig ejer af den del af udbyttet, der ud fra deres ejerandel af Selskab A strømmer videre hertil.

SKAT lægger vægt på, at Selskab D er et børsnoteret selskab, og at Selskab D er noteret på X-land Stock Exchange, som er verdens X største børs.

SKAT finder derfor, at Selskab D ikke er begrænset skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c."

I nærværende sag har det ved dispositionen ikke været hensigten at opnå en skattebesparelse ved en efterfølgende likvidation af H1, og man har således ikke "kunstigt" arrangeret sig ud af anvendelsesområdet for den specifikke værnsregel i Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a.

Det kan derfor konkluderes, at den forudgående hjemstedsflytning af moderselskabet ikke blev gennemført med det hovedformål (eller der som et af hovedformålene havde) at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, jf. Ligningslovens § 3, stk. 1 og 2.

Det kan ligeledes konkluderes, at opnåelse af fordelen i artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land ikke er et af de væsentligste formål med arrangementet, som direkte eller indirekte medfører fordelen, og desuden vil indrømmelsen af fordelen være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten., jf. Ligningslovens § 3, stk. 5.

Som nævnt ovenfor er Ligningslovens § 3 indsat ved L 2015 540, og er senest ændret ved L 2018 1726. I lovforslaget til ændringsloven (LFF 2018-10-03 nr. 28) fremgår det i lovforslaget som fremsat - Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 4, at "De foreslåede bestemmelser indebærer ingen ændringer i den materielle vurdering af misbrug, som anvendes i den gældende omgåelsesklausul."

I LFF 2015-03-20 nr. 167 fremgår endvidere følgende af Skatteministerens kommentarer i høringsskema (L 167 - bilag 1):

"De foreslåede omgåelsesklausuler indeholder tekstmæssige forskelle. Det vurderes imidlertid, at der ikke er indholdsmæssige forskelle. Det er således opfattelsen, at OECDs omgåelsesklausul bør fortolkes således, at den ikke finder anvendelse i tilfælde af reel økonomisk aktivitet, jf. at den henviser til hensigten og indholdet af overenskomsten."

Vedrørende L 2015 540 fremgår følgende af Skatteministeriets kommentarer til FSRs høringssvar til lovforslaget (LFF 2015-03-20 nr. 167):

"Som angivet i høringsskemaet til L 167, er vendingerne "velbegrundede kommercielle årsager" og "der afspejler den økonomiske virkelighed" i et vist omfang inspireret af EU-domstolens praksis. Domstolen har fortolket tankegangen i relation til fusionsskattedirektivet. Som et eksempel herpå kan nævnes C-126/10, hvor det af EU-domstolens præmisser fremgår vedrørende anvendelsen af fusionsskattedirektivet, "at i tilfælde af en fusion mellem to selskaber inden for samme koncern kan den omstændighed, at det overtagne selskab på tidspunktet for fusionen ikke udøver nogen virksomhed, ikke råder over nogen finansielle andele og alene overfører store skattemæssige tab, af ubestemt oprindelse, til det overtagne selskab, udgøre en formodning for, at transaktionen ikke er foretaget ud fra "forsvarlige økonomiske betragtninger", i denne bestemmelses forstand, selv om transaktionen har en positiv virkning på koncernens strukturelle omkostninger."

Det bemærkes, at der ved lovforslaget også indføres en omgåelsesklausul vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Der er ikke anvendt samme formulering af omgåelsesklausulerne i henholdsvis EU og i OECD. Det er dog vurderingen, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåelsesklausuler, hvilket indebærer, at man med rette kan skele til de bemærkninger, der knytter sig til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, ved fortolkningen af omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne."

Det kan herved konkluderes, at der ved lovændringen ikke er tilsigtet nogen ændring af, hvad der i praksis skal forstås ved "tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed", hvilket fremgår af Ligningslovens § 3, stk. 2.

Der er endvidere ved lovændringen ikke tilsigtet nogen ændring af, hvad der i praksis skal forstås ved "… medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten", hvilket fremgår af Ligningslovens § 3, stk. 5.

Af den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit C.I.4.1.8 Arrangementets realitet fremgår endvidere følgende:

"Et arrangement eller serier af arrangementer betragtes som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. LL § 3, stk. 2.

Hvis Skattestyrelsen, efter en objektiv analyse vurderer, at et arrangement eller en serie af arrangementer udgør et misbrug, har den skattepligtige mulighed for konkret at godtgøre, at arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Se LL § 3, stk. 2.

Det er dog et krav, at den påberåbte kommercielle årsag skal være proportionel med den opnåede skattefordel for at udgøre en velbegrundet kommerciel årsag, og at den kommercielle årsag kan dokumenteres. Se SKM2017.333.SR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er yderligere et krav, at den påberåbte kommercielle årsag afspejler arrangementets økonomiske virkelighed, således at der er en vis sammenhæng mellem den kommercielle årsag og selve arrangementet.

Ved vurderingen af, om der foreligger velbegrundede kommercielle årsager, kan der tages hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, herunder den samlede koncerns forhold. Som udgangspunkt vil et selskab have ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet.

Vendingerne "velbegrundede kommercielle årsager" og "afspejler den økonomiske virkelighed" er i et vist omfang inspireret af EU-domstolens praksis. Domstolen har fortolket den lignende tankegang i fusionsskattedirektivet."

Vi henviser til SKM2017.626.SR., hvor Skatterådet tiltrådte SKAT's afgørelse. SKAT havde i sin indstilling og begrundelse anført følgende:

"Det er på baggrund af en samlet konkret vurdering af ovenstående SKAT's opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse i denne sag. SKAT kan derfor bekræfte, at likvidationsprovenu udloddet fra Spørger til NewCo i året hvor Spørger bliver endeligt likvideret ikke er undergivet dansk beskatning.

Ved vurderingen har SKAT bl.a. henset til, at stiftelsen af NewCo - og den herved opnåede skattefordel i forbindelse med den påtænkte omstrukturering - ikke kan anses for at være udtryk for misbrug af de fordele, der følger af moder-/datterselskabsdirektivet.

Der er herved bl.a. lagt vægt på, at NewCo skattemæssigt vil være hjemmehørende i Holland, ligesom at alle enheder - bortset fra Trusten - efter den påtænkte omstrukturering skattemæssigt vil være hjemmehørende i Holland. Koncernens samlede virksomhed placeres således i Holland ved den påtænkte omstrukturering. Dertil kommer, at det er oplyst, at der ikke vil blive udloddet midler fra Trusten til Personen, men at midlerne fremadrettet skal tilgå den humanitære hjælpeorganisation. Personen er således ikke begunstiget i Trusten på nuværende tidspunkt, og Personen vil ligeledes ikke fremadrettet blive begunstiget.

SKM2017.333.SR kan ikke føre til et andet resultat. Det fremgår således bl.a. af sagen, at koncernen - i modsætning til i denne sag - ikke havde nogen tilknytning til Luxembourg inden flytningen. Hertil kommer, at flytningen til Luxembourg udelukkende involverede tomme holdingselskaber. Koncernstrukturen samt selskabernes aktiviteter efter flytningen ville ligeledes være det samme som før flytningen af selskaberne til Luxembourg. Der forelå derfor et misbrug i sagen, som omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 fandt anvendelse på."

I nærværende sag er der - ligesom i SKM2017.626.SR. - tale om, at H-koncernen har haft en længerevarende tilknytning til X-land. Den gennemførte inkorporering af H2 i X-land var derfor, bl.a., begrundet i et ønske om at lade H-koncernen afspejle den kommercielle virkelighed.

H2 er ligeledes ikke et tomt selskab, men har forretningsaktiviteter i relation til immaterielle rettigheder for det meste af verden, herunder Europa, Mellemøsten og Afrika. Derudover er H2 holdingselskab for de fleste af H-koncernens datterselskaber uden for X-land, og udøver aktiv virksomhed i forbindelse hermed, bl.a. i relation til køb og salg af virksomheder samt drift heraf.

Vi henviser endvidere til SKM2017.333.SR., hvor en koncern påtænkte at flytte et dansk datterselskab (H1 ApS) fra Danmark til Luxembourg. Umiddelbart forinden den påtænkte hjemstedsflytning var H1 ApS’ moderselskab (H3) blevet flyttet fra Bahamas til Luxembourg. Holdingselskaberne var "rene" holdingselskaber, der udelukkende havde ejet aktier i koncernen, og der havde aldrig været udloddet udbytte, ligesom der heller ikke havde været nogen låneaktivitet.

De forretningsmæssige årsager for dispositionerne var, at de ultimative ejere ønskede at forenkle selskabsstrukturen, herunder ønskede de ultimative ejere også på et tidspunkt at likvidere H1 ApS’ to underliggende (holding)datterselskaber (H4 og H5). Det blev endvidere anført, at det som et led i denne forenkling af selskabsstrukturen også fra et udgiftsmæssigt synspunkt gav mening, at de to øverste selskaber i holdingstrukturen (H1 ApS og H3) blev beliggende i samme land, idet der herved kunne opnås udgiftsbesparelser, eftersom der herved alene skulle udarbejdes dokumenter og rapporteres til ét land under ét lands regler m.v.

Den samtidige flytning af H1 ApS og H3 til Luxembourg medførte, at likvidationsprovenuet fra H1 ApS skulle behandles som en skattefri aktieavance. Såfremt koncernen udelukkende havde flyttet H1 ApS til Luxembourg, så ville likvidationsprovenuet skulle henregnes til udbytte, og dermed være skattepligtigt.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at der var tale om et arrangement, der var tilrettelagt med det hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med moder-/datterselskabsdirektivet, og Skatterådet fandt det ikke godtgjort, at dispositionen var foretaget af velbegrundede kommercielle årsager.

Nærværende sag adskiller sig væsentligt fra faktum i SKM2017.333.SR., eftersom der er tale om en likvidation af et dansk selskab, og ikke en hjemstedsflytning. Likvidationen af H1 er ikke foranlediget af et ønske om at forenkle koncernstrukturen og opnå udgiftsbesparelser. De forretningsmæssige begrundelser for inkorporeringen af moderselskabet i X-land var, som tidligere nævnt, at der i 20xx blev gennemført en global omstrukturering af H-koncernen foranlediget af indflydelsen af COVID-19 på H-koncernens globale forretning.

Formålet med denne omstrukturering var, bl.a., at placere koncernens holdingselskabsaktiviteter i X-land, inklusive det holdingselskab i H-koncernen, der ejede koncernens immaterielle rettigheder, eftersom X-land er det land, hvor H-koncernen udfører udviklingsaktiviteter vedrørende immaterielle rettigheder og strategiske beslutningstagningsfunktioner relateret til selskabet. Af denne årsag blev H4 den xx.xx 20xx indregistreret i X-land, og ophørte herved med at være et Y-landsk selskab. I forbindelse hermed blev H4 omdøbt til H2, og er således pr. xx.xx 20xx fuld skattepligtigt til X-land, samt skattemæssigt hjemmehørende i X-land, hvorfor hele dets indkomst er underlagt X-landsk selskabsskat.

Der er herved endvidere ikke tale om hjemstedsflytning af et "rent" holdingselskab, eftersom H2 (tidligere H4) er den juridiske ejer af H-koncernens immaterielle rettigheder for det meste af verden, herunder Europa, Mellemøsten og Afrika. Derudover er H2 holdingselskab for de fleste af H-koncernens datterselskaber uden for X-land.

Konklusion

Den påtænkte udlodning af likvidationsprovenu opfylder hverken betingelserne i den specifikke værnsregel i Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, eller betingelserne i den generelle omgåelsesklausul i Ligningslovens § 3.

Det således på baggrund af ovenstående argumentation vores opfattelse, at H1´s udlodning af likvidationsprovenu skal behandles som aktieavance, jf. Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Repræsentanten har i høringssvar af 25. april 2024 bl.a. anført følgende:

Vi bemærker i forhold til Skattestyrelsens bemærkninger, at vi er enige i vurderingen af, at H2 skal anses for at være den retmæssige ejer (beneficial owner) af den omhandlede likvidationsudlodning.

H2 har på nuværende tidspunkt ikke planer om at videreudlodde likvidationsudlodningen. Vi finder dog anledning til at præcisere, at der er regelmæssige afregninger af gæld og udbytteudlodninger imellem H2 og H3, og det kan derfor ikke udelukkes, at en del af likvidationsprovenuet indirekte kan anses for at blive udloddet fra H2 til H3 på et senere tidspunkt. Dette er dog blot udtryk for almindelige forretningsmæssige transaktioner mellem moder- og datterselskaber. H2 har selvstændig drift og er ikke oprettet med det formål at modtage udbytte for herefter at videreudlodde udbyttet til det ultimative moderselskab for at opnå en skattefordel, og en eventuel (videre-)udlodning vil således være et udslag af en almindelig driftsudlodning og ikke et udtryk for omgåelse. Det skal i forbindelse hermed understreges, at både H2 og H3 er skattemæssigt hjemmehørende i X-land, og H2 indgiver en konsolideret selvangivelse med H3. H2 er endvidere ikke en transparent enhed i X-landsk skattemæssig henseende.

Det er fortsat vores overbevisning, at dette ikke bør ændre vurderingen af, at H2 er retmæssig ejer af likvidationsprovenuet, hvis likvidationsprovenuet bliver videreudloddet til H3, idet det i givet fald ikke vil blive eller være bestemt til at blive videreudloddet til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorfor H2, som det udbyttemodtagende selskab, skal anses for retmæssig ejer i overensstemmelse med Skattestyrelsens beskrivelse af den retmæssige ejer på baggrund af SKM2012.121.ØLR i forslag til bindende svar i denne sag. Princippet er tillige gengivet i Skattestyrelsens indstilling og begrundelse i SKM2016.197.SR. Dette begrundes med, at H2 er direkte ejet 100% af H3, der er et X-landsk børsnoteret selskab, og at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at anvende et holdingselskab. Vi redegør også for dette i anmodningen om det bindende svar, hvori vi også henviser til praksis i SKM2016.197.SR.

Såfremt Skattestyrelsen vil mene, at H2 ikke er retmæssig ejer på grund af den mulige gennemstrømning af likvidationsudlodning, bør H3 anses for retmæssig ejer, jf. Højesterets begrundelse i U.2023.1575. HR, da H3 så vil være eneste retmæssige ejer af udlodning, og H3, der også er skattemæssigt hjemmehørende i X-land, selvstændigt kan påberåbe sig artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land, hvorefter beskatningen af udlodningen vil skulle ske på denne baggrund.

På baggrund af praksis er det således klart, at selv hvis H2 videreudlodder udbyttet til H3, så skal der ikke indeholdes kildeskat på udlodningen, idet videreudlodningen i så fald vil ske til et børsnoteret selskab beliggende i et land med en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Endvidere vil en eventuel videreudlodning udelukkende være udtryk for en almindelig driftsudlodning fra H2, og ikke et udslag af omgåelse i øvrigt.

Det er på baggrund af ovenstående evident, at der ikke er mulighed for gennemstrømning, samt at der ved en eventuel videreudlodning af likvidationsprovenuet til H3 ikke vil være tale om misbrug/omgåelse.

Det er i nærværende sag fortsat vores klare opfattelse, at det ikke bør ændre vurderingen af, at H2 er retmæssig ejer af likvidationsprovenuet, hvis en andel af likvidationsprovenuet eventuelt senere vil blive videreudloddet til H3.

Dette begrundes med, at H2 er direkte ejet 100% af H3, der er et X-landsk skattemæssigt hjemmehørende samt børsnoteret selskab, hvorfor der ikke er mulighed for gennemstrømning af likvidationsprovenuet til de bagvedliggende aktionærer i det børsnoterede selskab, jf. SKM2016.197.SR.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at likvidationsprovenuet udloddet fra H1 til dets X-landske moderselskab i året, hvor H1 bliver endeligt likvideret, ikke kan anses for udbytte, der medfører begrænset skattepligt for moderselskabet.

Begrundelse

Der skal som udgangspunkt indeholdes udbytteskat af enhver udlodning fra et dansk selskab, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Til udbytte henregnes alt, hvad et selskab udlodder til aktuelle kapitalejere. Se ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre udlodningen er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 2, eller en af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, litra a-d, er opfyldt. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Ud fra de foreliggende oplysninger vedrører den omhandlende likvidationsudlodning ikke tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b-d.

Likvidationsudlodningen skal derimod vurderes i forhold til ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, der omfatter tilfælde, hvor det modtagende selskab ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det modtagende selskab, H2, ejer 100% af H1. Tilbage står således en vurdering af, om udlodningen er omfattet af begrænset skattepligt efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, omfatter begrænset skattepligt af udbytter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieaktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1. H1 er ejet 100 % af moderselskabet H2, beliggende i X-land. Datterselskabet skal desuden være omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller en anden skattepligtsbestemmelse nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 2. Denne betingelse er opfyldt her. Der er derfor tale om datterselskabsaktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Udbytte betalt fra et dansk selskab til et selskab beliggende i X-land, kan efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land, beskattes i Danmark.

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 10, stk. 2 må den pålignede skat på udbytter fra et selskab hjemmehørende i Danmark til en retmæssige ejer hjemmehørende i X-land ikke overstige x% af bruttobeløbet af udbyttet, såfremt den retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 10% af aktiekapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet. I andre tilfælde xx% af bruttobeløbet.

Beskatningen vil derfor som udgangspunkt skulle frafaldes eller nedsættes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land.

Udlodningen er derfor ikke omfattet af begrænset skattepligt efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, hvis det modtagende selskab, H2, er den retmæssige ejer.

Retmæssig ejer

Det er Skattestyrelsens opfattelse, ligesom det også fremgår af praksis, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke afskærer Danmark fra at beskatte udbyttebeløbet, såfremt H2 ikke kan anses for retmæssig ejer af udbyttebeløbet, jf. uddybende redegørelse nedenfor.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indeholder derfor i sig selv en klar adgang til at fastholde den begrænsede skattepligt med henblik på at imødegå misbrug.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land må fortolkes i lyset af kommentarerne til OECD's modeloverenskomst. I kommentarerne til Modelkonventionen er spørgsmålet om forståelsen af udtrykket “beneficial owner" oversat til: “retmæssig ejer" nu navnlig behandlet i punkt 12, 12.1, 12.2. 12.3, 12.4, 12.5, 12.6 og 12.7 til artikel 10.

Skattestyrelsen finder ikke, at holdingselskabskonstruktioner aldrig skal respekteres, således at et udbyttemodtagende holdingselskab ikke kan påberåbe sig en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med kildelandet med henblik på fritagelse for eller begrænsning af kildelandsbeskatning.

Efter Skattestyrelsens opfattelse afskærer en dobbeltbeskatningsoverenskomst dog ikke kildestatsbeskatning, når de bagvedliggende ejere - som ikke selv er hjemmehørende i et land, hvormed der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst - på forhånd eller “automatisk" har disponeret over beløbene, eller det i øvrigt må lægges til grund, at holdingselskabet ikke har nogen praktisk mulighed for at disponere på anden måde end fastlagt af ejerne, og når det fremgår, at holdingselskabet i relation til de konkrete transaktioner anvendes for at muliggøre skatteunddragelse - her for at undgå kildeskat på udbytter.

Spørgsmålet om, hvem der kan anses for retmæssig ejer (beneficial owner) er en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

Begrebet “retmæssig ejer" skal så vidt muligt fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse, der bl.a. er kommet til udtryk i kommentarerne til OECD's modeloverenskomst artikel 10, stk. 2 (pkt. 12) og i SKM2012.121.ØLR.

Et holdingselskab kan kun frakendes sin status som retmæssig ejer, hvis ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejerne direkte.

Hvis udbyttet ikke er ført videre fra et udbyttemodtagende selskab, der er beliggende i en EU-medlemsstat, og udbyttet ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter beskatningen skal frafaldes eller nedsættes, så vil det udbyttemodtagende selskab blive anset for at være den retmæssige ejer. Se SKM2012.121.ØLR.

Skatterådet fandt i SKM2014.18.SR, at et selskabs kapitalejer var retmæssig ejer af en likvidationsudlodning. Kapitalejeren var hjemmehørende i et EU-land. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at der ikke forelå planer om, at kapitalejeren skulle videreudlodde likvidationsprovenuet eller aktierne i datterselskaberne.

Likvidationen af H1 og udlodning af likvidationsprovenu til H2 er en specifik transaktion, og der kan derfor svares på spørgsmålet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at H2 ikke vil være et gennemstrømningsselskab i relation til det modtagne likvidationsprovenu, hvis den påtænkte likvidation gennemføres. Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at H2 er retmæssig ejer (beneficial owner) af den omhandlede likvidationsudlodning. Skattestyrelsen har ved denne vurdering lagt vægt på, at H2 efter det oplyste er den juridiske ejer af H-koncernens immaterielle rettigheder for det meste af verden og holdingselskab for de fleste af H-koncernens datterselskaber udenfor X-land. H2 er 100% ejet af det børsnoterede selskab H3, og spørger har oplyst, at likvidationsprovenuet ikke vil blive videreudloddet til H3.

På den baggrund vil beskatning af likvidationsudlodningen som udgangspunkt skulle frafaldes eller nedsættes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem X-land og Danmark.

Spørger har i høringssvaret oplyst, at det ikke kan udelukkes, at en del af likvidationsprovenuet på et senere tidspunkt indirekte vil blive udloddet til H3 som et led i almindelige forretningsmæssige dispositioner mellem et moder- og datterselskab. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at H2 i givet fald stadig må anses for retmæssig ejer af likvidationsprovenuet, idet der efter det oplyste er substans i H2, og der er ikke tale om et gennemstrømningsselskab, jf. tidligere bemærkninger herom.

Udgangspunktet er herefter, at udlodningen behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Ligningslovens § 3

Selvom H2 kan anses for retmæssig ejer, kan ligningslovens § 3 i nogle situationer medføre, at H2 alligevel vil være begrænset skattepligtig til Danmark af likvidationsprovenuet.

Skattepligtige selskaber skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf. ligningslovens § 3, stk.1.

Arrangementer eller serier af arrangementer anses som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2.

Det følger videre af ligningslovens § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Ved vurdering af, om der foreligger misbrug, indgår således følgende elementer:

1)      Der skal være en skattefordel.

2)      Et af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.

3)      Arrangementet skal ikke være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder at arrangementet ikke er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Uanset, at ligningslovens § 3, stk. 1 og stk. 5, ikke er helt enslydende, er indholdet af bestemmelserne ens, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at de samme elementer indgår ved vurderingen efter begge bestemmelser.

Ved vurderingen indgår en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af om opnåelsen af dette er et af hovedformålene med arrangementet.

Betingelserne er kumulative, og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

Ved vurderingen af, om ligningslovens § 3 finder anvendelse ved den påtænkte likvidationsudlodning, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de forskellige trin i transaktionerne skal vurderes samlet. Se f.eks. SKM2020.359.SR.

Skattestyrelsen finder på baggrund af det oplyste, at der ikke foreligger misbrug ved hjemstedsflytningen og den efterfølgende udlodning af likvidationsprovenuet.

Skattestyrelsen har lagt til grund, at hjemstedsflytningen er forretningsmæssig begrundet, da det er oplyst, at H-koncernen gennemførte en global omstrukturering i xx 20xx, som følge af COVID-19’s indvirkning på H-koncernens globale forretning. Der skete i den forbindelse en centralisering af koncernens øverste ledelse og beslutningstagning i X-land, og den globale arbejdsstyrke blev reduceret med 25%. I samme forbindelse blev koncernens immaterielle rettigheder overført til X-land, hvor placeringen af koncernens udviklingsaktiviteter vedr. immaterielle rettigheder samt strategiske beslutningstagningsfunktioner relateret til virksomheden også er placeret.

Skattestyrelsen bemærker, at det er en forudsætning for, at arrangementet ikke er udtryk for misbrug, at hjemstedsflytningen og den efterfølgende udlodning af likvidationsprovenuet, ikke har til formål at omgå dansk udbytteskat. Skattestyrelsen lægger i den henseende vægt på det oplyste om, at H2 er holdingselskab for de fleste af koncernens datterselskaber uden for X-land og udøver aktiv virksomhed i forbindelse hermed vedrørende køb og salg af virksomheder og drift heraf. H2 har forretningsaktiviteter i relation til koncernens immaterielle rettigheder i det meste af verden. På baggrund heraf er det Skattestyrelsens vurdering, at H2 har substans, og det formodes derfor, at H2 har dispositionsret over likvidationsprovenuet.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at Ligningslovens § 3 ikke finder anvendes i den konkrete sag.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en skattemæssig vurdering af overdragelsen af immaterielle aktiver fra H1til H 4 i 20xx.

Indstilling:

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c)  oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Selv om betingelserne i 4. pkt. ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse for anvendelse af 5. pkt., at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne i 4. pkt. Reglerne i 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 4.-8. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,

(…)

Ligningslovens § 16 A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

3) Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.

4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.

5) Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.

6) Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

(…)

Kildeskattelovens § 65, stk. 1

I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning  om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af stk. 2 eller 4-6, eller følger af stk. 12, jf. dog stk. 13, eller af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3. Opkøb af egne aktier eller andele sidestilles med en beslutning om udbetaling eller godskrivning. Til udbytte henregnes beløb omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 2, og udlodning af likvidationsprovenu foretaget i kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når en af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er opfyldt. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

(…)

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2.Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3.Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5.Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7.  Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Forarbejder

LFF 2000-11-10, nr. 99

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring: 

1. I § 2, stk. 1, litra c, affattes 3 pkt. således:

»Det er en betingelse, at moderselskabet er hjemmehørende i en stat, som er medlem af EU, i en stat, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, på Færøerne eller i Grønland, samt at datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF,«.

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget genindfører 25 pct. kildeskat på udbytte, som et dansk datterselskab betaler til dets udenlandske moderselskab. Dette sker dog kun i de tilfælde, hvor moderselskabet er hjemmehørende i et land, som ikke er medlem af EU, eller i et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Efter de gældende regler er der ingen dansk skat på udbytte, som et dansk selskab udlodder til dets udenlandske moderselskab, uanset hvor moderselskabet er hjemmehørende. Uden formoder/datterselskabsforhold opkræves der 25 pct. skat på udbytte, der udloddes af et dansk selskab til dets udenlandske aktionærer.

De nuværende holdingregler blev indført ved lov nr. 1026 af 23. december 1998 om ændring af forskellige skattelove (international beskatning af udbytter og aktieavancer m.v.). Ved denne lov blev alle udbytter fraudenlandske datterselskaber gjort skattefri uanset beskatningen i udlandet, og kildeskatten på udgående udbytter til udenlandske moderselskaber blev ophævet uden hensyn til, hvor det udenlandske moderselskab er beliggende. Samtidig blev CFC-beskatningen udvidet, således at ejerbetingelserne for CFC-beskatningen kom til at svare til ejerbetingelsen for skattefrihed for skattefri udbytter, nemlig 25% af aktiekapitalen. CFC-beskatning medfører, at et dansk moderselskab beskattes efter danske regler af dets udenlandske datterselskabsfinansielle indtægter, såfremt den udenlandske beskatning er væsentlig lavere end her i landet.

Baggrunden for 1998-forslaget var, at de tidligere holdingregler var vanskelige at administrere og gav et lilleprovenu.

Når et dansk datterselskab udloddede udbytte til et udenlandsk moderselskab, skulle moderselskabet efter de tidligere gældende regler i teorien betale 25 pct. dansk skat af udbyttet, men skatten skulle næsten altid ophæves eller nedsættes. Hvis moderselskabet var hjemmehørende i et andet EU-land, må Danmark efter moder/datterselskabsdirektivet ikke beskatte udbyttet. Hvis moderselskabet var hjemmehørende i et andet land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, skulle Danmark nedsætte skatten fra 25pct. til den sats, der var aftalt i den pågældende overenskomst, typisk 5 - 10 pct.

Lov nr. 1026 af 23. december 1998 ophævede derfor beskatningen af udbytte, som et udenlandskmoderselskab modtog fra dets danske datterselskab, uanset hvor moderselskabet er hjemmehørende. Herefter sker der ikke dansk beskatning af udbytte fra et dansk datterselskab til dets udenlandske moderselskab udover den skat, som datterselskabet har betalt af dets overskud.

Erfaringen har imidlertid vist, at de ny regler åbnede op for etablering af danske holdingselskaber, som alene har til formål at omgå andre landes beskatning, og at denne mulighed er blevet markedsført af danske skatterådgivere i udlandet. I tilfælde, hvor et datterselskab i f.eks et EU-land er ejet af et moderselskab i et skattely uden dobbeltbeskatningsoverenskomster, kan koncernen ofte undgå den beskatning, som det førstnævnte land ville gennemføre ved direkte udlodning af udbytter fra datterselskabet i dette land til dets udenlandske moderselskab ved at indskyde et dansk holdingselskab.

Lovforslaget om at genindføre udbytteskatten for moderselskaber i ikke-EU-lande uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark er også et bidrag til de internationale bestræbelser på at modvirke skadelig skattekonkurrence eller skadelig skattepraksis, som foregår både i EU-regi og i OECD-regi.

EU-landene vedtog på ECOFIN-Rådet den 1. december 1997 en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning. Kodeksen er en politisk aftale om, at et EU-land ikke må have særregler om skattebegunstigelse, der skaltiltrække investeringer fra udlandet og derfor er isoleret fra landets indenlandske økonomi. Kodeksen opstillerkriterier for, hvornår en skattemæssig ordning anses som skadelig.

En særlig adfærdskodeks-gruppe har undersøgt 271 nuværende skatteordninger i EU-landene (samt i afhængige eller tilknyttede områder), der kan være omfattet af kodeksen. Gruppens flertal har peget på 66 ordninger, som flertallet anser for at stride mod kodeksen, og som derfor hurtigst muligt skal ophæves eller ændres, så de skadelige virkninger af ordningerne fjernes (rollback).

ECOFIN-Rådet skal den 27. november 2000 tage stilling til rollback for de 66 ordninger.

De danske holdingregler er blandt de ordninger, som adfærdskodeksgruppens flertal nævner.

Danmark har erklæret sig uenig i denne vurdering, idet Danmark ikke er af den opfattelse, at helt generelle regler er i strid med kodeksens kriterier.

Men Danmark støtter en hurtig gennemførelse af adfærdskodeksen. Desuden må det erkendes, at kodeksen er en politisk aftale, der også skal fortolkes ud fra dens intentioner.

De danske holdingregler adskiller sig fra andre landes tilsvarende regler derved, at de danske regler medførerskattefritagelse både for udbyttebetalinger fra et udenlandsk datterselskab og for udbyttebetalinger til et udenlandsk moderselskab. Det medfører som nævnt, at de danske regler kan anvendes til at udhule andre landes beskatning. Andre lande, som beskatter udbytter fra selskaber i disse lande til moderselskaber i skattelY-lande, er derfor utilfreds med, at deres beskatning kan omgås ved hjælp af de danske holdingregler.

Det foreslås derfor som et bidrag fra dansk side til at modvirke brugen af skattely og for at imødekommeudenlandsk kritik at genindføre skatten på 25 pct. af udbyttebetalinger fra et dansk datterselskab til dets udenlandsk moderselskab, men kun i tilfælde, hvor moderselskabet er hjemmehørende i et land uden for EU eller i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Praksis

SKM2023.63.SR

H4 var 100% ejet af H3 i Mauritius. H3 var 100% ejet af H2 på Cayman Islands, som var ejet 100% af H1 i DBO-land 1. Koncernen planlagde at gennemføre en omstrukturering i to trin. Først skulle H3 opløses ved likvidation, hvorved aktierne i H4 udloddes til H2. Derefter ville der gennemføres et rettet tilbagesalg til udstedende selskab i H2, hvorved aktierne i H4 udloddes fra H2 til H1. H4 ville derefter være ejet direkte af H1. Spørger ønskede derfor bekræftet, at transaktionerne ikke vil blive omfattet af selskabsskattelovens § 2 D. Skatterådet bekræftede dette. Omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 anvendtes heller ikke på arrangementet.

SKM2020.445.SR

Det ønskedes bekræftet, at det var i strid med EØS-aftalen, at Danmark beskatter udbytter fra det danske datterselskab H2 A/S til dets moderselskab H1 i Liechtenstein. Dette kunne dog ikke bekræftes.

Det var Skattestyrelsens opfattelse, at moderselskabet i Liechtenstein ikke befandt sig i en situation, der var sammenlignelig med et dansk moderselskab, da moderselskabet i praksis reelt havde mulighed for under visse omstændigheder helt at undgå indkomstbeskatning i Liechtenstein. Det var derudover også Skattestyrelsens opfattelse, at den danske udbyttebeskatning kunne begrundes i det tvingende almene hensyn til sammenhængen i skattesystemet. Dette blev tiltrådt af Skatterådet.

SKM2020.359.SR

To anpartshavere påtænkte at foretage en ændring af ejerstrukturen. Den ønskede struktur skulle opnås ved gennemførsel af en fusion, to anpartsombytninger og en spaltning. I den forbindelse ønskede anpartshaverne bekræftet, at omstruktureringen hverken selvstændigt eller i sammenhæng med et eller flere trin var omfattet af ligningslovens § 3.

Ved de skattefrie anpartsombytninger opnåede anpartshaverne en udskydelse af beskatningen, idet deres anparter ikke skattemæssigt kunne anses for afstået. Derimod opnåede de deltagende selskaber ikke en fordel ved gennemførslen af de påtænkte omstruktureringer, der gik udover den retsstilling, som de i forvejen besad.

Da der ikke blev opnået en skattemæssig fordel for et selskab, som kunne tilsidesættes efter ligningslovens § 3, stk. 1, bekræftede Skatterådet, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på de enkelte trin i omstruktureringen eller i sammenhæng med hinanden.

SKM2014.18.SR

A A/S er ejet med 59,0625 % af A Ltd., Cypern. Derudover er der en række mindre aktionærer i selskabet. A A/S er under omdannelse til et SE-selskab. A SE påtænker at flytte sin ledelse og sit hjemsted fra Danmark til Malta. Aktionæroverenskomsten i A A/S fastsætter, at visse beslutninger kræver flertalsafgørelser med mindst 75 % af aktiekapitalen. Skatterådet bekræfter, at A SE's danske skattepligt ophører på tidspunktet for flytningen af ledelsen og selskabets hjemsted fra Danmark til Malta. Skatterådet bekræfter også, at A SE skattemæssigt vil blive anset for at være likvideret, hvis A SE's skattepligt til Danmark ophører. Herudover bekræfter Skatterådet, at aktionæroverenskomsten for A A/S ikke anses for at give aktionærerne en samlet bestemmende indflydelse i A A/S. Skatterådet bekræfter endvidere, at A SE ikke skal indeholde skat af likvidationsprovenu ved selskabets likvidation. Endelig bekræfter Skatterådet, at A Limited, Cypern, eller andre af aktionærerne over A Ltd., og de øvrige aktionærer i A SE ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af likvidationsprovenuet fra A SE.

SKM2012.121.ØLR

I forbindelse med en kapitalfonds overtagelse af en dansk koncern blev der etableret en holdingselskabskonstruktion, hvor kapitalfondene stiftede det øverste danske holdingselskab ved kontantindskud. Derefter blev mellemliggende luxembourgske holdingselskaber stiftet ved aktieombytning, og i umiddelbar forlængelse heraf blev en væsentlig del af den kapital, der var indskudt i det danske øverste holdingselskab udloddet til det nederste luxembourgske holdingselskab. Det udloddede beløb blev på ny udlånt til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital. Det var oplyst, at fremgangsmåden ved stiftelsen af holdingselskabskonstruktionen var anvendt med henblik på at undgå kapitaltilførselsafgift i Luxembourg, idet kapitaltilførselsafgift var blevet pålagt, såfremt kapitalen i det luxembourgske selskab var indskud " fraoven". Det var endvidere oplyst, at det fra starten var tiltænkt at udstede det konvertible lån, idet renterne på lånet ville være fradragsberettigede i Danmark, mens afkastene betragtedes som skattefri udbytter i Luxembourg (den nugældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2B var dengang ikke indført). SKAT havde anset det øverste danske holdingselskab for pligtig til at indeholde kildeskat på det udbyttebeløb, der var udbetalt til det nederste luxembourgske holdingselskab. Begrundelsen herfor var blandt andet, at luxembourg-selskabet ikke havde nogen reel ret til at råde over udbyttebeløbet, idet det på forhånd var fastlagt, at beløbet straks skulle genudlånes til det danske selskab, og at luxembourg-selskabet ikke var udbyttets retmæssige ejer. SKAT havde fundet, at udbyttet derfor var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, idet indeholdelse af kildeskat ikke kunne anses for at være i strid med hverken den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder/datterselskabsdirektivet. Landsretten tiltrådte Skatteministeriets synspunkt om, at begrebet retmæssig ejer så vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse, der er kommet til udtryk i blandt andet kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, ligesom landsretten tiltrådte, at ændringerne i 2003-kommentarerne har karakter af præciseringer, der kan inddrages ved fortolkningen af begrebet retmæssig ejer. Landsretten fandt videre, at et holdingselskab kun kan frakendes status som retmæssig ejer, hvis ejeren/ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejeren/ejerne direkte. I den foreliggende sag, hvor det af det danske selskab udbetalte udbytte ikke var ført videre til den/de bagvedliggende ejere, men derimod var tilbageført som et lån til det danske selskab, måtte det luxembourgske selskab efter landsrettens opfattelse anses for retmæssig ejer, således at selskabet ikke var skattepligtigt med hensyn til udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg. Tidligere instans: Landsskatterettens kendelse af 3. marts 2010, j.nr. 09-01478, SKM2010.268.LSR.

EU-domstolens dom af 10. november 2011 - C-126/10 Foggia

(…)

47 Der er således i princippet intet til hinder for, at en fusion, der gennemfører en omstrukturering eller en rationalisering af en koncern, som gør det muligt at nedsætte de administrative omkostninger og forvaltningsomkostningerne for denne koncern, kan forfølge forsvarlige økonomiske betragtninger. Dette er imidlertid ikke tilfældet med en overtagelse som den i hovedsagen omhandlede, hvoraf det synes at fremgå, at henset til størrelsen af den forventede skattemæssige fordel på 2 mio. EUR, er den besparelse på de strukturelle omkostninger, som koncernen opnår, helt marginal.

48 Det skal i denne forbindelse tilføjes, at omkostningsbesparelserne ved nedsættelsen af de administrative omkostninger og forvaltningsomkostningerne ved det overtagne selskabs ophør hører sammen med enhver fusion ved overtagelse, for så vidt som dette pr. definition indebærer en forenkling af koncernstrukturen.

49 Ved systematisk at antage, at en besparelse i de strukturelle omkostninger som følge af en nedsættelse af de administrative omkostninger og forvaltningsomkostningerne udgør en forsvarlig økonomisk betragtning uden at tage hensyn til andre formål med den påtænkte transaktion, og særligt de skattemæssige fordele, vil bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, litra a), i direktiv 90/434 være frataget hele sit formål, som består i at bevare medlemsstaternes finansielle interesser, idet det i overensstemmelse med niende betragtning til direktivet fastsættes, at medlemsstaterne bør have mulighed for at kunne afslå at anvende direktivets bestemmelser i tilfælde af skattesvig eller skatteunddragelse.

(…)

EU-kommissionens henstilling af 6. december 2012 (2012/772/EU) pkt. 4.7

Når de nationale myndigheder skal afgøre, om et arrangement eller en serie arrangementer har medført en skattefordel som omhandlet i punkt 4.2, bør de sammenligne det beløb, en skatteyder skal betale i skat med reference til de pågældende arrangementer, med det beløb, som den samme skatteyder skulle betale i skat under de samme omstændigheder uden disse arrangementer. I denne forbindelse bør det undersøges, om en eller flere af følgende situationer forekommer:

a) Et beløb indgår ikke i beskatningsgrundlaget

b) Skatteyderen får fordel af et fradrag

c) Der opstår et skattemæssigt tab

d) Der skal ikke betales kildeskat

e) Udenlandsk skat udlignes

(…)

Kommentarer til OECD's modeloverenskomst art. 10

12. Kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art. 10, stk. 2, for at præcisere betydningen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende", således som de anvendes i artiklens stk. 1. Det gøres herved klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten straks blev udbetalt direkte til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten havde indgået en overenskomst.

12.1 Da udtrykket “retmæssig ejer" blev tilføjet for at adressere de potentielle vanskeligheder ved anvendelsen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" i stk. 1, var det hensigten, at det skulle fortolkes i denne sammenhæng og ikke henvise til en teknisk betydning, som det ville kunne have efter den nationale lovgivning i en given stat (faktisk var det således, at da udtrykket blev tilføjet stykket, havde det i mange stater ikke en præcis lovgivningsmæssig betydning). Udtrykket “retmæssig ejer" er derfor ikke anvendt i snæver teknisk forstand (således som den betydning det har i trustlovgivningen i mange common law-stater), men det skal derimod forstås i sin kontekst, i særdeleshed i relation til ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" og i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og -omgåelse.

12.2 Når en indkomst betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og handler i egenskab af repræsentant eller stedfortræder, vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten giver en lempelse eller fritagelse alene på grundlag af den direkte indkomstmodtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Den direkte indkomstmodtager er i denne sammenhæng en person, der er hjemmehørende i den anden stat, uden der som følge heraf opstår dobbeltbeskatning, da indkomstmodtageren ikke anses for at være ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvor vedkommende er hjemmehørende.

12.3 Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle give en lempelse eller fritagelse, når en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som repræsentant eller stedfortræder blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" (“conduit") for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Af disse grunde konkluderer den af Committee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies"[Note 6], at et “gennemstrømningsselskab" normalt ikke kan anses for at være den retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som i relation til den pågældende indkomst gør det til en bemyndiget eller administrator, der handler på vegne af andre parter.

12.4 I disse forskellige eksempler (repræsentant, stedfortræder, “gennemstrømningsselskab" i dets egenskab af bemyndiget eller administrator) er den direkte modtager af udbytte ikke den “retmæssige ejer", fordi modtagerens ret til at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. En sådan forpligtelse vil sædvanligvis fremgå af relevante juridiske dokumenter, men kan eventuelt også være til stede i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af en kontraktlig eller juridisk forpligtelse til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. Denne type forpligtelse omfatter ikke kontraktlige eller juridiske forpligtelser, som ikke er betinget af, at den direkte modtager har modtaget udbetalingen, såsom en forpligtelse, der ikke er afhængig af modtagelsen af en sådan udbetaling, og som den direkte modtager har som debitor eller som part i finansielle transaktioner, eller sædvanlige fordelingsforpligtelser, som påhviler pensionsordninger eller kollektive investeringsinstitutter, som er berettiget til overenskomstmæssige fordele efter principperne angivet i pkt. 22-48 i kommentaren til art. 1. Når modtageren af udbytte har ret til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de udbetalinger, som vedkommende har modtaget, til en anden person, er modtageren den “retmæssige ejer" af dette udbytte. Det bør også bemærkes, at art. 10 henviser til den retmæssige ejer af udbyttet i modsætning til ejeren af aktierne, og de kan være forskellige i visse situationer.

12.5 Det forhold, at modtageren af udbytte anses for at være den retmæssige ejer af dette udbytte, betyder imidlertid ikke, at den begrænsning af skatten, der er omhandlet i stk. 2, automatisk skal indrømmes. Denne begrænsning af skatten skal ikke indrømmes i tilfælde af misbrug af denne bestemmelse (jf. også pkt. 22 nedenfor). Bestemmelserne i art. 29 og de principper, der er omhandlet i afsnittet “Misbrug af overenskomsten" i kommentaren til art. 1, anvendes for at forebygge misbrug, herunder tilfælde af “treaty shopping", når modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet. Mens begrebet “retmæssig ejer" er relateret til nogle former for skatteomgåelse (dvs. den type, der involverer indsættelse af en modtager, som er forpligtet til at videreformidle udbyttet til en anden person), er der andre former for misbrug, som begrebet ikke er relateret til, f.eks. visse former for “treaty shopping", og som er omfattet af disse bestemmelser og principper. Det må derfor ikke betragtes som et begreb, der på nogen måde begrænser anvendelsen af andre principper vedrørende sådanne forhold.

12.6 De ovenfor angivne forklaringer om betydningen af begrebet “retmæssig ejer" viser, at den betydning, som begrebet har i relation til artiklen, må holdes adskilt fra den betydning, som begrebet har i andre sammenhænge, der vedrører identifikationen af den person (sædvanligvis en fysisk person), som udøver den ultimative kontrol over enheder eller aktiver. En sådan anden betydning af en “retmæssig ejer" kan ikke anvendes i forbindelse med fortolkningen af denne artikel. Rent faktisk er det imidlertid således, at den betydning af bestemmelsen, som henviser til en fysisk person, ikke er forenelig med den eksplicitte ordlyd af stk. 2, litra a), som henviser til tilfælde, hvor et selskab er den retmæssige ejer af udbytte. Begrebet “retmæssig ejer", således som det anvendes i art. 10, har til formål at løse de problemer, der opstår ved at benytte formuleringen “udbetalt til" vedrørende udbytte, frem for de vanskeligheder, der relaterer sig til ejerskabet af aktier i det udloddende selskab. Af den årsag vil det ikke være hensigtsmæssigt ved anvendelsen af denne artikel at overveje en betydning, der er blevet udviklet med henblik på at henvise til fysiske personer, der udøver: “ultimativ, effektiv kontrol over en juridisk person eller ordning".

12.7 Med forbehold for artiklens andre betingelser og overenskomstens øvrige bestemmelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en mellemmand, f.eks. en repræsentant eller stedfortræder i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, mens den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat (modeloverenskomstens tekst blev ændret i 1995 og i 2014 for at præcisere dette, hvilket er i overensstemmelse med holdningen hos alle medlemsstater. (Skattestyrelsens understregning).

EU-domstolens dom af 26. februar 2029 i sagerne C-116/16 og C-117/16

(…)

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afdeling) for ret:

1) Sagerne C-116/16 og C-117/16 forenes med henblik på dommen.

2) Det generelle EU-retlige princip, hvorefter borgerne ikke må kunne påberåbe sig EU-retlige bestemmelser med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, skal fortolkes således, at de nationale myndigheder og domstole i tilfælde af svig eller misbrug skal nægte en skattepligtig person indrømmelsen af den fritagelse for kildeskat af udbytte, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, der er fastsat i artikel 5 i Rådets direktiv90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december2003, selv om der ikke findes nationale eller overenskomstmæssige bestemmelser, der foreskriver en sådan nægtelse.

3) Med henblik på at bevise, at der foreligger retsmisbrug, kræves dels et sammenfald af objektive omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som EU-lovgivningen forfølger, ikke er opnået, selv om betingelserne i denne lovgivning formelt er overholdt, dels et subjektivt element, der består i en hensigt om at drage fordel af EU-lovgivningen ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel. Den omstændighed, at en række holdepunkter foreligger, kan godtgøre, at der foreligger retsmisbrug, forudsat at disse holdepunkter er objektive og samstemmende. Sådanne holdepunkter kan bl.a. være, at der findes gennemstrømningsselskaber, som ikke har nogen økonomisk begrundelse, og den rent formelle karakter af en koncerns struktur, af den finansielle konstruktion og af lån.

4) En national myndighed er med henblik på at nægte at anerkende et selskab som retmæssigejer af udbytte eller med henblik på at fastslå, at der foreligger retsmisbrug, ikke forpligtet til at fastlægge, hvilken enhed eller hvilke enheder myndigheden anser for dette udbyttes retmæssige ejer.

5) I en situation, hvor den i direktiv 90/435, som ændret ved direktiv 2003/123, fastsatte ordning for fritagelse for kildeskat af udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, udbetaler til et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikkefinder anvendelse som følge af, at det konstateres, at der foreligger svig eller misbrug som omhandlet i direktivets artikel 1, stk. 2, kan anvendelsen af de friheder, der er sikret ved EUF-traktaten, ikke gøres gældende med henblik på at anfægte den lovgivning i den førstnævnte medlemsstat, som regulerer beskatningen af dette udbytte.