Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår en virksomhed skal anmelde ændringer i dens registreringsforhold. Se LAL § 3, stk. 2, 2. pkt.
Afsnittet indeholder:
Lovgrundlag
LAL § 3 stk. 2, 2. pkt. har følgende ordlyd:
"Ændringer i registreringsforholdene skal anmeldes senest 8 dage efter, at ændringerne er sket."
Lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 3 har følgende ordlyd:
"Ændringer, der indebærer, at en virksomheds afregningsform ændres, skal anmeldes overfor told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter, at ændringen er
sket."
Regel
Hvis registreringsoplysningerne ændres, skal virksomheden senest 8 dage efter ændringen er sket give besked herom. Se LAL § 3, stk. 2, 2. pkt.
Ændringer skal også anmeldes inden 8 dage, selvom de ikke medfører en ændring af afregningsformen.
Virksomhedsophør anses også for en ændring i registreringsforholdene. Se afsnit D.B.2.1 om lønsumsafgiftspligt i virksomhedens
afviklingsperiode.
Andre eksempler på ændring af registreringsforholdene kan fx være:
- ændret adresse
- ændrede ejerforhold
- forhold, der medfører en ændring af den metode, som virksomheden er omfattet af mv.
Se også
Se også:
- afsnit D.B.3.2 om tidspunktet for registreringspligtens indtræden
- afsnit D.B.3.3 om bagatelgrænse for registreringspligt.