LL § 7 A er indsat ved lov nr. 286 af 9. juni 1971. ►Bestemmelsen er ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011.◄

Historikskema

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

148 af 28. maj 1958 (lov om særlig indkomstskat mv.)

Den oprindelige formulering af bestemmelsen om arbejderaktier (gratisaktier) og obligationer.

§ 10, nr. 1.

Cirkulære nr. 79 af 30. maj 1958

Cirkulære vedr. lov om særligindkomstskat mv. behandler i pkt. 22 grundprincipperne i ordningen: definition af arbejderaktier og obligationer, den skattemæssige opgørelse efter de nye regler, principper for kursfastsættelse, procedure og forudsætninger for godkendelse af ordningerne.

Pkt. 22

286 af 9. juni 1971 (L161 1970/71)

Den oprindelige formulering af LL § 7 A, stk. 1, nr. 1 (tegningsretter). Bestemmelsen om favørkursaktier, gratisaktier og obligationer kom først til senere.

§ 1, nr. 3.

Cirkulære nr. 47 af 25. februar 1977 - Cirkulære om medarbejderaktieordninger efter LL § 7 A.

En gennemgang af de oprindelige betingelser for at opnå skattefri medarbejderaktier - betingelser som i høj grad er de samme som i dag. Cirkulæret omhandler endvidere muligheden for at lægge en overskydende beholdning i en særlig fond. Endelig gennemgås i korte træk de skattemæssige konsekvenser for selskabet af salg af medarbejderaktier fra selskabets egen beholdning.

§ 2, nr. 1.

360 af 10. juni 1987 (L179 A 1986/87)

Ved denne lovændring blev gratisaktierne flyttet fra lov om særligindkomstskat til LL § 7 A. Bestemmelsen blev samtidig udbygget, således at kravet om båndlæggelse og reglerne om selskabets opgørelse af avance og driftsomkostninger blev lovfæstet. Også kravet til stemmeværdien af gratisaktier kom med i loven ved ændringen. Endvidere blev muligheden for fortsat sambeskatning på trods af udstedelse af medarbejderaktier indføjet i selskabsskattelovens § 31.

I det oprindelige forslag var der en bestemmelse om, at aktietilsagnso0rdninger også skulle være omfattet af den lempelige beskatning. Forslaget blev (som L 179 B) forkastet ved den efterfølgende behandling.

§ 2, nr. 1.

Cirkulære nr. 87 af 21. juni 1988

Gennemgår alle betingelserne for skattefrihed og konsekvensen heraf. Cirkulæret er grundlag for det senere cirkulære nr. 96 fra 1993 - det er dog noget mere detaljeret i gennemgangen af båndlæggelsens omfang.

 

Cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993

Gennemgår alle betingelserne for skattefrihed og konsekvensen heraf. Cirkulæret er grundlag for det senere cirkulære nr. 72 fra 1996.

Pkt. 3

BEK nr. 873 af 17. oktober 1994 om visse ligningslovsregler § 1-3

Det fremgår af bekendtgørelsen, at medarbejderaktieordninger kun kan godkendes for 1 (i visse tilfælde dog 2) år ad gangen. Det fremgår også, at selskabet skal udarbejde og opbevare lister med oplysninger med de personer, der har fået aktie. Endeligt indeholder bekendtgørelsen en bestemmelse om at stemmekravene til aktier kan fraviges når der er tale om en fond efter ASL § 2, stk. 1og 2.

§§ 1-3

313 af 17. maj 1995 (L137 1994/95)

Lov om særlig indkomstskat blev ophævet. Bestemmelsen om medarbejderobligationer blev flyttet til LL § 7 N, og bundgrænsen blev samtidig ophævet.

§ 1 og § 2, nr. 2.

Cirkulære nr. 181 af 1. december 1995 - cirkulære om ophævelse af lov om særlig indkomstskat

Cirkulæret gennemgår de generelle betingelser for anvendelse af LL § 7 N (medarbejderobligationer).

Cirkulæret behandler især principperne for kursfastsættelse af medarbejderobligationer.

Pkt. 2.2

Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996

Cirkulæret behandler i detaljer alle de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ordning kan være skattefri efter LL § 7 A, og de skattemæssige konsekvenser af at en ordning er omfattet. Cirkulæret gennemgår også det konkrete indhold af båndlæggelseskravet.

 

447 af 10. juni 1997 (L236 1996/97)

Indføjelsen af 5. pkt. i LL § 7, stk. 1, nr. 1, hvorefter selskabets øvrige aktionærer ikke anses for at have afstået tegningsretter, der tildeles ansatte til favørkurs. Loven blev vedtaget som en konsekvens af Højesterets dom (TfS 1996.654), hvor skatteministeriets "definition" af tegningsretter blev anerkendt.

§ 2, nr. 1.

1032 af 23. december 1998 (L121 1998/99)

Bundgrænsen i LL § 7 A, stk. 1, nr. 2 (gratisaktier) blev hævet fra 6.000 kr. til 8.000 kr.

§ 1, nr. 1.

166 af 24. marts 1999 (L87 1998/99)

Ved loven gik man fra at have en godkendelsesordning for medarbejderaktier, til en objektiveret bestemmelse. I lovens bemærkninger bliver der redegjort for gældende praksis - som det er intentionen at videreføre.

Desuden blev medarbejderobligationerne flyttet over i LL § 7 A, som følger heraf blev den tidligere bestemmelse i LL § 7 N ophævet.

§ 13, nr. 5 og 6

Cirkulære nr. 199 af 16. december 1999 - om objektiveringer, justeringer af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told- og afgiftsområdet mm.

Cirkulæret gennemgår de betingelser, der skal være opfyldt for at en ordning kan være fritaget for beskatning.

Pkt. 2.8.3

283 af 12. maj 1999 (L37 1998/99)

Ved loven blev udlændinge, der var skattepligtige af tildelinger, fritaget for båndlæggelseskravet. Samtidig blev LL § 7 A, stk. 1, nr. 1 (favørkursaktier) udvidet til også at gælde for køberetter.

§ 6, nr. 1

Cirkulære nr. 74 af 30. maj 2000 om aktiekøberetter til medarbejdere mv.

Cirkulæret gennemgår formålet med ændringen af båndlæggelseskravet for udlændinge og beskriver den mulighed for omgåelse, der uden 2 års-kravet ville være for grænsegængere og udstationerede medarbejdere. Desuden behandler cirkulæret ændringen vedr. aktiekøberetter, og fastslår at der alene er tale om stadfæstelse af gammel praksis.

Pkt. 6

1286 af 20. december 2000 (L37 2000/01)

Loven justerer LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, idet der kommer en fradragshjemmel ind for selskabets udgifter til tegningsretter.

§ 1, nr.1

339 af 15. maj 2001 (L184 2000/01)

Der indføres en mulighed for Skatteministeren til at give dispensation fra indsendelsesfristen i LL § 7 A, stk. 7. Ændringen har virkning for ordninger gennemført efter 1. januar 2000.

§ 5, nr. 1.

Cirkulære nr. 17 af 1. marts 2002 om ændring af cirkulære om ligningsloven

Cirkulæret ophævede kravet om båndlæggelse af kontanter, idet der ikke er hjemmel hertil. Alle båndlagte kontanter blev ved offentliggørelsen af cirkulæret frigivet.

§ 2, nr. 1.

394 af 28. maj 2003 (L67 2002/03)

Med loven blev de særlige fradragshjemler i ligningslovens § 7 A ophævet, der skete en justering af en række af bestemmelsens formuleringer med det formål at ophæve den særlige praksis, hvorefter et selskab har opnået fradrag for tildeling af aktier m.v. til ansatte i datter- og datterdatterselskaber, og således kunne opnå dobbeltfradrag.

Ændringen skete i betænkningens § 1, nr. 1 og 2.

151 af 15. marts 2004 (L87 2003/04)

Ved loven blev der lavet en forhøjelse af grænsen for tildeling af gratisaktier og medarbejderobligationer. Herudover blev stemmeværdikravet for gratisaktier fjernet.

§ 3.

221 af 31. marts 2004 (L119 2003/04)

Loven ændrede hjemlen til fraflytterbeskatning fra ABL § 13 a til KSL § 73 E. Ændringen medførte ikke ændringer i forhold til medarbejderaktier og obligationer. Der blev lavet enkelte justeringer i forhold til ABL § 13 a, da der ikke længer kan kræves sikkerhedsstillelse for fraflytterskatten, når personer flytter til et andet EU land.

§ 8, nr. 1.

457 af 9. juni 2004 (L60 2003/04)

Loven ændrede fristen for indbetaling af afgiftsbeløb efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, om medarbejderobligationer fra at være fastsat af skatteministeren til, at være fastsat i loven til senest en måned efter tildelingen af obligationerne.

§ 4, nr. 2.

428 af 6. juni 2005 (L111-2 2004/05)

Lovforslaget indeholder konsekvensændringer, som følger af kommunalreformen mv.

§ 42, nr. 2 og 3.

1411 af 21. december 2005 (L56 2005/06)

Loven indebar, at et moderselskab skal eje mindst 10 pct. (for kalenderårene 2005-2008 gælder højere procentgrænser) af aktiekapitalen i et andet selskab som betingelse for, at moderselskabet kan tildele aktier, købe- eller tegningsretter til de ansatte i det andet selskab med den virkning, at aktier, købe- eller tegningsretter, som den ansatte modtager, kan omfattes af ligningslovens § 7 A.

Der blev også åbnet mulighed for, at der ved vurderingen af, om medarbejderaktier har samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, ses bort fra, at der for medarbejderaktierne kan gælde et krav om, at de ikke kan afstås frit, men at de kun kan afstås til det udstedende selskab til værdien.

Desuden blev der lempet for selskaber der deltager i en selskabsretlig omstrukturering, inden den ansatte udnytter retten til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser, således at den ansatte ikke anses for at have afstået købe- eller tegningsretten med heraf følgende beskatning.

Definitionen af et datterselskab blev ændret. Der anvendes fremover den samme definition, som i selskabsskatteloven anvendes som betingelse for, at et moderselskab kan modtage udbytte fra et datterselskab skattefrit.

§ 1, nr. 1 - 9.

1414 af 21. december 2005 (L79 2005/06)

Konsekvensændring som følge af, at ABL § 13 a, stk. 1, blev flyttet til ABL § 38.

§ 11, nr. 1.

514 af 7. juni 2006 (L207 2005/06)

Loven ændrer bestemmelsen således, at afgiften på 45 pct. for medarbejderobligationer tilfalder staten, i modsætning til tidligere hvor en tredjedel af afgiften tilfaldt den kommune, hvor den afgiftspligtige svarede kommuneskat.

§ 7, nr. 1.

906 af 12. september 2008 (L187-2 2007/08)

Konsekvensændring som følge af, at hjemlen til fraflytterbeskatning blev flyttet fra KSL § 73 E, stk. 3, til ABL § 39, stk. 3.

§ 5, nr. 1.

519 af 12. juni 2009 (L199 2008/09)

Loven ophæver bestemmelsen om medarbejderobligationer i LL § 7 A, stk. 1, nr. 3. Ophævelsen har virkning for udlodning af obligationer, der er sket efter den 31. december 2009.

Desuden blev en gammel praksis, om ophævelse af båndlæggelsen i tilfælde af den ansattes død eller hvis vedkommende bliver berettiget til førtidspension, lovfæstet.

§ 1, nr. 5-11.

1278 af 16. december 2009 (L22 2009/10)

Lovforslaget ændrer henvisningen til datterselskabsdefinitionen, da definitionen af datterselskabsaktier ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev fastsat i aktieavancebeskatningslovens § 4 A., i stedet for selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1 og 2.

§ 9, nr. 1.

►1382 af 28. december 2011 (L31 2011/2012)◄ ►LL § 7 A ophæves◄ ►§ 1, nr. 1◄