Indhold

Afsnittet handler om underleverandørydelser til momsfritaget undervisning og momspligtig kursusvirksomhed. 

Visning af billede: 73

Konkluderes det, at den selvstændigt erhvervsdrivende ikke er ansvarlig for undervisningen eller den selvstændigt erhvervsdrivende ikke er udbyderen af undervisningen og der hermed er tale om en momspligtig underleverandørydelse, skal det herefter vurderes, hvorvidt underleverandørydelsen kan betragtes som en ydelse i nær tilknytning til momsfritagelsen, som er momsfritaget. Se afsnit D.A.5.3.5.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Eksempler
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Regel

Undervisning er momsfritaget. Se ML § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

Kursusvirksomhed, der primært er rettet mod virksomheder og institutioner mv. og drives med gevinst for øje, er momspligtig. Se ML § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

ML § 13, stk. 1, nr. 3, 1. og 2. pkt., omfatter ikke underleverandørydelser til undervisning i 1. og 2. pkt.

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i)

Momsfritagelsen for undervisning i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i) omfatter ikke den omstændighed, at en undervisningsinstitution stiller en lærer til rådighed mod vederlag for en anden undervisningsinstitution, hvor denne lærer midlertidigt skal undervise under sidstnævnte institutions ansvar.

En uddannelsesinstitutions leverancer til en anden uddannelsesinstitution i form af at stille lærere til rådighed, er således en momspligtig underleverandørydelse, når lærerne underviser under den købende institutions ansvar.

Se sag C-434/05, Horizon College.

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j)

Momsfritagelsen for undervisning i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j), omfatter ikke en selvstændigt erhvervsdrivende lærer som underviser, når den selvstændigt erhvervsdrivende lærer ikke udbyder undervisningen.

Den selvstændigt erhvervsdrivende lærer kan fx varetage egentlig undervisning, eksamination og den samlede faglige og organisatoriske ledelse af nogle kurser.

Når en selvstændigt erhvervsdrivende lærer, der udøver virksomhed som underviser inden for rammerne af faglige efteruddannelseskurser, der bliver udbudt af tredjemand, er det tredjemand, som dermed har ansvaret for den uddannelsesinstitution, ved hvilken der er givet undervisning, og som leverer uddannelsesydelser til deltagerne i denne undervisning.

En virksomhed, der leverer ydelser i sin egenskab af underviser inden for rammerne af efteruddannelseskurser, der udbydes af tredjemand, er således ikke omfattet af momsfritagelsen for undervisning.

Se sag C-473/08, Eulitz.

Eksempler

  1. Underleverandørydelse til momsfritaget undervisning
  2. Underleverandørydelse til momspligtig kursusvirksomhed

Ad a) Underleverandørydelse til momsfritaget undervisning

En virksomhed er momspligtig ved salg af lærer/arbejdskraft til uddannelsesinstitutioner, (selvejende erhvervsskoler), hvor ydelsen anvendes til brug for levering af momsfritagne undervisningsydelser efter ML § 13, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af spørgsmål 2 i SKM2009.691.SR.

En virksomhed er momspligtig ved salg af lærer/arbejdskraft til kommercielle virksomheder, (selskaber m.fl.), hvor ydelsen anvendes til brug for levering af momsfritagne undervisningsydelser efter ML § 13, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af spørgsmål 4 i SKM2009.691.SR.

I tilfælde, hvor en virksomhed altså stiller en arbejdskraft til rådighed, men hvor alt ansvar overfor kursisterne hviler på erhvervsskolen, vil ydelsen være momspligtig.

Se SKM2009.691.SR.

Levering af undervisningsydelser i form af et samlet koncept, der udgør et kursusmodul, til erhvervsskolernes AMU-centre, er momspligtig.

Se SKM2010.851.LSR som ændrer SKM2009.691.SR, for så vidt angår spørgsmål 1 og 3.

Ad b) Underleverandørydelse til momspligtig kursusvirksomhed

Undervisningsydelser, der leveres som underleverancer til momspligtig kursusvirksomhed, er ikke omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., allerede af den grund at en underleverandørydelse retter sig mod underleverandørens hovedentreprenør og ikke retter sig mod erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner.

Forudsætningen for at statuere momspligt efter 2. pkt. er nemlig, at der er tale om egentlig kursusvirksomhed, der primært retter sig mod erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner som "den endelige kunde". Underleverandørydelser retter sig mod en underleverandørs hovedentreprenør og ikke mod erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner som "den endelige kunde" og er dermed ikke omfattet af bestemmelsen.

Se TfS1994, 775MNA.

Det fremgår videre af TfS1994, 775MNA, at underleverandørydelser som ikke kan anses som momspligtig kursusvirksomhed, der primært retter sig mod erhvervsvirksomheder og det offentlige efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., må anses som momsfri undervisningsvirksomhed. Den del af afgørelsen skal vurderes i forhold til efterfølgende praksis TfS1995, 426MNA, sag C-434/05, Horizon College, sag C-473/08, Eulitz og SKM2006.621.HR.

Det fremgår af SKM2006.621.HR, at et kursus kan være omfattet af 2. pkt., uanset om kurset måtte være omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. Heraf følger at et kursus der alligevel ikke er omfattet af 2. pkt., ikke automatisk er omfattet af 1. pkt.

Betingelser for momsfritagelse, skal vurderes i forhold til EU-domstolens praksis i sag C-434/05, Horizon College og sag C-473/08, Eulitz. Det fremgår af sag C-434/05, Horizon College og sag C-473/08, Eulitz, at når den selvstændigt erhvervsdrivende ikke er ansvarlig for undervisningen eller den selvstændigt erhvervsdrivende ikke er udbyderen af undervisningen, er der tale om en momspligtig underleverandørydelse.  

TfS1994, 775MNA er uddybet i TfS1995, 426MNA.

Kursusvirksomhed, der primært er rettet mod virksomheder og institutioner mv. og drives med gevinst for øje, er momspligtig. Se ML § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Et uddannelsescenter er således momspligtig efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., af de kurser, der leveres til fx Arbejdsformidlingen (nu Jobcentret). Uddannelsescentrets kurser retter sig primært mod erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner som Arbejdsformidlingen.

Uddannelsescentrets kurser retter sig ikke primært mod den enkelte arbejdsledige deltager. Det er ikke den enkelte arbejdsledige deltager i kurserne, som er den endelige køber af kurset. Arbejdsformidlingen er nemlig den virksomhed eller institution, der er "den endelige kunde", dvs. aftager af kurset.

Det er i overensstemmelse med TfS1994, 775MNA.

Som det fremgår af TfS1994, 775MNA, er forudsætningen for at statuere momspligt efter bestemmelsen i 2. pkt., at kurset primært retter sig mod erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, forstået som aftageren eller "den endelige kunde" for kurset.

Visning af billede: 75

En underleverandørydelse derimod retter sig mod en hovedentreprenør som ikke er "den endelige kunde". Underleverandøren opfylder altså ikke betingelsen om at rette sig mod erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner forstået som den endelige kunde.

Se TfS1995, 426MNA.

En virksomhed er momspligtig af underleverandørydelse til virksomheder, der leverer momspligtig kursusvirksomhed efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Se spørgsmål 5 i SKM2009.691.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-473/08, Eulitz

Ud over sin virksomhed som underviser og eksaminator varetog Thomas Eulitz den samlede faglige og organisatoriske ledelse af nogle af kurserne, således at han med de andre undervisere skulle aftale indholdet af og tidspunkterne for deres undervisning og for deltagerne var den centrale kontaktperson i spørgsmål vedrørende disse kurser.

Under alle omstændigheder skal der, uden at det er nødvendigt at gennemgå de tre omstændigheder, som er opregnet i det andet præjudicielle spørgsmål, henvises til, at det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at Thomas Eulitz har udøvet virksomhed som underviser inden for rammerne af faglige efteruddannelseskurser, som blev udbudt af tredjemand, EIPOS. Ifølge forelæggelsesafgørelsen var det dette organ - og ikke Thomas Eulitz - som havde ansvaret for den uddannelsesinstitution, ved hvilken Thomas Eulitz gav undervisning, og som leverede uddannelsesydelser til deltagerne i denne undervisning.

Som den tyske og den græske regering har anført, udelukker denne omstændighed i sig selv, at Thomas Eulitz - og dermed Eulitz GbR - kan anses for at have givet »privattimer« som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra j).

Det andet forelagte spørgsmål skal derfor besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra j), skal fortolkes således, at under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende kan en person som Thomas Eulitz, der er selskabsdeltager i det i hovedsagen sagsøgende selskab, og som leverer ydelser i sin egenskab af underviser inden for rammerne af efteruddannelseskurser, der udbydes af tredjemand, ikke anses for at have givet "privattimer" i denne bestemmelses forstand.

 

C-434/05, Horizon College

Det første spørgsmål, sammenholdt med det tredje spørgsmål, skal derfor besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra i), skal fortolkes således, at udtrykket »uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling« ikke omfatter den omstændighed, at en lærer mod vederlag stilles til rådighed for en undervisningsinstitution i denne bestemmelses forstand, hvor denne lærer midlertidigt skal undervise under sidstnævnte institutions ansvar, selv om den institution, der foretager tilrådighedsstillelsen, selv er et offentligretligt organ med undervisningsformål eller et andet organ, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2010.851.LSR

Landsskatteretten ændrer Skatterådets afgørelse SKM2009.691.SR, fsva. spørgsmål 1 og 3.

Landsskatteretten finder, at de omhandlede undervisningsydelser i form af et samlet koncept, der udgør et kursusmodul, er momspligtige underleverandørydelser.

Der henvises til sag C-434/05, Horizon College, hvoraf fremgår at momsfritagelse for undervisning ikke omfatter en lærer som stilles til rådighed og skal undervise under den købende institutions ansvar.

Virksomhed X's kursusmodul er en momspligtig underleverandørydelse og kan derfor ikke kan anses for at være omfattet af momsfritagelsen for undervisning i ML § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

 

TfS1995, 426MNA

Nævnet har truffet afgørelse om, at uddannelsescentret er afgiftspligtigt efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., af de kurser, der leveres til arbejdsformidlingen, da de pågældende kurser må anses som rettet mod denne og ikke mod de enkelte arbejdsledige deltagere i kurserne. Nævnet har herved lagt til grund, at udtrykket "retter sig mod" i lovbestemmelsen dækker kunden, dvs. den virksomhed eller institution, der er aftager af kurset.

Henvisningen til den faktiske deltagerkreds i lovbemærkningerne omhandler efter nævnets opfattelse alene den situation, hvor der kan være tvivl om kursets karakter, fordi det retter sig mod flere kundekategorier. (..) Endelig bemærkede nævnet med hensyn til den tidligere nævnsafgørelse af TfS 1994, 775, at udtrykket "den endelige kunde" i denne sag om underleverancer af undervisningsvirksomhed er anvendt for at understrege, at hovedentreprenøren - kursusvirksomheden - ikke var aftager af kursusvirksomhed.

 

TfS1994, 775MNA

Spørgsmålet opstår f.eks., når en kursusvirksomhed køber en del af et kursus hos en anden kursusvirksomhed eller hos en person, der er særlig kompetent inden for et bestemt emneområde. Leverandøren af en del af kurset optræder hermed som en slags underleverandør til den endelige kursusudbyder.

Spørgsmålet er derfor, om undervisningsydelser, der leveres som underleverancer til en kursusudbyder, kan betragtes som kursusvirksomhed i lovens forstand.

Nævnet traf afgørelse om, at undervisningsydelser, der leveres som underleverancer til brug for en kursusvirksomhed, ikke kan anses som afgiftspligtig kursusvirksomhed, der primært retter sig mod erhvervsvirksomheder og det offentlige, efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Nævnet lagde herved vægt på, at sådanne leverancer ikke kan anses for at udgøre kursusvirksomhed efter bestemmelsen, men må anses som momsfri undervisningsvirksomhed.

Forudsætningen for at statuere afgiftspligt efter bestemmelsen er, at der er tale om egentlig kursusvirksomhed, der primært retter sig mod en bestemt kundetype eller deltagerkreds. Hermed er der efter nævnets opfattelse tænkt på den endelige kunde for kurset. Kursusvirksomheden - hovedentreprenøren - er ikke kunde i lovbestemmelsens forstand.

Se dog sag C-434/05, Horizon College og sag C-473/08, Eulitz. Når den selvstændigt erhvervsdrivende ikke er ansvarlig for undervisningen eller den selvstændigt erhvervsdrivende ikke er udbyderen af undervisningen er der hermed tale om momspligtig arbejdsudleje.  

Se dog SKM2006.621.HR., hvorefter et kursus kan være momspligtig efter bestemmelsens 2. pkt., uanset om kurset måtte være omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. 

TfS1994, 775MNA er uddybet i TfS1995, 426MNA.

SKAT

SKM2009.691.SR

Skatterådet bekræfter, at virksomhed X er momspligtig af salg af arbejdskraft til brug ved undervisning til kommercielle virksomheder, der leverer momspligtig kursusvirksomhed efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. (Spørgsmål 5). 

Spørgsmålet vedrører det forhold, om X er momspligtig af salg af arbejdskraft til brug ved undervisning til kommercielle virksomheder, der leverer momspligtig kursusvirksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Leveringen af arbejdskraft til brug ved undervisning vil ikke kunne blive fritaget som en ydelse i nær tilknytning til undervisning, allerede fordi den undervisning, der udgør hovedydelsen, er momspligtig.

Idet der henvises til svaret under spørgsmål 2, indstiller SKAT, at der svares ja til spørgsmål 5.

 

SKM2009.691.SR

Skatterådet bekræfter, at virksomhed X er momspligtig af salg af arbejdskraft til brug ved undervisning til uddannelsesinstitutioner, (Spørgsmål 2). Virksomhed X er momspligtig af salg af arbejdskraft til kommercielle virksomheder, der leverer momsfritaget undervisning efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. (Spørgsmål 4). Virksomhed X er momspligtig af salg af arbejdskraft til brug ved undervisning til kommercielle virksomheder, der leverer momspligtig kursusvirksomhed efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. (Spørgsmål 5).

Skatterådet anfører, at i tilfælde, hvor der blot stilles en arbejdskraft til brug ved undervisning til rådighed, der underviser i henhold til sine kvalifikationer, men hvor alt ansvar overfor kursisterne hviler på hovedleverandøren, vil ydelsen være momspligtig.

Skatterådet finder imidlertid, at når den kommercielle virksomhed X, leverer en færdig undervisningspakke/modul, hvor X overfor hovedleverandøren (erhvervsskolen) har ansvaret for det faglige indhold, skal denne aktivitet anses som mere end blot det, at stille en arbejdskraft til brug ved undervisning til rådighed, og derfor skal betragtes som en undervisningsydelse i sig selv, der er fritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. (Spørgsmål 1 og 3). 

Landsskatteretten ændrer Skatterådets afgørelse SKM2009.691.SR, fsva. spm. 1 og 3.