Regel

Aktier, der hverken er egne aktier, næringsaktier, datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, er porteføljeaktier. Se afsnit C.B.2.3.2, C.B.2.3.3 og C.B.2.3.4.

Beskatning af gevinst og tab på porteføljeaktier

Selskabers gevinster på porteføljeaktier, dvs. aktier, der hverken er egne aktier, næringsaktier, datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid. Se ABL § 9, stk. 1.

Selskabers tab på porteføljeaktier kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid, hvis selskabet anvender lagerprincippet. Se ABL § 9, stk. 2. Tab er ikke kildeartsbegrænset, hvis selskabet anvender lagerprincippet, og kan altså fradrages i andre indkomster og ikke kun i gevinst på andre aktier.

Anvender selskabet realisationsprincippet, kan tab derimod kun fradrages i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier. Se ABL § 9, stk. 3.

Kan tabet ikke udnyttes i salgsåret, kan det fremføres til senere år. Tabet kan kun anvendes til modregning i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier. Tab kan kun fremføres, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier i et tidligere indkomstår. Se ABL § 9, stk. 4.

Ved skifte fra realisationsprincippet til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster på porteføljeaktier. Se ABL § 9, stk. 4.

Selskaber mv. kan ikke modregne tab på realisationsbeskattede aktier i aktieudbytter.

Juridiske personer kan ikke succedere i fortjenesten ved udlodning fra dødsboer. Se DBSL § 36 stk. 1. Denne regel har virkning, når dødsfaldet er sket den 1. januar 1999 eller senere, samt ved skifte af et uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte er indgivet den 1. januar 1999 eller senere. Se § 3, stk. 2, i lov nr. 431 af 26. juni 1998.

Selskaber skal i visse tilfælde opgøre gevinst eller tab efter en særlig opgørelsesmetode ved selskabers afståelse af aktier til opfyldelse af køberetter, der er omfattet af LL § 28. Se LL § 28, stk. 3, og afsnit C.A.5.17.7.

Udlodninger ved nedsættelse af aktiekapitalen, salg til det udstedende selskab og udlodning af likvidationsprovenu

Disse udlodninger skal i visse tilfælde beskattes som udbytte, medens der i andre tilfælde skal opgøres en gevinst eller et tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL §§ 16 A og 16 B.

Se den nærmere beskrivelse i afsnit C.B.2.10.

Hvordan opgøres gevinst og tab?

Selskaber skal som udgangspunkt anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst eller tab på porteføljeaktier. Se ABL § 23, stk. 5.

Selskaber kan dog vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Se ABL § 23 stk. 6.

Der gælder dog følgende betingelser:

Selskabet skal anvende realisationsprincippet på alle porteføljeaktier
Selskabet har ikke tidligere anvendt lagerprincippet på sådanne aktier
Selskabet er ikke et livsforsikringsselskab.
Der er ikke tale om tegningsretter til aktier, konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer.

Ved et reguleret marked forstås et multilateralt system, hvor der inden for systemet og i overensstemmelse med dettes ufravigelige regler sammenføres eller befordres sammenføring af en flerhed af tredjeparters interesser i køb og salg af værdipapirer på en sådan måde, at der indgås aftaler om handel med værdipapirer, der er optaget til handel efter dette markeds regler eller systemer. Se § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel, samt afsnit C.B.2.1.1.21. Aktier, der er noteret på en fondsbørs i et land indenfor EU/EØS, og aktier, der er noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges, anses altid for optaget til handel på et reguleret marked.

En multilateral handelsfacilitet er et multilateralt system, drevet af et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der - indenfor systemet og efter ufravigelige regler - sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgås en aftale efter bestemmelserne i afsnit II i MiFID-direktivet. Se kapitel 11 b i lov om værdipapirhandel samt artikel 4, stk. 1, nr. 15, i MiFID-direktivet (Markets in Financial Instruments Directive).

►Hvis et selskab har valgt at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og selskabet har aktier, der suspenderes fra handel på et reguleret marked, skal selskabet skifte princip fra lagerprincippet til realisationsprincippet vedrørende disse aktier. Skattepligtige, der skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet, skal anvende aktiernes værdi ved slutningen af indkomståret før principskiftet som anskaffelsessum ved senere opgørelse af gevinst eller tab på aktierne. Det gælder uanset årsagen til principskiftet. Se ABL § 24, stk. 3. Har selskabet kalenderårsregnskab, skal principskiftet (overgang fra lagerprincippet til realisationsprincippet) således ske pr. 31. december i året før aktierne blev suspenderet fra handel på et reguleret marked. Den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne er således i denne situation værdien pr. 31. december i året før aktierne blev suspenderet fra handel på et reguleret marked. Se styresignal af 24. maj 2011 (SKM2011.358.SKAT), pkt. 5.◄

Se fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3 (som ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011), om fondes gevinster og tab på porteføljeaktier.

Tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger summen af visse udbytter, som selskabet i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Se ABL § 5 A, stk. 1 og 2, samt afsnit C.B.2.1.7.4.

Reglerne i ABL § 5 A har virkning for afståelser, der foretages den 24. november 2010 eller senere. Se § 14, stk. 5, i lov nr. 254 af 30. marts 2011.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2005.490.HR	Et selskab havde sammen med to andre aktionærer solgt 75 pct. af aktiekapitalen i et IT-selskab til G1. Samtidig med indgåelsen af denne aktieoverdragelsesaftale aftalte selskabet og en mindretalsaktionær med G1, at G1 i perioden 1. august 2001 til 30. april 2002 havde en uigenkaldelig option på at erhverve det sagsøgende selskabs og mindretalsaktionærens aktier i IT-selskabet for 92,1 mio. kr. Efter udløbet af denne periode havde selskabet en uigenkaldelig option efter aftalen på at sælge aktierne til G1 i en periode på 1 år for et beløb, der var ca. 25 mio. kr. højere end det beløb, G1 i den forudgående periode skulle betale. Højesteret fandt, at således som aftalekomplekset var udformet, måtte det på aftaletidspunktet have fremstået som usandsynligt for parterne, at køberetten til aktierne ikke som forudsat ville blive udnyttet af G1. Selskabet havde da ejet aktierne i mindre end tre år og avancen herpå var derfor skattepligtig i medfør af den dagældende ABL § 2.
Landsretsdomme
SKM2004.295.VLR	Et selskab havde i en bindende forhåndsbesked fået bekræftet, at nogle aktier havde en handelsværdi på 1 mio. kr., og at aktierne kunne sælges til et interesseforbundet selskab til dette beløb. Efterfølgende solgtes aktierne for 1 mio. kr. berigtiget med et gældsbrev. Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at aktiernes kontantværdi ikke svarede til 1 mio. kr. i overensstemmelse med den bindende forhåndsbesked. Selskabet var derfor ikke berettiget til det påståede kursnedslag. Landsretten antog, at baggrunden for, at overdragelsessummen blev berigtiget ved udstedelse af gældsbrev uden hensyntagen til kursen herpå og i øvrigt på usædvanlige vilkår, var det nære interessefællesskab mellem sælger- og køberselskaberne og disse selskabers ledelse.
Landsskatteretskendelser
SKM2010.824.LSR	Landsskatteretten fandt, at et selskabs salg af 23,6 pct. af anpartskapitalen i et selskab til det udstedende selskab i strid med anpartsselskabslovens § 51 ikke kunne ske skattefrit (efter reglen om skattefrihed for datterselskabsudbytte), men skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
SKM2010.787.LSR	Landsskatteretten fandt, at der uanset sammenhængen mellem dispositionerne i de koncernforbundne selskaber ikke var grundlag for at bortse fra en kapitalforhøjelse ved opgørelsen af tab ved salg af aktier i et datterselskab.
SKM2010.440.LSR	Landsskatteretten fandt, at et aktietab, der var fradragsberettiget efter den dagældende ABL § 8, stk. 2, og som var realiseret i 2008, men før 28.10.2008, ikke kunne fremføres af moderselskabet til modregning i senere års gevinster, hvis en planlagt lodret fusion med moderselskabet blev gennemført med fusionsdatoen 1.1.2008 for det ene selskab og 28.10.2008 for det andet selskab, efter FUL § 5, stk. 3, og 8, stk. 8 (dagældende).
SKM2008.142.LSR	Landsskatteretten har fastslået, at udgifter til provision ved salg af aktier kunne fradrages i salgssummen for aktier. Udgifter til tantieme/bonus ved koncernintern overdragelse kunne derimod ikke fradrages.
SKM2004.124.LSR	Landsskatteretten godkendte et fradrag for tab ved salg til dets eneaktionær af aktier i et konkursramt selskab, idet det ansås for dokumenteret, at der var indgået en endelig bindende salgsaftale, ligesom overdragelsessummen på 1 kr. ikke kunne kritiseres.
SKAT
SKM2008.109.SR	Skatterådet har i et bindende svar fastslået, at tab på en finansiel kontrakt ikke kan modregnes i en skattepligtig gevinst på aktier, samt at et kildeartsbegrænset tab på aktier ikke kan modregnes i gevinst på en finansiel kontrakt.	►Lovreglerne om tab på finansielle kontrakter er senere ændret. Se KGL §§ 31 og 31 A.◄
SKM2007.466.SR	Skatterådet har i et bindende svar fastslået, at et kapitaltilskud til et udenlandsk datterselskab, der blev ydet uden udvidelse af aktiekapitalen i datterselskabet, ikke kunne tillægges anskaffelsessummen for aktierne. Se ABL § 26, stk. 1. Se desuden SKM2008.199.VLR og SKM2008.714.HR, der ligeledes omhandler kapitaltilførsel til udenlandske datterselskaber uden samtidig aktieudstedelse, men som dog ikke tager stilling til spørgsmålet om anskaffelsessummen for aktierne.