Indhold
Dette afsnit angiver afgiftssatsen på affald og beskriver, hvordan afgiften skal beregnes.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftssatser
- Vejning af affaldet
- Tidligere afgiftssatser
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Afgiftssatser
Registrerede virksomheder og anlæg skal beregne afgiften på grundlag af følgende satser og regler vedrørende
- deponering af affald
- farligt affald
- ►overgangsbestemmelser vedrørende farligt affald◄
- mellemdeponering
- overgangsbestemmelser vedrørende mellemdeponering.
Deponering af affald
Afgiften udgør 475 kr. pr. ton affald, der afleveres til deponering. Se AFFAL § 10.
Farligt affald
Afgiften udgør 475 kr. pr. ton farligt affald, der deponeres, herunder deponeres med henblik på senere forbrænding. Satsen finder anvendelse fra 1. januar 2015.
I perioden 2010-2014 er afgiften af farligt affald, der afleveres til deponering på specielle deponeringsanlæg til farligt affald eller deponeres på specielle deponeringsanlæg til farligt affald med henblik på senere forbrænding, følgende:
|
|
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
Farligt affald, der afleveres til deponering på specielle deponeringsanlæg til farligt affald |
kr. ton/ affald |
0 |
0 |
160 |
160 |
160 |
Farligt affald, der afleveres til deponering på specielle deponeringsanlæg til farligt affald med henblik på senere forbrænding |
kr. ton/ affald |
0 |
0 |
160 |
160 |
160 |
Overgangsbestemmelser vedrørende farligt affald
►Specielle deponeringsanlæg til farligt affald, som frafører affald den 1. januar 2012 eller senere, skal kunne godtgøre vægten af affaldet i deponiet den 1. januar 2012 og på forlangende fremvise dokumentation over for SKAT.
Når affald fraføres deponiet opgjort pr. 1. januar 2012, kan der ikke opnås fradrag eller tilbagebetaling af denne mængde efter AFFAL § 12 i lov om afgift af affald og råstoffer, da der vil være tale om farligt affald deponeret på et ikke-registreret anlæg, hvis deponeret inden 1. januar 2010 eller deponeret til 0 kr./ton, hvis deponeret i perioden 2010 - 2011.
Hvis denne mængde affald efterfølgende blandes med andet farligt affald og der fra denne mængde af blandet affald sker fraførsel af affald, kan der ikke opnås fradrag eller tilbagebetaling efter AFFAL § 12 i lov om afgift af affald og råstoffer, før der er sket fraførsel svarende til vægten af affaldet i deponiet den 1. januar 2012.
Dvs. fraførsel af affald efter 1. januar 2012 vil ske efter princippet "first-in first out".
Tilsvarende opgørelse skal foretages 1. januar 2015. Fraførsel efter 1. januar 2015 sker efter samme principper som ovenstående.
Eksempel
◄
|
|
Sats |
Mængde |
|
|
Kr./ton |
Ton |
1. |
Tilført inden 1. januar 2010 |
- |
10.000 |
2. |
Tilført 2010 og 2011 |
0 |
3.000 |
3. |
Fraført 2010 og 2011 |
0 |
1.000 |
4. |
Afgiftspligtige mængde til 0 kr./ton (3. - 2.) |
0 |
2.000 |
5. |
Beholdning 1. januar 2012 (1. + 4.) |
0 |
12.000 |
6. |
Tilført 2012 - 2014 |
160 |
4.000 |
7. |
Fraført 2012 - 2014 |
0 |
7.000 |
8. |
Afgiftspligtige mængde (6.) |
160 |
4.000 |
9. |
Beholdning 1. januar 2015 |
|
|
10. |
- til 0 kr./ton (5. - 7.) |
0 |
5.000 |
11. |
- til 160 kr./ton (6.) |
160 |
4.000 |
►I ovenstående eksempel skal virksomheden efter 2015 først fraføre 5.000 ton til 0 kr./ton, herefter 4.000 ton til 160 kr./ton. Herefter kan ske fraførsel til 475 kr./ton som for andet affald. Se lov nr. 527 af 12. juni 2009 § 10, stk. 12 og 13.◄
Mellemdeponering
Afgiften udgør 475 kr. pr. ton affald, der deponeres med henblik på senere forbrænding. Ved mellemdeponering forstås her midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald.
Overgangsbestemmelser vedrørende mellemdeponering
Før 1. januar 2010 er affald, der mellemdeponeres med henblik på senere afbrænding, kun blevet belastet med satsen for affaldsforbrænding i stedet for den højere deponisats. Efterfølgende blev der ikke betalt afgift, når affaldet blev overført fra deponi til afbrænding, hvis det kunne dokumenteres, at der allerede var betalt forbrændingsafgift.
Afgiften på forbrænding af affald er omlagt til en energiafgift. Der betales ikke længere afgift af en given mængde affald efter affaldsafgiftsloven. I stedet betales energiafgift i forbindelse med affaldsforbrændingen, idet der betales affaldsvarmeafgift og tillægsafgift efter bestemmelserne i KULAL (kulafgiftloven). Derfor er det ikke længere muligt at betale forbrændingssatsen i forbindelse med mellemdeponering af affaldet.
For affald der den 1. januar 2010 er henlagt i mellemdeponi med henblik på forbrænding, tilbagebetales den betalte affaldsforbrændingsafgift på 330 kr. pr. ton affald i deponiet. Tilbagebetalingen sker på det tidspunkt, hvor affaldet fraføres til forbrænding. I stedet betales affaldsvarmeafgift og tillægsafgift efter KULAL af affaldet. Reguleringen/tilbagebetalingen skal ske før øvrig regulering af affaldsafgift ved fraførsel af affald fra deponiet efter bestemmelserne i AFFAL § 12.
Virksomheden skal kunne godtgøre vægten af affaldet i deponiet på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Virksomheden skal også kunne godtgøre vægten af affaldet til forbrænding, som efterfølgende fraføres deponiet.
Hvis deponiet tilføres affald efter tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. januar 2010, skal tilbagebetaling af den betalte affaldsforbrændingsafgift på 330 kr. pr. ton affald i deponiet ske, før der kan ske fradrag eller tilbagebetaling vedrørende afgiften på 475 kr. pr. ton affald til deponering efter bestemmelserne i § 12 i AFFAL. Dvs. princippet "first-in first-out" skal anvendes. Ved fraførsel af affald mellemdeponeret inden 1. januar 2010 kan der ikke ske fradrag i andre afgiftspligtige mængder efter AFFAL § 12, stk. 1.
Hvis forbrændingsegnet affald er deponeret til deponeringssatsen, skal der ske modregning til deponeringssatsen ved fraførsel. Der skal ikke ske modregning til deponeringssatsen, hvis affaldet opfylder betingelserne for mellemdeponering af affald. I den situation skal der i stedet svares afgift som for mellemdeponeret affald.
Vejning af affaldet
Opgørelsen af den afgiftspligtige mængde skal ske hjælp af en godkendt vægt ved fysisk vejning. SKAT godkender vægte, der er typegodkendt af DANAK. Verifikation af vægten skal foretages af godkendte laboratorer m.m. Ved verifikation forstås her en undersøgelse af, om vægten er i orden.
Den afgiftspligtige vægt er affaldets bruttovægt. Den afgiftspligtige vægt er således som hovedregel uafhængig af affaldets tørstofindhold.
Vejningen sker ved tilførslen til den registreringspligtige virksomhed. Se AFFAL § 12.
Affaldets bruttovægt kan opgøres ved, at der fra den samlede vægt af affald og køretøj fratrækkes en fast tara for køretøjet. Vægten af taraen/køretøjet skal være fastsat ved vejning hos den registrerede virksomhed. Ved tara forstås normalt emballagen. I dette tilfælde er taraen køretøjet.
Hvis køretøjet transporterer affaldet i en container, der ikke er permanent monteret på køretøjet, opgøres taraen som køretøjets faste tara tillagt den tara, som er angivet på containeren. Hvis der ikke er angivet tara på containeren, og containerens vægt ikke på anden måde er registreret, skal køretøj og container vejes samlet ved udkørsel.
Vægtanlægget skal være bemandet, når der vejes.
Der kan dog vejes uden bemanding, når
- der ved vejning anvendes optisk læsbare kort, magnetkort eller lignende (ID-kort)
- den faste tara for køretøjet er kodet i ID-kortet, og
- viderekørsel til aflæsningsstedet kun kan ske efter vejning, eller vejningen kontrolleres på aflæsningsstedet.
Tidligere afgiftssatser
Siden 1. januar 2001 har afgiftssatserne været
- 375 kr. pr. ton affald, der afleveres til deponering
- 330 kr. pr. ton affald, der afleveres til forbrænding
Siden 1. januar 2003 har afgiftssatsen været
- 330 kr. pr. ton affald, der mellemdeponeres.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser |
TfS2000, 610 |
En deponeringsvirksomhed, der modtog flyveaske fra et kraftvarmeværk kunne ikke afregne affaldsafgift med 210 kr. pr. ton. Virksomheden skulle betale 335 kr. pr. ton, idet der ikke var hjemmel til at foretage en afgiftsmæssig fordeling i et tilfælde som det foreliggende. Flyveasken var heller ikke deponeret på et deponeringsanlæg omfattet af bestemmelsen om den lave afgiftssats. Se AFFAL §§ 10 og 11. Afgiftspligt. |
|