Hvad er nyt? | Nedenfor følger en oversigt over de juridiske nyheder i E.A Punktafgifter. Det vil
også fremgå, hvilke afsnit i vejledningen, der er ændret eller omskrevet:
E.A.1 Generelt om punktafgifter
- I afsnit E.A.1.4.3 er omtalt en byretsdom om
ølafgift ved en privatpersons indførsel af en større mængde øl, SKM2011.480.BR
E.A.2 Chokolade, fedt og is
E.A.2.1 Fedt
E.A.3 Drikkevarer
SKM2012.16.SKAT beskriver
EU-Domstolens dom i sag C-196/10, Paderborner Brauerrei. Som følge af EU-Domstolens
dom ændres praksis, således at gærede alkoholholdige produkter der som følge af rensning og filtrering, fremstår som en farveløs og klar væske, der lugter af
alkohol, skal tariferes under KN pos. 2208, uanset hvor produktet oprindeligt var tariferet i KN. Se E.A.3.2 og
E.A.3.3.
E.A.3.1 Spiritus
- Afsnittet er omskrevet og flyttet fra Punktafgiftsvejledningens afsnit B.1 Spiritus.
E.A.3.2. Vin mv.
- Afsnittet er omskrevet og flyttet fra Punktafgiftsvejledningens afsnit B.2 Vin mv.
- Lov nr. 1383 af 28. december 2011 om ændring af chokoladeafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl-
og vinafgiftsloven og forskellige andre love. Forhøjelse af afgiften på vin og reducering af afgiften på vinbaseret alkoholsodavand, se E.A.3.2.5.
E.A.3.3 Øl mv.
- Afsnittet er omskrevet og flyttet fra Punktafgiftsvejledningens afsnit B.3 Øl mv.
- Lov nr. 1383 af 28. december 2011 om ændring af chokoladeafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl-
og vinafgiftsloven og forskellige andre love. Forhøjelse af afgiften på øl og reducering af afgiften på maltbaseret alkoholsodavand, se E.A.3.3.5.
E.A.3.4 Mineralvand
- Afsnittet er omskrevet og flyttet fra Punktafgiftsvejledningens afsnit B.4 Mineralvand.
- Lov nr. 1383 af 28. december 2011 om ændring af chokoladeafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl-
og vinafgiftsloven og forskellige andre love. Forhøjelse af afgiften på mineralvand, se E.A.3.4.5.
E.A.5 Forbrugsafgifter
E.A.5.2 Afgift af glødelamper mv. og elektriske
sikringer
- Afsnittet er omskrevet og flyttet fra Punktafgiftsvejledningens afsnit I.1
Afgift af glødelamper mv. og elektriske sikringer.
- Lov nr. 1384 af 28. december 2011 om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om
forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af ledningsført vand, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om vandforsyning m.v. og miljømålsloven.
Forhøjelse af afgifterne på elektriske lamper, samt neonrør og tilsvarende lysrør samt sikringer til stærkstrømsanlæg med virkning fra 1. januar 2012. Samtidig
forenkles reglerne om afgift på glødelamper, der ikke er beregnet til brug i motordrevne køretøjer (autopærer), se E.A.5.2.5.
E.A.7 Miljø
E.A.7.5 Ledningsført vand
- Lov nr. 1384 af 28. december 2011 om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om
forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af ledningsført vand, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om vandforsyning m.v. og miljømålsloven.
Forhøjelse af vandafgiften og indførsel af et drikkevandsbidrag i vandafgiftsloven, som træder i stedet for drikkevandsafgiften i vandforsyningsloven, se E.A.7.5.5 og E.A.7.5.7.
E.A.7.13 Spildevand
E.A.7.16 Drikkevandsbeskyttelse, grundvandsafgift
- Lov nr. 1384 af 28. december 2011 om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om
forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af ledningsført vand, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om vandforsyning m.v. og miljømålsloven. De
gældende regler for afgift til drikkevandsbeskyttelse, som er fastsat i vandforsyningslovens kapitel 4 a, ophæves. Drikkevandsafgiften i vandforsyningsloven omlægges til et bidrag i
vandafgiftsloven, se E.A.7.5.5 og E.A.7.5.7.
- E.A.7.16 udgår
E.A.7.20 Kvælstofoxider, NOx-afgift
- SKM2011.472.SKAT præciserer, at afgiftsgodtgørelse kan ydes til både registrerede og ikke-registrerede virksomheder, der begrænser udledningen af NOx
til luften. Styresignalet er suppleret med nyhedsbrev af 5. juli 2011 med titlen NOx-afgift - afgiftsgodtgørelse - ikke-registrerede virksomheder. Adgangen til afgiftsgodtgørelse for
ikke-registrerede virksomheder er efterfølgende præciseret ved lov nr. 1385 af 28. december 2011
(Højere afgift på luftforurening fra NOx m.v.), se E.A.7.20.8.
- Lov nr. 1385 af 28. december 2011 om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas. Forhøjelse af afgiften på luftforurening fra NOx, se E.A.7.20.3, E.A.7.20.5, E.A.7.20.6 og E.A.7.20.8.
E.A.8 Motorkøretøjer mv.
E.A.8.1 Registreringsafgift af
motorkøretøjer
E.A.8.2 Vejbenyttelsesafgift
E.A.8.3 Brændstofforbrugsafgift
- Afsnittet er bl.a. ajourført med ændrede satser pr. 1. januar 2012, jf. Lov nr. 1384 af 28.
december 2011 om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af ledningsført vand, lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., lov om vandforsyning m.v. og miljømålsloven.
E.A.8.4 Vægtafgift
- Afsnittet er bl.a. ajourført med ændrede satser pr. 1. januar 2012, jf. Lov nr. 1384 af 28.
december 2011 om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af ledningsført vand, lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., lov om vandforsyning m.v. og miljømålsloven.
E.A.8.5 Registrering af
køretøjer
E.A.9 Spil
Den 1. januar 2012 er en ny spillelovgivning trådt i kraft. Ved lovgivningen liberaliseres udbud af væddemål (bortset fra væddemål på hunde- og
hestevæddeløb) og online kasinospil. Desuden samles og moderniseres lovgivningen, der tidligere har været reguleret i mange forskellige love. E.A.9 Spil, som er et nyt afsnit, indeholder en detaljeret beskrivelse af de regler, der følger af den nye
afgiftslovgivning på spilområdet og erstatter de hidtidige afsnit i Punktafgiftsvejledningen afsnit I.3 - I.6.
|