Indhold

I dette afsnit beskrives reguleringen af minimumsudlodningen, som skal foretages, når der enten kommer nye medlemmer i en udloddende investeringsforening eller når medlemmer udtræder af en udloddende investeringsforening.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvordan reguleres minimumsudlodningen ved indtræden og udtræden af medlemmer?
  • Eksempler på reguleringen af minimumsudlodningen ved indtræden og udtræden af medlemmer
  • For hvilken periode beregnes reguleringen af minimumsudlodningen?

Regel

En udloddende investeringsforening skal for at bevare sin status som udloddende foretage udlodningsregulering ved indtræden og udtræden af medlemmer.

Udlodningsreguleringen er en regulering, der sker i foreningens regnskab over den skattemæssige udlodningspligt. Udlodningsregulering foretages i forbindelse med, at der bliver flere medlemmer, fordi nogle indtræder, eller i forbindelse med at der bliver færre, fordi nogle udtræder. Ved indtræden sker der emission af beviser og ved udtræden sker der indløsning. Reglerne om udlodningsregulering fremgår af LL § 16 C, stk. 8-10. Fra den 1. januar 2011 fremgår det af LL § 16 C, stk. 7-9. 

Udlodningsreguleringen lægges også til grund for pensionsafkastbeskatningen mv.

Udlodningsreguleringen gælder ikke for tab i fåmandsforeninger. Ifølge LL § 16 C, stk. 8, 3.- 4. pkt., sker der ikke forøgelse af tab, hvis foreningen er omfattet af SEL § 1, stk. 8, og har mindre end 8 medlemmer på tidspunktet, hvor tabet opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem. Fra den 1. januar 2011 fremgår det af LL § 16 C, stk. 7, 3.-4. pkt. 

Bemærk

Det påvirker ikke den subjektive skattepligt som udloddende investeringsforening, at der i perioden fra den 1. januar og indtil den førstkommende generalforsamling sælges investeringsforeningsbeviser uden ret til udbytte på den førstkommende generalforsamling - såkaldte ex-kupon beviser. Se LL § 16 C, stk. 15. Fra den 1. januar 2011 fremgår det af LL § 16 C, stk. 14.

Hvordan reguleres minimumsudlodningen ved indtræden og udtræden af medlemmer?

Når der bliver flere medlemmer forøges det beløb, der ifølge regnskabet skal udloddes, tilsvarende. Det skyldes, at nye medlemmer, som en del af anskaffelsessummen på investeringsforeningsbeviset, indbetaler et beløb, der modsvarer foreningens hidtidige (endnu ikke udloddede) overskud. Det er afpasset så alle, både nye og gamle medlemmer, kan få udbetalt samme beløb ved den førstkommende udlodning. Og det uden at de nye medlemmer tager noget fra de gamle.

Bliver foreningen mindre, fordi nogle udtræder, medtager de udtrædende medlemmer deres del af foreningens overskud, indtil de udtræder, uanset at overskuddet endnu ikke er udloddet. Beløbet indgår i medlemmets afståelsessum for investeringsforeningsbeviset. Det beløb, som foreningen skal udbetale ved førstkommende ordinær udlodning til de tilbageværende medlemmer, nedsættes tilsvarende.

Fremførte tab fra tidligere år og overførsel af beløb, der ikke udbetales på grund af nedrunding og lignende, sidestilles med udgifter og indtægter i det løbende år. I det år, de fremføres til, henføres de til tiden inden emissionen/indløsningen.

 

Eksempler på regulering af minimumsudlodningen ved indtræden og udtræden af medlemmer

 

Eksempel 1 - der indtræder nye medlemmer

Udlodningsreguleringen kan illustreres med forholdene ved emission. Ved emission kan der være et udlodningspligtigt overskud i foreningen på 9 kr. pr. bevis på 100 kr., der er indtjent af de gamle medlemmer. Hvis kursen herefter fx er 209 kr., skal der indbetales et indskud på 209 kr. for nye medlemsbeviser med pålydende på 100 kr. Overkursen på 9 kr. lægges til foreningens indtjening i udlodningsregnskabet og indgår i førstkommende udlodning, således at alle medlemmer - både nye og gamle - modtager samme udbytter af deres beviser. Det enkelte medlem kan ikke på minimumsudlodningen se, om noget af det stammer fra en tidligere indbetalt overkurs.

Hvis der er tab på emissionstidspunktet, forholder man sig på samme måde, blot med modsat fortegn. Det betyder, at nye medlemmer betaler mindre for investeringsforeningsbeviset end de ellers skulle, svarende til tabet. Hvis overskuddet på 9 kr. i eksemplet havde været et tab på 9 kr., skal nye medlemmer betale 191 kr. for nye medlemsbeviser med pålydende 100 kr. Hvis tabet er fradragsberettiget, jf. nærmere nedenfor, forhøjes det i foreningens regnskab over udlodningspligten, således at der, når tabet engang er indvundet, sker udlodning samtidigt til gamle og nye medlemmer.

I ovennævnte eksempel på overskud ved emission betyder reglerne, at de 9 kr., der udbetales til de nye medlemmer som udbytte ved den førstkommende udlodning, beskattes på samme måde som hos de gamle medlemmer. Består de gamle medlemmers overskud af aktieindkomst, er de 9 kr. således også aktieindkomst. Er halvdelen af de gamle medlemmers indkomst kapitalindkomst og den anden halvdel aktieindkomst, skal halvdelen af de 9 kr. beskattes som kapitalindkomst og den anden halvdel som aktieindkomst.

Eksempel 2 - der udtræder medlemmer

Hvis der i samme eksempel med overskud, sker indløsning (et medlem udtræder af foreningen), udbetaler foreningen 209 kr. til det udtrædende medlem. De tilbageværende medlemmer kan ikke se, om der foregår indløsning eller ej. Det enkelte medlem oplever det, som om beviset sælges til tredjemand for 209 kr., så der opstår en gevinst. Overskuddet, som investeringsforeningen skal udlodde det efterfølgende år, nedsættes samtidig med 9 kr. for hvert bevis, der er indløst. Består de gamle medlemmers overskud indtil indløsningen af aktieindkomst, skal nedsættelsen med 9 kr. ske i aktieindkomsten. Er eksempelvis halvdelen af de gamle medlemmers indkomst indtil indløsningen kapitalindkomst og den anden halvdel aktieindkomst, skal halvdelen af nedsættelsen (dvs. 4,50 kr.) ske i kapitalindkomsten, og den resterende nedsættelse på 4,50 kr. sker i aktieindkomsten.

Eksempel 3 - reguleringen i foreningen

Hvis der har været tab i en udloddende forening, vil tabet, hvis der ikke har været modgående bevægelser i foreningens formue eller indtægter, nedbringe bevisets værdi. Foreningens tab på fx aktier er fremførselsberettiget i foreningens regnskab over sin udlodningspligt. Da også aktier ejet i 3 år eller mere fra og med indkomståret 2010 skal udloddes, kan tab på aktier ejet i 3 år eller mere på salgstidspunktet, der opstår i 2010 eller senere, også fremføres i foreningens regnskab over sin udlodningspligt. Tabet kan kun fradrages i andre aktiegevinster. Dette tab udvides ved emission svarende til antallet af nye beviser. Hvis der efter emissionen er ligeså mange nye som gamle beviser fordobles foreningens tab. Tabet er ikke et underskud, der fradrages i en skattepligtig indkomst. Der er alene tale om et tab, der regulerer, hvornår foreningen har pligt til at udlodde. Reguleringen sikrer, at foreningen kan udlodde af sin fremtidige indtjening samtidigt til nye og gamle medlemmer. Det her anførte gælder for gevinst og tab på aktier, som en investeringsforening realiserer i indkomstår 2010 eller senere. (Til og med indkomståret 2009, var det kun gevinster ved salg af aktier ejer i mindre end 3, der skulle indgå i minimumsudlodningen.)

Hvis der ved indløsning er tab i en forening, nedsættes tabet i foreningen svarende til reduktionen i antallet af beviser.

For hvilken periode beregnes reguleringen af minimumsudlodningen?

Ved emission og indløsning i en investeringsforening vil de indtægter og udgifter, der reguleres, være indtægter og udgifter, der indgår i den efterfølgende opgørelse af minimumsudlodningen.

Ved emission/indløsning i et kalenderår, hvor minimumsudlodningen er foretaget tidligere på året, er det indtægter og udgifter i det løbende kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres.

Ved emission/indløsning i et kalenderår før det tidspunkt, hvor der foretages minimumsudlodning, er det indtægter og udgifter i hele det forudgående kalenderår samt det løbende kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres.