Efter reglerne om aktindsigt er der ikke krav om, at den der anmoder om aktindsigt skal identificere sig.

Imidlertid har forvaltningsloven og offentlighedsloven hver sit anvendelsesområde for så vidt angår personkreds og sagstyper. Endvidere er forholdet til tavshedspligt og omfanget af retten til aktindsigt, herunder undtagelser, forskellig efter de to love.

Det vil således normalt være af betydning, hvem der anmoder om aktindsigt.

Bemærk

Myndigheden skal derfor i tvivlstilfælde sikre sig, at den der anmoder om aktindsigt kan identificere sig som part, hvis imødekommelse af anmodningen efter forvaltningslovens regler indebærer videregivelse af oplysninger, der kunne og skulle være undtaget efter offentlighedslovens regler.