Parter

H1 A/S (advokat Niels Schiersing)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Sune Risgaard).

Afsagt af landsdommerne

Bloch Andersen, M. Levy og Kim Rasmussen (kst.)

Byrettens dom af 28. januar 2008 (BS 63-214/2007) er anket af H1 A/S med påstand om følgende

Principalt

at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at appellantens skatteansættelse for indkomstårene 1996 og 1997 nedsættes til det selvangivne.

Subsidiært,

at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at appellantens skatteansættelse for indkomståret 1996 og 1997 hjemvises til fornyet behandling ved Ligningsmyndigheden med bemærkning om, at det af skattemyndighederne foretagne skøn over den særlige installations levetid tilsidesættes, og/eller at appellanten får delvist fradrag for de foretagne pensionsindbetalinger.

Mest subsidiært

stadfæstelse.

Indstævnte, Skatteministeriet, har vedrørende afskrivningerne i indkomståret 1996 principalt påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse. Vedrørende ikke godkendt fradrag for pensionsindbetaling til hovedaktionær i indkomstårene 1996 og 1997 har indstævnte påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet forklaringer af direktør A, syns- og skønsmand NK, revisor VS og tidligere direktør ML.

A har supplerende forklaret blandt andet, at henvendelsen fra G1 kom i midten af 1995 fra ML, der var divisionsdirektør i G1 limtræ. Efter overvejelser begyndte dialogen i eftersommeren 1995. Der kom repræsentanter fra G1, hvorefter due diligence proceduren gik i gang vedrørende salg, teknik og økonomi.

G1 interesserede sig via deres danske datterselskab indgående for teknikken og kvaliteten af maskinparken og dermed for produktionsmulighederne. Det var endvidere af stor betydning, hvorledes H1s produkter kunne implementeres med G1s tyske datterselskab. De eksperter, der kom på besøg, kunne af hensyn til det øvrige personale kun komme på virksomheden uden for almindelig arbejdstid, ligesom hans arbejde med de af G1 stillede spørgsmål var meget arbejdskrævende, idet det foregik sideløbende med det daglige arbejde i virksomheden. Selve forhandlingsfasen omkring salget efter due diligence var meget vanskelig. G1 havde ikke brug for de samlede produktionsbygninger, hvorfor det blev aftalt, at selskabet kunne leje de overflødige med henblik på fremlejning. Dette var baggrunden for den foretagne fordeling af salgssummen. Han brugte dagligt 1 time på administration af udlejningsvirksomheden. Pensionsudbetalingen blev aftalt med faderen som bestyrelsesformand. Kriterierne i ansættelseskontrakten fra 1997 blev anvendt også i forbindelse med udbetaling af pension og bonus.

Skønsmand NK har supplerende forklaret blandt andet, at han talte i 15 - 20 minutter med firmaet G2 vedrørende anskaffelsesprisen på anlægget. Den pågældende medarbejder fra G2 kendte godt anlægget. Den pågældende var ikke på forhånd orienteret om opkaldet, og havde heller ikke modtaget oplysninger i forbindelse hermed. Selskabets i regnskabet angivne anskaffelsessum på 863.000 kr. for anlægget alene ligger, hvis man trækker 150.000 kr. fra de 1.150.000 kr., inden for den usikkerhedsmargin, som han oplyste om i byretten. Skrapværdien var i 2007 tæt på 0, og vil i 2010 være 0. Da han vurderede anlægget i 2003, var det fuldt funktionsdygtigt.

VS, der er statsautoriseret revisor, har forklaret blandt andet, at han har været revisor for selskabet fra ca. 1994 til 2000. Den i regnskabet anførte anskaffelsessum er den reelle, og som den tidligere revisor må have set dokumentation for, idet der siden årsregnskabsloven fra 1981 har været pligt til at føre et anlægskartotek. Vidnet har ikke selv set dokumentation for anskaffelsessummen. Den salgssum på 448.836 kr., som vidnet har anført i 1996-regnskabet, er skønsmæssigt foretaget af køberne, som har en interesse i, at den var så høj som muligt. Vidnet deltog kun i salgsforhandlingerne på sidelinjen og har derfor ikke kendskab til forhandlingernes kompleksitet. Det store udbytte i 1995-regnskabet skyldtes uden tvivl salget af virksomheden. Pensionsudbetalingerne var ikke specielt høje i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

ML har forklaret blandt andet, at han i 1995-2000 var divisionsdirektør i G1 limtræsgruppen. G1 var interesseret i H1 A/S blandt andet grundet konkurrencesituationen i Danmark og i Tyskland. Der var en meget lang forhandlingsfase, formentlig 6-8 måneder. Der var involveret én mere fra det norske selskab, ligesom deres danske tekniske direktør blev inddraget. Endvidere blev markedssiden fra både Norge og Sverige involveret. Fra appellantens side var det stort set alene A, der varetog alle skridt i forbindelse med forhandlingerne. Det, der blev brugt mest tid på, var forhandlingerne om prisen.

Procedure

Parterne har gjort de samme anbringender gældende som for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

H1 A/S har yderligere vedrørende spørgsmålet om beskatning af genvundne afskrivninger anført, at det følger af forarbejderne til den dagældende afskrivningslovs § 23, at der for så vidt angår særlige installationer skal sondres mellem den fysiske værdiforringelse en installation lider, og den værdiforringelse en installation lider som følge af teknisk-økonomisk forældelse. Denne sondring er tiltrådt af syns- og skønsmanden under hans forklaring for byretten. Det må derfor anses som ubestridt, at denne sondring skal foretages ved vurderingen af den særlige installation. Det følger endvidere af forarbejderne, at afskrivningssatsen på 8 % er fastsat således, at den afspejler den tekniskøkonomiske værdiforringelse, som en særlig installation i praksis er underlagt. Syns- og skønsmanden har under sin forklaring i byretten anerkendt, at særlige installationer er underlagt en hurtigere tekniskøkonomisk værdiforringelse, idet han udtalte, at anlægget i dag er uden værdi, og at teknologien er løbet fra anlægget. Syns- og skønsmanden har derfor erkendt, at en afskrivning på 5 % er lavere end den teknisk-økonomiske forringelse.

Vedrørende spørgsmålet om fradrag for pensionsbetalinger er yderligere anført, at H1 A/S' økonomiske udvikling skal anskues på koncernniveau, da H1 A/S er en del af en sambeskattet koncern. Egenkapitalens størrelse i H2 ApS viser, at der er tale om en økonomisk stabil koncern, hvilket også underbygges af soliditetsgraden for perioden 1995-1997. Årsagen hertil er blandt andet, at H2 ApS har en strategi om, at der i H1 A/S alene skal være den for driften nødvendige kapital. I overensstemmelse med denne strategi modtog H2 ApS udbytte fra H1 A/S i 1994, 1995 og 1996 med henholdsvis 250.000 kr., 3.250.000 kr. og 500.000 kr. Det solide økonomiske fundament, der er oparbejdet i H2 ApS, er resultatet af As væsentlige arbejde for H1 A/S. De økonomiske resultater berettiger derfor, at H1 A/S har foretaget pensionsindbetalinger som sket, hvorved bemærkes, at H1 A/S' kapitalinteresser er blevet tilstrækkeligt tilgodeset.

Skatteministeriet har yderligere vedrørende spørgsmålet om fradrag for pensionsindbetalinger anført, at det bestrides, at det forhold, at H1 A/S er sambeskattet med H2 ApS mv., har betydning for spørgsmålet om, hvorvidt de til A i indkomstårene 1996 og 1997 udbetalte pensionsbidrag sammenholdt med hans øvrige vederlæggelse overstiger, hvad der er en rimelig aflønning for hans indsats. Hvert selskab i en koncern udgør i juridisk og skattemæssig henseende et selvstændigt retssubjekt. Dette gælder også, når der er tale om sambeskatning, og hvert selskab i sambeskatningen skal opgøre sin egen skattepligtige indkomst. H1 A/S' økonomiske udvikling skal derfor ikke anskues på koncernniveau. Under alle omstændigheder er også moderselskabets resultat før skat i indkomstårene 1996 og 1997 væsentligt dårligere end både de forudgående og efterfølgende år, og resultatet er endvidere negativt. Udgiften til As forhandlinger med G1 Systembyg A/S om salg af henholdsvis ejendommen og aktierne i H1 Industri A/S er i øvrigt ikke en fradragsberettiget driftsomkostning for H1 A/S, idet der er tale om en udgift, der vedrører formue- og anlægsaktiver, jf. herved SKM2009.271.HR. Denne arbejdsindsats kan derfor slet ikke indgå i vurderingen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Genvundne afskrivninger

I forbindelse med salget af ejendommen ..., til G1, blev der ikke foretaget en fordeling af salgssummen på henholdsvis ejendommen og på installationer. Skattemyndighedernes afgørelse er derfor baseret på en skønsmæssig fordeling, således at værdien af fyringsanlægget, ifølge skønsmandens vurdering, blev ansat til 805.000 kr. Ifølge skønsmandens forklaring måtte scanhuggeren/flishuggeren anses som en integreret del af fyringsanlægget. Som følge heraf finder landsretten det ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn var åbenbart urimeligt eller hviler på et urigtigt grundlag, hvorfor Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge.

Pensionsindbetalinger

H1 A/S var indtil salget pr. 1. april 1996 holdingselskab for produktionsselskabet, medens appellanten efter dette tidspunkt alene fungerede som boligadministration for de tilbageværende ejendomme.

Ifølge As forklaringer blev hovedparten af hans arbejde for H1 A/S i det seneste halve år op til afhændelsen af produktionsselskabet anvendt til forhandlingerne i forbindelse med salgsbestræbelserne. Som følge heraf findes det ikke godtgjort, at der har været en driftsmæssig begrundelse for indbetalingen af pensioner til hovedaktionæren, hvorfor det ikke er en fradragsberettiget driftsomkostning for appellanten. Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Under hensyn til sagens udfald, værdi og omfang skal H1 A/S i sagsomkostninger for begge instanser betale 125.000 kr. til Skatteministeriet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger for by- og landsretten skal appellanten, H1 A/S, inden 14 dage efter denne doms afsigelse betale 125.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.