Klagen skyldes, at skattemyndigheden har nægtet fradrag for udgifter til tantieme/bonus vedrørende salg af aktier samt koncernintern overdragelse af aktiviteten.

Landsskatterettens afgørelse

Ikke accepteret fradrag for udgifter til provision ved salg af aktier i B A/S	1.213.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse om, at der ikke er fradrag for beløbet, men efter fast praksis kan beløbet indgå i avanceopgørelsen ved salget af aktierne i B A/S
Ikke accepteret fradrag for udgifter til bonus ved koncernintern overdragelse af aktiviteten i C A/S	2.700.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse

Sagens generelle oplysninger

A Holding A/S (selskabet) var i det omhandlede indkomstår børsnoteret og ejede aktier i en række datterselskaber, der havde aktiviteter inden for industriproduktion.

Selskaberne benyttede kalenderårsregnskab.

En del af datterselskaberne og enkelte af datterdatterselskaberne indgik i sambeskatning med selskabet som øverste moderselskab. Blandt de sambeskattede datterselskaber var D A/S (datterselskab1), C A/S (datterselskab2) og E A/S (datterselskab3).

Der er bl.a. oplyst følgende vedrørende selskabet og dets aktivitet:

Selskabet er et industrielt holdingselskab, hvis vedtægtsmæssige formål er at drive industri, handelsvirksomhed og anden hermed i forbindelse stående virksomhed. Det har været strategien at opkøbe virksomheder og udvikle disse gennem en aktiv ledelsesmæssig indsats hidrørende fra de medarbejdere, der var ansat i selskabet. Hensigten var - med baggrund i godt købmandskab samt en industriel og ledelsesmæssig kompetence - at erhverve, udvikle og sælge etablerede virksomheder inden for specifikke forretningsområder. Selskabet ønskede at gå ind i virksomheder, hvor selskabet kunne udøve ledelsesretten. Ejerskabet af virksomhederne blev bevaret, så længe disse kunne udvikles til gavn for selskabets aktionærer og virksomhedens medarbejdere, typisk 3 - 10 år.

I perioden fra 1986, hvor det daværende F A/S, som senere blev til A Holding A/S, blev børsnoteret, og frem til januar 2000 opkøbte selskabet en række selskaber med henblik på udvikling af disse. Det var ikke hensigten at sælge disse.

I perioden fra januar 1992, hvor holdingselskabsstrukturen blev etableret, og frem til januar 2000 blev der alene gennemført et enkelt salg, hvorved aktierne i F A/S den 1. december 1998 blev solgt til den engelske børsnoterede G.

Med virkning fra januar 2000 blev det imidlertid på foranledning af en aktionær - H - besluttet at gennemføre en strategiændring, således at værdierne i form af en række datterselskaber skulle realiseres. Baggrunden herfor var, at børskursen på aktierne i selskabet over en årrække ikke havde afspejlet den reelle værdi heraf. Aktionærerne var derfor bedre tjent med en realisation af de eksisterende værdier end en gennemførelse af flere emissioner på fondsbørsen med henblik på at foretage yderligere opkøb. Baggrunden for strategiændringen blev udførligt beskrevet i en børsmeddelelse af 5. januar 2000.

De selskaber, som selskabet opkøbte og udviklede, var typisk stærkt nødlidende på opkøbstidspunktet. Selskabet så muligheder for at gennemføre "turn-around" i virksomheder, der havde potentiale, men som følge af uhensigtsmæssig ledelse og drift ikke ville kunne overleve under deres nuværende ejerskab.

Selskabets direktør spillede en særdeles aktiv rolle i forbindelse med udviklingen. Han skabte sig et overblik over den enkelte virksomheds opbygning og processer, og traf på den baggrund beslutning vedrørende retablering af organisationen, herunder om, hvem der skulle indsættes som ny direktør og øvrig ledelse. Han fortsatte også herefter sin aktive indsats i virksomheden, ligesom han indtrådte som bestyrelsesformand i denne. Der foregik dagligt en aktiv sparring mellem ham og den nye ledelse.

Den 25. april 2000 solgte selskabet sin aktieandel på 39,5 pct. i kontorforsyningsvirksomheden B A/S. Avancen på 20.032.538 kr. blev selvangivet som en skattefri avance som følge af mere end tre års ejertid.

Selskabet købte i 1999 aktierne i I A/S. Dette selskabs XX-division blev ved skattepligtig overdragelse af aktiviteten pr. 1. september 2000 udskilt i et særskilt datterselskab (datterselskab2) under selskabet. Datterselskab2 var før overdragelsen uden aktivitet.

Selskabet medregnede ved opgørelsen af indkomsten for 2000 indtægter vedrørende "management fee" for ydet assistance til datterselskaber på 6.390.000 kr., og administrationsomkostninger, inkl. udgifter til gager m.v., på 14.788.000 kr. Selskabets egen skattepligtige indkomst var ifølge det selvangivne -20.113.470 kr. Koncernen havde en nettoomsætning på ca. 3,4 mia. kr. og et regnskabsmæssigt resultat på ca. 180 mio. kr.

Sagens oplysninger

Selskabet har i 2000 udbetalt bonusbeløb m.v. på i alt 5.517.000 kr., specificeret således:

Tantieme vedrørende salg af B A/S på 5 pct. af avancen på 24.259.000 kr. fordelt med 1.042.500 kr. til J og 170.500 kr. til øvrige medarbejdere.

A conto bonus til J på 6 pct. (2.700.000 kr.) af den foreløbigt opgjorte avance ved salg af XX-divisionen.

Tantieme til J på 5 pct. (1.604.000 kr.) af koncernens resultat ekskl. avance ved salg af virksomheder med fradrag af 4 pct. af koncernens omsætning.

Til J er endvidere udbetalt 5.199.960 kr. vedrørende udnyttelse af 1/3 af tegningsretter til nominelt 2.600.000 kr. B-aktier i selskabet. Tegningsretterne blev tildelt ved aftale af 20. marts 1998 med ret til udnyttelse efter 3 år med 1/3 i år 3, 1/3 i år 4 og 1/3 i år 5. Udbetalingen skete på grundlag af supplerende aftale ved differenceafregning i forhold til børskursen på udbetalingstidspunktet, da den oprindelige plan om kapitaludvidelse måtte forlades på grund af den ændrede strategi om afvikling af selskabet.

J, der var direktør i selskabet og medlem af bestyrelsen, var omfattet af aktieselskabslovens § 28 a, hvorefter enhver, der besidder aktier i et aktieselskab, skal give meddelelse herom til selskabet, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen.

Af direktørkontraktens § 5 fremgik følgende om direktørens vederlag:

"Den årlige grundløn for ledelsen af koncernen, jf. bl.a. § 2, udgør fra 1. januar 1999 kr. 3.000.000, der udbetales med 1/12 månedsvis bagud. Grundlønnen er ikke pristalsreguleret. Hvert år tages spørgsmålet om regulering af grundlønnen op til drøftelse i forbindelse med afslutning af årsregnskabet, første gang med virkning fra den 1. januar 2000.

I tillæg til den i stk. 1 nævnte grundløn betaler selskabet fra 1. januar 1999 en tantieme, der beregnes med 5% af det beløb, hvormed selskabets årsregnskab før skat og ekstraordinære poster (før minoritetsandele) og før tantieme, men eksklusive eventuelle avancer/tab ved salg/børsintroduktion af virksomheder, overstiger det højeste af følgende beløb:

4% af koncernens netto årsomsætning

8% af koncernens egenkapital ved regnskabsårets begyndelse.

I forbindelse med salg/børsintroduktion af virksomheder aftales tantieme fra sag til sag.

Selskabet er indforstået med at administrere en pensionsordning efter direktørens egen ønske inden for det forannævnte vederlag."

Der er bl.a. oplyst følgende om direktørens ansættelsesforhold og om de med ham indgåede lønaftaler m.v.:

J blev ansat som direktør i det daværende F A/S, som senere blev til A Holding A/S, den 18. april 1988.

Selskabet tildelte i 1997 130.000 warrants til direktøren til udnyttelse i 2000, 2001 og 2002.

I maj 1999 underskrev parterne den direktørkontrakt, der var gældende for 2000.

Parterne underskrev den 15. januar 2001 endvidere en særskilt bonusaftale vedrørende koncernen, som selskabet havde erhvervet i 1999 ved køb af aktierne i I A/S. Det fremgår af aftalen, at direktøren ved et salg af koncernen modtager en bonus på 6% af værditilvæksten i perioden fra selskabets køb af aktiemajoriteten og frem til det senere salg. Beregningsmodel er indeholdt i aftalen, og det er aftalt, at der i forbindelse med frasalg af datterselskaber eller aktiviteter skal erlægges a conto - bonus til direktøren. Udbetalt a conto - bonus kan ikke kræves tilbage. Bonus udløses automatisk i forbindelse med direktørens opsigelse, pensionering eller død.

Den 1. maj 2002 indgik parterne en ny direktørkontrakt, som med virkning fra den 1. januar 2002 erstattede kontrakten fra 1999. Vederlaget til direktøren består ifølge denne af 2 elementer; en fast grundløn på 3.500.000 kr., der efterfølgende reguleres, og en tantieme på 18% af avancen ved salg af aktier i virksomheder kontrolleret af selskabet, opgjort som salgssummen fratrukket nettobindingen samt en forrentning heraf med 8%. Direktøren afstod i den forbindelse retten til at udnytte tidligere tildelte warrants fra selskabet. Bonusaftalen vedrørende koncernen blev samtidig ophævet. Der var i aftalen indeholdt en beregningsmodel, der indebar, at de løbende udbytter til selskabet blev indkalkuleret i fortjenesten ved det senere salg af aktierne i det udbytteudloddende selskab. Der er den 24. april 2002 udarbejdet allonge til denne aftale.

Udbetaling af tantieme i forbindelse med selskabets salg af aktierne i B A/S og A/S K blev aftalt til 5% af avancen med hjemmel i den ad hoc - tantieme-aftale, der indgik som en del af direktørens aflønning i direktørkontrakten fra 1999. De udbetalte 1.213.000 kr. vedrører både direktøren og øvrige medarbejdere i selskabet. Direktørens andel udgør 1.042.500 kr.

Der er fremlagt en gageoversigt for perioden 1999 - 2003, hvoraf det fremgår, at den samlede aflønning til direktøren har været nogenlunde stabil i 1999 - 2001, mens aflønningen i 2002 var væsentligt højere. Dette skyldes i henhold til sagens oplysninger, at der i 2002 er udløst bonus i forbindelse med salget af datterselskab1.

Der er også fremlagt en oversigt over datoer for køb og salg af de enkelte kontrollerede selskaber samt over købs- og salgssummer. Købesummen for aktieposterne B A/S og A/S K - der er erhvervet via køb af aktierne i L A/S, som senere er ophørt ved en fusion med selskabet - er i oversigten medtaget som den bogførte egenkapital på købsdatoen.

Der er tillige fremlagt en historisk oversigt, som er udtrukket fra selskabets hjemmeside.

Det er i tilknytning til oversigterne oplyst, at den væsentligste del af værditilvæksten er sket i form af en stigning i de enkelte virksomheders goodwill, og at det således ikke er muligt at dokumentere den årlige værditilvækst, da egen-oparbejdet goodwill ikke kan aktiveres i årsrapporten. Denne del af værditilvæksten kommer først til udtryk ved afståelse af aktierne som differencen mellem den regnskabsmæssige egenkapital på salgstidspunktet og den faktiske salgssum for virksomheden. Ved at sammenholde anskaffelsessummen på den ene side og afståelsessummen samt foretagne udbyttebetalinger/kapitalnedsættelser på den anden side, er det muligt at konstatere værdistigningen i hele selskabets ejertid. Men, det er ikke muligt at konstatere fordelingen i de enkelte indkomstår.

Det er i relation til datterselskab1 (D A/S) oplyst, at aktiemajoriteten er erhvervet den 17. juni 1997, mens den resterende del af aktierne er erhvervet frem til ultimo 1999. Aktierne blev solgt den 10. april 2002. Direktøren har været beskæftiget med at udvikle selskabet i hele ejertiden. Der er til dokumentation for de tiltag, der er foretaget i ejertiden, fremlagt uddrag af årsrapporterne for selskabet for 1997 ti 2002 og fondsbørsmeddelelser fra perioden 1997 til 2002, der belyser processen i forbindelse med opkøbet, udviklingen og salget af datterselskabet.

I relation til koncernen er det oplyst, at selskabet den 4. juni erhvervede hele den nominelle aktiekapital for 1 kr. Egenkapitalen blev samme dag nedskrevet til 0 kr., hvorefter der blev indskudt i alt 100 mio. kr. Selskabet indskød 65 mio. kr. De resterende 35 mio. kr. blev indskudt af en række finansielle investorer mod en ejerandel på 35% af aktiekapitalen i I A/S. Selskabet erhvervede den 3. september 1999 aktieposten på 35% fra de finansielle investorer, og besad herefter hele aktiekapitalen. Der blev iværksat omfattende omstruktureringer af koncernen, herunder udskillelse af forskellige divisioner i selvstændige datterselskaber.

XX-divisionen blev den 11. august 2000 udskilt som et selvstændigt datterselskab til datterselskab2, og aktierne blev efterfølgende solgt den 16. august 2000.

Det er oplyst, at selskabets direktør har medvirket til hele den omstrukturering i koncernen, der er sket i ejertiden. Der er til dokumentation for de tiltag, der er foretaget i ejertiden, bl.a. fremlagt diverse fondsmeddelelser og uddrag af årsrapporterne for selskabet for 2000 - 2003.

Det er vedrørende B A/S oplyst, at selskabet erhvervede aktierne den 24. marts 1998 via en skattefri ombytning af aktierne i det børsnoterede holdingselskab, L A/S, som bl.a. ejede aktierne i B A/S og A/S K. Gennem en efterfølgende lodret fusion den 26. august 1998 mellem selskabet og L A/S med selskabet som det fortsættende selskab opnåede selskabet det direkte ejerskab til en aktiepost i B A/S, som udgjorde 39,3% af den nominelle aktiekapital deri. Aktierne blev solgt den 25. april 2000. Direktøren for selskabet var i hele ejertiden medvirkende til værdiskabelsen i B A/S.

Der er til dokumentation for de tiltag, der er gjort i ejertiden, fremlagt uddrag af årsrapporten for 1998 vedrørende selskabet, og fondsbørsmeddelelse af 25. april 2000 vedrørende salget af aktierne i B A/S.

Vedrørende A/S K er det oplyst, at også disse aktier er erhvervet ved den skattefri ombytning af aktierne i L A/S den 24. marts 1998. Den herved erhvervede aktiepost udgjorde 50% af den nominelle aktiekapital. Som en konsekvens af den efterfølgende fusion mellem selskabet og L A/S opnåede selskabet den 26. august 1998 direkte ejerskab til aktierne. Aktierne blev solgt den 15. maj 2001. Direktøren har været medvirkende til hele værdiskabelsen i ejertiden.

Der er fremlagt fondsmeddelelse af 15. maj 2001 vedrørende aktiesalget.

Der er til dokumentation for, at selskabet i 2000 - 2003 løbende har modtaget managementhonorarer af den oplyste størrelse fremlagt kopi af de management-aftaler, som selskabet har indgået med datterselskab1, I A/S og datterselskab 2. Der er også fremlagt kopi af et budget for beregning af managementudgifter i 2000, og en oversigt over de samlede honorarer for 2000 - 2003. Det fremgår heraf, at selskabet har oppebåret managementhonorarer svarende til 50% af de budgetterede lønomkostninger i selskabet ekskl. bonus og tantieme samt 50% af forskellige kategorier af andre budgetterede omkostninger, for 2000 - 2003 i størrelsesordenen 20,75 mio. kr.

Det er endelig vedrørende salgene af de kontrollerede selskaber oplyst, at disse enten er blevet opkøbt af selskaber, som i forvejen havde et indgående kendskab til virksomheden eller uden, at virksomhederne selv har taget initiativ dertil. De selskaber, som efterfølgende er blevet solgt, har været igennem en intensiv udvikling og rationalisering og fremstod som toptrimmede virksomheder. De potentielle købere i markedet var efter børsmeddelelsen fra januar 2000 vedrørende strategiændringen blevet opmærksomme på, at alle de af selskabet kontrollerede selskaber i princippet var til salg. Man undlod derfor at alliere sig med en investeringsbank. Strategien var i stedet at lade potentielle købere selv tage initiativet.

Arbejdet i forbindelse med salgsprocesserne blev hovedsageligt varetaget af ledelsen i det kontrollerede selskab med bistand fra M. Direktør J's rolle var under salgsprocesserne alene at udstikke de overordnede retningslinier og at deltage i de afgørende forhandlinger med køber.

J har oplyst, at han efter sit bedste skøn har anvendt maksimalt 5% af sin samlede arbejdstid i forbindelse med selve salgsprocesserne, mens de resterende 95% af arbejdstiden er blevet anvendt i forbindelse med opkøb og udvikling af de kontrollerede virksomheder.

M har oplyst, at han skønsmæssigt har anvendt maksimalt 40% af sin tid i forbindelse med salgsprocesserne.

Skattemyndighedens afgørelse

Skattemyndigheden har nægtet fradrag for tantieme på 1.213.000 kr. ved salg af aktier i B A/S og for bonus på 2.700.000 kr. vedrørende den foreløbigt opgjorte avance ved det koncerninterne salg af XX-divisionen, i alt 3.913.000 kr.

Der er henvist til, at selskabet ikke havde nogen erhvervsmæssig aktivitet, idet selskabets salg af aktier ikke er omfattet af den dagældende aktieavanceskattelovs § 3 om næringsbeskatning, men derimod er omfattet af den dagældende aktieavanceskattelovs § 4, stk. 6, hvorefter avancen var skattefri efter mindst tre års ejertid. Den del af selskabets driftsomkostninger, der ikke blev refunderet af datterselskaber i form af administrationshonorar, er derfor alene skattemæssigt fradragsberettiget ud fra et formueadministrationssynspunkt.

Følgende udgifter accepteres som fradragsberettigede formueadministrationsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:

1. Den sædvanlige månedlige gage til selskabets administrerende direktør.

2. Den sædvanlige månedlige gage til selskabets finansdirektør, regnskabschef og direktionssekretær.

3. Den del af den sædvanlige månedlige gage til økonomidirektøren, der ikke kan belastes datterselskaberne i form af et administrationshonorar.

4. Bestyrelseshonorarer.

5. Sædvanlige løbende driftsudgifter i øvrigt, der ikke kan belastes datterselskaberne i form af et administrationshonorar. 

Bonusbeløbene på i alt 3.913.000 kr., der er beregnet af aktieavancer m.v., må anses for en omkostning ved opnåelse af avancen og skal dermed indgå i opgørelsen heraf. Da aktieavancen vedrørende B A/S er skattefri, kan omkostningen ved salget på 1.213.000 kr. ikke fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, men reducerer den skattefrie aktieavance, jf. ligningsvejledningen, afsnit S.G.2.4.

Der er ikke solgt nogen aktier vedrørende datterselskab2, men foretaget en koncernintern overdragelse af aktiviteten. Avancen herved indgår i regnskabet for I A/S. Omkostninger ved salget vedrører derfor ikke selskabet på en sådan måde, at de kan indgå ved en avanceopgørelse og kan derfor ikke fradrages ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

De 1.213.000 kr., der er betalt i tantieme ved salget af B A/S, og de 2.700.000 kr., der er betalt i bonus ved den koncerninterne overdragelse af aktiviteten i datterselskab 2, i alt 3.913.000 kr., ligger uden for, hvad der kan betegnes som fradragsberettigede formueadministrationsudgifter, idet fradragsretten alene omfatter udgifter, der vedrører skattepligtigt formueafkast, samt udgifter, der medgår til at opretholde selskabet som sådan, herunder dets funktion som børsnoteret holdingselskab.

Selskabets påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at skatteansættelsen skal nedsættes med i alt 3.913.000 kr., der er betalt i tantieme/bonus vedrørende salg af aktierne i B A/S og overdragelse af aktiviteten i XX-divisionen.

Det er til støtte herfor anført, at tantieme og bonus er erhvervsmæssigt betingede lønudgifter i selskabet, og at selskabet har ret til fradrag for de individuelt opgjorte tantiemer og bonusbeløb, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets direktion og øvrige personale yder en omfattende aktiv ledelsesmæssig indsats i de ejede virksomheder, herunder strategisk ledelse, analyse og videreudvikling af ejede virksomheder og disses inden- og udenlandske datterselskaber, deltagelse i bestyrelsesarbejder og ledelsesmøder, rådgivning til ejede virksomheder, kontakt til koncernens pengeinstitutter, forsikringsselskaber, revisorer, advokater og konsulenter.

Selskabets indsats honoreres med "management fee", som fordeles på de enkelte ejede virksomheder efter deres omsætning, aktiver og særlige forhold, og er et udtryk for den ressourceindsats, som selskabet bruger på de enkelte selskabers vegne.

Vederlæggelsen af selskabets direktion og øvrige personale består dels i en fast månedlig gage, dels i et variabelt aktivitets- og præstationsafhængigt beløb, hvortil henhører tantieme og bonus.

Der er anvendt forskellige beregningsnøgler for generelt og individuelt opgjort tantieme og bonus. Generelt anvendes koncernens resultat som beregningsnøgle. For de individuelt opgjorte tantiemer og bonusbeløb vedrørende salg af B A/S og den koncerninterne overdragelse af aktivitet fra I A/S til datterselskab2 er avancen imidlertid anvendt som beregningsnøgle. De individuelt opgjorte tantieme- og bonusbeløb kan betragtes som "success fee" til direktion og medarbejdere, og er at betragte som en del af deres samlede vederlæggelse for deres arbejdsindsats i selskabet. Det er forkert at betragte bonus og tantieme til ledelsen i selskabet som omkostninger ved salg af aktierne i B A/S eller salg af aktivitet fra I A/S. At det er realiserede avancer, som har dannet grundlag for beregningen af bonus og tantieme, ændrer ikke på, at der er tale om vederlag for arbejde, der er udført for selskabet.

Bonus og tantieme beregnes med udgangspunkt i opnåede resultater, idet resultaterne i denne type virksomhed netop er direkte afhængig af den udvikling, der kan gennemføres i de enkelte selskaber for at modne dem til et senere salg.

Det følger af Højesterets dom af 23. juni 2004 SKM2004.297.HR (TfS 2004, 542) vedrørende Johnson Holding ApS, at et rent holdingselskab skal anses for erhvervsdrivende også ved anvendelsen af de skatteretlige regler. Selskabet kan således ikke nægtes fradrag for lønudgifter, når lønnen er vederlag for reelt udført arbejde. Et moder-/holdingselskab er pr. definition erhvervsdrivende. Lønudgifter i dette selskab er derfor fradragsberettigede med hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, uanset at en del af lønnen har form af en bonus. Enhver komponent af vederlæggelsen til direktionen og øvrige medarbejdere er således erhvervsmæssigt betingede udgifter.

Flere offentliggjorte afgørelser viser, at bonus og tantieme er fradragsberettigede udgifter. Dette fremgår også af Ligningsvejledningens afsnit A.B.3.1.7 som dog især vedrører periodiseringen af fradragsretten.

Der henvises til aktieselskabslovens § 64, hvor det fastslås, at direktionens aflønning ikke må overstige "hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling."

Den aftalte tantieme/bonus til direktøren i selskabet, som er formaliseret i direktørkontraktens § 5, opfylder disse selskabsretlige krav. Der er hverken betalt mere end sædvanligt eller mere end forsvarligt. Erik Werlauff anfører i "Werlauffs kommenterede aktieselskabslov" 2002 side 355, at "i et moderselskab, eksempelvis et holdingselskab, kunne der før den 1. april 1991 ikke ske tantiemeberegning på grundlag af driftsresultaterne i datterselskaberne, men kun af de indtægter, som moderselskabet selv havde på sit eget regnskab (modsat koncernregnskabet), men også denne begrænsning er nu bortfaldet". Den aftalte tantieme er helt i overensstemmelse med de selskabsretlige regler, og bør som sådan også anerkendes skatteretligt.

Situationen i denne sag adskiller sig fra situationen i TfS 1994, 190. J's og de øvrige medarbejderes arbejde er udført for selskabet, og dette er sket som et naturligt led i selskabets aktivitet som industrielt udviklingsselskab, og som en konkret udmøntning af selskabets strategi om at udvikle de ejede virksomheder. Det var som følge af J's og de øvrige medarbejderes arbejdsindsats og værdiskabelse i de ejede virksomheder, at selskabet oppebar indtægter i form af management fee. Udover at selskabet modtog management fees, sikrede den ydede arbejdsindsats og værdiskabelse endvidere, at selskabet løbende oppebar indtægter i form af udbytte fra de ejede virksomheder, ligesom det var gennem værdiskabelsen, at virksomhederne blev modnet til eventuelle senere salg. De omhandlede udgifter til tantieme og bonus blev således afholdt af selskabet som en naturlig del af selskabets drift som industrielt udviklingsselskab og med henblik på den løbende indkomsterhvervelse i selskabet.

SKM2005.482.LSR, der er stadfæstet af Vestre Landsret ved SKM2007.534.VLR, adskiller sig også afgørende fra nærværende sag. Der er i nærværende sag tale om et industrielt udviklingsselskab, der har til formål og som aktivitet at erhverve, udvikle, rationalisere og eventuelt senere sælge erhvervsvirksomheder. Udgifterne til tantieme/bonus til J og de øvrige medarbejdere er en del af vederlaget for deres arbejde med at udvikle og rationalisere de ejede selskaber. Udgifterne ligger dermed inden for de naturlige rammer af aktiviteten i selskabet, ligesom udgifterne har en umiddelbar og direkte forbindelse til selskabet erhvervelse af indkomst. De omhandlede udgifter er endvidere afholdt af selskabet, som har oppebåret betaling for de leverede ydelser. J skal heller ikke anvende de modtagne bonusbeløb til køb af aktier i de solgte selskaber eller i de selskaber, der erhverver disse med henblik på en fortsat tilknytning. Han har heller ikke på noget tidspunkt været ansat i disse selskaber. Det er endvidere i nærværende sag selskabet, der indvinder indtægterne ved J's og de øvrige medarbejderes arbejdsindsats og værdiskabelse i de ejede virksomheder.

Det er i forhold til nærværende sag interessant, at Landsretten i SKM2007.534.VLR udtalte, at:

Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder har H1 ikke godtgjort, at den udbetalte bonus har haft en sådan tilknytning til selskabets drift, herunder til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, at den kan karakteriseres som en driftsomkostning, som kan fradrages i selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det bemærkes herved, at det omfattende ekstraordinære arbejde, som direktørerne udførte ved at fremskaffe dokumentationsmateriale til brug for salget af H1 og kommanditselskaberne og ved i øvrigt at opfylde købers ønske om oplysning om alle virksomhedens forhold, efter sit formål ikke tjente til at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens indkomst. Dette arbejde må antages at have været af afgørende betydning for værdiansættelsen, og dermed for et vellykket salg af virksomheden (...)

Vestre Landsrets dom indebærer, at der er fradrag for bonusudbetalinger under den forudsætning, at skatteyder kan godtgøre, at den udbetalte bonus vedrører virksomhedens løbende indkomsterhvervelse.

Bonusordningen for J og de øvrige medarbejdere er ikke etableret i forbindelse med konkrete og forestående salg af de ejede selskaber. Hverken direktørkontrakten af 26. maj 1999 mellem J og selskabet, direktørkontrakten af 1. maj 2002 eller bonusaftalen af 15. januar 2001 vedrørende koncernen. Sidstnævnte blev indgået som en uddybning af bonusbestemmelserne i direktørkontrakten af 26. maj 1999, idet det på grund af de involverede værdier og den betydelige værdiskabelse fandtes nødvendigt at fastsætte et mere præcist beregningsgrundlag for størrelsen af bonussen end beregningsgrundlaget i direktørkontrakten. Bonusaftalen vedrørende koncernen bortfaldt i øvrigt ved direktørkontrakten af 1. maj 2002.

Det er ikke alene ved et salg af de ejede selskaber, at J har krav på bonus. Han har efter direktørkontrakterne af 26. maj 1999 og 1. maj 2002 og bonusaftalen af 15. januar 2001 også krav på bonus i tilfælde af fratræden, opsigelse og pension, ligesom hans ægtefælle eller dødsbo har krav på bonus efter de relevante bestemmelser, hvis han afgår ved døden under ansættelsen. Bonusaftalerne bortfalder således ikke, hvis virksomhederne ikke sælges.

Størrelsen af bonus til J og de øvrige medarbejdere fastsættes ikke som procentdel af salgssummen ved et salg. Efter direktørkontrakten af 26. maj 1999 er det generelt koncernens resultat, der anvendes som beregningsnøgle, mens det ved de individuelt opgjorte tantiemer er avancen ved de pågældende salg, der har været anvendt som beregningsnøgle. Heller ikke efter bonusaftalen af 15. januar 2001 beregnes bonussen som en procentdel af salgssummen. I stedet beregnes bonussen som en procentdel af den værditilvækst, som J og de pågældende medarbejdere har skabt i den periode, selskabet har ejet det pågældende selskab. Bonus beregnes heller ikke i henhold til direktørkontrakten af 1. maj 2002 som en procentdel af salgssummen, men med udgangspunkt i selskabets pengebinding i de ejede virksomheder i ejerperioden. Efter den kontrakt beregnes bonus alene af den del af værditilvæksten, der overstiger en forrentning på 8 pct. p.a. af selskabets pengebinding i den pågældende virksomhed, svarende til hvad selskabet forventer som minimumsforrentning inkl. risikopræmie på sine investeringer/pengebindinger.

Ved selskabets salg af selskaber og virksomheder er salgssummerne ikke blevet reduceret med udgiften til bonus til J og de øvrige medarbejdere.

J har siden sin ansættelse som administrerende direktør og gennem udviklingen af koncernen ved tilkøb af virksomheder anvendt sin særlige og betydelige ekspertise og kompetence inden for strategisk ledelse og analyse til at videreudvikle de erhvervede virksomheder. Det er således i betydelig omfang gennem J's personlige arbejdsindsats, at der er skabt en værditilvækst i de virksomheder, selskabet ejer.

Cirkulære nr. 72. af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 8.11, indeholder en meget bred definition af udgifter til formueadministration i ligningslovens § 17 C. Når der for almindelige porteføljeaktier i selskaber er fradrag for "rådgivning og administration i øvrigt vedrørende værdipapirer", må det så meget desto mere gælde for ventureselskaber.

Udgifterne til tantieme og bonus til J og de øvrige medarbejdere er således erhvervsmæssigt betingede lønudgifter i selskabet. Selskabet har derfor ret til fradrag herfor i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er ikke hjemmel til at gøre fradragsretten for lønudgifter betinget af, at de korresponderende indtægter er skattepligtige. § 8, stk. 2, i fondsbeskatningsloven ville i modsat fald være overflødig. Udgifterne er endvidere afholdt med henblik på at sikre en løbende indkomsterhvervelse i selskabet, og er således ikke er udtryk for formuepleje. Men, hvis der var tale om formuepleje, forhindrer dette ikke fradragsret, jf. SKM2006.409.LSR (TfS 2006.744 LSR). Retten indrømmede i nævnte sag fradrag for udgifter til formueforvaltning, og det fik ikke betydning, at en del af indkomsterne var skattefri.

Påstanden understøttes af SKM2007.534.VLR. Den nødvendige konsekvens af SKM2004.297.H er endvidere, at udgangspunktet er anerkendelse af fradragsret for samtlige afholdte lønudgifter. Næringsbegrebet er uden selvstændig betydning, jf. TfS 2004, 671 og UfR 2004, B. 298.

Fradrag skal således også i nærværende sag godkendes, da udgifterne er afholdt med henblik på at sikre selskabets løbende indkomsterhvervelse. De i 2000 - og i øvrigt frem til 2003 - udbetalte bonus'er og tantiemer udgjorde en integreret del af lønnen til selskabets direktør og øvrige medarbejdere. Sådanne udgifter er typegodkendte driftsomkostninger, der efter deres art er fradragsberettigede. Det gør ingen forskel, om lønudgiften helt eller delvis er resultatafhængig.

Selskabet har som betaling for det arbejde, der er udført af selskabets medarbejdere, løbende modtaget management-honorarer fra de enkelte kontrollerede virksomheder, og disse honorarer har udgjort den skattepligtige indkomst for selskabet i 2000 - 2003 og tidligere. Selskabet har herudover løbende haft indkomst i form af skattefri udbytter fra de kontrollerede virksomheder samt skattefri fortjeneste i forbindelse med salg af aktier.

Når salgssummen indgår ved beregningen af bonus eller tantieme skyldes det alene, at det er en enkel metode til at fastlægge den værditilvækst, der er skabt gennem årene med ejerskab, og som er det grundlæggende parameter til fastlæggelsen af størrelsen af bonus eller tantieme. J vederlægges med en procentdel af den værditilvækst, han har været med til at skabe.

Direktørkontrakten er med virkning fra den 1. januar 2002 ændret således, at bonus og tantieme fra og med 2002 alene skulle beregnes på grundlag af værditilvæksten. Den for 2000 og 2001 gældende kontrakt indeholdt en kombination af omsætningsbestemt bonus og tantieme samt bonus og tantieme beregnet på baggrund af værditilvæksten i de kontrollerede virksomheder. Det forekommer uhensigtsmæssigt og vilkårligt, hvis dette skal føre til, at selskabet for senere år får fradrag for en mindre del af de afholdte lønomkostninger til direktøren.

Der er subsidiært nedlagt påstand om fradrag for 95 % af lønudgifterne i form af bonus og tantieme til J og 60% af lønudgifterne i form af bonus og tantieme til M.

Der er til støtte for de nedlagte påstande i øvrigt henvist til, at Kjeld Hemmingsen - der så vidt ses er den eneste teoretiker, som har taget direkte stilling til venture-selskabers fradragsret - konkluderer, at der bør være fradragsret for internt afholdte lønudgifter, og til at denne konklusion endda er fremsat, før Højesterets dom i SKM2004.297.HR, og dermed på et tidspunkt, hvor der stadig forelå reel usikkerhed om, hvorvidt ventureselskaber kunne anses for at være erhvervsdrivende.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Selskabet drev i det omhandlede indkomstår erhvervsmæssig virksomhed, jf. SKM2004.297.HR. Selskabet er imidlertid ikke næringsdrivende med køb og salg af aktier, jf. SKM2002.284.LSR.

Selskabets betaling af tantieme og bonus til selskabets medarbejdere er alene fradragsberettiget i det omfang, udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller der er anden særlig hjemmel til fradrag. Der er ikke særskilt hjemmel til fradrag for de omhandlede udgifter i ligningslovens § 17 C. Spørgsmålet skal derfor afgøres efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

De omhandlede udgifter til bonus/tantieme må anses for at vedrøre selskabets formue. Der er således ikke hjemmel til fradrag for disse udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. statsskattelovens § 5.

Efter fast praksis kan udgifter, der er afholdt som et naturligt led i selskabets salg af aktier, imidlertid indgå i avanceopgørelsen. Udgifterne på 1.213.000 kr. vedrørende salget af aktierne i B A/S kan derfor fratrækkes aktiernes salgssum.

Selskabet kan derimod ikke fratrække udgifterne på 2.700.000 kr. vedrørende den koncerninterne overdragelse af XX-aktiviteten i avancen ved salget af aktiviteten, idet denne avance er oppebåret af et andet selskab.

Den påklagede afgørelse ændres på disse punkter i overensstemmelse hermed. Afgørelsen er tiltrådt af SKAT.