Subsidiært udlæg hos ægtefællen
Udlæg i medfør af INDOG § 12, er nærmere beskrevet i afsnit
G 1.3.2.
Udlæg kan foretages i ægtefællens aktiver, hvis alle betingelserne i INDOG § 12, er opfyldt. Det er uden betydning, om aktiverne er omfattet af ægtefællens særeje.
Før der kan foretages subsidiært udlæg hos en ægtefælle, skal der være foretaget forgæves udlæg hos den skattepligtige selv. Samlivet skal bestå mellem ægtefællerne på det tidspunkt, hvor det subsidiære udlæg foretages. Den subsidiære hæftelse indtræder for skattekrav, der er pålignet fra det år, hvori ægteskabet er indgået.