| Efter VSL § 1, stk. 2, kan aktier m.v. omfattet af ABL (bortset fra andele
i foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4), indeksobligationer,
uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen,
medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver f.eks.
som vekselerer. Afkastet af sådanne aktiver kan heller ikke indgå i virksomhedsordningen.
Aktier m.v. omfattet af ABL er udover aktier blandt andet anparter i anpartsselskaber
og investeringsbeviser i certifikatudstedende investeringsforeninger. For så
vidt angår uforrentede obligationer, har bestemmelsen virkning for sådanne
papirer, der anskaffes den 17. maj 1992 eller senere, jf. § 4, stk. 2, i lov
nr. 344 af 14. maj 1992.
Hvis en skattepligtig investerer midler fra virksomheden i aktier eller
andre værdipapirer, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, anses et
beløb svarende til værdipapirernes værdi for overført til den
skattepligtige efter den almindelige hæverækkefølge i VSL §
5. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager værdipapirerne
som vederlag. Der gælder dog specielle regler for tilfælde, hvor den skattepligtige
modtager aktier som vederlag i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse efter
VSL § 16 a, jf. E.G.2.15.2.2.
Konvertible obligationerKonvertible obligationer kan indgå i virksomhedsordningen,
sålænge de ikke er konverteret til aktier. Hvis de konverteres til aktier,
kan aktierne ikke indgå i virksomheden, og et beløb svarende til aktiernes
værdi anses for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen.
AndelsbeviserEfter Skatteministeriets opfattelse har den skattepligtige valgfrihed
med hensyn til at lade andele i andelsbeskattede og aktieselskabsbeskattede andelsselskaber
indgå i virksomhedsordningen, således at den skattepligtige kan vælge
f.eks. at lade en eller flere af andelene indgå i virksomhedsordningen, mens
andre andele holdes udenfor. Valgfriheden indebærer også, at den skattepligtige
kan vælge at placere andele erhvervet i f.eks. indkomståret
i virksomhedsordningen, mens andele erhvervet i f.eks. indkomståret
holdes uden for virksomhedsordningen.
Andelsbeviser er finansielle aktiver, hvilket indebærer, at flytning
af andelsbeviser mellem den skattepligtiges privatøkonomi og virksomhedsøkonomien
i virksomhedsordningen kun kan bogføres med virkning fra indkomstårets
udløb, jf. VSL § 2, stk. 5, som er beskrevet i E.G.2.2.1.
Andelsbeviser kan således ikke sidestilles med kontante beløb,
der efter VSL § 4 a kan indskydes på mellemregningskontoen, jf. definitionen
af mellemregningskontoen i E.G.1.2.2.1.
Reglerne om mellemregningskontoen er beskrevet nærmere i E.G.2.5.
Fortjeneste/tab ved afhændelse af andelsbeviser, som er indskudt
i virksomhedsordningen, skal indgå i virksomhedens skattepligtige overskud,
jf. E.G.2.7.1 og E.G.2.15.
Efter en overgangsbestemmelse i § 18, stk. 2, i lov nr. 374 af
18. maj 1994 kan andelsbeviser eller andele i selskaber og foreninger m.v., der
inden for de seneste 10 år har været omfattet af ABL § 2 b som affattet
i lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september 1993, fortsat indgå i virksomhedsordningen.
Baggrunden for overgangsbestemmelsen er, at andele omfattet af bestemmelsen
i ABL § 2 b som affattet før ikrafttræden af reglerne i lov nr. 374
af 18. maj 1994 kunne indgå i virksomhedsordningen. Der var dels tale om andele
i andelsselskaber, dels om andele m.v. i selskaber, der inden for de seneste 10
år havde været andelsselskaber.
Uden den nævnte overgangsbestemmelse ville kun andele i andelsselskaber
omfattet af reglerne i SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, kunne indgå i virksomhedsordningen.
Dette ville indebære, at andele m.v. i selskaber, der befinder sig i ovennævnte
10-årsperiode ikke ville kunne indgå i virksomhedsordningen. For at undgå
dette blev der i den nævnte overgangsbestemmelse i § 18, stk. 2, i lov
nr. 374 af 18. maj 1994 fastsat regler, der sikrer, at andelene kan indgå indtil
udløbet af den nævnte 10-årsregel. |