| Løn m.v.I henhold til kildeskattebekendtgørelsen skal A-indkomst, herunder løn under ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør, senest beskattes på tidspunktet for skattepligtens ophør, dvs. uafhængigt af udbetalingstidspunktet. Se nærmere herom i Ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.B.1, samt TfS 2000,646 LSR, hvor beregnede feriepenge vedrørende perioden med fuld skattepligt, samt særligt ferietillæg var skattepligtigt ved skattepligtsophøret.
Dette modificeres dog, hvis retserhvervelsestidspunktet først indtræder, efter at den fulde skattepligt er ophørt. Der kan f.eks. være tale om tantiemer fastsat på en generalforsamling efter at skattepligten er ophørt eller gratialer, hvis størrelse ikke er kontrakt- eller kutymemæssigt fastsat, men ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse. I disse tilfælde vil der ikke blive tale om fuld skattepligt af de pågældende vederlag, som derimod vil kunne beskattes efter reglen om begrænset skattepligt i KSL § 2, stk. 1, nr. 1. Der skal indeholdes A-skat på udbetalingstidspunktet.
I ►SKM2011.87.BR◄ fandt retten, at en fratrædelsesgodtgørelse skulle anses for erhvervet inden fraflytningen til Spanien og derfor skulle beskattes i Danmark. Retten vurderede, at der ikke var tale om en aftale med suspensive betingelser for den del af beløbet, idet det allerede på aftaletidspunktet inden fraflytningen kunne slås fast, hvor stort beløbet var.
RenterI LL § 5 B og LL § 5, stk. 7 er der fastsat regler om fuld periodisering af renteindtægter og renteudgifter ved til- og fraflytning til udlandet, samt hvor en skattepligtig efter bestemmelserne i en DBO bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Reglerne gælder både forudforfaldne og bagudforfaldne renteindtægter og renteudgifter.
Reglerne sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved indkomstopgørelsen.
Bestemmelsen omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret.
Fast ejendomEn fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder renteudgifter, foretages efter et rent refusionsprincip (opgørelse efter dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.
En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig her) 1. august 1977, købte 1. september 1977 et enfamiliehus. Driftsresultatet af den faste ejendom - og herunder fradrag for renter af prioritetsgæld - skulle ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et rent refusionsprincip uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende tilfælde med skæringsdag henholdsvis 1. september og 31. december 1977. Under hensyn til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153 dage, medens ejendommen i den nævnte periode har været i den pågældendes besiddelse i 122 dage, vil helårsindkomsten - for så vidt angår såvel prioritetsrenter som ejendommens driftsresultat i øvrigt - være at beregne således, at de relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage multipliceres med 365/153, jf. 1982,77 LSR.
Øvrige aktiverFor så vidt angår ophørsbeskatning af urealiserede aktieavancer kan henvises til Ligningsvejledning selskaber og aktionærer afsnit S.G.19., for ophørsbeskatning efter kursgevinstloven henvises til Ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.D.2.15 og A.D.2.19, for ophørsbeskatning af visse pensionsordninger henvises til Ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.C.1.10 og for ophøringsbeskatning af henholdsvis investeringsfonds og etableringskonti henvises til Ligningsvejledningen erhvervsdrivende afsnit E.D.1.2.2 og E.D.2.8. |