Energiafgifter - ændringer i ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen)

Dato for udgivelse

14 dec 2011 17:23

Til

Momsregistrerede kraftvarmeproducenter samt virksomheder, der anvender elbaseret fjernvarme til procesformål

Sagsnummer

2011-260-0645

Resumé

Nyhedsbrevet handler om en række ændringer i ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen)

Indledning
Lov nr. 722 af 25. juni 2010 indeholder bl.a. flere ændringer af ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen).

Følgende ændringer af elpatronordningen i lov nr. 722 træder i kraft:

Ordningen gøres permanent for varme produceret på basis af elektricitet
Ordningen udvides til at gælde for leverancer af fjernvarme til andre fjernvarmenet end kollektive fjernvarmenet
Ordningen udvides til at gælde for kraftvarmeproducenters eget forbrug af varme via interne varmesystemer
Afgiftslempelsen skal opgøres samlet for energiafgifter og CO₂-afgift
Momsregistrerede virksomheder, der anvender elbaseret fjernvarme omfattet af elpatronordningen til procesformål, kan vælge at opgøre godtgørelsen af afgiften på fjernvarme efter satserne for procesgodtgørelse, som gælder for fjernvarme produceret af afgiftspligtige brændsler
Ordningen om afgiftsgodtgørelse for energispareafgift af elektricitet, der anvendes direkte til produktion af varme, som anvendes til tung proces, gøres permanent
PSO-fritagelsen for elektricitet til produktion af varme, der er omfattet af elpatronordningen, gøres permanent.

Der er efterfølgende sket satsændringer mv. ved lov nr. 1564 af 21. december 2010 og lov nr. 625 af 14. juni 2011 i relation til elpatronordningen. Disse ændringer træder i kraft samtidig med ændringerne i lov nr. 722.

Ikrafttræden
Skatteministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 998 af 25. oktober 2011 om ikrafttrædelse af ovennævnte love.

Ændringerne er trådt i kraft og har virkning fra den 1. november 2011. Ændringerne vedr. opgørelse af godtgørelsesberettiget elbaseret fjernvarme, der anvendes til procesformål, har dog virkning fra den 1. januar 2010.

Andre ændringer af elpatronordningen i lov nr. 722
Lov nr. 722 indeholder derudover en udvidelse af ordningen til at omfatte fjernvarme, som almindelige fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarmenettet.

Denne udvidelse af ordningen afventer fortsat EU-Kommissionens stillingtagen og er derfor ikke trådt i kraft den 1. november 2011.

Nyhedsbrevets målgruppe og indhold
Målgruppen for nyhedsbrevet er momsregistrerede varmeproducenter med kraftvarmeproduktion og momsregistrerede virksomheder, der anvender elbaseret fjernvarme til procesformål.

I nyhedsbrevet redegøres nærmere for de pågældende ændringer, der er omtalt i KAPITEL 1.

Derudover indeholder nyhedsbrevet en generel og opdateret beskrivelse af betingelser, afgrænsning, satser for afgiftslempelse og regler for opgørelse mv. af afgiftslempelsen (KAPITEL 2).

Det vil sige, at nyhedsbrevet indeholder en beskrivelse af reglerne på tidspunktet for nyhedsbrevets offentliggørelse.

Kapitel 2 erstatter nyhedsbrev af 20. december 2007 med titlen Energiafgifter - afgiftslempelse på fjernvarme, der blev offentliggjort i forbindelse med ordningens ikrafttræden den 1. januar 2008.

Mere information
For mere information om elpatronordningen henvises til Punktafgiftsvejledningen på www.skat.dk - Rådgiver - Juridiske vejledninger - Punktafgiftsvejledning, afsnit F.1.6.2, F.2.6.2, F.3.8.1, F.4.6.1 og F.5.5.

Du er også velkommen til at kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18.

Find dette og andre nyhedsbreve på SKATs hjemmeside, www.skat.dk - Virksomhed - Nyheder.

Du kan også tilmelde dig nyhedsmailen ved at klikke på Nyhedsmail i den øverste bjælke på www.skat.dk - Virksomheder.

Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1 (Ændringer ved lov nr. 722, lov nr. 1564 og lov nr. 625)

1.1. Ordningen gøres permanent for elbaseret fjernvarme

1.2. Ordningen udvides til andre fjernvarmenet end kollektive fjernvarmenet

1.3. Eget forbrug af varme via interne varmesystemer

1.4. Samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgift og CO₂-afgift

1.5. Godtgørelse af elafgift af elbaseret fjernvarme til procesformål

1.6. Godtgørelse af energispareafgift på elektricitet til produktion af varme til tung proces

1.7. PSO-fritagelse for elektricitet til produktion af varme

KAPITEL 2 (Regler for opgørelse mv. af afgiftslempelsen)

2.1. Kraftvarmeproducenter omfattet af afgiftslempelsen
2.1.1. Momsregistrerede varmeproducenter med kraftvarmekapacitet
2.1.2. Hvordan dokumenteres kraftvarmekapaciteten?

2.2. Varmeproduktionsanlæg - afgrænsning af adgangen til afgiftslempelse

2.3. Satser for afgiftslempelse på fjernvarme (elpatronordningen)

2.4. Beregning af afgiftslempelse for forskellige anlæg til varmeproduktion
2.4.1. Varme produceret ved en elpatron
2.4.2. Varme produceret af afgiftspligtige brændsler på et varmeproduktionsanlæg
2.4.3. Varme produceret af både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige brændsler
2.4.4. Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er jord, luft eller anden vedvarende energi
2.4.5. Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er en ekstra røggasveksler
2.4.6. Varme produceret i en varmepumpe, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen

2.5. Opgørelse af afgiftslempelse
2.5.1. Direkte opgørelse af varmeproduktion ab værk
2.5.2. Indirekte opgørelse af varmeproduktion ab værk
2.5.3. Øvrigt forbrug af afgiftspligtigt brændsel

2.6. Udbetaling af afgiftslempelse

KAPITEL 1 (Ændringer ved lov nr. 722, lov nr. 1564 og lov nr. 625)

1.1. Ordningen gøres permanent for elbaseret fjernvarme
Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme trådte i kraft den 1. januar 2008.

Afgiftslempelsen for elbaseret fjernvarme blev oprindeligt gjort forsøgsvis for en periode på 4 år.

Forsøgsordningen udløber ved udgangen af 2011.

Denne tidsbegrænsning er ophævet. Det vil sige, at ordningen er gjort permanent for elbaseret fjernvarme.

1.2. Ordningen udvides til andre fjernvarmenet end kollektive fjernvarmenet
Det har hidtil været en betingelse for afgiftslempelse, at varmen leveres til kollektive fjernvarmenet.

Ordningen er udvidet til også at gælde for momsregistrerede kraftvarmeproducenter, der leverer varme til andre lignende fjernvarmenet. Det gælder fx separate fjernvarmenet i forbindelse med større bebyggelser, som ligner kollektive fjernvarmenet.

Det er en betingelse for afgiftslempelse, at de pågældende kraftvarmeproducenter opfylder kriteriet for kraftvarmekapacitet, eller havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005.

Kraftvarmekapacitet defineres som de tilfælde, hvor 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektriciteten. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende overfor SKAT.

Reglerne for kraftvarmekapacitet og de øvrige regler for afgiftslempelse er beskrevet mere uddybende i afsnit 2.1. i KAPITEL 2.

Bemærk: Den lovbestemte forskel mellem kollektive fjernvarmenet og andre fjernvarmenet, som indgår i Landsskatterettens afgørelse af 15. marts 2011 (SKM2011.640.LSR), er dermed ophævet.

1.3. Eget forbrug af varme via interne varmesystemer
Retten til afgiftslempelse efter elpatronordningen er blevet udvidet til at omfatte varme, som momsregistrerede kraftvarmeproducenter forbruger fra det interne varmesystem.

Det er en betingelse for afgiftslempelse, at den momsregistrerede kraftvarmeproducent opfylder kriteriet for kraftvarmekapacitet, eller havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005, eller at der er tale om et centralt kraftvarmeværk (værk omfattet af bl.a. bilag 1 i mineralolieafgiftsloven).

Der kan fx være tale om varme, som kraftvarmeproducenten anvender som rumvarme eller til procesformål (godtgørelsesberettigede formål). For varme, der anvendes til godtgørelsesberettigede formål, fx til stilstandsvarme i varmeproduktionsanlæg, henvises til reglerne i styresignal (SKM2011.474.SKAT) offentliggjort den 6. juli 2011 med titlen Energiafgifter - godtgørelse af afgift af varme til stilstandsvarme og tankopvarmning og nyhedsbrev offentliggjort samme dato med titlen Energiafgifter - godtgørelse af afgift af varme til stilstandsvarme og opvarmning af olie i tanke.

Det er en betingelse for at få afgiftslempelse efter elafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven, at virksomheden også udnytter muligheden for at få afgiftslempelse efter CO₂-afgiftsloven. Det vil sige, at der skal udarbejdes en samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgifter og CO₂-afgift. Se punkt 1.4. nedenfor Samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgift og CO₂-afgift.

For eget forbrug af elbaseret varme fra det interne varmesystem, som kraftvarmeproducenten anvender til procesformål (godtgørelsesberettigede formål), gælder den samme mulighed for at vælge opgørelsesmetode. Se punkt 1.5. nedenfor Godtgørelse af elafgift af elbaseret fjernvarme tilprocesformål.

Bemærk: Eget forbrug af varme fra det interne varmesystem, sidestilles derved med varme, som leveres direkte til fjernvarmenettet eller leveres til en varmeakkumuleringstank.

Det vil sige, at den momsregistrerede varmeproducent ved beregning af afgiftslempelsen kan medtage de anvendte afgiftspligtige brændsler ved opgørelse af energiafgiften og CO₂-afgiften.

Det er bl.a. en betingelse, at eget forbrug til procesformål af varme fra det interne varmesystem måles.

Reglerne for kraftvarmekapacitet og de øvrige regler for afgiftslempelse er beskrevet mere uddybende i afsnit 2.1. i KAPITEL 2.

1.4. Samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgift og CO₂-afgift
Det er fremover en betingelse for afgiftslempelse efter elafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven, at kraftvarmeproducenten også udnytter muligheden for at få afgiftslempelse efter CO₂-afgiftsloven. Betingelsen fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 17, sidste pkt., der lyder således: Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 7 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilsvarende bestemmelser findes i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven.

Det vil sige, at der skal udarbejdes en samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgifter og CO₂-afgift. Bestemmelsen indebærer, at hvis grænsen for tilbagebetaling af CO₂-afgift til momsregistrerede varmeproducenter (maksimumsafgiften for CO₂-afgift for varme ab anlæg/værk) er større end CO₂-afgiften på de anvendte afgiftspligtige brændsler, så skal denne forskel i CO₂-afgiften modregnes i afgiftslempelsen for energiafgiften.

Bemærk: Maksimumsafgiften (beløbsgrænsen) for afgiftslempelse for CO₂-afgift følger CO₂-afgiftsafgiftsbelastningen på kulbaseret kraftvarme. Da CO₂-emissionen er højere for kul end for fx naturgas, er CO₂-afgiften tilsvarende højere for kul end for naturgas.

Ovenstående situation med modregning af CO₂-afgiften i energiafgiften ved beregning af afgiftslempelsen kommer dermed normalt på tale, når der anvendes naturgas til varmeproduktion.

Nedenfor er opstillet et metodeeksempel for beregning af afgiftslempelsen, når der skal ske modregning af CO₂-afgift i energiafgiften.

Metodeeksempel på beregning af afgiftslempelse (modregning af CO₂-afgift i afgiftslempelse for energiafgift)
Eksemplet viser et varmeproduktionsanlæg, fx et spidslast- eller reservekedel, hvori der anvendes naturgas som brændsel.

Det er forbruget af afgiftspligtigt brændsel, der er anvendt til produktion af varme, og den producerede varmemængde ab anlæg/værk, der skal indgå i beregningen.

I eksemplet er anvendt afgiftssatserne for naturgas i 2011 og beløbsgrænserne (maksimumsafgiften for varme ab anlæg/værk), der gælder for perioden 1. juli 2011 til 31. december 2011.

Forudsætninger - afgifter:

Energiafgift (sats i 2011)	2,311 kr./Nm³
CO₂-afgift (sats i 2011)	0,357 kr./Nm³
Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	48,60 kr./GJ
Maks. CO₂-afgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	12,50 kr./GJ

Bemærk: Afsnit 2.3. indeholder en oversigt over beløbsgrænserne (maksimumsafgiften for varme ab anlæg/værk), for energiafgift og CO₂-afgift for 2012, 2013, 2014 og 2015.

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt gasforbrug	27 Nm³
Varmeproduktion ab anlæg/værk	1 GJ

Eksempel på samlet beregning af afgiftslempelse for energiafgift og CO₂-afgift

	Afgift	Beregning	Beløb
1.	Energiafgift på gasforbrug	27 * 2,311 kr./Nm³	62,40 kr.
2.	Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk	1 GJ * 48,6 kr./GJ	48,60 kr.
3.	Afgiftslempelse for energiafgift (1. - 2.)	62,40 kr. - 48,60 kr.	13,80 kr.
4.	CO₂-afgift på gasforbrug	27 * 0,357 kr./Nm³	9,64 kr.
5.	Maks. CO₂-afgift for varme ab anlæg/værk	1 GJ * 12,50 kr./GJ	12,50 kr.
6.	Afgiftslempelse for CO₂-afgift (4. - 5.)	9,64 kr. - 12,50 kr.	- 2,86 kr.
7.	Afgiftslempelse i alt (3.+ 6.)	13,80 kr. - 2,86 kr.	10,94 kr.

Bemærk: Modregning af CO₂-afgift i afgiftslempelse for energiafgift skal foretages fra og med den 1. november 2011.

Ovennævnte beregning af samlet afgiftslempelse for energiafgift og CO₂-afgift kan alternativt foretages på følgende måde:

	Afgift	Beregning	Beløb
1.	Energiafgift på gasforbrug	27 * 2,311 kr./Nm³	62,40 kr.
2.	CO₂-afgift på gasforbrug	27 * 0,375 kr./Nm³	9,64 kr.
3.	Afgiftsbelastning i alt (1. + 2.)	62,40 kr. + 9,64 kr.	72,04 kr.
4.	Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk	1 GJ * 48,60 kr./GJ	48,60 kr.
5.	Maks. CO₂-afgift for varme ab anlæg/værk	1 GJ * 12,50 kr./GJ	12,50 kr.
6.	Maks. afgift for varme ab anlæg/værk (4. + 5.)	48,60 kr. + 12,50 kr.	61,10 kr.
7.	Afgiftslempelse (3. - 6.)	72,04 kr. - 61,10 kr.	10,94 kr.

1.5. Godtgørelse af elafgift for elbaseret fjernvarme til procesformål
Momsregistrerede virksomheder, der anvender el-baseret fjernvarme til procesformål i virksomheden (godtgørelsesberettigede formål efter elafgiftslovens § 11, stk. 3, 6. pkt. eller stk. 4), kan vælge at foretage en særlig opgørelse af godtgørelsen el-afgiften på varmen. Det forudsættes, at varmen er omfattet af elpatronordningen.

Momsregistrerede virksomheder, der vælger at bruge denne mulighed, har herefter ret til godtgørelse af afgiften på sådanne varmeleverancer med de samme procentsatser, som gælder for brændselsbaseret varme, der anvendes til procesformål. Hensigten med denne regel er, at der ikke opstår en væsentlig afgiftsmæssig forskel, om der anvendes elektricitet eller brændsel til produktion af varme, der er omfattet af ordningen om afgiftslempelse.

Virksomheder, der vælger at anvende den særlige opgørelsesmetode for godtgørelse af elafgift på varmeleverancer, skal anvende denne metode for hele kalenderåret, og metoden kan ikke kombineres med andre opgørelsesmetoder.

For virksomheder, der vælger at anvende den særlige opgørelsesmetode, er reglerne for opgørelsesperioder og overskudsvarmeafgift mv. uændrede.

Den særlige opgørelsesmetode for elbaserede varmeleverancer har virkning fra den 1. januar 2010.

Virksomheder, der vælger at anvende metoden, skal herefter nedsætte afgiftsgodtgørelsen for varme til procesformål med den samme pct., der gælder for anden energi end elektricitet. Det vil sige, at afgiftsgodtgørelsen skal nedsættes med 7,8 pct. i 2010 og 7,7 pct. i 2011. I 2012 skal godtgørelsen nedsættes med 13,1 pct. I 2013 og efterfølgende år skal godtgørelsen nedsættes med 14,8 pct.

Virksomheder, der ikke anvender den særlige opgørelsesmetode, skal for perioden 2010-2015 nedsætte afgiftsgodtgørelsen for elektricitet med følgende beløb:

Periode	Eldistributionsbidrag *)	Energi-/tillægsafgift )**	Nedsættelse af godtgørelse i alt
2010	0,010 kr./kWh	0,016 kr./kWh	0,026 kr./kWh
2011	0,010 kr./kWh	0,016 kr./kWh	0,026 kr./kWh
2012	0,010 kr./kWh	0,030 kr./kWh	0,040 kr./kWh
2013	0,010 kr./kWh	0,035 kr./kWh	0,045 kr./kWh
2014	0,010 kr./kWh	0,035 kr./kWh	0,045 kr./kWh
2015	0,010 kr./kWh	0,036 kr./kWh	0,046 kr./kWh

*) Godtgørelsen skal ikke nedsættes med 0,010 kr./kWh (eldistributionsbidrag) for den del af elforbruget, der på årsbasis overstiger 15 mio. kWh.
**) Efter 2015 reguleres satsen for energi-/tillægsafgiften årligt efter udviklingen i nettoprisindekset (mineralolieafgiftslovens § 32 a).

For elbaseret varme, der anvendes dels til procesformål dels til rumvarme, skal virksomheden anvende de almindelige gældende fordelingsregler (bl.a. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4).

Godtgørelsen beregnes på grundlag af afgiftsbelastningen på varmeleverancen. Det vil sige, at afgiftslempelsen efter elpatronordningen ikke må indgå i grundlaget for beregning af godtgørelsen for varmeleverancer til procesformål.

Nedenfor er opstillet et beregningseksempel, hvori indgår den særlige opgørelsesmetode for fjernvarme omfattet af elpatronordningen.

Eksempel for 2011
Nedenfor er vist et eksempel for 2011 på beregning af afgiftsgodtgørelsen for begge metoder.

Forudsætning for beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i andet halvår i 2011:

Elafgift pr. kWh el (sats i 2011)	0,730 kr./kWh
Energispareafgift pr. kWh el (sats i 2011)	0,063 kr./kWh
Maks. elafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	0,175 kr./kWh
Maks. energispareafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	0,045 kr./kWh

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt elforbrug i elpatron	100.000 kWh
Varmeproduktion ab anlæg/værk	100.000 kWh

Beregning af afgiftslempelse hos varmeproducenten:

Afgift	Afgift i alt for el-baseret varme	Maksimumsafgift for el-baseret varme ab anlæg/værk	Afgiftslempelse for el-baseret varme
Elafgift	100.000 kWh * 0,730 kr. = 73.000 kr.	100.000 kWh * 0,175 kr. = 17.500 kr.	73.000 kr. - 17.500 kr. = 55.500 kr.
Energi-spareafgift	100.000 kWh * 0,063 kr. = 6.300 kr.	100.000 kWh * 0,045 kr. = 4.500 kr.	6.300 kr. - 4.500 kr. = 1.800 kr.

Beregningseksempel for momsregistreret virksomhed, der har anvendt fjernvarmen til procesformål (godtgørelsesberettigede formål)

Virksomheden har i alt forbrugt 100 GJ fjernvarme.

Elektricitetens andel af den leverede og forbrugte varme er 5.000 kWh.

Nedenfor er vist en beregning af godtgørelsesberettiget elafgift efter de almindelige regler (afgift efter fradrag på 1 øre/kWh vedr. eldistributionsbidrag og 1,6 øre/kWh i nedsat godtgørelse - i alt 2,6 øre/kWh):

Elafgiftsbelastning for leveret varme ifølge elregning	5.000 kWh * 0,1750 kr./kWh	875 kr.
- Ikke godtgørelsesberettiget elafgift	5.000 kWh * 0,026 kr./kWh	130 kr.
Godtgørelsesberettiget elafgift	(875 - 130) kr.	745 kr.

Nedenfor er vist en beregning af godtgørelsesberettiget elafgift efter særlig opgørelsesmetode (fradrag på 7,7 % af afgiftsbelastning på elbaseret varme):

Elafgiftsbelastning for leveret varme ifølge varmeregning	5.000 kWh * 0,1750 kr./kWh	875 kr.
- Ikke godtgørelsesberettiget elafgift efter særlig opgørelsesmetode	7,7 % af 875 kr.	67 kr.
Godtgørelsberettiget afgift efter særlig opgørelsesmetode	(875 - 67) kr.	808 kr.

1.6. Godtgørelse af energispareafgift på elektricitet til produktion af varme til tung proces
Virksomheder, der anvender elektricitet direkte til produktion af varme, som indgår i en produktionsproces omfattet af bilag 1 til CO₂-afgiftsloven (tung proces), har ret til at få godtgjort 57,3 pct. af energispareafgiften (CO₂-afgiftslovens § 9, stk. 2).

I lighed med ordningen om afgiftslempelse for elbaseret varme (elpatronordningen), blev retten til delvis godtgørelse af energispareafgiften oprindeligt begrænset til en periode på 4 år.

Denne tidsbegrænsning er ophævet.

1.7. PSO-fritagelse for elektricitet til produktion af varme
I lighed med ordningen om afgiftslempelse for elbaseret varme (elpatronordningen), blev PSO-fritagelsen for forbrug af elektricitet til produktion af varme oprindeligt begrænset til en periode på 4 år.

Denne tidsbegrænsning er ophævet.

Ved ændringen af elforsyningsloven i lov nr. 625 af 14. juni 2011 er det endvidere blevet præciseret, at der alene gives fritagelse for PSO-betaling vedrørende varme omfattet af elpatronordningen.

Klima- og Energiministeriet har i medfør af elforsyningsloven udstedt en bekendtgørelse om reglerne for PSO-fritagelse (bekendtgørelse om kompensation for CO₂-afgift af brændsler til elproduktion). Den gældende bekendtgørelse på tidspunktet for nyhedsbrevets offentliggørelse er bekendtgørelse nr. 277 af 26. marts 2010.

Du kan læse mere om reglerne for PSO-fritagelse for elektricitet på Energinet.dk´s hjemmeside.

KAPITEL 2 (Regler for opgørelse mv. af afgiftslempelsen)

Dette kapitel indeholder bl.a. en generel beskrivelse af betingelser for og afgrænsning af afgiftslempelse, satser for afgiftslempelse og regler for opgørelse mv. af afgiftslempelsen.

Bemærk: Kapitlet erstatter nyhedsbrevet af december 2007 med titlen Energiafgifter - afgiftslempelse på fjernvarme, der blev offentliggjort i forbindelse med ordningens ikrafttræden den 1. januar 2008.

2.1. Kraftvarmeproducenter omfattet af afgiftslempelsen

2.1.1. Momsregistrerede varmeproducenter med kraftvarmekapacitet
Retten til afgiftslempelse omfatter momsregistrerede kraftvarmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og som har en kraftvarmekapacitet, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet.

Retten til afgiftslempelse omfatter endvidere centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilag 1 til mineralolieafgiftsloven), der leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet.

Det vil sige, at kraftvarmeenheden skal kunne dække varmeleverancen 75 pct. af årets døgn, og elektriciteten skal udgøre mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden.

Rene varmeproduktionsanlæg har ikke kapacitet til elproduktion og kan derfor ikke regnes med til kraftvarmeenheden.

Varmen skal leveres til de(t) samme fjernvarmenet, som kraftvarmeenheden/-værket leverer varme til.

Det er uden betydning, om varmen produceres ved elektricitet, gas, kul eller olie.

Varme fra røggaskondenseringsanlæg skal også medregnes til den producerede varme.

Varmen må ikke være fremstillet på et anlæg, som samtidig producerer elektriciet (kraftvarmeanlæg).

Det er dog uden betydning, at der på samme tid både produceres elektricitet og varme på kraftvarmeenheden og varme på et varmeproduktionsanlæg. Det er endvidere uden betydning, om varmen produceres på anlæg, der fungerer helt uafhængig af kraftvarmeanlægget eller om anlægget fungerer i såkaldt seriedrift med kraftvarmeanlægget. Det vil sige, hvor varmeproduktionsanlægget er i direkte forbindelse med kraftvarmeanlægget (fx hvor returvandet fra varmeforsyningsnettet først ledes til kraftvarmeenheden og derfra videre til en gaskedel med henblik på, at fjernvarmevandet opnår den ønskede fremløbstemperatur).

2.1.2. Hvordan dokumenteres kraftvarmekapaciteten?
Virksomheden skal kunne dokumentere, at kraftvarmekapaciteten er opfyldt for en periode på et år frem til første opgørelsesperiode ved anmodning om afgiftslempelse.

Virksomheder med kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005 kan dokumentere kraftvarmekapaciteten for perioden 1. oktober 2004 til 1.oktober 2005.

Varmeleverancer:
Virksomheden/kraftvarmeproducenten skal kunne oplyse følgende for dokumentations-/opgørelsesperioden:

Kraftvarmeenhedens maksimale varmekapacitet pr. døgn, og
den samlede varmeleverance fra hele anlægget pr. døgn. Det vil sige varme fra både kraftvarmeenheden og fra varmeproduktionsanlæg.

Betingelsen er opfyldt, hvis virksomhedens samlede varmeleverance højst overstiger kraftvarmeenhedens maksimale varmekapacitet 91 døgn i opgørelsesperioden, eller hvis kraftvarmeenhedens maksimale varmekapacitet kan dække virksomhedens samlede varmeleverance 274 døgn i opgørelsesperioden.

Elproduktion:
Virksomheden/kraftvarmeproducenten skal kunne oplyse følgende for dokumentations-/opgørelsesperioden:

Elproduktion på kraftvarmeenheden
Varmeproduktion på kraftvarmeenheden.

Betingelsen er opfyldt, hvis elproduktionen i kraftvarmenheden i opgørelsesperioden udgør mindst 25 pct. af den samlede el- og varmeproduktion i kraftvarmeenheden.

Dette kan udtrykkes således: elproduktion/(elproduktion + varmeproduktion) = 0,25.

---

Virksomheden skal opbevare ovennævnte dokumentation vedrørende kraftvarmekapacitet så længe, der anmodes om afgiftslempelse.

2.2. Varmeproduktionsanlæg - afgrænsning af adgangen til afgiftslempelse
Som nævnt ovenfor har momsregistrerede varmeproducenter med kraftvarmekapacitet og centrale kraftvarmeværker ret til afgiftslempelse.

Kraftvarmeproducenterne ejer dog ikke altid de varmeproduktionsanlæg, hvorpå varmen produceres, og som leverer varme til det kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet.

Der er eksempler, hvor et fjernvarmeselskab, der køber hovedparten af varmen af en kraftvarmeproducent, samtidig ejer et varmeproduktionsanlæg, der bruges som reserve- og spidslastkedler eller til mere kontinuerlig produktion af varme. Sådanne varmeproduktionsanlæg er som udgangspunkt ikke omfattet af afgiftslempelsen.

Det afgørende er dog ikke, at varmeproduktionsanlægget skal være ejet af kraftvarmeproducenten, men at de drives af kraftvarmeproducenten.

Med det sigte at opnå en forenklet og i praksis entydig og håndterbar definition opereres der med indkøb og anvendelse af brændslet som to af de afgørende kriterier for at opnå afgiftslempelse, samtidig med at kraftvarmeproducenten skal have den fulde dispositionsret over varmeproduktionsanlægget. Der er herved en vis parallelitet med de kriterier, der som hovedregel gælder for momsregistrerede virksomheder for at opnå afgiftsgodtgørelse efter reglerne om godtgørelse af energiafgifter til procesformål.

Dette kan defineres som følger: "Den virksomhed, der har kraftvarmekapacitet, har mulighed for at få reduceret afgiften på det brændsel eller den elektricitet, som den indkøber og anvender til produktion af varme på varmeproduktionsanlægget, der leverer varme til det samme kollektive fjernvarmenet."
Udtrykt på en anden måde gives afgiftslempelsen til den momsregistrerede kraftvarmeprocent, som indkøber brændslet, og som dermed har de økonomiske omkostninger ved drift af varmeproduktionsanlægget, og som en naturlig følge heraf også fakturerer varmeleverancen produceret på kraftvarmeenheden og på varmeproduktionsanlægget til fjernvarmeselskabet.

Det er derudover den momsregistrerede kraftvarmeproducent, som skal dokumentere og føre regnskab med indkøb og forbrug af brændsel til drift af varmeproduktionsanlægget, samt har ansvaret for måling af den producerede mængde varme ab værk.

Eksempler på tilhørskonstellationer:
Til illustration af, hvornår varme fra et varmeproduktionsanlæg er omfattet eller ikke er omfattet af afgiftslempelsen, kan der opstilles en række tilhørskonstellationer mv. mellem kraftvarmeenheden/kraftvarmeproducenten og varmeproduktionsanlæggene.

Eksemplerne nedenfor relaterer sig alle til den situation, hvor den fremstillede varme på varmeproduktionsanlægget leveres direkte til det kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og hvor definitionen for kraftvarmekapacitet er opfyldt.

Tilhørskonstellationer, der som udgangspunkt er omfattet af adgangen til afgiftslempelse:

Kraftvarmeværket har fælles ejerskab med reserve- og spidslastkedlerne, og der er fælles driftspersonale og brændselsindkøb for både kraftvarmeværket og kedlerne.
Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder, men det er den juridiske enhed med kraftvarmekapacitet, der har det fulde ansvar for varmeproduktionen. Kraftvarmeproducenten forestår brændselsindkøb til drift af varmeproduktionsanlægget.
Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder, men det er kraftvarmeproducenten, der har det fulde ansvar for varmeproduktionen. Kraftvarmeproducenten forestår brændselsindkøb til både kraftvarmeenheden og varmeproduktionsanlægget. Kraftvarmeproducenten giver ordre til den anden juridiske enhed (fjernvarmeselskabet) om start og stop af varmeproduktionsanlægget, og det er fjernvarmeselskabets driftspersonale, der står for driften af kedlerne.

Tilhørskonstellationer, der ikke er omfattet af adgangen til afgiftslempelse:

Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder, men det er kraftvarmeproducenten, der har det fulde ansvar for varmeproduktionen. Kraftvarmeproducenten forestår drift af varmeproduktionsanlægget, men brændselsindkøbet til kedlerne forestås af den anden juridiske enhed (fjernvarmeselskabet).
Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder. Kraftvarmeproducenten er kun ansvarlig for den varmeproduktion, der sker på kraftvarmeværket, men giver besked til fjernvarmeselskabet, når der bliver behov for drift af varmeproduktionsanlægget.
Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder. Kraftvarmeproducenten er kun ansvarlig for den varmeproduktion, der sker på kraftvarmeværket. Det er fjernvarmeselskabets driftspersonale, som afgør, hvornår varmeproduktionsanlægget skal producere varme.
Varme fra varmeproduktionsanlæg, der ejes af en momsregistreret varmeproducent med kraftvarmekapacitet - men hvor både driften og ansvaret for driften mv. er overdraget til et fjernvarmeselskab, som fx indkøber brændslet og som i øvrigt har de økonomiske omkostninger ved driften af varmeproduktionsanlægget, er ikke omfattet af adgangen til afgiftslempelse.

2.3. Satser for afgiftslempelse på fjernvarme (elpatronordningen)
Beløbsgrænserne for afgiftslempelsen (grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeprocenter) for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2015 fremgår af nedenstående oversigter vedrørende energiafgifter og CO₂-afgift. Efter 2015 reguleres satserne årligt efter udviklingen i nettoprisindekset (mineralolieafgiftslovens § 32 a).

Energiafgiftslovene:

Enheder

1.1. -
30.6.2011

1.7. -
31.12.2011

2012

2013

2014

2015

Grænser for tilbage-
betaling til momsre-
gistrerede varmepro-
ducenter *)

kr./GJ fjern-
varme ab værk

46,70

48,60

49,50

50,40

51,30

52,20

Grænser for tilbage-
betaling til momsre-
gistrerede varmepro-
ducenter *)

øre/kWh fjernvarme ab værk
(sats fra
elafgifts-loven)

16,80

17,50

17,80

18,10

18,50

18,80

*) Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter er i nyhedsbrevet benævnt som maksimal energiafgift (maksimumsafgiften) for varme ab anlæg/værk.

CO₂-afgiftsloven (CO₂-afgift for brændsler og energispareafgift for elektricitet):

Enheder

1.1. -
30.6.2011

1.7. -
31.12.2011

2012

2013

2014

2015

Grænser for tilbage-
betaling til momsre-
gistrerede varmepro-
ducenter *)

kr./GJ fjern-
varme ab værk

12,00

12,50

12,80

13,00

13,20

13,50

Grænser for tilbage-
betaling til momsre-
gistrerede varmepro-
ducenter *)

øre/kWh fjern-
varme ab værk

4,3

4,5

4,6

4,7

4,8

*) Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter er i nyhedsbrevet benævnt som maksimal CO₂-afgift/energispareafgift (maksimumsafgiften) for varme ab anlæg/værk.

2.4. Beregning af afgiftslempelse for forskellige anlæg til varmeproduktion
Eksemplerne nedenfor viser principper og metoder for beregning af afgiftslempelsen.

Bemærk: Eksemplerne tager ikke udgangspunkt i virkelige driftsforhold med hensyn til størrelsen af energiforbrug og varmeproduktion.

I beregningseksemplerne anvendes satserne på afgiftspligtigt brændsel og elektricitet for perioden 1. januar til 31. december 2011.

Derudover anvendes beløbsgrænserne for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter (maksimal energiafgift/CO₂-afgift/energispareafgift for varme ab anlæg/værk) for perioden 1. juli til 31. december 2011 (se skemaet under punkt 2.3 ovenfor).

2.4.1. Varme produceret ved en elpatron
Eksemplet vedrører produktion af varme ved en elpatron.

Det er forbruget af elektricitet i elpatronen og varmeproduktionen ab anlæg/værk, der skal indgå i beregningen.

Andet forbrug af elektricitet, fx til at pumpe fjernvarmevandet ud i nettet og andet driftsforbrug af elektricitet er således ikke omfattet.

Ved forbrug af elektricitet i en elpatron kan der regnes med en virkningsgrad på 1. Det vil sige, at der produceres 1 kWh varme for hver kWh elektricitet, der forbruges.

Eksempel på beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i andet halvår i 2011:

Forudsætninger - afgifter:

Elafgift pr. kWh el (sats i 2011)	0,730 kr./kWh
Energispareafgift pr. kWh el (sats i 2011)	0,063 kr./kWh
Maks. elafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	0,175 kr./kWh
Maks. energispareafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	0,045 kr./kWh

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt elforbrug i elpatron	100 kWh
Varmeproduktion ab anlæg/værk	100 kWh

Beregning af afgiftslempelse:

Afgift	Samlet afgiftsbelastning	Maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk	Afgiftslempelse
Elafgift	100 kWh * 0,730 kr. = 73,00 kr.	100 kWh * 0,175 kr. = 17,50 kr.	73,00 kr. - 17,50 kr. = 55,50 kr.
Energi-spare-afgift	100 kWh * 0,063 kr. = 6,30 kr.	100 kWh * 0,045 kr. = 4,50 kr.	6,30 kr. - 4,50 kr. = 1,80 kr.

Momsregistrerede producenter af varme, varmt vand og kulde
Den 1. januar 2012 træder der nye regler i kraft, hvorefter momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme til forbrug, har ret til delvis godtgørelse af elafgift af elektricitet, som anvendes til den pågældende varmeproduktion.

Efter delvis godtgørelse af elafgiften svarer afgiftsbelastningen herefter til den reducerede elafgift (elvarmeafgift), der gælder for elopvarmede helårsboliger.

På SKATs hjemmeside er der den 25. november 2011 offentliggjort et særskilt nyhedsbrev om disse regler. Nyhedsbrevet har titlen Energiafgifter - ændrede regler for godtgørelse af energiafgifter fra 2012.

Der gælder følgende sats for beregning af delvis godtgørelse af elafgift af elektricitet til produktion af varme i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015:

	Enhed	2012	2013	2014	2015
Delvis godtgørelse af elafgift	kr./kWh	0,118	0,120	0,122	0,125

Efter 2015 reguleres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset (mineralolieafgiftslovens § 32 a).

Varmeproducenter, der vælger at få afgiftslempelse efter elpatronordningen, har dog ikke ret til også at få delvis godtgørelse af elafgiften for det samme forbrug af elektricitet.

2.4.2. Varme produceret af afgiftspligtige brændsler på et varmeproduktionsanlæg
Eksemplet vedrører et varmeproduktionsanlæg, fx en spidslast- og reservekedel, hvori der udelukkende anvendes afgiftspligtige brændsler til varmeproduktion.

Det er forbruget af afgiftspligtigt brændsel og varmeproduktion ab anlæg/værk, der skal indgå i beregningen.

Forbrug af afgiftspligtigt brændsel, der anvendes i forbindelse med "prøvestarter" af varmeproduktionsanlæg/kedler, kan medregnes, når prøvestarten er foranlediget af lov- og sikkerhedskrav.

Det er herved bl.a. forudsat, at der er tale om et nødvendigt forbrug ved varmeproduktion, og at varmeproducenten ikke har nogen økonomisk interesse i at foretage flere prøvestarter end nødvendigt.

Det er oplyst, at den almindelige driftssituation er, at varme, der produceres i forbindelse med prøvestarter, leveres til en varmeakkumuleringstank eller direkte til det kollektive fjernvarmenet. Det er endvidere oplyst, at brændselsforbruget til prøvestarter er meget begrænset.

Eksempel på beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i andet halvår i 2011:

Eksemplet viser produktion af varme i en naturgaskedel (forudsætningerne er de samme som i metodeeksemplet i punkt 1.4. med overskriften Samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgift og CO2-afgift).

Forudsætninger - afgifter:

Energiafgift (sats i 2011)	2,311 kr./Nm³
CO₂-afgift (sats i 2011)	0,357 kr./Nm³
Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	48,60 kr./GJ
Maks. CO₂-afgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	12,50 kr./GJ

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt gasforbrug	27 Nm³
Målt varmeproduktion ab anlæg/værk	1 GJ

Beregning af afgiftslempelse:

Afgift	Samlet afgiftsbelastning	Maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk	Afgiftslempelse
Gasafgift	27 Nm³ * 2,311 kr. = 62,40 kr.	1 GJ * 48,60 kr. = 48,60 kr.	62,40 kr. - 48,60 kr. = 13,80 kr.
CO₂-afgift	27 Nm³ * 0,357 kr. = 9,64 kr.	1 GJ * 12,50 kr. = 12,50 kr.	9,64 kr. - 12,50 kr. = - 2,86 kr.

Modregning af CO₂-afgift i afgiftslempelsen for energiafgifter:

Afgiftslempelse for energiafgift	13,80 kr.
CO₂-afgift	- 2,86 kr.
Afgiftslempelse for energiafgift efter modregning af CO₂-afgift	10,94 kr.

Bemærk: Modregning af CO₂-afgift i afgiftslempelse for energiafgift skal foretages fra og med den 1. november 2011, når beløbsgrænsen (maksimumsafgiften for CO₂-afgift for varme ab anlæg/værk) er større end CO₂-afgiften på de anvendte afgiftspligtige brændsler.

2.4.3. Varme produceret af både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige brændsler
Eksemplet vedrører produktion af varme i en kedel, hvori der anvendes både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige brændsler.

Forbruget af brændsler og varmeproduktion ab anlæg/værk skal indgå i beregningen.

Når der anvendes både afgiftspligtige brændsler (afgiftspligtige efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven samt afgiftspligtig elektricitet) og ikke-afgiftspligtige brændsler til varmeproduktion, nedsættes maksimumsafgiften for varme ab anlæg/værk for både energiafgiften og CO₂-afgiften forholdsmæssigt.

Eksempel på beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i andet halvår i 2011:

Eksemplet vedrører produktion af varme i en kedel, hvor der anvendes både naturgas og halm til varmeproduktion. Eksemplet tager dermed udgangspunkt i gasafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven.

Forudsætninger - afgifter:

Energiafgift (sats i 2011)	2,311 kr./Nm³
CO₂-afgift (sats i 2011)	0,357 kr./Nm³
Brændværdi for naturgas	39,6 MJ/Nm³
Brændværdi for halm	14,5 MJ/kg
Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	48,60 kr./GJ
Maks. CO₂-afgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	12,50 kr./GJ

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt gasforbrug	27 Nm³
Energimængde - forbrugt halm	100 kg
Målt varmeproduktion ab anlæg/værk	2,2 GJ

Beregning af maksimumsafgift (teoretisk) for varme ab anlæg/værk:

Afgift	Maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk
Energiafgift	2,2 GJ * 48,60 kr. = 106,92 kr.
CO₂-afgift	2,2 GJ * 12,50 kr. = 27,50 kr.

Beregning af faktisk maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk:

Energi-kilde	Energi-mængde	Procentvis fordeling af energikilder (energimængde) til varme-produktion	Energiafgift - forholdsmæssig fordeling af maksimumafgift for varme ab anlæg/værk	CO₂-afgift - forholdsmæssig fordeling af maksimumafgift for varme ab anlæg/værk
Gas	27 Nm³ * 39,6 MJ = 1.069,2 MJ	1.069,2/2519,2 * 100 = 42,4 %	42,4 % af 106,92 kr. = 45,33 kr.	42,4 % af 27,50 kr. = 11,66 kr.
Halm	100 kg * 14,5 MJ = 1.450 MJ	1.450/2.519,2 * 100 = 57,6 %	-	-

Beregning af afgiftslempelse:

Afgift	Samlet afgiftsbelastning	Maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk (se skemaet ovenfor)	Afgiftslempelse
Gas-afgift	27 Nm³ * 2,311 kr. = 62,40 kr.	45,33 kr.	62,40 kr. - 45,33 kr. = 17,07 kr.
CO₂-afgift	27 Nm³ * 0,357 kr. = 9,64 kr.	11,66 kr.	9,64 kr. - 11,66 kr. = - 2,02 kr.

Modregning af CO₂-afgift i afgiftslempelsen for energiafgifter:

Afgiftslempelse for energiafgift	17,07 kr.
CO₂-afgift	- 2,02 kr.
Afgiftslempelse for energiafgift efter modregning af CO₂-afgift	15,05 kr.

2.4.4. Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er jord, luft eller anden vedvarende energi
Eksemplet vedrører produktion af varme i en varmepumpe, der bruger jord, luft eller anden vedvarende energi som varmekilde til produktion af varme. Eksemplet gælder således også for varme, hvor solen er anvendt som varmekilde i et solfangeranlæg.

Det er forbruget af elektricitet til drift af varmepumpen og varmeproduktionen ab anlæg/værk, der skal indgå i beregningen.

Andet forbrug af elektricitet, fx til at pumpe fjernvarmevandet ud i fjernvarmenettet, er således ikke omfattet.

Hvis der anvendes en eldreven varmepumpe til at fremstille varme, kan der af 1 kWh elektricitet ofte produceres 3 kWh varme (nogle varmepumper kan producere en større varmemængde). Af de 3 enheder varme kommer den ene enhed (1 kWh) af varmen fra selve elforbruget, mens resten af varmen fremkommer ved, at man "flytter" varme fra den vedvarende energikilde. Jorden eller luften mv. bliver herved koldere og fjernvarmevandet bliver varmere.

Eksempel på beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i andet halvår i 2011:

Forudsætninger - afgifter:

Elafgift pr. kWh (sats i 2011)	0,730 kr./kWh
Energispareafgift pr. kWh (sats i 2011)	0,063 kr./kWh
Maks. elafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	0,175 kr./kWh
Maks. energispareafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	0,045 kr./kWh

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt elforbrug i varmepumpen	30 kWh
Målt varmeproduktion ab anlæg/værk	100 kWh

Beregning af afgiftslempelse:

Afgift	Samlet afgiftsbelastning for elforbruget	Maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk	Afgiftslempelse
El-afgift	30 kWh * 0,730 kr. = 21,90 kr.	100 kWh * 0,1750 kr. = 17,50 kr.	21,90 kr. - 17,50 kr. = 4,40 kr.
Energispare-afgift	30 kWh * 0,063 kr. = 1,89 kr.	100 kWh * 0,045 kr. = 4,50 kr.	1,89 kr. - 4,50 kr. = - 2,61 kr.

Modregning af energispareafgift i afgiftslempelsen for energiafgifter:

Afgiftslempelse for energiafgift	4,40 kr.
Energispareafgift	- 2,61 kr.
Afgiftslempelse for energiafgift efter modregning af energispareafgift	1,79 kr.

2.4.5. Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er en ekstra røggasveksler
Eksemplet vedrører produktion af varme i en eldreven varmepumpe, hvori der anvendes varme fra en ekstra røggasveksler på en kraftvarmeenhed til produktion af varme, og den producerede varme leveres til et fjernvarmenet.

Der flyttes herved varmeenergi fra røggasveksleren til fjernvarmesystemet, som vist med sorte pile i nedenstående skitse.

Det er forbruget af elektricitet til drift af varmepumpen, varmen fra røggasveksleren og varmeproduktionen ab anlæg/værk, der skal indgå i beregningen.

Visning af billede: tegning 1

Kraftvarmeproducenter, der anvender V-formel 1,20, skal medregne varmen fra en røggasveksler ved opgørelse af den samlede kraftvarmeproduktion. Der er dermed tale om afgiftsbelagt varme på lige fod med den øvrige varmeproduktion på kraftvarmeenheden.

En varmepumpe er i afgiftsmæssig henseende en selvstændig varmeproduktionsenhed. Dette indebærer bl.a., at kraftvarmeværker, der anvender V-formel 1,20, ikke skal medregne varmen fra varmepumpeanlægget ved opgørelse af den mængde brændsel, som der kan opnås afgiftsfrihed for efter reglerne i fx gasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Varme, der produceres på varmepumpen, er belastet med afgifter både fra varmen fra røggasveksleren og fra elektriciteten til drift af varmepumpen.

En eventuel afgiftslempelse skal derfor opgøres på grundlag af den samlede afgiftsbelastning for varmen (afgift af kraftvarmen og afgift af elektricitet til drift af varmepumpen). Afgiftslempelsen er herefter det beløb, der overstiger maksimumsafgiften for varme ab anlæg/værk.

Bemærk: Beregningen af afgiftsbelastningen pr. energienhed for kraftvarme skal ske på baggrund af den samlede kraftvarmeproduktion og samlede afgiftsbelastning for det anvendte brændsel til varmeproduktion - opgjort efter kraftvarmereglerne, jf. bl.a. gasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Det forudsættes i nedenstående eksempler, at der anvendes naturgas som brændsel.

Eksempel 1 på beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i andet halvår i 2011:

Forudsætninger - afgifter (brændsel til varmeproduktion opgjort efter V-formel 1,20):

Energiafgift pr. kWh varme fra kraftvarmeenheden	0,1750 kr./kWh
CO₂-afgift pr. kWh varme fra kraftvarmeenheden	0,027 kr./kWh
Elafgift pr. kWh (sats i 2011)	0,730 kr./kWh
Energispareafgift pr. kWh (sats i 2011)	0,063 kr./kWh
Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	0,1750 kr./kWh
Maks. energispareafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	0,045 kr./kWh

Forudsætninger - energimængder:

Målt varmeproduktion ab anlæg/værk (varmepumpe)	100 kWh
Energimængde - målt elforbrug i varmepumpen	30 kWh
Energimængde (røggas): (100 - 30) kWh =	70 kWh

Beregning af afgiftsbelastning på varmen:

Energikilde	Energiafgift af energimængde	CO₂-afgift/energispareafgift af energimængde
Røggas	70 kWh * 0,1750 kr. = 12,25 kr.	70 kWh * 0,027 kr. = 1,89 kr.
El til drift af varmepumpen	30 kWh * 0,730 kr. = 21,90 kr.	30 kWh * 0,063 kr. = 1,89 kr.
Afgiftsbelastning i alt	34,15 kr.	3,78 kr.

Bemærk: Princippet er, at der er afgift på varmen fra kraftvarmeenheden og elafgift på elektricitet til drift af varmepumpen og en maksimal afgift (beløbsgrænse), der samlet nedsætter afgiftsbelastningen på varmen.

Beregning af afgiftslempelse:

Afgift	Afgiftsbelast-ning i alt (se skemaet ovenfor)	Maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk	Afgiftslempelse
Energiafgift	34,15 kr.	100 kWh * 0,1750 kr. = 17,50 kr.	34,15 kr. - 17,50 kr. = 16,65 kr.
CO₂-/energi-spareafgift	3,78 kr.	100 kWh * 0,045 kr. = 4,50 kr.	3,78 kr. - 4,50 kr. = - 0,72 kr.

Modregning af CO₂-/energispareafgift i afgiftslempelsen for energiafgifter:

Afgiftslempelse for energiafgift	16,65 kr.
CO₂-/energispareafgift	- 0,72 kr.
Afgiftslempelse for energiafgift efter modregning af CO₂-/energispareafgift	15,93 kr.

Eksempel 2 på beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i andet halvår i 2011:

Forudsætninger - afgifter (brændsel til varmeproduktion opgjort på grundlag af E-formel 0,67)

Energiafgift pr. kWh varme fra kraftvarmeenheden:	0,1667 kr./kWh
CO₂-afgift pr. kWh varme fra kraftvarmeenheden:	0,026 kr./kWh
Elafgift pr. kWh (sats i 2011)	0,730 kr./kWh
Energispareafgift pr. kWh (sats i 2011)	0,063 kr./kWh
Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	0,1750 kr./kWh
Maks. energispareafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	0,045 kr./kWh

Forudsætninger - energimængder:

Målt varmeproduktion ab anlæg/værk (varmepumpe)	100 kWh
Energimængde - målt elforbrug i varmepumpen	30 kWh
Energimængde (røggas): (100 - 30) kWh =	70 kWh

Beregning af afgiftsbelastning på varmen:

Energikilde	Energiafgift af energimængde	CO₂-afgift/energispareafgift af energimængde
Røggas	70 kWh * 0,1667 kr. = 11,67 kr.	70 kWh * 0,026 kr. = 1,82 kr.
El til drift af varmepumpen	30 kWh * 0,730 kr. = 21,90 kr.	30 kWh * 0,063 kr. = 1,89 kr.
Afgiftsbelastning i alt	33,57 kr.	3,71 kr.

Beregning af afgiftslempelse:

Afgift	Afgiftsbelast-ning i alt (se skemaet ovenfor)	Maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk	Afgiftslempelse
Energiafgift	33,57 kr.	100 kWh * 0,1750 kr. = 17,50 kr.	33,57 kr. - 17,50 kr. = 16,07 kr.
CO₂-/energi-spareafgift	3,71 kr.	100 kWh * 0,045 kr. = 4,50 kr.	3,71 kr. - 4,50 kr. = - 0,79 kr.

Modregning af CO₂-/energispareafgift i afgiftslempelsen for energiafgifter:

Afgiftslempelse for energiafgift	16,07 kr.
CO₂-/energispareafgift	- 0,79 kr.
Afgiftslempelse for energiafgift efter modregning af CO₂-/energispareafgift	15,28 kr.

2.4.6. Varme produceret i en varmepumpe, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen
Bemærk: De grundlæggende regler for opgørelse af afgiftslempelsen for varme produceret på varmepumper fremgår af punkt 2.4.4. med overskriften Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er jord, luft eller anden vedvarende energi. Det vil sige de tilfælde, hvor varmepumpen tilføres energi ude fra.

Teknisk grundlag
Punkt 2.4.6. vedrører produktion af varme, hvor varmepumpens varmeoptag/varmekilde tages fra den samme varmeakkumuleringstank, som varmen fra varmepumpen leveres til. Dette vises i nedenstående skitse.

Energiflowets hovedretning er angivet med de udfyldte/sorte pile.

Varmepumpens kolde side tager energien fra fjernvarmesystemet (akkumuleringstanken) - angivet som [V2].

Varmepumpens varme side tilfører energi til det samme fjernvarmesystem (akkumuleringstank) - angivet som [V1].

Den resulterende energitilvækst til fjernvarmesystemet er stort set den energimængde, der tilføres i form af elektricitet, og vil aldrig være større end energimængden i den tilførte elektricitet. Det vil sige forskellen mellem [V1] og [V2].

Varmepumpen i dette eksempel fungerer i modsætning til eksempel 2.4.4. således ikke ved, at der optages varme ude fra, fx fra jorden, luften eller solen.

Afgiftsmæssig baggrund for punkt 2.4.6.
Udgangspunktet er, at en eventuel afgiftslempelse skal opgøres på grundlag af den samlede afgiftsbelastning for varmen (afgift af kraftvarmen tilført akkumuleringstanken og afgift af elektricitet til drift af varmepumpen). Afgiftslempelsen er herefter det beløb, der overstiger maksimumsafgiften for varme ab anlæg/værk.
Der kan på visse betingelser ske en forenklet opgørelse af afgiftslempelsen. Denne forenklede metode baserer sig som nævnt i afsnittet Teknisk grundlag på, at varmeproduktionen ab anlæg/værk bestemmes som den energimængde, der tilføres fjernvarmesystemet, det vil sige forskellen mellem energimængderne [V1] og [V2].
Udgangspunktet for den forenklede metode er, at værket ikke opnår en afgiftsmæssig fordel ved at anvende metoden.

Betingelser for at anvende metoden
Varmen i akkumuleringstanken er produceret på et decentralt kraftvarmeværk på basis af afgiftspligtige brændsler. Det vil sige, at der er tale om kraftvarme, hvor brændslet til varmeproduktion er opgjort efter kraftvarmereglerne, jf. bl.a. gasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Varmepumpen er kun i drift, når der ikke produceres elektricitet, fx i perioder, hvor det ikke kan betale sig at producere elektricitet.

Der bruges udelukkende afgiftspligtige brændsler til produktion af varme, der tilføres varmeakkumuleringstanken. Den forenklede metode for opgørelse af afgiftslempelsen kan dermed ikke anvendes, hvis der tilføres anden varmeenergi end allerede afgiftsbelagt varme til varmepumpen udefra, fx vedvarende energi i form af solvarme.

Bemærk: Der er udelukkende tale om en forenklet metode til opgørelse af afgiftslempelse for fjernvarme og ikke en lempelse i forhold til reglerne i punkt 2.4.4.

Nedenfor er vist et eksempel på beregning af afgiftslempelse med udgangspunkt i den forenklede metode.

Eksempel på forenklet beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i andet halvår i 2011:
Forudsætninger - afgifter:

Elafgift pr. kWh (sats i 2011)	0,730 kr./kWh
Energispareafgift pr. kWh (sats i 2011)	0,063 kr./kWh
Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	0,175 kr./kWh
Maks. energispareafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	0,045 kr./kWh

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt elforbrug i varmepumpen (E1)	30 kWh
Varmeproduktion (V1 - V2)	30 kWh

Beregning af afgiftslempelse:

Afgift	Samlet afgiftsbelastning for elforbruget	Maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk	Afgiftslempelse
Elafgift	30 kWh * 0,730 kr. = 21,90 kr.	30 kWh * 0,175 kr. = 5,25 kr.	21,90 kr. - 5,25 kr. = 16,65 kr.
Energi-spareafgift	30 kWh * 0,063 kr. = 1,89 kr.	30 kWh * 0,045 kr. = 1,35 kr.	1,89 kr. - 1,35 kr. = 0,54 kr.
Afgiftslempelse i alt			17,19 kr.

2.5. Opgørelse af afgiftslempelse

2.5.1. Direkte opgørelse af varmeproduktion ab værk
Grundlæggende forudsætter afgiftslempelsen, at der for hver opgørelsesperiode sker en måling af både brændselsforbruget i de omfattede varmeproduktionsanlæg og måling af varmeproduktion (energiproduktion) ab anlæg/værk på samme anlæg.

Fremstiller varmeproducenten fjernvarme på flere varmeproduktionsanlæg, skal brændselsforbrug og energiproduktion måles for hvert anlæg. Hvis der anvendes samme brændsel, kan der anvendes fælles energimåler.

Målingen skal ske - før varmen tilføres en evt. varmeakkumuleringstank.

Opgørelsen er således baseret på en direkte opgørelse af varmeproduktionen.

2.5.2. Indirekte opgørelse af varmeproduktion ab værk
Varmebranchen har anført, at der ikke i alle tilfælde sker måling af varmeproduktion ab anlæg/værk på de omfattede varmeproduktionsanlæg.
Branchen har påpeget, at det i en række tilfælde, er meget dyrt og i enkelte tilfælde teknisk umuligt at installere en separat varmemåler, der måler varmen ab værk fra varmeproduktionsanlæg.

Branchen har oplyst, at det ofte er ved serieproduktion af varme, hvor der ikke er installeret målere til måling af varme, der produceres på de varmeproduktionsanlæg, som er omfattet afgiftslempelsen.

Branchen har anmodet om tilladelse til, at varmeproduktionen ab værk kan opgøres indirekte - ved hjælp af en måling af den tilførte energimængde (brændsel mv.) sammenholdt med en indirekte måling af varmeproduktionsanlæggets virkningsgrad.

Hvis der samtidig produceres varme på både kraftvarmenheden og kedlerne er det nødvendigt med en adskillelse af produktionerne på de to enheder for at kunne dokumentere størrelsen af varmeproduktionen på varmeproduktionsanlægget.

For varmeproduktionsanlæg (kedler), der er omfattet af afgiftslempelsen, tillades der efter omstændighederne en indirekte opgørelse af den producerede mængde varme ab værk - hvis:

Varmeproduktionsenheden ikke anvendes til kontinuerlig varmeproduktion, og
at det er forbundet med store omkostninger i forhold til afgiften at forsyne varmeproduktionsenheden med en særskilt måler.

Opgørelsen skal ske på baggrund af den indfyrede målte energimængde i opgørelsesperioden og varmeproduktionsanlæggets (kedelanlæggets) virkningsgrad, der skal være fastsat enten på baggrund af en fabrikantgaranti eller på baggrund af en akkrediteret måling.

Virkningsgraden skal opgøres på baggrund af indfyret effekt i kedlen og kedlens effekttab.

I kedeltab indgår bl.a. røggastab. Emissionsmålinger, der indgår i beregning af røggastab skal foretages af et firma, der er akkrediteret til at udføre disse målinger.

Den indirekte bestemmelse af kedelanlæggets virkningsgrad har til formål at bestemme kedelanlæggets maksimale virkningsgrad, som skal anvendes til at opgøre afgiftslempelsen.

Måling af brændselsmængde, der tilføres kedlen, foretages på en måler, som skal være godkendt som afregningsmåler. Den indfyrede energimængde fastsættes på baggrund af brændselsmængden og brændslets faktiske brændværdi.

Ved kondenserende kedeldrift skal energiudbyttet ved kondensationsdrift indgå i beregningen af virkningsgraden.

Emissionsmålinger, som indgår i beregning af røggastab, skal foretages af et firma, der er akkrediteret til at udfører disse målinger.

Grundlæggende målinger og efterfølgende beregninger af tab og bestemmelse af virkningsgrader skal foretages af et firma, der er uvildigt i forhold til kraftvarmeproducenten.

Dokumentation for grundlæggende dataindsamling (noter, datafiler mv.) skal på SKATs forlangende kunne fremvises af varmeproducenten.

Varmeproducenten må dog ikke opnå en fordel ved den indirekte opgørelsesmetode frem for en direkte måling. Det betyder, at virkningsgraden ved normal drift ikke må overstige virkningsgraden, der fastsættes enten på baggrund af en fabrikantgaranti eller på baggrund af en akkrediteret måling. Varmeproducenten skal til enhver tid kunne sandsynliggøre dette overfor SKAT.

En virkningsgradsbestemmelse skal - uanset om det er en fabrikanterklæring, eller det er en akkrediteret måling - være ledsaget af en dokumentation for identifikation af varmeproduktionsanlægget og det hjælpeudstyr, der har indflydelse på den samlede virkningsgrad for det samlede produktionsanlæg, således at det til enhver tid kan dokumenteres, at virkningsgradsbestemmelsen relaterer sig til det aktuelle anlæg.

Hvis varmeproduktionsanlægget ombygges, eller der på anden måde ændres på udstyr, som har indflydelse på anlæggets virkningsgrad, skal der foretages en fornyet bestemmelse af virkningsgraden.

Eksempel på beregning af indirekte opgørelse for en opgørelsesperiode i andet halvår i 2011:
Eksemplet viser produktion af varme i en naturgaskedel.

Forudsætninger - afgifter

Energiafgift (sats i 2011)	2,311 kr./Nm³
CO₂-afgift (sats i 2011)	0,357 kr./Nm³
Fast virkningsgrad for anlæg ved akkrediteret måling	0,94
Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	48,60 kr./GJ
Maks. CO₂-afgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)	12,50 kr./GJ

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt gasforbrug	100 Nm³
Energimængde i GJ (100 * 39,6 MJ/1000)	3,960 GJ

Beregning af varmeproduktion ab anlæg/værk:

Beregning af varmeproduktion ud fra en fast virkningsgrad

3,960 GJ * 0,94 = 3,722 GJ

Beregning af afgiftslempelse:

Afgift	Samlet afgifts-belastning	Maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk	Afgiftslempelse
Energi-afgift	100 Nm³ * 2,311 kr. = 231,10 kr.	3,722 GJ * 48,60 kr. = 180,89 kr.	231,10 kr. - 180,89 kr. = 50,21 kr.
CO₂-afgift	100 Nm³ * 0,357 kr. = 35,70 kr.	3,722 GJ * 12,50 kr. = 46,53 kr.	35,70 kr. - 46,53 kr. = - 12,70 kr.

Modregning af CO₂-afgift i afgiftslempelsen for energiafgifter:

Afgiftslempelse for energiafgift	50,21 kr.
CO₂-afgift	- 12,70 kr.
Afgiftslempelse for energiafgift efter modregning af CO₂-afgift	37,51 kr.

2.5.3. Øvrigt forbrug af afgiftspligtigt brændsel
Det er kun forbrug af afgiftspligtigt brændsel eller elektricitet i direkte tilknytning til varmeproduktionen, der må indgå i beregningerne af afgiftslempelse.

2.6. Udbetaling af afgiftslempelse
Afgiftslempelsen udbetales som en godtgørelse. Når varmeproducenten har opgjort afgiftslempelsen ved udgangen af en måned, kan virksomheden få beløbet godtgjort hos SKAT.

Godtgørelse kan ske efter følgende metoder:

Momsangivelsen
Godtgørelsesbeløbene skrives på momsangivelsen i rubrikkerne/felterne for de pågældende afgifter. Energiafgifter og CO₂-afgift lægges sammen med eventuel anden godtgørelsesberettiget energiafgift og CO₂-afgift.
Virksomheder, som har måneden som afregningsperiode efter momsloven (momsperiode), får dermed månedsvis godtgørelse af energiafgifter og CO₂-afgift.

Fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter og CO₂-afgift
Virksomheden kan anmode SKAT om tilladelse til månedsvis godtgørelse af afgifterne, hvis det samlede godtgørelsesberettigede energi- og CO₂-afgiftsbeløb udgør mindst 30.000 kr. årligt.
Virksomheder med tilladelse til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter må ikke bruge momsangivelsen til godtgørelse af energiafgifter og CO₂-afgift.

Der kan ikke ske månedsvis tilbagebetaling af beløb under 5.000 kr. (mindstebeløb), men tilbagebetalingen kan omfatte flere måneder under ét.

Der er - som for momsangivelsen - mulighed for at anvende TastSelv på internettet ved anmodning om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter og CO₂-afgift. Værker, der ikke bruger TastSelv, skal i stedet bruge blanket 23.001. Blanketten findes på SKATs hjemmeside, www.skat.dk, under Virksomhed - Blanketter, Punktafgifter; energiafgifter, nr. 23.001 (Anmodning - fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter).

Månedsvis godtgørelse af energiafgifter og CO₂-afgift (blanket 23.023)
Virksomheder, som ikke opfylder betingelserne for at få fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter og CO₂-afgift, og som er kvartalsafregnende, kan alligevel få afgifterne tilbagebetalt månedsvis.
Virksomheden skal i dette tilfælde anvende blanket 23.023 (månedsvis godtgørelse af energiafgifter og CO₂-afgift - elproducenter.