Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilket momsgrundlag der skal beregnes moms af i relation til vouchere.

Afsnittet indeholder:

  • Vouchere til ét formål
  • Vouchere til flere formål
  • ►Momsudvalgets retningslinje om vouchere◄
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Vouchere, der er omfattet af voucherdefinition i de fælles EU-regler, men som er udstedt før den 1. juli 2019, er omfattet af den praksis, der er beskrevet i D.A.4.10.3. Se § 9, nr. 8, i lov nr. 1726 af 27. december 2018.

De virksomheder, der ønsker at støtte ret på de fælles EU-regler, kan dog anvende de fælles regler på vouchere udstedt den 1. januar 2019 eller senere. Se artikel 1, nr. 3, og artikel 2, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/1065.

Vouchere til ét formål

Momsgrundlaget for salg af vouchere til ét formål er det modtagne vederlag. Da vederlaget altid er kendt på salgstidspunktet - og dermed tidspunktet for momsens forfald - er der ingen grund til at have særlige regler for momsgrundlaget for sådanne vouchere. Se forarbejderne til § 5, nr. 5, i lov nr. 1726 af 27. december 2018.

Vouchere til ét formål, som kan indløses løbende

Hvis en voucher kan bruges over flere omgange, men kun til ét formål, for eksempel hotelophold i Danmark, vil der skulle beregnes moms af hele voucherens værdi ved ethvert salg. Dette gælder også selvom voucheren indløses løbende. Se forarbejderne til § 5, nr. 5, i lov nr. 1726 af 27. december 2018.

Ombytning af vouchere til ét formål til kontanter, berigtigelse efter ML § 27, stk. 4

Ombytning af vouchere til ét formål til kontanter kan være udtryk for en annullationsmulighed, der eventuelt kan medføre berigtigelse efter ML § 27, stk. 4. Se SKM2019.614.SR og SKM2019.474.SR.

Se også afsnit:

  • D.A.7.2.5 om tidspunktet for momspligtens indtræden (periodisering) ved modtagelse af forudbetaling
  • D.A.8.1.1.13 om momsgrundlaget ved modtagelse af forudbetaling.

Vouchere til flere formål

For så vidt angår vouchere til flere formål forfalder momsen først på indløsningstidspunktet.  Momsgrundlaget er som udgangspunkt den modværdi, der er betalt for voucheren.  Da salget af voucheren ikke nødvendigvis er sket direkte mellem kunden og leverandøren af varen eller ydelsen, vil leverandøren, som skal indbetale momsen, ikke altid være bekendt med den præcise pris, som er betalt for voucheren. Er prisen ikke kendt, er momsgrundlaget den pengeværdi, som er påtrykt voucheren eller anden relevant dokumentation (fx som den fremgår af en kontrakt mellem udsteder af voucheren og indløseren). Se ML § 27 a, som indsat ved § 5, nr. 5, i lov nr. 1726 af 27. december 2018.

Ved beregningen af momsgrundlaget skal momsen af de leverede varer og ydelser fradrages prisen eller pengeværdien. Se ML § 27 a, som indsat ved § 5, nr. 5, i lov nr. 1726 af 27. december 2018. Med andre ord beregnes prisen eller pengeværdien først inklusiv moms, derefter fratrækkes momsen, hvorefter momsgrundlaget er fundet.

Vouchere til flere formål, som indløses løbende

Der eksisterer vouchere, der ikke nødvendigvis indløses på én gang, men kan indløses delvist over flere omgange, fx til hotelophold i både Sverige og Danmark.

Hvor en voucher kan indløses over flere omgange, til flere formål, skal der først beregnes moms på det tidspunkt, hvor voucheren indløses helt eller delvist. Ved en delvis indløsning af voucheren, er det alene den andel af voucheren som bliver indløst, der ska beregnes moms af. Det forudsættes, at voucherens værdi i den forbindelse tilsvarende bliver nedskrevet. Se betragtning nr. 11 i præamblen til direktiv (EU) 2016/1065 og forarbejderne til § 5, nr. 5, i lov nr. 1726 af 27. december 2018.

Ved beregningen af momsgrundlaget skal momsen af de leverede varer og ydelser fradrages andelen af prisen eller pengeværdien. Se ML § 27 a, som indsat ved § 5, nr. 5, i lov nr. 1726 af 27. december 2018. Med andre ord beregnes andelen af prisen eller pengeværdien først inklusiv moms, derefter fratrækkes momsen, hvorefter momsgrundlaget er fundet.

Momsudvalgets retningslinje om vouchere

►Momsudvalget har vedtaget en retningslinje om vouchere:◄

►1. I lyset af EU-Domstolens dom i sag C-637/20 DSAB Destination Stockholm bekræfter Momsudvalget enstemmigt, at for et instrument såsom et city card kan blive klassificeret som en voucher i henhold til momssystemdirektivets artikel 30a, nr. 1, (i), skal der bestå en forpligtelse til acceptere det som hel eller delvis modværdi for en levering af varer og ydelser, og (ii) det skal være angivet i det pågældende city card eller den tilhørende dokumentation, herunder forretningsbetingelserne, hvilke varer eller tjenesteydelser, der skal leveres, eller deres potentielle leverandører identitet. Momsudvalget bekræfter ligeledes enstemmigt, at disse betingelser er kumulative, og at begge skal være opfyldt, hvis et instrument skal klassificeres som en voucher.◄

►2. Da klassificeringen af et instrument afhænger af de faktiske omstændigheder, anerkender Momsudvalget enstemmigt, at ikke alle city cards nødvendigvis vil kunne klassificeres som en voucher. Momsudvalget er dog næsten enstemmigt enig i, at et city card, der giver indehaveren en ret til at anvende kortet som vederlag for adgang til udvalgte seværdigheder, der skal leveres af angive tredjepartsleverandører, og adgang til at benytte sightseeingbusser og -både, der indrømmes af udstederen af det pågældende city card, et givet sted i en begrænset periode og op til et fastsat beløb, skal klassificeres som en voucher i henhold til momssystemdirektivets artikel 30a, nr. 1.◄

►3. Momsudvalget er næsten enstemmigt enig i, at når ydelser leveret ved hjælp af et city card er pålagt forskellige momssatser eller til dels er momsfritaget, så den skyldige moms for ydelserne ikke er kendt på tidspunktet for udstedelsen af det pågældende city card, skal kortet klassificeres som en voucher til flere formål i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 30a, nr. 3. I det tilfælde er Momsudvalget næsten enstemmigt enig i, at momsgrundlaget for leveringen af de leverede ydelser i den forbindelse skal være lig vederlaget betalt for det pågældende city card eller i tilfælde af manglende information om dette vederlag den pengeværdi, der er angivet på det pågældende city card selv eller i den tilhørende dokumentation, med fradrag af momsbeløbene for de leverede ydelser.◄

►4. Når ydelserne, sådan som det er tilfældet i den undersøgte forretningsmodel, leveres af både udstederen af det pågældende city card og tredjepartsleverandører, er Momsudvalget næsten enstemmigt enig i, at momsgrundlaget for ydelserne leveret af udstederen af det pågældende city card til kortindehaveren bestående i kørsel med sightseeingbusser og sejlads med sightseeingbåde er lig vederlaget for dette city card med fradrag af momsbeløbet, reduceret med ethvert beløb betalt til tredjepartsleverandører for ydelser leveret af dem i forbindelse med det omhandlede city card.◄

►5. I forbindelse med den undersøgte forretningsmodel, hvor ydelser leveres både af udstederen af et city card og tredjepartsleverandører, er Momsudvalget næsten enstemmigt enig i, at med hensyn til ydelser såsom adgang til museer og seværdigheder eller sightseeing leveret af en tredjepartsleverandør til kortindehaveren, for hvilke det pågældende city card delvist anvendes som vederlag, er momsgrundlaget pengeværdien for denne ydelse angivet i den tilhørende dokumentation med fradrag for momsbeløbet for denne ydelse. Når aftalen mellem udstederen af det pågældende city card og tredjepartsleverandøren fastsætter pengeværdien for ydelsen til en procentdel af dens normale pris, er Momsudvalget næsten enstemmigt enig i, at denne reduktion skal anses som et prisnedslag opnået på leveringstidspunktet.◄

►Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse.◄

►Se retningslinje WP 1074 fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 122. møde.◄

►Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

EU-Domme
►C-68/23, M-GbR◄

►Sagen omhandler kvalifikationen af en voucher som omhandlet i momsdirektivets artikel 30a, nr. 2, når det omhandlede "dokument", leveres gennem flere mellemhandlere i forskellige lande, selvom "dokumentet" kun kan anvendes i ét land. Endvidere omhandler sagen afgiftsgrundlaget.

EU-Domstolen udtaler, at artikel 30a og artikel 30b, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017 (»momsdirektivet«), skal fortolkes således, at kvalificeringen af en voucher som en »voucher til ét formål« som omhandlet i dette direktivs artikel 30a, nr. 2), udelukkende afhænger af de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse, og som omfatter betingelsen om, at leveringsstedet for den ydelse, der er bestemt til endelige forbrugere, og som voucheren relaterer sig til, skal være kendt på tidspunktet for udstedelsen af denne voucher, uanset om voucheren er genstand for overdragelser mellem afgiftspligtige personer, der handler i eget navn, og som er etableret på andre medlemsstaters område end den medlemsstat, hvor disse endelige forbrugere befinder sig.

Endvidere udtaler Domstolen, at Momsdirektivets artikel 30b, stk. 2, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig persons videresalg af »voucher[e] til flere formål« som omhandlet i direktivets artikel 30a, nr. 3), kan pålægges merværdiafgift, forudsat at videresalget kvalificeres som en levering af ydelser, der gennemføres til fordel for den afgiftspligtige person, som til gengæld for disse vouchere foretager den faktiske overdragelse af varerne eller den faktiske levering af ydelserne til den endelige forbruger.

Af dommens præmis 60 fremgår det, at det af momsdirektivets artikel 30b, stk. 2, andet afsnit, fremgår, at hvis voucheren til flere formål overdrages af en anden afgiftspligtig person end den, der foretager den faktiske overdragelse af varerne eller den faktiske levering af ydelserne til den endelige forbruger, pålægges enhver levering af ydelser, der kan identificeres, såsom distributions- eller reklameydelser, moms.◄

  

Skatterådet
SKM2023.426.SR

Sagen handler om de momsmæssige regler for vouchere og den momsmæssige behandling af Spørgers "Citycard".

Skatterådet bekræfter, at det i sagen omhandlede "Citycard" er omfattet af momslovens definition af vouchere til flere formål efter momslovens § 73b, stk. 3.

Skatterådet kan ligeledes bekræfte, at det vederlag, som Spørger modtager fra en turist som køber det omhandlede "Citycard", ikke er betaling for en levering mod vederlag efter momslovens § 4, stk. 1.

Endeligt kan Skatterådet bekræfte, at afgiftsgrundlaget ved indløsning af "Citycardet" for den enkelte attraktion er det beløb, som den pågældende attraktion modtager fra Spørger.

  
SKM2019.614.SR

Sagen omhandler spørgsmål i relation til reglerne om den momsmæssige behandling af vouchere.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at et gavekort, som kan ombyttes til kontanter, ikke kan være omfattet af definitionen for en voucher, som er omfattet af de nye regler i ML § 73 b.

Skatterådet kan heller ikke bekræfte at et sådant gavekort, som kan ombyttes til kontanter altid skal betragtes som en voucher til flere formål, jf. § 73 b, nr. 3.

  
SKM2019.474.SR

Sagen omhandler en lang række spørgsmål i relation til de nye regler om den momsmæssige behandling af vouchere.

Imod Spørgers ønske kan Skatterådet ikke bekræfte, at elektroniske gavekort ikke kan være omfattet af definitionen for vouchere til ét formål, jf. det nye regelsæt i momsloven.

Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at et gavekort, hvorpå det er angivet, at et evt. restbeløb op til fx. 5 pct. af pålydende/50 kr. udbetales ved indløsning, ikke er omfattet af definition for en voucher til ét formål.

Endvidere kan Skatterådet ikke bekræfte, at udstedelse af et nyt gavekort på et ikke-anvendt restbeløb på et tidligere udstedt gavekort (omfattet af definitionen for voucher til ét formål) ikke er momspligtigt.

Derimod kan Skatterådet i overensstemmelse med Spørgers ønske svare bekræftende på en række spørgsmål om den momsmæssige behandling af en række transaktioner i forskellige handelskæder og på spørgsmål om fradragsret.

Endvidere kan Skatterådet bekræfte, at et konkret tilgodebevis skal anses for at være en voucher i momslovens forstand.

Et enkelt spørgsmål afvises, da det omhandler udformningen af en faktura og ikke den momsmæssige konsekvens af en konkret disposition.